---

Hej, jeg sidder med en milliard million transistorer af typen AF126, men hvad kan jeg bruge dem til? Jeg aner intet om sådan nogle dimser...

Kan man bruge dem til noget funktionelt til noget modelbane eller? Ville være kanon Er en transistor ikke bare en form for et relæ?

Lidt info kan findes på http://www.asamnet.dk/cgi-bin/tobolaan-cgi/transist/transistor.cgi hvor der så vælges AF126

Mvh.
René Madsen

---

Hej Rene,
Principielt set kan du bruge dem til hvad som helst, men det kræver altså nogen indsigt i for-spænding, forstærkningsgrad, modstandberegninger mm.
En transistor er ganske rigtigt et slags relæ, men det er også en slags forstærker. En AF126 er en Germanium transistor, og er af ældre dato. Der findes også MOSFET, Silicium, FET og andre transistorer, men fælles for dem alle er at de ikke kan noget alene - de kan kun indgå i en sammenhæng. Lidt ligesom et luftfilter til en bil - uden resten er det ikke meget bevendt.....
En AF126 er som sådan ikke længere en gængs komponent, men bruges mest som reservedel til gamle transistor radioer fra f. eks. Normende, Philips og andre.
Prøv i stedet at sætte dem til salg på eBay eller SOL eller anden internet site med auktioner....
Mvh.,
Michael

---

Det er en geraniums transitor PNP. Geraniumstransistorer bruges næsten ikke i dag, undtaget til specialformål.
Det er en småsignaltransistor, som der ikke kan hentes meget power ud af. Du kan da nok bruge den, til at få et par lysdioder til at blinke med, hvis du mangler på din modelbane.

MVH

---

Hvis du mener alvorligt, at du har MANGE, kan du jo forsøge at sælge dem til butikker, der forhandler elektronikdimser til hobbyfolk. Jeg kan foreslå Brinck Elektronik og Aage Nielsens efterfølger. Selvfølgelig forudsat, de er ubrugte. NYE kan man ikke rigtig kalde dem på denne side af 1965 (men meget brugbare til mange sjove ting!)
mvh
pbp

---

Ja, jeg har vel 27 poser som er lukkede og der er vel en små 100 stk i hver pose, så en små 2700 stk har jeg vel nok... men, hvis det er en oldsag er den jo ikke nem at afsætte...

Jeg tænkte på at bruge den lidt til at styre forskellige sporveje på en modelbane... f.eks.

rute 1 = sporskift(1,0),sporskift(2,1) hvor første tal er nummeret på sporskiftet og sidste tal er tændt eller slukket, sådan at forstå at jeg kan "nøjes" med at trykke på en kontakt, så danner den forbindelse til en af disse tansistorer og den leder så en styrerstrøm videre til andre transistorer som "styrer" de pågældende sporskift... Hvis det er til at forstå lidt kludret forklaret...

Det jeg tænkte mig at vide er, hvilke ben skal der strøm til for at få transistoreren til at skifte? og i givet fald, hvilekn spænding, skal der til?

---

Jeg er slet ikke sikker på, den kan spise de strømme, som dine sporskifter skal bruge; jeg tror, du brænder dem af på jobbet, og du kan ikke nøjes med at give dem en spænding. De skal styres på basis med en spænding MED FORMODSTAND, men prøv og hent en begynderbog på biblioteket om emnet, så du selv får en fornemmelse.

---

De kan ikke holde til sporskiftere, men kan holde til en indikerings lysdiode for sporskifter.

MVH

---

hmm, okay, hvad så med nogle signaler? vil de kunne klare den spænding som en lille diode skal have?

Jeg har googlede lidt rundt men kan ikke rigtigt finde noget som jeg lige uden den store nærlæsning forstår..

Skal der "bare" en strøm på basebenet og så skal der en på emitterbenet for at der kommer en strøm ud af collectorbenet? eller er det en anden vej rundt man bruger den? og ud fra det der står på den side jeg har linket til må denne strøm så max være på 32V og 0.01 A? eller er det misforsået?

Mvh. og ind til videre mange tak for den oplysning jeg har fået ind til videre, skal nok dele point ud nu her

---

UPS, skulle ikke være en men en med et stort smil og taknemmeligt smil... hmmm

---

der skal forsyningsstrøm på collectoren og styrestrøm på basen. Så kommer den styrede 'forsyningsstrøm' ud af collectoren. Det er i princippet bare et elektronisk relæ, som alt efter model er i stand til at tænde og slukke for en større eller mindre strøm vha. en større eller mindre strøm. En alm. transistor kan forstærke omkring 100 gange, og kan tænde og slukke ca. 50 mil. gange i sekundet

---

Du kan trække 10-20 mA i collektoren. I serie med den skal du ha en modstand og en lysdiode. Du starter fra minusforsyningen, monterer en lysdiode, så en seriemodstand, så transistorens collektor. Emitteren forbinder du til plusforsyningen. Nu skal du til at bruge Ohms lov. Du kender din forsyningsspænding (forhåbentlig). Så trækker du cirka 1½ Volt fra til dioden og ca. ½ Volt til transistoren. Den resterende spænding dividerer du med - ska vi sige - 10 mA = 0.01 Ampere og får et antal Ohm. De modstande drøner du ud i byen og køber lige så mange af, som du vil ha signallamper (og køb et passende antal røde, grønne og gule lysdioder i samme butik). Regn ikke med at ramme værdien med alle 11 cifre eller hvad din lommeregner nu kan. Inden for +/- 15 % er rigelig godt. Og køb så nogen modsatnde med 10 til 20 gange så stor Ohm-værdi. Dem skal du nemlig lodde i serie med basisledningen og styre på. Når du så forbinder basismodstandens frie ende med plus, er signalet slukket. Forbinder du til minus, er der lys med 50 % sandsynlighed, Dioden kan nemlig vende to veje, men når du har den første til at virke, kan du montere resten ligesådan. Der er både forskellig længde på diodens ben, og der er en lille fas/fladslibning på det ene ben. Og så er der ellers basis for en masse eksperimentering.
god fornøjelse i elektronikkens forunderlige verden.
pbp

---

Du kan trække 10-20 mA i collektoren. I serie med den skal du ha en modstand og en lysdiode. Du starter fra minusforsyningen, monterer en lysdiode, så en seriemodstand, så transistorens collektor. Emitteren forbinder du til plusforsyningen. Nu skal du til at bruge Ohms lov. Du kender din forsyningsspænding (forhåbentlig). Så trækker du cirka 1½ Volt fra til dioden og ca. ½ Volt til transistoren. Den resterende spænding dividerer du med - ska vi sige - 10 mA = 0.01 Ampere og får et antal Ohm. De modstande drøner du ud i byen og køber lige så mange af, som du vil ha signallamper (og køb et passende antal røde, grønne og gule lysdioder i samme butik). Regn ikke med at ramme værdien med alle 11 cifre eller hvad din lommeregner nu kan. Inden for +/- 15 % er rigelig godt. Og køb så nogen modsatnde med 10 til 20 gange så stor Ohm-værdi. Dem skal du nemlig lodde i serie med basisledningen og styre på. Når du så forbinder basismodstandens frie ende med plus, er signalet slukket. Forbinder du til minus, er der lys med 50 % sandsynlighed, Dioden kan nemlig vende to veje, men når du har den første til at virke, kan du montere resten ligesådan. Der er både forskellig længde på diodens ben, og der er en lille fas/fladslibning på det ene ben. Og så er der ellers basis for en masse eksperimentering.
god fornøjelse i elektronikkens forunderlige verden.
pbp

---

Tak for svaret pbp_et, det var sådan en udskæring i pap, jeg havde brug for Nu, viljeg så prøve at regne og lodde lidt og finde ud af om det kan bruges så


                        

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.