---

Jeg har været sammen med min kæreste i 15 måneder for kun 3 måneder siden købte vi et lækkert hus sammen og dejlig lille bil. Vi har skændes nok 60%af tiden pga jalousi, forældre indblanding ærlighed og dårlig kommunikation. Nu kan han ikke mere siger han, han siger han stadig har føelser for mig, men at vi ikke kan leve sammen og han ikke tør at forsøge igen. Vi bor stadig i huset sammen og deler sengen, kører på arb sammen osv. Huset skal sættes til salg og vi skal blive hængende i huset sålænge det ikke er solgt, da vi ingen steder har at tage hen. Det her var hele min drøm og for bare 14 dage siden var det også hans el han gav udtryk for det. Jeg føler hele mit liv går ned af bakke og jeg kan ikke forstå det, heller ik hvordan jeg skal komme videre. Vi har dyrket sex selvom han har taget beslutningen og kalder os ikke for kærester men vi bor jo stadig sammen,...han fortæller mig at vi laver en aftale med at vi ikke er sammen med nogen indtil vi er fraflyttet...huset har også en kæmpe værdi, da der er blevet lagt en stor udbetaling som så vil give tab, som han skal kompenserer for. Jeg elsker ham stadigt, og jeg fortæller ham det hverdag, men prøver at foreholde mig i ro og ikke græde mere foran ham..det er så svært, da han virkelig har sat sig i mit hjerte. Tror i det kan blive bedre hvis vi flytter fra hinanden, skal jeg blive ved med at kæmpe?
jeg vil altid have ham i mit hjerte, og nu skal man starte forfra?
hvad kan jeg gøre?

---

HVIS beslutningen fra hans side om at i ikke skal være sammen mere er endelig, så er der jo ikke så meget du kan gøre, du kan ikke tvinge ham til at blive i et forhold han ikke ønsker, og du må også spørge dig selv om det er det du vil?

Det rent økonomiske er jo desværre en del af det der kommer i kølvandet på et brudt forhold, og på det område er der jo ikke andet at gøre end at betale regningen.

Der er jo selvfølgelig muligheder for at få hjælp ti lat redde forholdet, eksempelvis terapi, mmen for at det skal have nogen effekst kræver det jo at i begge har en interesse i at redde stumperne.

---

Kære 4mir.
Det gør mig inderligt ondt, at du sidder i den situation du gør

Som B_P siger, så er der ikke meget du kan gøre, hvis han har taget beslutningen.
En ting jeg personligt ville gøre, var nok at holde op med at vise ham følelser. Også selvom du stadig elsker ham højt! Lad være med at gå i seng med ham mere. Sov på sofaen om nødvendigt. Vis ham at du er stærk (- også selvom du inderst inde græder højlydt)
Tag føringen!!

Knus
Cali

---

Mon ikke det er bedst at slippe ham...

Hvis i ikke laver andet end at skændes og at han ikke ønsker /er klar til at få et barn med dig (dit tip d. 15/6) http://www.kandu.dk/dk/tip/8205

Set i den meget korte tid i har været sammen virker det også lidt som om at du har trukket det hele ned over hovedt på ham (ikke sikkert jeg har ret, en formodning).

Hus, bil og børn efter kun 1 år, så er det lige som om at det hele bare skal nået..........
Det kan mænd ikke håndtere i hovedt.

Der må jo være en grundt til at i har skændtes... er det pga. penge ? Hvis ja så har i nok sat jer for hårdt.
Er det (som du skriver) jalousie, hvor kommer det fra ???
Hvis i skulle få det til at fungere igen skal i finde en holdbar løsning, i form af at man må stole på hinanden. Hvorfor være jalousi ? Det kommer der intet godt ud af.
I et forhold skal der være plads til at man kan gå i byen hver for sig, stol på hinanden og lad være med at lægge for mange bånd på hinanden.

Det virker lidt som om at du måske "binder" ham lidt rigeligt. Vil have det barn NU. Skal hele tiden vide havd han laver, Du er måske nervøs for at han har andre osv. osv. Det er jeg sikker på at han bare ikke han styre inde i hovedt.

Men det er kun gisninger, jeg kender jo ikke hele baggrunden. Men mænd som kvinder skal bruge noge albuerum, det bliver man nød til at have klare linier for.

Men ellers er der jo meget rigtigt i hvad Better_Per...... skriver, de kolde facts ved et brud.

Held og lykke.

---

Tja, det er let sagt end gjordt. hvorfor siger han så at han også er frygtelig ked af det her sker og han ville ønske at det ikke var sket..men at han ikke tør give det nogle chancer mere, kan jeg overbevise ham?

---

Hvis du skal have en chance, bliver i nød til at kortlægge hvad det er han er bange for.........

Jeg kan godt forstå at han ikke orker mere, hvis i skændes 60% af jeres vågne tid.
Hvorfor skændes i ? Hvem starter de skænderier ? og ikke mindst hvem holder liv i skænderierne ?

---

Som du også skrev tidligere så forventede du at i skulle have et barn, når i nu havde bil og hus.
Har din kæreste de samme forventninger ???

Eller er han bare en mand ??? Mænd er som regel lidt bange for den slags ting, og forsøger at undvige... I hans tilfælde ved at afvise dig, og være frustreret, og så starter skænderierne.

Mænd er som små børn når det kommer til den slags store beslutninger, da det også er en stor beslutning at få barn osv.

---

Altså jeg tror det hele gik for hurtigt mht til at købe hus og sælge vores lejligheder, mine forældre har blandet sig meget pga at det var mig der skulle ligge en masse penge i huset...de har bagtalt ham som en forbryder og jeg kan godt fortså at han afviger dem. jeg har brudt hans tillede ved at ringe til min ex-kæreste selvom han/vi aftalte at det skulle jeg ikke gøre, men han er en meget aggressiv person som tit blir hurtig bitter ...jeg har været meget efter ham mht til at hvorfor han aldrig er den der kysser først, da han ikke ligefrem er den der viser meget nærvær. Jeg synes han starter skænderierne, men jeg følger nok rigtig godt med, og så blir der sagt en masse ting. Jeg har fortalt ham at jeg vil forbedre mig og han skal give mig en chance til, da jeg virkelig godt kan se mine fejl og vil tilgive hans.
Huset er selvfølgelig noget lort, men jeg ville opgive alt det, bare ikke hans kærlighed...vi kunne jo bo hver for sig og starte på en frisk....måske hvis skæbnen er den rette, så blir vi måske sammen i fremtiden, hvem ved

---

nej vi havde begge gerne ville have et barn, men tidspunktet var dårligt. det er bare svært ik. hele den process, og hvad så bagefter...så skal man flytte tilbage til KBh og købe lejlighed og starte på en frisk?

---

Spørg ham direkte om det er gået for hurtigt, og om han skal bruge 1 år eller 2 inden der skal ske mere (børn osv.).

Så skulle i jo nok kunne få det til at virke igen. Han er jo heller ikke helt afvisende, for så havde han smækket med døren og var skredet.
Det er han jo altså ikke.

Nu skriver du ikke om i er gift ? Hvis i er det så hæfter i jo begge to 50:50 for det hele, men er i ikke gift kan du i princippet få alle dine penge igen, som du har skudt i huset. Men i må nok forvente at det koster hvsi i sælger hus og bil.

Det er jo heller ikke særlig optimalt at begynde at snakke om at få børn hvis ens forhold er som det er for jer lige nu.

Det er egoistisk at sige du ikke vil være alene mor. (giv barnet et valg til ikke at blive et skilmisse barn).
Man kan ALDRIG redde et forhold ved at få et barn.

Igen er mit råd: Giv manden ro. Lad være med at forslå bryllup, børn eller andet.

Man skal have fisken på bordet selv om den lugter.
I går begge og gemmer på en masse ting som i ikke får sagt og diskuteret, og en fisk som lugter, kommer ikke til at lugte mindre, ved at gemme den væk. (dermed mener jeg at i bliver nød til at sætte jer ned og åbne 100% op, komme frem til hvad der ligger til grund for skænderierne.)

Du bliver også nød til at vise ham hvad der er blevet skrevet her inde i dette forum, ellers går du jo lidt bag ryggen på ham igen.
Hvis han kan få lov at læse nogle af de følelser/frustrationer som du skriver her kan det jo være at der falder en masse ting på plads for ham.

---

Mænd kan ikke lide at blive bundet på hænder og fødder.
Et godt forhold baseres på fællesskab som begge bygger op.
Økonomi er ofte roden til meget uenighed.
Hus/bil/børn er ikke værktøj til "redning"/sammenhold/godt forhold, men noget man sammen bygger, når begge er parat til det.
Der findes ikke noget ideelt parforhold og heller ikke nogen super opskrift.
Men åbent at snakke om tingene er som regel en god start.
Mænd og Kvinder er ret forskellige.............heldigvis, og det er måske en god idé
ikke at forsøge på at "tilrette" den anden part, men respektere vores forskelligheder.
Emesen.

---

Hej 4Mir.
Det virker som om du vil overføre romanbladets glansbilleder til det virkelige liv! Din fyr er helt klart under pres fra dine forestillinger om hvad et rigtigt samliv indeholder! Som jeg ser det har han trukket sig tilbage fra din "omklamring"
Det lyder hele tiden som om det er dine drømme der skal opfyldes, men han har garanteret osse nogle drømme han gerne vil have opfyldt! Den eneste løsning jeg kan se er at I skilles et stykke tid, og så muligvis genoptager samlivet på et lidt mere lige plan! Lær dig at lytte efter hans ønsker og signaler, fremfor at overdøve den med med dine egne rosarøde drømme! Det er da helt klart at han holder af dig ellers ville han da havde løbet skrigene bort for langt tid siden! Så de følelser i har for hinanden, kan da være med til at give jer en ny start, på et mere reelt samlivsindhold!


Venlig Hilsen Tedd!

---

I kunne jo prøve at gå i par terapi. Det har hjulpet mange.
Har du fået den abort?

---

Ved du hvad, jeg synes at det hele tyder på, at du hurtigst muligt skal komme ud af det forhold for enhver pris, hvis du skal prøve at bevare det der er tilbage af din selvrespekt. Din mand lyder ikke som om han helt har styr på hvad han vil med fremtiden, jeg mener såvil han have barn og så vil han ikke og så er I ikke kærester,men alligevel lever I som om. Det er sgu for uholdbart for dig. Du skal tage en rask beslutning og sige slut nu. Jeg ved det er svært når du stadig holder af ham. (Hvorfor mon)

---

Hej 4Mir

Kender du sætningen: "hvis du elsker nogen så sæt dem fri!!"

Du kan ikke få din kæreste til at elske dig, hvis han ikke gør det.
Hvis du skal ændre dig for, at få hans kærlighed så er du jo ikke dig, og så er det alligevel ikke dig han elsker
Du vil være bedre tjent med en kæreste der elsker dig for dén du er og har de samme drømme som dig, så det er måske også bedst for dig hvis I afslutter forholdet......selvom det ikke er nemt.

// Toupie

---

Kære 4mir...
det gør ondt at høre hvad du går i gennem lige nu..
Jeg kender lidt til det.
jeg havde igennem 5 år været sammen med den samme fyr vi flyttede ret hurtigt sammen tog på lange rejser og levet livet..
efter 3 år sammen begynte snakken om børn den ene dag ville han og den næste dag ville han ikke det var ikke til at finde ud af.
Jeg fik hurtigt en følse af at jeg var den som elskede mest og at jeg for ham bare var en man kunne tillade sig at bruge som det nu passede ham.
han blev væk hvis det ikke lige passet ham at komme hjem efter arbejde uden så meget som at give mig besked og der sad jeg gang på gang og ventede..
jeg mistede alt min selv respekt og min selvtillid var så lille at den var meget svær at få øje på..
mine forælder bad til at jeg ville komme ud af det forhold og alle mine veninder sage det sammen, men jeg ville ikke høre for jeg sage jo til mig selv at jeg elskede ham af hele mit hjerte men i dag kan jeg se at det ikke var ham jeg elskede men at det hele nok var blevet hverdag og en form for trykhed selv om det ikke altid var godt så viste jeg hvad det var og tanken om hvad der ventede mig hvis jeg flyttede fra ham skræmte mig nok så derfor blev jeg hængene i forholdet i så mange år selv om jeg inde i mig selv godt viste at det aldrig ville blive som det forhold jeg ønskede mig...
En dag tog jeg mig selv i nakken og sage til mig selv at sådan her vill jeg ikke leve mit liv jeg ville ha en kæreste som elskede mig lige så meget som jeg elskede ham jeg ville ha en kæreste som lige som jeg ønskede at få børn og slå sig ned og blive en fam.
jeg flyttede fra ham fik min ejen lejlighed og senere har jeg mødt den dejligste fyr aldrig har jeg følt mig så elskede som da jeg møtte ham han forstod at vise mig hvad jeg betyd for ham.
i dag er vi gift og har en dejlig dreng på 15 mdr sammen jeg har aldrig været så glad i it liv som jeg er nu.. og der havde jeg gået i 5 år og troet at jeg var forelskede det kan jeg så se i dag at det havde ikke spor med det at gøre..
det jeg vil sige til dig er at du skal kigge ind i dig selv og være 100% ærlig hvad er det du vil er det han du virkelig elsker eller er det måske forde at det har været trykhed.. du skal finde dig en fyr som elsker dig for den du er og som dig har lyst til at få nogle børn osv tro mig at lige meget hvor ked af det du er lige nu så skal du nok komme ud på den ande side og kigge tilbage på det og måske være glad for at det gik som det gjor...
op med humøret selv om det kan være svært nu men kig frem af og ikke tilbage..
Knus Louise

---

Hejsa

Det må da også være ulideligt for dig at I skændes hele tiden? Jeg ville i hvert fald gå bananas i løbet af relativ kort tid.

Du skriver at det altid er dig der viser følelser (kysser først) og det irriterer dig...at du har været efter ham, men sådan har han formentlig været hele tiden, ikk? Man kan ikke ændre på en person. Man kan bede dem om at være mere opmærksom på nogle ting fordi det betyder meget for én, men basalt er det ikke de store ændringer du kan foretage...i det åbne. Meget kan klares gennem årene med lidt kvindelist...hvis altså man har tålmodigheden og det kun er små ting.

Hvorfor elsker du ham? Hvorfor vil du ikke af med ham? Hvilke gode sider har han? De spørgsmål må du nok stille dig selv....og så stop med at leve som par i skilsmisseperioden. Den med at sige at man ikke er kærester, men så alligevel leve som sådan går altså ikke. Man er ikke kærester bare fordi man siger det. Det var da vi var børn det var sådan, men ikke som voksne. Nu er det vores handlinger der afslører tingenes tilstand og som du beskriver det, så er I i allerhøjeste grad kærester i og med at I stadig dyrker sex.

Hvis du vil kæmpe skal du selvfølgelig gøre det, men du kan ikke gøre det alene. Hvis ikke han ønsker kampen...ikke orker den...så drop det og kom videre.

Jeg har ikke nogen mirakelløsninger til dig. Det er dit liv og dine beslutninger...hvad der vil være rigtigt for mig er det ikke nødvendigvis for dig. Du er den der kender dig bedst...brug den viden og gør det du inderst inde ved er det bedste for alle parter i længden incl. dig selv

---

Se at komme væk og det er i en fart. Du er blevet rigtig godt manipuleret med. Kærlighed gør blind, det er hvad der er sket med dig.
Kom ud af det forhold inden der kommer børn, det er børnene det går mest ud over, ikke Jer.
Taler af erfaring.
Held og lykke. Tro på dig selv, du skal vare stærk som en hest.

---

Hej
Trist at du (og nogen overhovedet) er kommet i den situation.
Jeg er selv midt i det, der nu er en separation. Hvor jeg var den brydende part.

Jeg må desværre give nogle af de andre kandu'er ret .. kom ud af det hurtigst muligt.
Lad for himlens skyld være med at bruge det der med at gå mest muligt i opløsning overfor ham og tro det taler til hans indre barmhjertighed og dermed ændrer holdning. Det virker absolut modsat, man taber tal respekt (egen personlig erfaring).

Har du været ude i det der med at "vil begå selvmord for din skyld", tvivler jeg på han vil kunne mobilisere følelser for dig igen.

I bør holde op med at sove sammen, allerhelst ikke opholde jer sammen, det er det eneste der virker bare lidt positivt.


Brug dine "oplevelser" til at tænke lidt over hvad der gik galt, og hvordan det undgåes i et ANDET forhold.
Hvilke ting gjorde han galt (det er du nok for belastet til at se nu) .. og hvad gjorde du selv galt.

Det med at mænd ikke vil bindes er noget værre vås, mænd er lige så forskellige som kvinder også på dette punkt.
Hvis der er noget mange kvinder gør som mænd specielt hader er det fx. ....

*Mine forældre er lidt bedre end dine, specielt min mor. (Aldrig nævnt direkte, men man er ikke i tvivl)

*"Mor siger altså osse ..."

*..at opvasken skal tages lige præcis når DU vil, ikke når jeg vil.


Ellers iøvrigt enig med en anden kandu .. dårlig økonomi er grundlag for problemer.

Der skal to til at få et forhold til at fungere men én til at ødelægge det.

Håber du kan bruge det og at du kommer videre med dit liv, det er en virkelig led proces at gennemgå.

Held og lykke.

---

Hej 4mir... hvordan er det gået dig !! jeg har lige læst om dig og div.svar.. som er rigtige gode men har de hjulpet dig Hilsen fra mig som har det svært med kærligheden for tiden... smil

---

Hej 4mir….. De fleste mænd er bange, bange for ting de ikke kan styre, ting som de ikke har kontrol over. Der er mange mænd der ikke kan snakke om følelser, vi( jeg )har aldrig fået det lært.HVis der er kærlighed tilbage, er der altid grund til at kæmpe, det kan sgu ikke være forkert at kæmpe for noget der er godt, men du skal være 100% sikker at det er godt, både for dig, men også for ham. Hvis jeg var dig ville jeg lave en + og – liste, ting du kan gøre noget ved og ting du ikke kan gøre noget ved, ting som du kan leve med, og ting som du IKKE kan leve med rasten af DIT LIV.
Jeg tror at der er mange mænd der er bange for at få børn, det er jeg sgu, og jeg tror at vi bliver bange fordi at vi han ansvaret for et andet liv, og hvordan kan vi det, når vi ikke kan styre vores eget. Hvis i skændes 60 % af tider, og i begge to går på arbejde, i skal sikkert og så ha´ minimum 6 timers søvn, vor meget tid er der så tilbage, der bliver nød til at være flere gode timer end dårlige timer.
Jeg håber at du bliver glad, lige meget hvad der sker i dit liv. Der er nogle der siger at tid læger alle sår, nej det er forkert, vis du ikke gør noget, sker der heller ikke noget.
Jeg håber at det bliver bedre, kom ud i solen og gå en tur.
Held og lykke.

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.