/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Tuja i halvmørk opgang?
Fra : o0ChriSSeR0o
Vist : 700 gange
40 point
Dato : 02-09-04 19:59

I min opgang til min lejlighed har jeg fået en rigtig flot tuja til at stå og pynte, men kan den overleve der???
Det er en åben opgang uden lukkede døre, men der er ikke noget vind og næsten ikke noget lys...

Hvis den ikke kan klare det, ville det så hjælpe hvis jeg en gang om ugen stillede den udenfor så den kunne få noget lys??? Eller bliver den bare "forvirret" af det???

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 02-09-04 23:01

Nu er der flere forskellige tuja-arter, og nogle af dem tåler ikke for meget skygge.
Er det sådan, at du evt har det latinske navn på den?

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 02-09-04 23:08

Ingen planter kan lide/tåle at stå uden lys, og thuja er beregnet til sol/halvskygge, så jeg tvivler på, at den vil overleve ret længe. At sætte den udenfor en gang om ugen tror jeg ikke hjælper noget særligt. Ved du, hvilken thuja det er? Der er jo temmelig mange arter.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : o0ChriSSeR0o


Dato : 02-09-04 23:52

uhhh kan ikk huske hva den hedder... kan det passe den deler navn med en eller anden form for ædelsten??? det mener jeg at jeg så da jeg købte den...
det er i hvert fald en af de mørkegrønne af slagsen...

ellers så nævn nogle forskellige navne, så kan jeg nok genkende det...

Kommentar
Fra : o0ChriSSeR0o


Dato : 03-09-04 00:00

tror lige jeg har fundet ud af hvad den hedder... det er en "almindelig thuja" og står under navnet --Thuja occidentalis 'Smaragd'--

så har i mere at fortælle om mht. hvad jeg kan gøre med det kære lille træ...?

Kommentar
Fra : o0ChriSSeR0o


Dato : 03-09-04 00:13

okay... har selv kunne læse mig frem til nu, at den tåler let skygge/halv skygge... men hvad vil det helt præcist sige???
og hvad skal jeg så gøre med den, vil jo ikk bare opgive og smide den ud... der må da være en løsning...

Accepteret svar
Fra : Jernladyen

Modtaget 40 point
Dato : 03-09-04 00:14

Her er lidt info fra plantetorvet.dk:
Middelhøj, søjleformet thuja. Tæt, slank, pyramidel vækst. Nåle friskgrønne. Sol - halvskygge. Almindelig havejord. God til uklippede/klippede hække.
Bladfarve: Frisk Grøn
Efterårsfarve: Ingen info
Blomster: Ingen info
Blomstringstidspunkt: Ingen info
Frugt / Frø: Ingen info
Jordbund: De fleste jordtyper
Tåler: vind, men ikke: saltsprøjt Max. Højde: 7.00
Max. Bredde: 1.50
Vækst: Moderat til Normal vækst
Giftig: Ja

Derudover kan jeg fortælle, at den kan blive op til 7 meter høj og halvanden meter bred. Den tåler ikke mørkere end halvskygge.
Hilsen Jette



Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 03-09-04 00:16

Kan du ikke sætte den foran indgangsdøren? Den kan jo godt tåle vind. Hvis den overlever, så er den jo hurtigt for stor til at have indendørs. Ellers må du give den til nogle du kender, der har en (stor) have.
At den kan tåle halvskygge vil sige, at den ikke behøver sol hele dagen. Nogle timer er nok.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Splitcane


Dato : 03-09-04 01:13

Generelt for planter indendøre:
Man kan anskaffe sig en "dagslyspære" (fåes ikke i spare-udgave) hos sin lokale el installatør. Med denne pære opnår man samme lysgivning som ved dagslys (som det fremgår af navnet - undskyld). Pæren skal lyse nogle timer om dagen, men det skulle vel heller ikke være noget problem i dette konkrete tilfælde, da i skal både ind og ud af døren.

Laver man selv stiklinger og begynder sæsonen tidligt indendøre, kan man med fordel benytte samme pære.

Dagslyspærer fåes også som lysstofrør - spørg elektrikkeren.

Dagslyspærer bruges også ved studieoptagelser (foto) som baggrundslys. Så den har mange anvendelser.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 03-09-04 01:34

Hej Splitcane.
Ved du, hvad sådan en pære/lysstofrør koster??
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Splitcane


Dato : 03-09-04 02:21

Nej, men det er ikke alverden. Jeg vil tro prisen ligger på 40,- til 70,- (jeg har arvet mine).
Men prøv at ringe til en elektrikker og spørg på prisen.
Hvis du vil bevare din thuja og den tager sig godt ud i opgangen, så er det en lille investering. Og strømmæssigt er det ikke at regne for noget.


Kommentar
Fra : dova


Dato : 03-09-04 09:09

Mørkegrønne træer tåler bedre skygge end de fleste thujaer der er gulgrønne.
Men jeg tror alligevel du vil få problemer med at holde liv i dit træ, også med korrekt vanding og næring.
Det er jo en udendørsplante, men du må jo næsten bare prøve, nu har du jo fået den.
Jeg har for øvrigt ikke kunnet finde noget om "smaragd-thuja", det eneste om en mørkegrøn art, er, at en almindelig Thuja Occidentalis Aurea bliver grøn i stedet for gulgrøn, hvis den står for mørkt.
hilsen dova

Kommentar
Fra : o0ChriSSeR0o


Dato : 03-09-04 12:46

tak for svarene... jeg tror jeg prøver med at ta den ud nogle timer om dagen, så den får lidt lys... den skal bare holde til nytår, så jeg kan pynte den lidt op til jul... og efter det, så må den leve så længe den nu kan...
men indtil videre bliver den så sat ud en 3-4 timer om dagen... så håber jeg den bliver glad...

Kommentar
Fra : o0ChriSSeR0o


Dato : 03-09-04 12:49

og til jernladyen> jeg vil prøve at holde den nede ved at klippe den lidt til... hvis den holder sig til foråret og bliver for stor, så får mine forældre den...

Godkendelse af svar
Fra : o0ChriSSeR0o


Dato : 03-09-04 12:55

Tak for svaret Jernladyen.

fik jo mange forskellige svar på mit spørgsmål, men det her var vist det bedste...
                        

Kommentar
Fra : dova


Dato : 03-09-04 13:49

Med hensyn til at vokse, så er de forholdsvis langsomme, og alt efter hvilken art det er du har, er nogen af dem 10 år om at vokse 75 cm og andre er 10 år om 4 meter.
Men held og lykke med træet, håber det lykkes dig at holde liv i det.
dova

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 03-09-04 19:44

Håber, du finder en løsning. Den med dagslyspæren lyder som om det kan fungere, hvis du ellers kan få tilladelse til at sætte den op.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : o0ChriSSeR0o


Dato : 03-09-04 21:43

tror ikk jeg må sætte mere lys op derude... så desværre... men den må komme ud og blive luftet hver dag i stedet...

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177417
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407864
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste