/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Fældning af træer på ens grund
Fra : pallenoc
Vist : 2994 gange
100 point
Dato : 16-11-04 14:28

Vi har en sommerhusgrund som vi skal til at bygge et hus på. Til vores matr. hører en del af den fælles private vej som går igennem vores sommerhusområde.
Vi har nu fældet nogle af de høje træer som står ind mod vores genbo, da de dels er så store at de lastbiler som kommer med vores nye hus og andre byggematerialer ikke kan passe/holde uden at knække store grene af, dels vil vores grund blive meget lysere.
Den ene genbo er nu blevet så fortørnet over at vi har fældet et af disse træer, at hun er gået til kommunen og klage sin sag. Her har hun fået at vide at træerne står i "ingenmandsland".
Hvordan kan de stå i ingenmandsland når de står inde på vores matr.??? Og i givet fald, hvem har så "hånds-og råderet" over dem?
Hvis de falder ned i vores kommende hus under en storm, hvem betaler for de skader det medfører?

Mvh
Palle Jensen

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 16-11-04 14:39

Hvis de ifølge dit matrikelkort står på din grund, er det dine træer, og du kan gøre med dem hvad du vil, medmindre der er klausuler om, at de ikke må fældes.
Hvis de står på din grund, har du samtidig pligt til, at beskære så de ikke rager ud over dit skel eller evt vej på din grund, som andre har brugsret på. Men det er jo så ikke et problem når de er fældet.

Men noget kunne tyde på, at der er knas med oplysningerne mellem dit matrikelkort og det kommunen mener er din grund.
Medmindre altså, at genboen bare har fundet på det med ingenmandsland.
Det er der for øvrigt ikke noget der hedder i Dk så vidt mig bekendt.
enten er jord privatejet, eller ejet af stat eller kommune.
mvh dova

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 16-11-04 15:16

Ja det mener jeg jo også dova! Der er ifølge de skelpæle som forefindes OVERHOVEDET IKKE NOGEN TVIVL om at de omtalte træer står/gror på vores matr.
Vi har netop solgt vores hus på nabogrunden, og det var faktisk et træ som stod på deres grund vi på deres forespørgsel fældede for dem, og som er årsag til de "blandede følelser" mellem os naboer og genboen. Fire af os er helt klart enige om at alle de store træer skal ned eller beskæres KRAFTIGT, men det er så kun lige den sidste som det er faldet for brystet at det er kommet væk. I de sidste 8 år har han ikke sovet i sit sommerhus og er der sjældent mere end et par timer ad gangen, mens vi andre praktisk taget "bor" der i al vores fritid. Men det er vl typisk at det er dem som ikke er til stede som gerne vil bestemme over hvad vi andre skal og ikke skal....(det var lige en lille sidebemærkning, blot til din/jeres info).
Vi gider da heller ikke være uvenner med nogen, men vi vil da gerne lige have klarhed over hvordan "praktis" er i sådanne sager.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 16-11-04 16:06

Hvis træerne står på jeres egen grund, og ikke kan komme ind under det der hedder hegnsloven, skal I bare blæse på den emsige genbo.
Hegnsloven er noget med, at træerne skal stå på en lige række og have en bestemt afstand fra skel o.s.v.
Men hvis genboen mener, at de fældede træer står uden for din grund er det hegnssynet vedkommende skal have fat i.
Hegnssynet består af 3 uvildige personer som er udpeget af kommunalbestyrelsen.
Og hvis de ikke kan hjælpe med indgåelse af et forlig, vil de træffe en afgørelse.
det koster 1125,- at tilkalde hegnssyn, og den "tabende part" skal som regel betale omkostningerne.
Man kan så¨efterfølgende klage over afgørelsen til Landvæsenkommissionen inden 4 uger efter.
Fandt et link som dog er fra Hvidovre, men reglerne er de samme.
http://www.hvidovre.dk/Default.asp?ID=1027

Hvis nu det modsat din opfattelse, viser sig, at omtalte jordstykke ikke hører til din grund, men at det i mange år er blevet betragtet og benyttet som sådant uden indsigelser, var det da værd at undersøge mulighederne for at gøre krav på arealet ud fra regler om vunden hævd.
mvh dova

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 16-11-04 16:46

Der er næsten ikke andet for end at du selv henvender dig til sommerkommunen og får at vide, gerne på skrift, at der ikke er noget til hinder for at fælde træerne. Alternativt må ejendommen have et blad i tingbogen, og der kan man jo se, om der er servitutter ud over det rent indlysende.
mvh
pbp

Kommentar
Fra : stig54


Dato : 16-11-04 19:33

Du skriver at en del af den private fællesvej går over jeres grund, her gælder det at hvis træerne står i skel op til den private fællesvej skal de klippes ind så der er 4 m frihøjde for fri passage af store køretøjer der netop må være 4 m. høje. Den private fællesvej der går over din grund er jo ikke kun din. Er det derimod inde på din grund træerne står så bestemmer du.


Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 16-11-04 19:58

stig54
Der står på mit skøde at min grund er "...1512 m2 heraf 196 m2 vej..." . De omtalte træer står inde på min matrikel men rager jo så ind over min genbo med grenene. Nogle mindre træer/nøddebuske står i skel. Vi har som du peger på, netop fældet de største og beskåret nogle af de mindre som hængte ud over vejen, netop fordi at store høje køretøjer ikke kan komme ind med materialerne på vores grund uden at disse træer er til stor gene for aflæsningen.
Alle os lodsejere langs denne private fællesvej som ligger østlig har altså på vores skøder nogle procentdele af vores grund som vej, mens de vestlige lodsejere ikke har noget vej på deres skøde. Så det er vel derfor kommunen kalder det for "ingenmandsland" til trods for at vi har vejen påtegnet på vores skøder.
Skal man skære det helt firkantet ud, så benytter alle de vestlige beboere den fællesvej som vi østlige beboere har et tinglyst skøde på, uden at have "rettigheder" til at komme ind på deres egen grund?! Ja, det lyder ærlig talt som en "molbohistorie"´.

Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 100 point
Dato : 16-11-04 23:16

For at din genbo kan brokke sig, skal træerne kunne betragtes som et hegn mellem 2 grundstykker.
Det vil sige, at træerne skal være tættere end 1,75 meter på skel, at de står i en række og udgør en væsentlig del af skellets samlede længde.
Men hvis jeg forstår det ret, er vejen imellem træerne og din genbo?
Og det er noget helt andet, der har jeg selv prøvet at have fat i både politi og Teknisk forvaltning engang hvor min nabo brokkede sig over mine træer. og hvor vejen også ligger på min grund. Det hører ikke under hegnsloven på den måde at nogen kan modsætte sig evt, fældning af træerne, og ej heller kræve at de fældes. Der gælder kun de almindelige regler om at træerne ikke må rage ud over vejen så de er til gene. Hos mig var det fordi naboen brokkede sig over ikke at kunne komme forbi med skærebordet monteret på en mejetærsker.
Det lyder lidt søgt fra kommunens side at kalde det ingenmandsland. For hvis det er nævnt på den måde i dit skøde, hører det til din grund, altså er der et ejerforhold, og dem på "vestlig" side må så have en eller anden form for vejret.

Hegnsloven, hvis altså linket virker
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20010071729-REGL

mvh dova

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 17-11-04 06:47

Dova:
Ja, det er lidt "speget" og uklart hvordan det hele er "skruet sammen" her i området, det skal jeg selv være den første til at erkende! Hele sommerhusområdet er bygget op omkring en gammel tørvemose "Maemosen", og de første huse blev opført for ca 40-45 år siden. I 1966 kom der egentlige vedtægter for området. Det var én mand som ejede hele mosen i starten som han havde købt efter krigen i '45 for et symbolsk beløb (én krone efter sigende). Nu tog tingene fart og der blev udstykket mange parceller så der i dag er ca. 300 huse og kommunen har ansøgt om yderligere 90 af den pulje på 8000 på landsplan for eksisterende sommerhusområder.
De huse, som jeg har nævnt, der ligger vest for den omtalte vej fik aldrig deres egen tilkørselsvej som de ellers var stillet i udsigt da deres grunde blev udstykket, men benytter den dag i dag altså den fælles private vej som os østlige beboere har tinglyst på vores skøder...og de skal de da være hjertelig velkomne til, men det har åbenbart skabt nogle "nabo/genbo-stridigheder" igennem tiderne. Vi er da helst fri for al den bøvl og vil da gerne være "på god fod" med ALLE andre beboere i området i almindelighed og selvfølgelig vores naboer i særdeleshed, men vil da også have "retten" til at gøre vores kommende grund lys og venlig som alle de andre beboere INKLUSIV den "gale genbo". Vedkommende er der som nævnt kun ganske kort en gang imellem og har selv fortalt at han ikke har sovet i huset siden hustruen døde for over 8 år siden.
Ja, så vi gider ikke lave "det store nummer" ud af dette... vi andre naboer er enige om at få beskåret og fældet disse store træer....som de skulle have været for MANGE år siden. Hvis kommunen på genboens foranledning laver en sag ud af dette, må vi jo tage den derfra...træet kan jo ikke limes på igen!

Godkendelse af svar
Fra : pallenoc


Dato : 17-11-04 11:12

Tak for svaret til dova....også til de andre kommentarer
Nu har jeg da fået lidt "jura" ind igennem dine links....ikke fordi jeg tror det bliver aktuelt, men TAK for dine kommentarer.

Mvh
Palle
                        

Kommentar
Fra : dova


Dato : 17-11-04 11:45

Selv tak Palle.
Og forhåbentlig falder genboen da lidt ned igen, det er altid trals hvis man ikke kan undgå at bliver uvenner med naboer.

mvh dova

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177415
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste