/ Forside/ Karriere / Penge / Investering / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Investering
#NavnPoint
DAF_direk.. 3512
refi 2931
Nordsted1 2585
vagnr 1890
jakjoe 1499
o.v.n. 1010
transor 980
granner01 904
e.c 860
10  miritdk 860
køb af fast ejendom
Fra : pejim16
Vist : 960 gange
100 point
Dato : 11-08-04 17:01

Kan man få et realkreditlån, hvis man er registreret i RKI ?

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-08-04 17:13

Nej, og det ville også være rimelig dumt at tænke på at købe fast ejendom når man står i RKI, for så kommer alle kreditorerne rendende og gør udlæg for at få dækket deres tilgodehavende, for hovedreglen er, at man ikke har råd til at købe fast ejendom når man er dårlig betaler.


Kommentar
Fra : wacher


Dato : 11-08-04 17:56

Ja og nej... Hvis du køber et parcelhus eller en ejerlejlighed til privat beboelse så vil krf. belåne ejendommen med 60% af deres vurdering hvis du står i RKI idet de ikke løber nogen risiko ved at yde lånet da de har pant i ejendommen og de ligger indenfor 60% af vurderingen og altid vil få deres penge ved en evt. tvangsauktion. Du kan således ikke
få en normal fuld belåning på 80% hvis du står i RKI.

Kommentar
Fra : ibenboel


Dato : 11-08-04 19:22

wacher: Du vil IKKE kunne opnå realkreditlån end ikke på 60% hvis du er RKI registreret.

Der vil måske være en mulighed, såfremt der er fuldgod kaution på eller lignende, men jeg tvivler meget. Det med de 60% hvor har du fået det oplyst ?

Hvorfor tror du så mange reklamerer med "lån - også selvom du er i RKI" ?

Mvh

Iben

Kommentar
Fra : wacher


Dato : 11-08-04 20:12

Jeg arbejder selv med realkreditlån til private til daglig og hvis lånet ligger indenfor 60% så kigger man ikke på økonomien..men bevilger lånet ud af ejendommen og folk kan godt stå i RKI så de 60% har jeg fra mit daglige arbejde.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-08-04 20:29

wacher
Det er så muligt, at et lån på 60% kan bevilges, men hvordan skaffer spørgeren så restkøbesummen, og der er jo også problematiken i at eje fast ejendom når man er registreret dårlig betaler.

Jeg forstår dog stadig ikke at det er muligt at opnå realkreditlån på de betingelser, og særlig ikke når man tænker på de ellers strikse vurderinger der bliver lavet af folks økonomi, med henblik på at blive bevilget et lån. jeg tænker her på indkomststørrelse og budget i forbindelse med køb af fast ejendom.

Kommentar
Fra : wacher


Dato : 11-08-04 20:53

De 60% bliver bevilget helt automatisk da krf. ikke løber nogen risiko. Her tæller økonomi og budget ikke. Nu var spørgsmålet om man kan få et krf. lån til køb af fast ejendom og her er svaret ja det kan man hvis lånet ligger indenfor 60%. Dova spørger så hvordan man skaffer de sidste 40%. Man vil formentlig ikke kunne skaffe det hele i lån. Man skal selv som minimum have 5%. Differencen mellem de 60% og de 95% kan man forsøge at få ude på det grå pantebrevsmarked og det er bl.a. de annoncer du nævner med lån på trods af RKI. Der er pantebrevskøbere der er villige til at løbe en risiko mod en større rente og særlige indfrielsesvilkår. De kigger på sagen og laver en risikovurdering. Måske står man i RKI for et lille beløb som man ikke vil betale af princip. De kigger på ejendommen. Er den nem at sælge igen osv. En anden mulighed er måske noget familie der kan hjælpe ved at f.eks. få et pantebrev i huset.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 11-08-04 20:54

Kreditforeningerne vurderer sagerne konkret

http://www.bolighandel.dk/misc/Default.asp?ID=305

pejim16

Det vil nok komme an på hvor meget du skylder, men tal med banken og få udregnet et budget. Har du i det hele taget råd til afdragene. Jeg ville i første omgang betale min gæld for at blive slettet fra RKI.
Det ville jo ikke være morsomt at ejendommen skulle sælges på tvangauktion.

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 11-08-04 21:30

Til pejim16

Jeg har læst samtlige ovenstående indlæg.
Det er ikke korrekt, at du/man, automatisk kan opnå et Realkreditlån indenfor 60% af Realkreditinstituttets vurdering, hvis man "STÅR I RKI".
wacher skriver, at "Jeg arbejder selv med realkreditlån til private til daglig". Jeg ved ikke hvad det betyder? Og hvordan han til daglig arbejder med Realkreditlån til private.
Det afhænger helt og aldeles af, hvorfor du står i RKI. Hvis det f.eks. er fordi du ikke har betalt en "bogpakke eller lignende", så betyder det ikke så meget, men ellers skal du slettes af RKI, inden du kan opnå lån.

Fortæl mig hvorfor du står i RKI. Så skal jeg svare dig mere konkret, om du kan forvente at opnå et lån.

For en god ordens skyld, vil jeg lige fortælle, at jeg selv er ansat i et Realkreditinstitut som rådgiver. Det er jeg været i 42 år.

Hvis du vil her vil oplyse, hvorfor du står i RKI, vil jeg, - hvis det ikke betyder noget - gi' dig at tilbud om at ringe/skrive til mig på arbejdet. Så får du min maiæ-adresse. Hvis det er muligt, vil jeg meget gerne hjælpe i arbejdstiden.

Med venlig hilsen
Frank

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 11-08-04 21:33

Jeg glemte at skrive, at wacher måske godt ha' ret, men så vil jeg bede ham om at oplyse, hvilket Realkreditinstitut, han mener/arbejder for.

Med venlig hilsen endnu engang

Frank

Kommentar
Fra : pejim16


Dato : 12-08-04 11:03

Hej frank.
jeg kom efter min uddannelse som maskinmester ud i en uoverskuelig økonomisk situation. derved fik jeg ikke overholdt mine afdrag på mit studielån og kom derved i RKI. Dette er en rimelig stor post :110.00,-
Jeg blev ligeledes registreret få en del andet klatgæld. klatgælden er betalt om 6 mdr men studiegælden som jeg nu afdrager på igen vil ikke være færdigbetalt når jeg har behov for et rkl.
Jeg arbejder pt. på grønland og forventer at vende tilbage til danmark om 2 år. jeg vil da stadig være registreret for mit studielån, men have en opsparing på ca. 100.000.
Jeg håber det er oplysninger nok
Jimmy.

Accepteret svar
Fra : Franksp

Modtaget 100 point
Dato : 19-08-04 21:40

Til pejim16

Jeg kan kun sige, at i den Bank/Realkreditinstitut, jeg arbejder i, og det gælder for de fleste, (Ikke det grå eller sorte marked), må du ikke stå i RKI med de oplysninger du har givet mig. Det lyder da også, som om, du om 2 år kan have betalt din gæld tilbage, så du kan blive slettet af RKI. Hvis du ønsker mere personlig hjælp, bliver du nødt til at opgi' en eller anden mail-adresse. Jeg vil gerne, hvis jeg kan, hjælpe dig, men ikke her på KanDu.

Du kan også vælge, at gå ind på min hjemmeside, og skrive i min gæstebog. Så vil jeg også, efterfølgende kontakte dig, såfremt du vil det.

Du får linket her:

http://franksp.k-nettet.dk/main/frontpage.asp?wid=3256

Håber at høre fra dig, da jeg kan forstå, at du er en person, som gerne vil afvilke den gæld der er "OPSTÅET"

Med venlig hilsen
Frank

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 19-08-04 21:41

Undskyld stavefejl

Godkendelse af svar
Fra : pejim16


Dato : 20-08-04 13:01

Tak for svaret Franksp.jeg besøger lige din hjemmeside og skriver min E-mail i gæstebogen.
                        

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 20-08-04 21:27

OK, jeg har lige kigget. Kan ikke se noget endnu, men kigger også i morgen.

mvh
Frank

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407936
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste