/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Berammet retsmøde?
Fra : calista
Vist : 3338 gange
100 point
Dato : 09-08-04 10:32

Hvad betyder det??
Har netop modtaget e- mail fra min datters advokat, hvor hun oplyser, at der er berammet retsmøde i oktober i sagen om sædelighedsforbrydelse (hvor min datter er den forulempede)
Jeg skal til møde hos advokaten i september, hvor der ligeledes skal udfyldes ansøgning om erstatning. Hvordan gør man det?? Altså, bortset fra at udfylde skemaet? Hvor meget kan min datter forvente?? Det er jo så godt som umuligt, at gøre hendes "lidelser" op i kroner og ører. Taler vi om 2000 kroner eller en god slat der kan gemmes væk på en konto til datteren fylder 18? Hvad er normen?!
Advokaten er en af Kbh's bedste til disse sager, men er desværre også en af de travlere i byen, så det er lige godt umuligt, at stille hende spørgsmål
Føler jeg bliver affærdiget med, at det kan vi snakke om i september.
Forventes det, at jeg stiller i retten? Jeg har ikke "lyst" til at se videoafhøringen af min datter. Som ifølge politiet er ret omfangsrig og meget beskrivende. Datteren har ligeledes tegnet en del billeder af det skete, og det tror jeg bestemt heller ikke jeg kan bære, at se. Er jeg en kylling? Eller er det en normal reaktion?

På forhånd tak for hjælpen!

 
 
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 09-08-04 10:47

Jeg kan ikke se andet end der netop er afsat tid til dine spørgsmål ved mødet i september.
Det er ikke smart at bare ringe op og spørge, advokaten skal jo først orientere sig i sagen.


Kommentar
Fra : PowerRanger


Dato : 09-08-04 10:53

En sådan erstatning afmåles efter "en konkret vurdering", hvorfor det er næsten håbløst at sige noget om hvor stor den bliver. Ansøgning om erstatning skal din advokat hjælpe med, det ligger jo i jobbet.
Om det forventes du stiller i retten ved jeg ikke, men du er jo som mor til en mindreårig myndighedsperson for din datter, og handler på hendes vegne. Du er som sådan barnets forlængede arm, og derfor bør du møde op til sagen. Dog kan jeg sagtens forstå din reaktion, jeg tror den er normal, ingen bryder sig om at få fortalt, hvorledes ens nærmeste skulle være blevet forulempet.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 09-08-04 10:54

Det bliver sikkert en forfærdelig oplevelse for dig at overhøre.
Men det har jo været værre for din datter, der har oplevet det, og som måske senere vil tale med dig om det.
Det kan godt være du er en kylling, men du vil måske være ked af det senere, at du ikke hørte på.
Jeg går ud fra at i har en sagsbehandler du kan tale med om det.
Sig ikke nej til evt. tilbudt hjælp.
Eyvind.



Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 09-08-04 11:13

calista

jeg kan ikke svare anderledes på dit spørgsmål end der her er gjort, men føler med dig og dine, held og lykke fremover med sagen.

med venlig hilsen
Per

Kommentar
Fra : calista


Dato : 09-08-04 11:24

Tak alle sammen for jeres kommentarer, selv for Teil's lettere pessimistiske indslag.
Advokaten har haft sagen siden maj måned, hendes partner deltog i afhøringen af min datter, så hun har haft rigeligt tid, til at sætte sig ind i den.
Politi- advokaturet har (efter hvad advokaten siger) været ualmindeligt lang tid om, at lave anklageskriftet, desværre.

Emesen, vi modtager skam hjælp, det hele bliver vendt og drejet. Tårer flyder i stride strømme, når vi har været til terapi (mest fra mig, for jeg synes det er SÅ frygteligt)

Mit spørgsmål er dog stadig ikke besvaret:

Hvad betyder Berammet retsmøde??!!

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 09-08-04 11:28

calista

berammet retsmøde betyder at datoen for det første retsmøde er fastsat.

per

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 09-08-04 11:28

Berammet retsmøde - betyder at alle har accepteret tidspunktet for sagen.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 09-08-04 11:29

Jeg syntes du skal tage kontakt til Landsforeningen Hjælp Voldsofre, der netop tager sig af offerrådgivning.
http://www.voldsofre.dk/
Jeg er selv medlem af foreningen bare for at støtte dette fantastiske arbejde der udføres. Det er da også foreningen der har fået presset politikerne omkring advokatbistand og erstatning til ofre så ofrene får erstatning selv om gerningsmanden ingen betalingsevne har.
Foreningen har lokalforeninger og kontaktpersoner rundt omkring så du kan roligt kontakte dem.
Bjarne

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 09-08-04 11:29

caliste

du vil modtage en berammelse af restmøde indkaldelse fra Politien eventuelt som vidne, da du ikke fortæller hvor gammel din datter er.

per

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 09-08-04 11:32

emesen

en tiltalt skal ikke acceptere men adlyde, dette kan kun udskydes ved godkendt lægeerklæring på sygedom.

per

Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 110 point
Dato : 09-08-04 11:34

Det betyder, at sagen skal for retten den dato der oplyses.
Og advokaten vil til mødet i september, hjælpe med ansøgningsskemaet, og fortælle hvordan det hele kommer til at foregå i retten, hvis du er i tvivl om noget.
Hvis du har spørgsmål til advokaten, kan det være en god ide for dig, at skrive det ned, ellers kommer man nemt til at glemme noget ,og kommer først i tanke om det bagefter når mødet er slut.
Til dit sidste spørgsmål:
Det er altid grusomt, hvis et af vore børn bliver udsat for overgreb.
Og din reaktion om at du ikke har lyst til at overvære sagen er forståelig. Det må du se som en "forsvarsmekanisme" du har, fordi du inderst inde føler, at det gør det lettere for dig at bære. Det er helt naturligt at tænke sådan.
Men Calista, Prøv om du ikke godt kan tage med alligevel selv om det bliver ubehageligt at overvære. Det vil være så vigtigt for din datter at hun ved du er der. Måske vil hun lige i det øjeblik være lidt pinligt berørt over, at nogen hun kender, kommer til at høre detaljerne, men på lang sigt vil hun vide ,at du ved at tage med støtter hende, og ikke betragter det skete som noget hun skal stå alene med. Håber du forstår hvad jeg mener.
Og jeg tror også det vil få dig til bedre at kunne forstå din datters reaktionsmønstre på det skete.
Og i sådan nogen tilfælde kan man kun igen bebrejde vores langsomt arbejdende sagsbehandlingssystem, at der påny skal "rippes" op i det hele.

hilsen dova



Kommentar
Fra : ans


Dato : 09-08-04 11:37

calista

Jeg har ikke tidligere læst din indlæg om ovennævnte sag.

Du skriver at der er berammet retsmøde i oktober, men at du skal møde advokaten i september. Det er en travl advokat, men i september måned er der afsat tid til dig. Du har så mulighed for at forberede dig på de spørgsmål, som du vil stille advokaten. M.h.t. erstatning vil advokaten kunne svare dig på erstatningskravet, som kan stilles. Du udfylder skemaet sammen med advokaten. Du må ikke føle at du bliver affærdiget. Jeg kan læse af dette indlæg, at politiet har gjort et stort forarbejde.

Har du/I ikke fået tilbudt krisehjælp. Kontakt din læge hvis I ikke har.

Jeg ved, det vil være svært at møde i retten, men jeg ville gøre det. Du kan altid forlade retslokalet, hvis det bliver for meget. Skal din datter selv være til stede?
Under alle omstændigheder skal du ikke møde alene, der må være en, der kan støtte dig/Jer.

Hilsen ans



Kommentar
Fra : calista


Dato : 09-08-04 11:39

Min datter er 7 år gammel.
Vidne?? Jeg skal da ikke vidne?! Jeg var der jo ikke, da forholdet skete.
Det jeg frygter allermest, er at sidde der i retten, kunne se det svin der gjorde min datter ondt, se ham sidde der og være skide ligeglad med hende!
Han har jo erkendt forholdet, men viste ingen tegn på anger, ifølge politi- assistenten var han totalt kold.
Iøvrigt vil jeg lige rose de to politiassistenter her!! De har "bent over backwards" for at gøre det hele så godt for os som muligt. Formentligt har de endda gjort lidt mere end de må. Den ene ringer i ny o gnæ, for at høre om vi har det godt



Kommentar
Fra : calista


Dato : 09-08-04 11:44

Min datter skal ikke være tilstede under retsmødet.
De har de ting de skal bruge i form af videoafhøring og tegnede billeder. Politiet var, som skrevet tidligere, meget tilfredse med bevisbyrden.

Jeg vil snakke med advokaten om, fremmøde i retten. Hun er jo den der ved bedst, om det er godt eller ej.
Om ikke andet, kan jeg vel gå ud, når videoafhøringen ruller over skærmen..

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 09-08-04 11:47

Du er jo værge og skal derfor være til stede. Alternativt kan man lade socialforvaltningen varetage din datters interesser sammen med advokaten, men det er da nok ikke det tryggeste for din datter.
Jeg vil igen opfordre dig til at søge al den hjælp du kan få til din datter for det er nu der skal hjælpes hvis hun skal undgå mén resten af livet.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 09-08-04 11:50

OK hun skal ikke være til stede, det er da fint, men jeg tror nu heller ikke du har mødepligt med mindre du skal afhøres som vidne. Et vidne behøver jo ikke at have kendskab til overgrebet, men kunne jo fortælle om før og efter reaktioner hvilket kunne have betydning for erstaningsforhold.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 09-08-04 11:58

Jeg ser lige, at din datter ikke behøver være tilstede i retten.
Jeg var heller ikke klar over hvor gammel hun er.
Men det er fint at de kan nøjes med at bruge tegninger og videoafhøringen som bevismateriale.
Ja så forstår jeg bedre dine overvejelser om at undlade at være til stede, men som du så siger, tal med advokaten og psykologen om de mener det vil være godt eller skidt for dig at tage med.
Det er så forskelligt hvordan folk bliver påvirket af sådan noget, og der hvor I går til terapi, jeg formoder det er en psykolog, kan sikkert fortælle dig noget om det, og vedkommende kender dig lidt og kan nok bedst råde dig.

hilsen dova

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 09-08-04 14:17


Det er en forfærdelig hændelse som i skal leve med, og jeg føler for jer. Jeg forstår til fulde, at du er ked af at skulle møde op og konfronteres med det som er sket, men jeg tror det er vigtigt for dig og din datter senere i livet, at du ved alt hvad der er dig muligt, for kunne tale med hende om det senere.

Godkendelse af svar
Fra : calista


Dato : 17-08-04 14:52

Tak for svaret dova.
Du kom med svar på de ting, jeg havde spurgt om, + lidt mere.

Jeg vil lægge en post i dette forum, når sagen har været for retten i oktober.

Tak til alle for deres nærvær og omsorg.
                        

Kommentar
Fra : dova


Dato : 17-08-04 17:00

Selv tak Calista
Jeg håber I med tiden kan lægge det bag jer, når sagen bliver afsluttet (forhåbentlig med en hård dom)
hilsen dova

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407938
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste