/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
At gå eller...sidde.
Fra : Carg
Vist : 454 gange
50 point
Dato : 04-10-04 09:49

Hej
Jeg har netop fået en hvalp og har fået et problem med at gå tur. Nemlig det at han ikke gider følge med. Det er ikke fordi det er lange ture overhovedet, så det kan ikke være fordi han er kørt træt. Men han sætter sig simpelthen bare ned og bare sidder, og så kan man prøve at få ham med, og det virker da også også nogle gange, men ikke altid. Og det er meget irriterende hele tiden at skulle standse op. Er der nogle der har nogle ideer til hvordan jeg får ham til at følge med.

 
 
Accepteret svar
Fra : mapse

Modtaget 60 point
Dato : 04-10-04 09:59

Hej Carg. Det er et helt almindeligt problem med hundehvalpe. Det er jo utrolig mange indtryk den skal "sanse" samtidig med at den har halsbånd og line på - og det er jo ikke noget de er specielt vilde med før de har vænnet sig helt til det. Du må bare være tålmodig - det kommer helt af sig selv. Det du kan gøre er at lokke ham fremad ved at være rigtig rigtig "spændende" i din stemmeføring - gå lidt foran linen og lok ham med stemmen, så skal han nok komme fremad. Rigtig meget held og lykke med ham.
KH Mapse

Kommentar
Fra : Carg


Dato : 04-10-04 10:03

Hej Mapse!
Jeg gør virkelig alt hvad jeg kan for at være spændende, og ja nogle gange virker det, og andre gange ser han på mig som om han synes jeg er helt skør
Hvor længe vil du skyde på, der går, før han gider følge med. Har kun haft ham i 4 dage, så det er måske bare mig der er utålmodig.
hilsen Carg

Kommentar
Fra : mapse


Dato : 04-10-04 10:14

Hej Carg. Det er lidt svært at sige hvor lang tid der går. Det kommer jo lidt an på hunden - men vær tålmodig i hvert fald en lille måned. Hvis du har mulighed for at gå med ham nogle steder hvor han kan gå løs - han løber næsten med garanti ikke væk fra dig - du er jo hans fører, så prøv det. Lad ham løbe lidt rundt selv og så lok ham til dig med stemmen igen - og en godbid hvis han vil have dem. På den måde kan han også finde ud af at det er rigtig sjovt at være ude. Min egen hund var rigtig glad for at løbe fri på stranden, men turene i snor var ikke særlig sjove (han er faktisk ikke særlig god til at gå i snor nu som voksen, men han går som en drøm når han er fri). Uden at jeg ved det, så tror jeg det er en kombination af det uvante - og så det at det må være ubehageligt at have sådan en line hængende over hovedet. Men en lille måned - så har du en hund, der er "vild" med at gå i snor. Og et godt råd .... husk at melde ham til hvalpetræning, så du får en hund der elsker andre hunde. Endnu engang rigtig meget held og lykke med ham.
KH
Mapse

Kommentar
Fra : krakgt


Dato : 04-10-04 10:18

Hej Carg
Prøv at holde en godbid i din lukkede hånd - lad hvalpen snuse og få sin belønning når den har gået pænt et godt stykke - husk masser af ros - bliv ved med at rose den for at gå pænt etc.
mvh
krakgt

Kommentar
Fra : helge.t


Dato : 04-10-04 10:43

Hej Carg

Jeg kender godt dit problem, jeg har selv prøvet det, og det kan til tider godt sætte ens tålmodighed på prøve. Nu er alt jo relativt, så en kort tur i dine øjne, kan godt være en "lang" tur for hvalpen, hvor alt er nyt, og nye indtryk trætter en lille hvalp. Du kan eventuelt bære hvalpen lidt når I går ud, og så lade den selv gå hjemad. Jeg prøvede også at bruge en lang snor, og så bare fortsætte, når hvalpen satte eller lagde sig. Når jeg bare gik lidt væk, gik der ikke længe før hvalpen kom sjokkende. Jeg tror at når hvalpe laver dette nummer, kan det både være fordi de virkelig er trætte, men det kan også være for at afprøve grænsen for hvem der bestemmer. Jo, det kræver meget tålmodighed, men jeg tror at inden længe kan det ikke gå hurtigt nok for hvalpen med at komme afsted, og problemet løses af sig selv.
Iøvrigt en god ide som nævnt at deltage på et træningshold for hvalpe.

Hilsen Helge

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 04-10-04 10:56

Det kan jo også være, at hunden har undt ved at gå, de kan have betændelse i en kirtel ved endetarmen.
Kan du få den til at løbe?
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : Carg


Dato : 04-10-04 11:18

Jeg har prøvet det med at have ham i lang snor og så gå væk, men han bliver som regel bare siddende og kigger. Det der bekymrer mig, er om han gør det for at afprøve, om han selv kan vælge om han vil med eller ej. Derfor ville jeg jo gerne have ham med hver gang, så han ved at det er mig der vælger hvorhen vi går. Jeg tænker på, hvad en rigtig leder ville gøre, og det ville jo nok være bare at gå, men det er jo begrænset, hvor mange meter jeg kan gå væk, når jeg går på gaden... selv om det er en stille vej jeg bor på, kan jeg jo ikke være fuldstændig sikker på, at der ikke kommer en cykel forbi.
Iøvrigt så skal vi begynde til hvalpetræning, men vi kan først komme igang når han er 3 måneder, og det er der jo over 3 uger til.


Kommentar
Fra : Carg


Dato : 04-10-04 11:22

Hej Palle!
Jeg tror íkke han har ondt. Hvis han ser noget rigtig spændende fx en bold i bevægelse så spæner han fremad som en trold ud af en æske.

Kommentar
Fra : henningborchert


Dato : 04-10-04 11:24

Den adfærd du beskriver er faktisk meget normal ved hvalpe op til 10 uger, derefter plejer de at være mere villige til at gå. Han er lige omkring det tidspunkt hvor det vil vende, så hav tålmodighed et par uger endnu. Det er blandt andet en af grundene til at man ikke starter på hvalpetræning før 3 måneder.

Har selv haft problemet en gang. Fik det løst ved at en ven gik tur sammen med mig med sin hund, og så gik det fint.

mvh
Henning

Kommentar
Fra : henningborchert


Dato : 04-10-04 11:24

Den adfærd du beskriver er faktisk meget normal ved hvalpe op til 10 uger, derefter plejer de at være mere villige til at gå. Han er lige omkring det tidspunkt hvor det vil vende, så hav tålmodighed et par uger endnu. Det er blandt andet en af grundene til at man ikke starter på hvalpetræning før 3 måneder.

Har selv haft problemet en gang. Fik det løst ved at en ven gik tur sammen med mig med sin hund, og så gik det fint.

mvh
Henning

Kommentar
Fra : trisse63


Dato : 04-10-04 11:50

Hmm du skriver du har haft hunden i 4 dage...
Det er nok for tidligt at forvente den helt store entutiasme fra en hvalp der ikke en gang har vænnet sig til et nyt sted.
Lad den "nøjes" med at komme ud og gå for en kort, efter den har spist, leget, og sovet, eller helt undvære, og lade den besørge i haven... Den har lige fået en helt ny verden den skal forholde sig til, giv den tid, inden du udsætter den for endnu mere den skal tage stilling til.
efter et par uger, kan du vænne den til linen... lad den prøve den på i "sikre omgivelser" = jeres hjem og have... for så når den er tryg, tage små ture udenfor ... for så stille og rolig at udvide dens verden mere og mere...

sæt dig i dens sted... den har dels korte ben... men den bombarderes også med tusind vis af nye indtryk, bare i jeres hjem.. lad ham lige sortere i dem, inden i fylder flere sanseindtryk på...

giv ham tid og ro... så vil du opdage at i har givet jeres hvalp den helt rigtige indtræden i jeres verden

Kommentar
Fra : helge.t


Dato : 04-10-04 12:09

Hej igen Carg

Når du går rundt hjemme i haven eller boligen, følger hvalpen dig så? Prøv eventuelt at tage hvalpen med ud et sted hvor der ikke er trafik, eller andre farlige ting for hvalpen, og gem dig så du kan holde øje med hvalpen, uden at den kan se dig. Hav lidt tålmodighed, og se hvad der sker. Begynder hvalpen at søge efter dig, eller er den ligeglad?

Hvalpe kan godt i nogle foreninger/klubber, starte før de er 3 måneder, ikke med decideret træning, men blot for at få omgang og leg med andre hunde/hvalpe.


Kommentar
Fra : mapse


Dato : 04-10-04 12:12

Jeg tror ikke jeg ville gemme mig for en lille bitte hvalp - det ville jeg vente med til den var lidt større og havde 100% tillid til mig. Den kan hurtigt blive bange og forvirret hvis den ikke kan finde sin ejer. Lad den gå frit omkring hvor du kan komme til dig - den skal nok følge dig - det med snoren, det er helt sikkert, det kommer.

Kommentar
Fra : Carg


Dato : 04-10-04 12:15

Jeg har ikke nogen have, så vi skal ud af hoveddøren, hvor han kan tisse lige uden for døren. Hvis han har overskud går vi ca, 10 meter ned af vejen, hvor der er en dejligt hundetissested. Han foretrækker at komme derned, jeg tror det er fordi, at han føler sig lidt "gemt" under nogle buske, der er derhenne. Når han tisser uden for døren, sidder han jo bare på fortovet og føler sig nok lidt mere udsat. Når vi lige er kommet ud af døren, får han muligheden for at tisse lige der (jeg står stille og venter)
Hvis han så ikke har noget at aflevere går vi ned til det andet sted... og her kommer problemet så... nogle gange vil han hellere end gerne med, kan næste ikke vente, og sætter sig det øjeblik han kommer derned og besørger. Men andre gange bliver han enten siddende udenfor døren eller går et par meter og sætter sig så.
Som flere af jer er inde på, så er det nok mig der er for utålmodig. Han er jo helt "ny" og hvis han ikke vil gå, er det nok bedst bare at stå og vente til han selv er klar (hvis det ikke hjælper med lokkemad selvfølgelig).

Kommentar
Fra : Carg


Dato : 04-10-04 12:21


Når vi er herhjemme følger han mig stort set overalt. Hvis ikke han er lige i hælene på mig, så holder han i hvert fald øje med, hvor jeg befinder mig. Jeg har prøvet at gemme mig et par gange, hvor vi var ude, men jeg tror at mapse har ret i ,at han er for lille til det. For han bliver bare siddende og virker helt forvirret over, hvor jeg blev af. Det får ham ikke til at komme. Det gør ham nærmest mere utryg, så jeg sørger for at være inden for synsvidde.

Kommentar
Fra : mapse


Dato : 04-10-04 12:24

Hej Carg. Det er også derfor du trygt kan lade ham gå frit rundt på sikre områder - han vil altid følge dig ..... men kun indtil "lige pludselig". Når han er modig nok, så vil han forsøge sig lidt på egen boldgade, så det gælder om at finde ud af, hvornår han ikke mere er så lille så han suser rundt i hælene på en, for når han ikke lige er i rumpen på en mere, så skal man jo til at bruge lidt krudt på at holde øje med dem - og formå at være interessant nok til at de vil komme retur til en, hvis de er kommet for langt væk. Du skal garanteret nok få en rigtig god hund ud af ham .... hvad er han i øvrigt for en??

Kommentar
Fra : helge.t


Dato : 04-10-04 12:38

Hej Carg.
Som du beskriver det her til sidst, tror jeg heller ikke at du skal dyrke gemmelegen, hvis det gør ham utryg. Jeg tror bare det skal have lidt tid, og så skal der ikke gøres et stort problem ud af det. Held og lykke med den lille.

Hilsen Helge

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 04-10-04 13:37

Prøv at lave nogle levergodbidder (½ cm x ½ cm eller mindre til så lille en hvalp), kom dem i en fryseose og tag dem med. Når hvalpen går pænt ved siden af dig, roser du den og giver ham en godbid. Derved lærer den også at gå pænt i snor med det samme.
Hvis du har microovn, er det nemmest at koge en hel lever i den, efter du har skyllet den grundigt. Sæt vrap over skålen, og stik lufthuller i. Den skal have ca. 1 min. pr. 100 gr. (hvis ovnen er 850 w). Derefter skærer du leveren i skiver på ½ cm i tykkelsen. Og derefter kan du gå over til at skære dem i striber/tern. Hvis du ikke bryder dig om "klisterfingre", kan du give dem lidt mindre i microovnen, og så tørre dem i ovnen bagefter.
Hvis du ikke har microovn, så kog den i en gryde, eller steg den i ovnen (uden fedtstof).
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Carg


Dato : 04-10-04 14:23

Hej Mapse!
Han er en schæfer, og det er nok derfor, jeg har været overbekymret for, om han nu fattede, at det er mig, der bestemmer. Jeg ved jo, at schæfere kræver en konsekvent opdragelse, så derfor er det vigtigt for mig at få en god start med ham. Og jeg var ved at blive bange for, om han havde tænkt sig i al fremtid bare at sætte sig og sidde når han havde lyst til det. Men som du og mange andre påpeger, så gør han det sikkert ikke for at teste mig, men snarere for at "fordøje" sine nye omgivelser.
Jeg giver pointene til dig, fordi du svarede først og især fordi du, med det du har skrevet, har fået mig til at tænke mig mere om med hensyn til min opførsel når vi er ude...(pludselig indser jeg at det er mig, der trænger til opdragelse. ) Jeg har faktisk lige været ude med ham, og han satte sig ned, hvorefter jeg bare stillede mig og ventede, istedet for med det samme at prøve at lokke ham med. Det fungerer helt klart bedre, han sad ligesom og sundede sig lidt (over at være kommet udenfor) og så rejste han sig og trippede med mig hen og tissede.
Vil også sige tak til alle andre for gode råd!
Og tak til Jernladyen, jeg har hørt at leverstykker skulle være populære, og nu hvor jeg har fået opskriften på at tilberede dem, vil jeg se at få købt noget.
Mange hilsner fra Carg


Godkendelse af svar
Fra : Carg


Dato : 04-10-04 14:24

Tak for svaret mapse.
                        

Kommentar
Fra : mapse


Dato : 04-10-04 14:41

Hej igen. Det var jo herligt at vi kunne hjælpe. Og det er da rigtigt at en Schæfer skal have konsekvent opdragelse, men det skal bare komme stille og roligt. Jeg tror bare du skal fortsætte med at give ham masser af kærlighed og tryghed og så selvfølgelig irettesætte ham på den gode måde når han gør noget du ikke vil have. Og så vil jeg igen sige at det er vigtigt at du går til træning med ham så snart han er stor nok til det. På den måde lærer han at begå sig mellem andre hunde, og det er utrolig vigtigt. Det skal jo bare være sådan noget hvalpemotivation til at starte med. Jeg ved ikke om du har nogle præferencer m.ht. træningssteder, men jeg træner selv i Dansk Brugshundeklub og er meget glad for det. Jeg har også trænet i DcH og været meget glad for det (de trænede bare ikke i år på nogle dage der passede ind i mit program). Endnu engang rigtig meget held og lykke med ham.
KH Mapse

Kommentar
Fra : Carg


Dato : 05-10-04 13:14

Hej Mapse.
Mange tak for hjælpen endnu en gang. Jeg synes lige, at jeg vil rapportere, at det allerede går lidt bedre. Når jeg nu lægger mærke til det, kan jeg godt se, at han kun sætter sig ned, hvis han lige skal bearbejde synet af et eller andet. (eller hvis han er træt selvfølgelig) Og nu er han endda også begyndt at småbjæffe lidt, hvis der kommer nogen forbi der virker lidt "luskede". Så han har bare brug for lidt tilvænningstid... og jeg for lidt tålmodighed.


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177435
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408003
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste