/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Morris Mascot - Info/Links/Erfaringer/Me~
Fra : Jon
Vist : 6206 gange
500 point
Dato : 11-08-04 21:03

Hej alle sammen... Jeg går med planer om at købe mig en Morris / Austin Mascot, som jeg kan sætte i stand (bliver købt synet og køreklar) og gøre fed. Jeg kunne rigtigt godt tænke mig hvis i ville skrive jeres meninger / erfaringer om bilen, og alt hvad i har af info, links osv. osv. !!

Vil meget gerne have alt hvad i har !!!! Jeg smider pointne til den der kommer info ol. jeg kan bruge til noget !!! Skal med glæde smide flere point oven i, men venter lige så jeg kan forhøje stille og roligt...

 
 
Kommentar
Fra : emesen


Dato : 11-08-04 21:14

Morris Mascot / Austin Mini
Jeg har kørt orienteringsløb som observatør i lettere tunet "Mascot" i 1968
Men jeg kan dårligt huske mekanikken i den, udover at den jo har hydrolastic affjedring.
Eyvind.


Kommentar
Fra : Jon


Dato : 11-08-04 21:17

Okay, så må du jo vide en masse om køreegenskaber osv. ? Har hørt at den skulle have gode køreegenskaber pga det lave tyngdepunkt...

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 11-08-04 21:19
Kommentar
Fra : Jon


Dato : 11-08-04 21:21

Lækkert, må jeg lige tæske mig igennem i morgen en gang :) Men så må du jo kunne sige lidt om hvordan den trækker med mere end 1 i bilen! Den er vel ikke særlig kvik hvis den er fyldt op...

Kommentar
Fra : ymot


Dato : 11-08-04 21:26

Prøv Minispeed.dk der er næsten alt du søger. Prøv det!!!!

M.V.H Ymot

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 11-08-04 21:28

Køreegenskaber - jo da. En gang glemte jeg at fortælle de rigtige grader på et vejsving jeg sagde 45 men det var altså 90 grader. Men den lille fyr med et hjul
i hvert hjørne klarede det (chauføren hjalp vist også lidt med noget kontrastyring)
Nu køres orienteringsløb jo ikke så hurtigt - gennemsnitsfarten er ca. 35-40 kmt.
Men hvis man er bagud.............................


Kommentar
Fra : Jon


Dato : 11-08-04 21:29

ymot > Kender godt den side, den er rigtig fed! Især Ackers mini er for lækker!

Kommentar
Fra : ymot


Dato : 11-08-04 21:29

Eller prøv at søge på minispeed på google

M.V.H Ymot

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-08-04 21:32

En Morris Mascot har gode køreegenskaber, men en generel fejl folk laver, er at sætte alt for brede dæk på den. For Så forsvinder de gode egenskaber, og den bliver slet ikke til at styre hvis man vil køre lidt "sporty".
Min første bil var en Morris Mascot og jeg kørte ca 25000 km i den.
Men at komme i sådan en idag, efter at have kørt i nyere biler, føles som at blive bombet tilbage til stenalderen.
Både køremæssigt og komfortmæssigt. Pedalerne sidder lidt dumt i den, ligesom ovre i den ene side.
Men en fiks lille bil der er nem at style så den ser fed ud.
De har så nogen svagheder alt efter hvilken årgang det er. Affjedringen er slem til at gå i stykker, det specielle system emesen omtaler, og benzinpumpen har det med at svigte, så man lige skal ud og give den et lille "gok" før den virker igen.



Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-08-04 21:42

Jeg har haft et par stykker af slagsen og har kørt ferietur gennem Norge og Sverige med fuldt læsset tagbagagebærer, nøj hvor vi vakte opsigt de havde aldrig set så lille en bil før.
Den kører udmærket, larmer og vibrerer ad h. til mest på geund af de små 10" hjul og bortset fra det så har de et bremsesystem som er elendigt og bliver du påkørt splittes bilen ad. En ren dødsfælde, men en skæg bil at køre i.
Bremserne på de tidligste modeller havde ikke meget effekt ikke mindst fordi bagjulscylindrene var af støbt aluminium som tærer og håndbremsen blev aktiveret af en lille stang, det enten rustede fast eller blev så slidt at bremsebakkerne ikk eblev aktiveret lige meget. De senere modeller blev udrustet med 2 kredsbremser hvor der var store problemer med at få hjulene til at bremse parvist ens.
Motoren der er bygget ovenpå gearkasse og differentiale og deler olie med disse fylder så meget at det ofte er det letteste at tage den ud for at reparere. Gearkassen er i øvrigt ikke specielt stærk fordi den smøres af den forurenede motorolie.
Jeg har haft mange gode timer i de gamle potter, men jeg ville ikke køre i sådan en i dag, og når jeg tænker på alle de problemer vi havde med dem på værkstederne så vil jeg kalde et minde af samme slags som militærtjeneste, man husker bedst det sjove.
Når jeg tænker på hvordan vi makkede med at tune dem så smiler jeg fordi selv den mest døde spand idag giver dem kraftigt baghjul.
Den kører snildt med to voksne i,´og største problem er at de ikke må vær efor bredskuldrede da bilen er ekstremt smal.
God fornøjelse

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 11-08-04 21:42

Tak alle sammen!!! I må endeligt blive ved, skriv alt hvad i ved !!!!

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-08-04 21:50

Du spørger om trækkraft.
Det kommer an på hvilken motor der ligger i den.
Der var en 850, en 1000, og en 1200 tror jeg den største var.
På den jeg havde var der lagt en motor fra en Morris Marina, og den kunne arbejde som bare pokker.
Senere fik jeg en 850 i, da den anden ikke kunne mere, og okay, det var en væsentlig forskel, bortset fra benzinøkonomien, den gik fra 11-12 km/l til 17,5 km/l.
"Håndbremsevendinger" er dens "speciale" hvis man er til sådan noget pjat.


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-08-04 21:52

Alt hvad vi ved, næh det har jeg ikke tid til og jeg kan så ærgre dig ved at fortælle at den gamle originale reparationshåndbog røg ud da jeg flyttede sidste vinter.
Som DOMI/British Leyland mekaniker gennem mange år har jeg haft mange af de tingester i mine hænder, selv om jeg endte med at makke med Rover firehjulstrækkere. Hvis du anskaffer sådan en bør det være som ekstra bil for driftssikker den ikke med strømfordeler lige bag grillen og alt det billige Lucas elektriske skidt.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-08-04 21:53

1275 ccm i Cooperen og Clubman GT

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-08-04 21:54

Rigtigt BjarneD
Jeg havde lykkelig glemt alt det bøvl med de forbandede bremser.
Ja de drillede sgu altid, og hvis man så endelig var overbevist om, at nu var de i orden, så blev det vinter og bremserne frøs fast.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-08-04 22:00

Ja Clubman,
Den var bare så grim på forenden, det var ikke en "rigtig" Mascot.
Og kraftige regnbyger var heller ikke altid sagen , så kunne der blive temmelig "fugtigt" (læs drivvådt) ved strømfordeleren som BjarneD siger.
For pokker , man kommer sgu helt i det nostalgiske hjørne ved at tænke på de små gamle smadderkasser

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-08-04 22:04

Skal vi også lige have lidt om trækakslerne der kan gokke så alle vender sig. De yderste var "meget avancerede" med kugler inde i et kuglehoved hvor en indre skål styrede kuglerne godt pakket i molybdændisulfid (grafitfedt) fedt og de inderste led var nogle der var indstøbt i gummi som altid blev ødelagt af oliespild fra motoren.
Udstødningsrøret havde ingen pakninger mod manifold og skulle tætne via en konisk flange, men med de voldsomme bevægelser fra motoren kunne snart få den til at prutte ikke mindst når "kødbenet" der var en stålstang med store øjer og gummibøsninger var blevet mør og slidt.
Mellem topstykke og vandpumpe sad der en lille slange der altid blev utæt og som var et mindre helvede at skifte, hvad der ikke blev lavet af smarte fiduser rundt omkring.
Nej nu stopper vi nostalgien for det er jo slet ikke spor sjovt.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-08-04 22:05

Nej Clubman'en var ingen Mascot for Mascotten var en Morris og Clubman'en en Austin

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-08-04 22:07

Se, se al den viden og ingen link (jakjoe)

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 11-08-04 22:11

Ja BjarneD, jeg får også næsten tårer i øjenkrogene når jeg tænker tilbage på mine Mascoter. At læse til dine erfaringer fra "gamle dage" er næsten en tro kopi af mine oplevelser med disse små charmerende køretøjer. Jeg stod også på hovedet i dem hver anden weekend, specielt for at skifte kolbøtte-akslerne i differentialet som du ganske rigtig siger er et svagt punkt. især når man skifter motoren ud fra en 1000 til en 1275.
Vi var faktisk nogle stykker som i 70'erne startede en MINI-klub på Fyn og som nåede at få ret mange medlemmer inden det "løb ud i sandet". Jeg ved faktisk ikke hvad der skete med klubben, idet jeg skiftede bilmærke (til en Fiat 128 3P 1300)mens jeg var inde som soldat.
Men det som du skal være opmærksom på Jon, er at du får røde striber og skrabet huden på dine arme når du arbejder med Mascoter, særligt når du bl.a. skal skifte speedometerkabel. Som BjarneD siger er det ofte nemmere at pille motoren ud frem for at reparere den når den sidder i. Topstykket er dog nemt at afmontere, og jeg vil anbefale at det første du gør er at montere de såkaldte "panserventiler" første gang du har toppen af (det er muligt der i dag findes noget som er endnu bedre end for 25-30 år siden)
Der er masser af køreglæde i de små "hundehuse" (som de fik som øgenavn). En særlig model er COOPER S som du gerne må være på udkik efter. De har specielt gode køreegenskaber og en lidt peppet motor. en 1½ tomme SU (nogle har dog 2 stk 11/4 tomme SU'er) og en lidt "skarpere" knast.De er ligeledes tæt på at have veteranstatus og dermed billige forsikringer og vægtafgift (de var/er såmænd ikke så dyre i forvejen...men alligevel) Vær dog ikke for "ivrig" med at tune dem for hårdt og lade dem få frit løb, for resten af bilen kan ikke holde...som nævnt gearkasse/differentiale og bremser er mildest talt ikke særligt stærke.

God fornøjelse og GOD JAGT!!!

Mvh
Palle Jensen

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-08-04 22:13

Jeg var nu helt overbevist om, at Clubman først kom længe efter Mascotterne ikke hed Austin Mini længere??????

BjarneD, hvad er gået galt for mig her???

Ja, al den viden den kommer af egen erfaring og ikke bare henvisning til et link, så det ved man hvad er

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-08-04 22:17

Jah, det er rigtigt og så kan jeg love, at hvis du får fat i en Cooper S som Palle foreslår så kom igen når du skal have justeret dobelte SU Karburatorer. Hvis du har en anelse snilde kan jeg lære dig det on-line. Jeg så lige forleden at jeg stadig har en suge tester til at justere spjæld synkroniseringen.
Panserventilerne er absolut et must som Palle skriver med de benzinkvaliteter vi har nu og så skal der være godt stramme ventilfjedre så de tunge stødstænger kan blive banket på plads.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-08-04 22:23

Dova, du er ikke helt forkert på den, først kom Morris Mascot og samtidig Austin Partner og da fussionen kom mellem Austin og Morris = British Leyland så kom de til at hedde Morris Mini, Clubman var sidestykket til Cooper og fandtes i en GT version der svarede til Cooper S og på den måde var Clubman'en en anden variant og hvis vi skal se på varianter så fandtes der også en Riley med en lidt speciel front og der var nogle stykker mere for slet ikke at tale om jeep versionen Mini Moke. Nu må jeg stoppe

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 11-08-04 22:32

Nogen har deres viden i hovedet
Andre finder viden på nettet
I fællesskab skal vi nok få løst problemerne/spørgsmålene



Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-08-04 22:34

Riley kendte jeg så ikke lige, men tak for "up-daten" BjarneD

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-08-04 22:41

Riley'en var meget sjælden i DK, men i UK fandtes der mange flere varianter.

Jakjoe en gang imellem er det en fordel at have viden før man søger så man kan vurdere om linkene er relevante for man kan jo ikke vide det hele, men bruger man lille viden til at finde mere viden kan man få stor viden. Der var engang en mand der sagde at alting er relativt og det er jo lige det det er

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-08-04 22:42

Det er også rigtigt jakjoe, og der bliver også bedt om link her.
Det er bare så tit, at man ser et link sat ind som svar, uden at folk egentlig tænker over om det nu også er noget spørgeren kan bruge, og mange gange tjekker man sådan et og tænker ??????????????, hvad kan det bruges til.

Såe, wipe away your tears,

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 11-08-04 22:53

Jeg bruger kun relevante links

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-08-04 23:09

..alting er relativt, det er vist sengetid med alt det her

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 12-08-04 06:26

Dejligt med så mange erfaringer!! I må endeligt blive ved!

Motorene på de kære små biler er som sagt 850/1000/1200, hvor stor forskel er der på hvor stærke de motore er ? Har læst noget om at en 850'er skulle have omkring 37hk og kunne køre 118 kmt og have en 0-100 på 27,8 sek.. Hvordan er den i forhold til en 1200'er ? Eller en cooper s ?

Der er i øvrigt ikke nogen af jer der evt. har en morris stående ?

Kommentar
Fra : Tikker


Dato : 12-08-04 07:47

Hej!
Glem nu ikke i al begejstringen og nostalgien at en Mascot er en engelsk bil med hvad heraf følger af kvalitetsproblemer. Det er ingen tilfældighed at den engelske bilproduktion er stort set ikke eksisterende i dag, bortset fra dem som styres af japanerne f.eks. Toyota og Nissan og som de omhyggeligt har placeret, så de ikke har noget med engelsk bilindustri at gøre.
A propos kvalitetsstyring. Ved I at nogle bilfabrikker bruger levende katte i kvalitetskontrollen? Hos Mercedes bliver der sat en levende kat ind i bilen om aftenen. Hvis den er død næste morgen på grund af iltmangel, bliver bilen godkendt.
Hos Skoda (før VW overtagelsen) gjorde man noget tilsvarende, men havde nogle andre godkendelses kriterier: Hvis bilen var så tæt at katten stadig var til stede næste morgen, blev bilen godkendt.
Disse principper havde man hørt om hos den engelske bilindistri efter at BMW havde overtaget resterne af BMC, men de gjorde lidt anderledes. De lagde døde katte i bilerne. Når bilen så efter adskillige måneder på lager og transport skulle klargøres til en kunde, kan I jo nok regne ud hvordan det stank.
Historien er autentisk og medvirkende til at BMW solgte det hele igen på nær Rolls Royce og den nye Mini, som de selv har udviklet.
PS! Jeg har en Maskot stående i laden på en gård. Jeg skulle opbevare den for en bekendt. Desværre var vi så uheldige at der faldt en Big Balle (500 kg) ned på den så der er en stor bule i taget. Kender I en liebhaver hører jeg gerne om det.


Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 12-08-04 07:57

Motorstr. var 850(34HK)/1000(40hk)/1100 (45hk)(Cooper S 58hk)/ 1275GT (Clubman 60-77hk) Dette skal tages med lidt forbehold idet der var varierende ydelser på de forskellige modeller op gennem tiden, samt at nogle fik opgivet deres ydelse i SAE hk og andre i DIN hk. Nogle eksperimenterede ydermere med at få "proppet" en 1750 (Austin MAXI motor) ned i det lille motorrum.
Der blev på et tidspunkt lavet en speciel gearkasse en såkaldt "close-rate", som havde den (pudsige) egenskab at kunne køre ret langt ud i de 2 første gear (specielt 1. gear). Jeg prøvede personligt aldrig at have én sådan monteret, men den gjorde at de blev fantastisk hurtige i optræk (måske Bjarne kan fortælle lidt mere om disse gearkasser?!)

Jeg ved en af mine gamle kammarater fra dengang har haft en MINI til salg så sent som sidste år (jeg har ikke talt med ham i år), men jeg vil gerne prøve at kontakte ham hvis du er interesseret?
Mvh
Palle

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 12-08-04 16:33

Tikker > Lyder som nogle lidt syge historier med de katte, stakkels kræ...! Hvad er det for en model du har stående ?

Palle > Du behøver ikke at sætte en masse igang, men hvis du snakker med ham må du da gerne høre ham ad om hvordan den har det og hvad prisen skulle være! Men der går nok lige en sjat måneder før et køb (kommer selvfølgeligt an på prisen) bliver realistisk...

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 12-08-04 21:37

Hvis du bor på Fyn kan du evt. prøve selv at kontakte ham på nedenstående adresse.... eller du ringe til ham. Han hedder Peter (M. Nielsen)
Han har næsten lige overtaget (sidste år) sin fars biludstyrsforretning som har været i familiens eje siden 1922. Faktisk var de i flere årtier forhandler/importør af både engelske motorcykler og biler. Hvis du kan få lejlighed til det skulle du få dig en "bilsnak" med Peters far Svend, som stadig er (lidt) aktiv i forretningen. Det er utroligt hvad den mand har oplevet og ved (eller i hvert fald vidste) om biler og motorcykler. Svend fik desværre en mindre hjerneblødning for et par år siden.
Det var et lille sidespring, men her er Peters adresse og tlf.:
M Nielsen
Albanigade 35
5000 Odense C
66 11 83 60

Mvh
Palle




Kommentar
Fra : Jon


Dato : 12-08-04 21:47

Bor desværre (eller jeg er nu glad for det ;) ) på sjælland... Men hvis jeg engang skulle få problemer eller noget lyder det da som om det er det rette sted at henvende sig...! Tak for det!

Er der ikke flere der har lidt info/meninger om den kære gamle bil ???

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-08-04 21:57

Jeg skal love for, at Tikker kan levere en god historie og det gode er vel påstanden er sand. Godt nok har de lavet meget lort, men hvis jeg skriver den virkelige årsag kan jeg få mange fjender da den handler dels om klasseforskel og underbetalte pakistanere og ikke mindst et nedslidt produktionsapparat. Hvis I så det specialværktøj derhørte til så ville de fleste datere det til 20'erne i bilens barndom, men det var tresserne. Close-range gearkassen har jeg heller ikke stiftet bekendtskab med personligt, men jeg ved de blev brugt til konkurrencekørsel sammen med specielle Downton motorer.

Sig mig en gang Jon, skal du bruge det til en artikel for du er jo ganske umættelig

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 12-08-04 22:20

Hehe nej det skal jeg ikke, vil bare meget gerne vide så meget som muligt om bilen inden jeg vælger at invistere i en... Jeg har altid været helt forelsket i udseendet og de fede muligheder for et lækkert udseende... Desuden er jeg vild med lidt ældre "antikke" køretøjer, fx. har jeg altid sværget til Puch Maxi da jeg kørte knallert osv., der er bare et eller andet over ting med et del år på bagen...! Men har som sagt aldrig prøvet at køre i en eller sidde i en, så det er begrænset hvor meget jeg ved om den...

Så skriv endeligt hvis i ved mere ;) Smider den lige lidt op i point!

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-08-04 22:32

Jeg tror jeg forstår dig og det rykker da også lidt i mig når jeg ser et velholdt eksemplar. For eksempel er noget af det mest spændende jeg har kørt i en Austin Princess fra ca. 1960 (har ikke noget at gøre med den senere model). Det var en stor luksuriøs bil med læderindtræk og en 4 ltr. RollsRoyce halvtopper motor (både side og topventilet). Tophastigheden var over 200 på den gamle tøs, men når jeg så tænker på alt det der kunne gå i stykker så er jeg ret så glad for min 2004 koreaner (Lacetti), der bare kører og hvor man kan sludre lavmælt under kørslen.

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 12-08-04 22:40

Den model har jeg godt set billeder af, virkeligt en flot bil, tror ikke det er for sjov den hedder princess, den ligner jo noget der er skabt til folk af den rang...! Men det overraskede mig da godt nok lidt at der liger en 4ltr. i sådan en lille bil... Den må have været sjov!

Hehe ja der er ikke så meget arbejde ved de nyere biler, men der er så tilgengæld heller ikke nær så meget charme over bilen...!

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-08-04 23:09

Det er måske ikke den samme for den var ikke lille, størrelsen var den samme som på de ældre Rovere og Woolsley altså stor mellemklasse, men en elegant bil. Motorens størrelse fremkom ved en enorm slaglængde hvilket gav en høj ydelse ved lave omdrejninger, men desværre var der for meget vindstøj i den slags biler, hvilket jo også er tilfældet med Minien, især fra sideruder. De helt gamle modeller havde jo skydevinduer. Den første jeg fik var en 61'er der var stylet som en nyere model og den havde lige som de seneste modeller fast gummiaffjedring. Modellerne immellem havde hydrolastic, altså væskeaffjedring hvor væsken flyttes i længderetningen så hvis man kørte over et humpel og fjederen blev trykket sammen ville fjederen i samme side løfte vognen i den modsatte ende. Væsken var vand med antikorrosiv frostvæske og tærede det ikke indefra så gjorde det udefra. Der var to alvorlige tæringsproblemer på de biler, hydrolasticrør og bagbroen. Alæt det andet der rustede var nemt at udskifte, ja selv taget var simpelt at udskifte da det var rullesvejset i tagrenden og skærmene havde udvendige samlinger hvilket dog forsvandt på de seneste modeller.
Der hvor dørene var hængslet på de tidlige modeller, trekanterne, rustede det fordi der var forstærkninger bagved som samlede fugt og hængslerne var udvendige.
Jeg kommer lige i tanke om en sjov ting på de første modeller. Startknappen var monteret i bunden mellem sæderne hvilket var en fordel indtil biltyvene fandt ud af det. Gearstangen sad helt fremme, en lang pind, så vi monterede forlængere som blev skjult af kardanbokse og lædermanchetter så man fik en lille fiks kort gearstang. Speedometeret var centermonteret så det kunne bruges i både højre og venstrestyrede udgaver så der fik man lavet træinstrumentbræt og flyttede speedometeret hen bag rattet og så blev der selvfølgelig monteret olitryksmanometer, vacuummeter, omdrejningstæller, you name it og ikke mindst kontakter til de kæmpestore fjernprojektører der ligesom de moderniserede Lucas forlygter skulle have monteret relæ for ikke at miste strømmen til lygterne på grund af det antikverede ledningsnet.
God nat og tak for i aften

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-08-04 23:14

Her er et link hvor du både finder Mini pick-up og den Princess jeg nævnte og den er større end jeg husker. Hedder Van den Plas Austin Princess og var flot i sort. Kun 2 stk importeret til DK dengang.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-08-04 23:15

Jeg er søvnig forlinket kom ikke med
http://www.marktechlimited.co.uk/classiccars/webpage6.0.htm

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 13-08-04 08:01

Det var præcis den jeg havde set, syntes nu ikke den er stor når man tænker på det er en 4L der ligger i, men okay den er selvfølgeligt større end en mini, men det er stort set alle biler vel (hvis ikke alle ?)...

Meget rart med lidt info om tæring osv. ! Endeligt kom med mere info !!!

Kommentar
Fra : Tikker


Dato : 13-08-04 08:10

Hej!
Til BjarneD: Jeg er enig i at nogle af problemerne var afledt af det gamle klassesamfund i England. Det er også derfor japanerne har en stærk kvalitetskontrol og har ansat unge mennesker på akkord i deres fabrikker så alt det klassestrid kunne reduceres.
Minierne blev ikke bare kaldt hundehuse men "flyvende hundehuse". I de mange indlæg er der vist ikke blevet talt om Roskilde Ring men her brillerede minierne og dominerede totalt, selv om der var en enkelt kører som konkurrerede med en Hillman Imp. Den var handicappet af at have hækmotor.
Jeg tror du kan finde noget information om minierne ud fra billeder, film og omtale af Roskilde Ring løbene.
Det med langslags motorer var generelt for engelsk bilindustri, fordi de havde en skattelovgivning der var baseret på stempeldiameteren. Det gav nogle motorer som var sejgt trækkende men også havde dårlig slidstyrke. En bekendt af mig havde en Austin jeg tror den hed A40. Der skulle motoren hovedrepareres før den havde gået 40000 km. Det er jo helt grotesk i dag hvor en 4 cylinder jo mageligt kører 200 000 km. Det var også fordi de kun havde 3 hovedlejer i en 4 cyl. I dag har alle jo 5 hovedlejer.
Nu vi er i det historiske hjørne: Opel var kendt for nogle meget slidstærke motorer sidst i 30`erne og i halvtredserne. Det var fordi de havde en speciel konstruktion med 4 hovedlejer.
Men tænk så på Nimbus, som også er 4 cylindret. Den har kun 2 hovedlejer og en lang krumtapsaksel der ligger og svupper.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 13-08-04 08:37

Hvis du går ind på googles billedsøgning, og skriver morris mascot i søgefeltet, kommer der en masse billeder.
Bl. a. nogen fra photodan.dk hvor du kan se en mascot efter at være blevet påkørt af en politiMC.


Bjarne D det link du har sat ind til marktechlimited. Hvorfor er der ingen billeder at se på min computer??
Der kommer kun blå baggrund og text.

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 13-08-04 08:43

dova > Har jeg da allerede gjort Har også set den stakkels påkørte mini, den er godt nok krøbet lidt i størrelse, for ikke at sige er blevet krøllet fuldkommen sammen...

Du skal bare vente lidt på den side, min loadede heller ikke billederne ind sådan en efter en som den plejer, den loadede det hele først og så viste det hele samtidigt...

Er der egentligt nogen af modellerne man skal holde sig fra, eller er det bare at vælge løs ?

Kommentar
Fra : dova


Dato : 13-08-04 09:14

Hvilken af modellerne, spørger du?
Ja, De lignede jo meget hinanden bortset fra det BjarneD skriver om bl. a. dørhængsler og affjedring. Jeg kan så ikke lige huske hvornår der var hvad i de forskellige årgange.
Jeg var lige ude og kigge i gemmerne, og jeg har stadig registreringsattesten på min egen Mascot og på en Austin Mini 850 som min mand havde helt tilbage i 1970.
Min Mascot var fra 1970 og Austinen fra 1963.
Der var forskel på dørene. nogen af modellerne havde ikke rigtig dørbeklædning, og når man skulle åbne døren indefra var der en wire/snor i hele dørens bredde som man skulle rykke ned i for at åbne.
Den af min, var så det nyere system med et almindeligt håndtag.
Så havde vi på et tidspunkt en Mascot som vi lavede i stand og solgte. det var en 67-er og vi købte den i 81 og gav den formidable sum af 150 kr for den. så købte vi pladestumper for 125 og efter lidt arbejde blev den solgt nysynet for 5000. Det var sgu andre priser end dem man skal slippe idag.

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 13-08-04 09:48

dova:
Du må have "glemt" at betale "PC-licens"?!

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-08-04 10:09

De gamle med snoren, der var jp også en ting for vi satte blanke håndtag på, men den gamle der havde en almindelig fjederbelastet låserigle som i en gammel rukolås og det resulterede i, at dørene stort set altid sprang op ved påkørsel og sikkerehedsseler var der jo ingen af så folk blev smidt ud af bilen hvilket for øvrigt reddede en af mine kammeraters gravide kæreste da bilen blev krøllet fuldstændigt sammen.
Tikker vi havde også løb i Jylland på Jyllandsringen og løb på speedwaybaner hvor Miniens største konkurrent var NSU Prins 1000 TTS. Der hvor jeg var i lære lavede vi en Cooper som blev brugt i Std. vogne gr. 2 på Jyllandsringen hvor den største konkurrent kørte i en Clubmann. Den der blev rigget til hos os, og som jeg også fik lov at skrue i havde en 1275 ccm Downton motor med mekanisk indsprøjtning, det var noget der kørte så stærkt at den rykkede plejlstængerne i stykker hvis køreren kørte for langt ud i gearene og det gjorde han somme tider.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 13-08-04 10:31

Aj, pallenoc

Nej helt ærligt, er der et eller andet program der skal være i computeren for at se de billeder?

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 13-08-04 20:10

Bjarne > Uden sikkerheds sele ??? Det må der da være i alle synede modeller i dag...!

Dova > Nej det skulle jeg da ikke mene at du skulle, så vidt jeg kan se ligger billederne i et stort billede som bliver brugt til baggrund, hvis du stadigvæk ikke kan få det frem, så må du jo lige sige til, så må jeg fikse noget

Men kunne i nævne +/- ved de forskellige modeller udover dørene...??

Kommentar
Fra : dova


Dato : 13-08-04 21:02

Dengang var det ikke pligtigt med sikkerhedsseler. Reglen blev lavet så alle biler der blev registreret første gang efter den 1/7-1969 skulle være monteret med seler. Min gamle Mercedes der var fra 68, pillede jeg selerne ud af, og den blev synet i 84 uden bemærkning om de manglende seler. Så på biler før juli 69 behøvedes der ikke seler. Gad vide om det ikke er sådan stadigvæk, det tror jeg næsten.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 13-08-04 21:10

Nu hr jeg lige prøvet Bjarnes link igen, og der kom en firkant hvor der står: For at få siden vist korrekt, skal du installere "Gengivelse af vektorgrafik" VML.
Så tykker jeg ok installer, og så kommer der en ny firkant hvor der står den ikke kan finde komponentet på den angivne CD-rom, og at jeg skal indsætte TDC Internet CD-rommen.
Men er det den samme Cd som der står InstallationsCD tdc.dk på? og hvorfor er det ikke i computeren når tdc-internet er installeret en gang?

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-08-04 14:10

Dova, jeg fatter ikke hvad du skal bruge TDC cd-rom'en til. Det er normalt cd-rom til styresystem der skal anvendes til sådan noget. Lad være med at bruge tid på det. Hvis der er noget du er nysgerrig efter kan jeg da lige låne billedet og lægge det op så du kan se det

Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-08-04 15:29

Jamen jeg har så fundet billeder på billedsøgning, så det er i orden.

Men det er ikke første gang jeg har oplevet det problem med at få "siden vist korrekt", men det er så helt uden for emnet her. Jeg må have en til at kigge på den dumme computer , for den vil ikke altid som jeg vil have den til.
Men ellers tak for tilbudet BjarneD
Og undskyld til Jon, at jeg sådan hoppede uden for emnet




Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-08-04 15:37

For øvrigt svarede jeg ikke på det med uden sikkerhedsseler fordi enden gjorde det så udmærket

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 14-08-04 15:45

Dova > Det er helt i orden, hader selv når computere ikke vil som man selv vil!

Nogen der kunne skrive lidt om +/-'er ved de forskellige modeller ?

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-08-04 15:57

Det meste står der allerede, men undgå en model med hydrolastic affjedring fordi du vil kunne blive afhængig af at nogen kan pumpe op for dig, selv om man kan lave en pumpe selv af en gammel enkeltkredshovedcyl.
Find dig en 998 ccm. da 1275ccm. ofte har fået for mange tærsk. Hvilket betyder undgå Cooper S. Du kan selv style den så den ligner hvilken model det skal være.
998ccm. har et fint forhold mellem boring og slaglængde hvilket er godt hvis man vil tune.
Pas på med for brede dæk, men du kan godt bruge sporvidde forøgere, som så vidt jeg husker var standard på de seneste modeller.

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 14-08-04 16:10

Så jeg skal altså også holde mig fra 849/850'eren ? Den lyder også lidt tam, men okay nu er det jo ikke fordi jeg står og skal bruge en voldsom bil...

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-08-04 16:24

De er på 848 ccm. - 998 ccm. - 1275 ccm og der var nogle specielle på 1098ccm.

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 14-08-04 16:29

Ja, men siden du ikke nævner 848 (måske bare kaldt 850 normalt eller hvad...?), er det så fordi man skal holde sig fra den eller hvad ?

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-08-04 16:39

Jeg syntes den er for lille i motoren, men der er ikke specielle problemer.

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 14-08-04 16:47

Okay uden at vide det lyder det som om du har ret... da en 0,8L motor ikke lyder af så meget. Ikke fordi 1,0 gør det, men det hjælper da på det...

Jamen så må det jo være en god gammel Morris Mascot 998ccm jeg må have fat i... Nogen specielle ting jeg skal kigge efter ? Specielt udsatte steder mht. rust og sådan ?

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-08-04 16:57

Rust: Paneler i sider og bag, trekantstykke mellem forskærme og dør, dørbunde, bund under forsæder, skærme især øverst ved hjørne af forrude, pladen under forruden og det der ligger under hvis den er tæret, inderskærme, og ikke mindst bagbroen der er et svagt punkt.
På alle gamle biler skal man tjekke bremse og benzinrør.
Der er tale om biler med ringe beskyttelse fra fabrikken og helt uden galvanisering fra ny. Mange samlinger er punktsvejset udvendigt og derfor nemme at reparere, men inderskærme og den indvendige plade under forruden (torpedoen) er ikke sjove.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-08-04 16:57

Specielt udsatte steder med rust??
Svar: Over det hele

Nej det var lidt en ond joke, men alligevel ikke helt forkert.
Men bagbro, alle ophængsbefæstninger, ved hængsler.
Det er nogen af de dumme steder, de andre, skærme o.s.v. er nemme at skifte ud.

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 14-08-04 17:33

BjarneD
Jeg har STOR respekt for din viden og vejledninger, men jeg vil ikke helt give dig ret i at Jon skal holde sig væk fra en Cooper S med en 1275 motor, for det er rent faktisk denne model som er mest eftertragtet. Selvfølgelig har de fået nogen "over nakken" og med klampen i kælderen, men det betyder mindre hvis Jon vil have et unikt eksemplar som han alligevel renoverer fra A-Z. Meget skidt kan man sige om engelsk kvalitet (eller mangel på samme) på "hvermandskøretøjer" men reservedele og nye stumper er SAGTENS til at skaffe den dag i dag...selv til modeller fra 50'erne. Til mine gamle engelske motorcykler kan jeg købe ALT i stumper til disse!!!
Det paredoksale ved biler (og mc'er) fra England er at meget af det de laver (lavede) var noget af det værste møj man kunne opdrive, mens at noget af det ypperligste inden for biler samtidigt (stadigt) bliver produceret. Se bare på en Morgan, der er 3 års ventetid på at få en leveret. Aston Martin, Jaguar, Bentley og Roll Royce ikke mindst er simpelthen biler i "SUPERLIGAEN". Selv de italienske, tyske og amerikanske bilproducenter har svært ved at matche disse bilmærker i kvalitet og prestige. At den almene britiske bil- og mc-industri gik ned med nakken pga. af begærlige gamle mænds pengegriskhed kan læses i B. Hopwoods dokumentariske roman "Whatever happens to the English motorcycleindustry?"
Det var lidt uden for emnet, Jon, men man skal jo ikke glemme at disse prægtige engelske mærker stadig er de ultimative statussymboler når det gælder biler.
Jeg mener som nævnt, at hvis du "falder over" en Cooper S fra 67-68 SÅ SKYND DIG AT KØBE DEN!!!

Mvh
Palle

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-08-04 17:40

Palle Cooper S kræver sikkert en vis eksperice for at holde kørende på grund af de to SU der endda kan være udskiftet med Weber og det er desværre ikke motoren der er det største problem ved "frisk" kørsel, men snarere gearkasse og trækaksler. Vi gamle der har prøvet andet end at teste og udskifte reservedele kunne nok håndtere lidt gearhjul og syncromesh'er, men det er vist gået af mode. Det er selvfølgelig ikke noget problem at skaffe reservedele for der laves stadig ting og sager, men det koster.

Jeg glemte for øvrigt at nævne problemet med tærede lejer ved svingarmene bagpå.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-08-04 17:41

..og ophængsgummi til bagbro.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-08-04 18:03

pallenoc
Du glemte den allermest fantastiske superliga model udi engelske biler: TVR Cerbera Den er bare OVERFED

Man kan sige meget skidt om engelske biler som helhed. Men en ting skal de have ros for. De kan designe biler.
Der mener jeg ikke at mange andre kan være med.

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 15-08-04 08:29

Helt enig dova...desværre en den ikke så synlig på den engelske stjernehimmel som de førnævnte.
Jeg vil igen give dig ret Bjarne. Det er lidt af en "udfordring" at være ejer og bruger af en MINI! Men jeg tror at Jon er blevet "smittet" af den "farlige" fobi som hedder "angloisme" og som (på sigt) kan lægge beslag på mange af ens resourser og bringe både det bedste og værste frem i én! Når Jon melder ud at han (under alle omstændigheder?!) vil anskaffe sig en MINI i den ene eller anden afskygning, så må han nødvendigvis "gå hele vejen"...og hvad dette indebærer?!
Jeg er ikke helt klar over hvad "årgang" du er Bjarne, men nogen "årsunge" er du jo ikke, og du har jo (haft) en mere profesionel tilgang til disse køretøjer og biler generelt og har jo "bare" betragtet disse biler som et dagligt element i dit arbejdsliv....og AL RESPEKT FOR DETTE!!!
Jeg blev også "smittet" af den "engelske syge" som arbejdsdreng på et (Toyota)værksted, men hvor værkføreren havde en Cooper S fra 64 med en 1071 cc motor som han havde yderligere modificeret.
Senere fik jeg selv (som min første bil) en MINI 1000 fra 71 og som jeg lagde en 1275 motor i....OG SÅ BEGYNDTE MIN "OPLÆRING" i MINI'ens univers, som jeg har beskrevet lidt af ovenstående. Jeg er sikker på at du Jon (hvis du ikke er bevidst med dette i forvejen?) skal påregne både nogle "lærepenge" og IKKE mindst tid og tålmodighed med dit valg af denne CHARMERENDE (men til tider også MØJ IRRETERENDE) bil.
Jeg selv har får mange år siden "sluppet" disse MINI'er, men så afgjort ikke min anglofile interesse for mekanik hvor det nu er engelske motorcykler som fylder både mit hjerte og værksted/garage.

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 15-08-04 10:53

Altså mit mål var jo (selvfølgeligt) at få fat i en mini der kunne køre og var ny synet, har ikke rigtigt andre krav... Målet er at få fat i en mini der bare kører derudaf, og ikke brokker sig for meget, dette har jeg dog imidlertid fundet ud af nok bliver meget svært... Men altså jeg har altid haft den indstilling at man ikke lærer noget før man står med hovedet i det, og jeg har da haft held med at lærer de fleste ting og sætter mig for, fx for et par år siden da jeg fik min første knallert (en dejlig lille puch maxi) havde jeg ingen ide om hvordan man startede eller kørte den, idag er jeg mere eller mindre i stand til at samle motoren med en hånd på ryggen og lukkede øjne... Så jeg tror på at hvis man bare giver sig tid til det, så skal det nok komme...

Selvfølgeligt er jeg da lidt nervøs for at det bliver en rigtig problem-bil der bryder sammen hver anden dag...

Det er klart det er et projekt der kommer til at koste mange penge, men det er jeg villig til at ofre for sådan en lækker sag...

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 15-08-04 11:16

Jamen der er jo ikke så meget andet at tilføje end at du BARE SKAL "SPRINGE" UD I DET!!!
Her er lige en søgning på DBA som kan give dig et fingerpeg om hvor "du står" med priser og udbud:
http://www.dba.dk//asp/soegning/soegning.asp?RubrikId=45200&Fritekst=morris+mascot&Medbillede=0&AntalDage=0&Querytype=0&KortSogRad=0&KortSogY=0&KortSogX=0&kortsogNavn=0&radX=0&radY=0&RegionId=0&Forhandler=0&FavoritNavn=&SoegningId=0&SektionId=1&PrisTil=9999999&PrisFra=0

Ja den blev lidt lang (og virker måske ikke???), men du kan jo selv søge på diverse bilbaser.

AL MULIG HELD OG LYKKE med dit MINI-projekt!!!!

Mvh
Palle

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 15-08-04 11:32

Palle,min tilgang har som du skriver været mest professionel, men da Minier har indgået i fritidsarbejdet og jeg selv har haft et par stykker har jeg brugt mere tid på dem end normalt, bidt af dem har jeg dog aldrig været. De eneste biler der har været i "blodet" på mig var Land Rovers, som jeg blev ret skrap til at skrue sammen og jeg opnåede da at få et instruktørbevis i off-road kørsel.
Jeg er fra dengang lifte var en luksus og bremser blev rengjort med trykluft og har makket med biler siden jeg som 4 årig lå på rullebrædt ved siden af min far, der var selvstændig automekaniker. Jeg stoppede som 33 årig,men har aldrig mistet interessen for biler selv om jeg nu må sende mine egne på værksted, og derfor kan jeg skam sagtens forstå dem der kan makke med gamle biler for sjov. Helbreddet og andre interesser har sat en stopper for at skrue i biler så værktøjet bliver kun brugt på min Penta AQ 115 bådmotor (Volvo B20) og bilsnak får jeg med en af mine venner der har eget Autoværksted med alt det elektroniske.

Jon det bliver ikke en problembil hvis du lader være med at springe over hvor gærdet er lavest. Min påstand er, at engelske biler var lavet med et forældet produktionsapparat af uengagerede arbejdere og at det godt kan lade sig gøre, at rette problemerne.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 15-08-04 11:54

Hallo BjarneD

Mor her har sgu også haft 2 LandRovere.
Den første af dem var min bil nr 2 efter Mascotten og det var en serie 2 109 pickup fra 1965. Den var jeg bare vild med og skiftede selv gearkasse og baghjulsnav m.m. på.
Den anden var en serie 3 88 m.hardtop fra 1974. Begge var på diesel.
Den kunne jeg så ikke så godt lide at køre glat- og terrænkørsel med. Jeg synes den var for kort og ville "rende på tværs i sporet".
Serie 2-eren havde en svaghed med stikakslen bagi, den ville knække, og jeg har et par gange måttet redde mig hjem ved at slå firehjulstrækket til så den kun trak på forhjulene.

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 15-08-04 11:57

Pallenoc > Tro mig, har kigget derinde mange gange

BjarneD > Jeg vil da ihvertfald gøre hvad jeg kan for ikke at hoppe over hvor det er lavest, hader halvfærdige nødløsninger...

Tænkte lige på en ting, hvilke original farver havde bilen ? Kunne jo være lidt sejt at få fat i en med en original farve, eller få den lakeret i en...!

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 15-08-04 12:04

Det med farven må være et must Jon

Dova, det skulle have være omvendt med serien på de LR modller for 109" serie 3 havde et andet bagtøj der kunne holde, og på bagtøjet med stikaksler skulle man simpelthen lære at starte i reduktion og så skifte til høj med db. udkobling. Jeg kunne.

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 15-08-04 15:28

Hehe ja det syntes jeg også, ved i hvilke farver de blev produceret i ??

Accepteret svar
Fra : BjarneD

Modtaget 500 point
Dato : 15-08-04 15:50

Det der med farvenuancer er lidt svært, men der kunne jeg foreslå at du opsøger et gammelt autolakeri, som ofte har farvekort til de forskellige bilmærker og min generation har ofte samlermani så måske.

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 15-08-04 16:15

Hmmm ja det kan være det må blive løsningen... Men du må da kende nogle af farverne...? Den blev da fx produceret i orange, ikke ?

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 15-08-04 16:26

Jeg er lige ved at sige i alle regnbuens farver gennem årene, men nuancerne er mere problematiske.
Morris - MG - Rover - Jaguar havde en grøn farve der hed Racing Green. Den farve havde min MG og den er meget karakteristisk for engelske biler.
Der var turkis minier, mørkeblå, skriggule, brandbilrøde og der var en der blev kaldt postgul sikkert den du kalder orange. Rigtigt mange var sandfarvede, altså nogle lidt specifikke nuancer og efter hvad min kære hustru påstår så har jeg ikke en dyt forstand på farver. Metallic farver fandtes så vidt jeg husker ikke de første mange år.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 19-08-04 01:57

Hej Jon
ved ikke om du kender denne side
www.mini-club-denmark.dk/

dova

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 19-08-04 06:47

Det gør jeg skam...! Ellers tak!

Slet ikke flere der har noget at tilføje ?

Kommentar
Fra : Britta.kjaer


Dato : 19-08-04 12:22

Hej Jon

Har du prøvet disse sider:

http://www.nmmk.dk/
http://www.morrisminor.dk/default.htm

De har en del om Morrisbiler og der er også en salgsdatabaser til biler og reservedele.
Vi har en morris minor pickup, og vi er med i Nordisk Morris Minor Klub. Der får vi mange gode informationer om Morris biler. Der er også informationer om Austin biler.

Håber det er noget du kan bruge



Kommentar
Fra : Jon


Dato : 21-08-04 10:55

Tak for linkne Britta, men jeg kan ikke rigtigt finde så meget relevant info om mini'er derinde desværre...

Men mange tak for svarene og de små dejlige diskutioner! Jeg tror ikke rigtigt jeg kan trække den her tråd meget længere, og syntes også jeg har fået en masse nyttig info ud af den!!

Specielt tak til Pallenoc, dova og BjarneD , jeg kunne ikke lige finde ud af hvem af jer der havde fortjent "sejren" mest, så i får den alle tre, dova og palle jeg opretter nogle nye tråde med point til jer

Godkendelse af svar
Fra : Jon


Dato : 21-08-04 10:56

Tak for svaret BjarneD.
                        

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 21-08-04 11:01

Du kunne nu godt have sprunget mig over med hensyn til point, Jon for det har bare været sjovt at genopfriske nogle gamle minder.
Linket med Mini og Minor reservedele burde jeg have givet dig for jeg kører tit forbi stedet, der er internationalt kendt blandt Morris samlere.
Held og lykke med Mini projektet,der nok ender med at blive maxi
Bjarne

Kommentar
Fra : Jon


Dato : 21-08-04 11:55

Hehe mange tak Bjarne! Jeg er egentligt også selv lidt ligeglad med alle de point, så hvis andre kan få gavn af dem, så er det da fint for mig...

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177408
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407767
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste