/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Sexualitet / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Sexualitet
#NavnPoint
dova 2573
Sannie 1393
Nordsted1 1345
briani 1186
skingur 1004
ThomasG 918
ans 861
refi 860
creamygirl 831
10  piaskov 789
Forhud tilbage
Fra : flipper89
Vist : 3856 gange
80 point
Dato : 20-06-04 19:37

Hey jeg er en dreng på 15 som har et problem:

Jeg kan ikke trække min forhud helt tilbage da der er en "hudfold" som der sidder fast ved pikhovedet og forhuden

Skal jeg til lægen med det eller er det helt normalt ? ? ?

 
 
 
Kommentar
Fra : Mordex


Dato : 20-06-04 19:40

Det er rimeligt normalt. Prøv stille roligt over et par måndeder at trække den mere og mere tilbage. f.eks. ved at onanere. Hvis det ikke hjælper, kan du gå til lægen med det. Det kan ordnes meget nemt ved et lille kirugisk indgreb (operation) Men det vil lægen hjælpe dig med.

Mordex.

Kommentar
Fra : viskinge


Dato : 20-06-04 20:07

Øvelse gør mester.

MVH

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 20-06-04 20:38

Som Mrdex skriver, mener jeg også, du skal lade din læge kigge på det..
Her et link fra Netdoktor om forhudsforsnævring.

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/Fakta/forhudsforsnaevring.htm

Kommentar
Fra : dova


Dato : 20-06-04 20:49

Den hudfold du omtaler,er den "streng" der holder forhuden fast. Hos nogle "springer" den let, mens det hos andre er nødvendigt med lidt hjælp fra lægen. Det kan ordnes med en lille lokalbedøvelse.

Kommentar
Fra : jjhj


Dato : 20-06-04 23:40

Jeg har samme problem...

har været hos lægen, og jeg fik noget cream at smøre på! Det hedder Locoid 0,1% cream, og efter 3 uger skal man kunnne se resultater.... Jeg er 2 uger henne, og jeg kan allerede se forbedringer... hvis det ikke er nok skal der en lille operation til...

jjhj (held og lykke)

Kommentar
Fra : krakgt


Dato : 21-06-04 10:35

Hej
Hvis du "øver" dig mens du har fyren i varmt vand ~ frem og tilbage, så løser problemet sig muligvis helt af sig selv
mvh
krakgt

Kommentar
Fra : Dirty_joker


Dato : 25-06-04 17:34

Hejsa!
HVis du skal være helt sikker på at få et rigtigt svar så gå ind på denne side www.mybody.dk de er specialister.... og fortæller om du bør gå til læge... og svare inden for få dage i deres brevkasse... Man kan også se andres spørgsmål....


HELD OG LYKKE!

Kommentar
Fra : J_Lo


Dato : 11-07-04 15:45

Sorry, men jeg fatter nada af, hvad Locoid creme har at gøre med netop dette problem?

Locoid Creme anvendes ved akutte hudproblemer, hvilket jeg ikke fornemmer er problemet for Flipper89.

Desuden må cremen IKKE anvendes omkring øjnene og på steder på kroppen, hvor huden er fugtig og tynd (for eksempel i armhulerne, i lysken og omkring kønsdelene).

http://www.netdoktor.dk/medicin/fakta/locoid.htm


Kommentar
Fra : Nelle23


Dato : 16-07-04 20:47

Grunden til at der bliver ordineret Locoid creme til forhudsforsnævring, er at det indeholder binyrebarkhormon. Hvis man læser i medicin håndbogen står der intet om at Lociod creme ikke må benyttes på kønsdelene - derimod står der der at det ikke må anvendes omkring øjnene, og ellers med forsigtighed i ansigtet. Binyrebarkhormonet gør huden tyndere, og kan derfor hjælpe hvis huden eksempelvis er tør og stram.

Forhudsforsnævring kan godt gå under "akut hudproblem", da det kan gøre ekstremt ondt på fyren hvis han får erektion - han kan have problemer med vandladningen, og han er mere udsat for infektioner.

Nelle

Kommentar
Fra : Invinsible


Dato : 19-07-04 09:33

Du er da så klog Nelle23. (Kvalmesmiley)

Spørger spurgte ikke om anvendelse af Locoid, men om det var normalt, eller han skulle gå til lægen. For øvrigt er der divergerende opfattelser af anvendelsesbegrænsningerne for Locoid, men selvfølgelig er du den klogeste - Kig her kloge Nelle23:

http://www.netdoktor.dk/medicin/fakta/locoid.htm

Nemt forståeligt er der i afsnittet "ADVARSEL" skrevet:
Må ikke anvendes omkring øjnene og på steder på kroppen, hvor huden er fugtig og tynd (for eksempel i armhulerne, i lysken og omkring kønsdelene).

Bemærk sætningen i parentes - Hvis det frarådes at anvende Locoid omkring kønsdelene, tror du så præparatet bør anvendes PÅ kønsdelene?

Lægmands lægebrevkassekvaksalveri er til at brække sig over - Hvordan kan du kalde en forhudsforsnævring for et akut hudproblem?? I følge den terminologi, så skulle poser under øjnene ligeledes være et akut hudproblem - GODAW DO *ROTFLMAO*

Tror du ikke du skulle smøre et kilo Locoid på dit hjernevæv?? - Det ville ikke gøre dig klogere, men mere forståeligt hvorfor du laller rundt på den måde, og stikker snotten i noget du ikke har forstand på, og samtidig besvarer et spørgsmål der ikke er stillet.


Kommentar
Fra : Nelle23


Dato : 19-07-04 22:22

Jeg er sat af. Hvorfor angriber du mig på den måde? Det er da helt i orden at du ikke er enig med mig, og du ikke synes mit indlæg er relevant - men jeg forstår ikke at du reagerer så aggressivt? Jeg må ha' gjort dig noget forkert, i et tidligere liv?

Har du overhovedet læst det indlæg jeg prøver at svare på? Jeg svarer på Jennifer L's indlæg, som kommer lige før mit. Hun refererer til præcis det samme link som du gør, og netop derfor skriver jeg at i min kilde - som er medicinhåndbogen - at i den, står der intet om at Locoid ikke må benyttes på kønsdelene. Medicinhåndbogen er af nyere dato, så det er en rimlig pålidelig kilde. Ydermere startede dette nye spørgsmål, da "jjhj" i et tidligere indlæg skrev at han havde været hos lægen, og fået en recept på Locoid for forhudsforsnævring - og at han allerede nu kan se forbedringer.

Tror du lægen udskriver dette, hvis det IKKE må benyttes på kønsdelene?

Og ja - poser under øjnene kan godt være et hudproblem - om det så er akut, kan patienten kun selv svare på (ligesom når en fyr har forhudsforsnævring) I Danmark betaler det offentlige en eventuel operation, hvis poserne under øjnene er til gene.

Og nej, jeg behøver ikke smøre Locoid på mit hjernevæv, for du har helt ret i at det ikke ville gøre mig klogere. Derimod benytter jeg mine medicinhåndbøger og viden som jeg har tilegnet mig gennem min uddannelse.

Et velmenende råd til dig skal være at du måske skulle sætte dig lidt ind i de før-skrevne indlæg, og de link der bliver refereret til inden du overfalder mig, på en meget uforstående og fuldstændig uacceptable måde. Så vil du opdage at du er meget hård, uretfærdig og sårende i dine bemærkninger.

Jeg er ret målløs over den måde, folk skriver til hinanden herinde. Bare fordi man sidder bag en skærm, og kan gemme sig, behøver man vel ikke at svine hinanden til på den måde?

Nelle

Kommentar
Fra : Invinsible


Dato : 21-07-04 11:28

Ja du er sat af, men vel nok i en anden betydning, end den du selv mener.

Du må jo være fatsvag. Kan du ikke se, at jeg netop har åbnet og læst det link som J_Lo angiver? At jeg indsætter det link igen, skal du se som et forsøg på at gøre dig begribeligt, at der ER forskellige opfattelser af hvad Locoid bør bruges til, og at du derfor ikke nødvendigvis har ret

Kan du ikke få ind i dit tykpandede læserbrevkassehovede, at fordi man kan tyde nogle koder, der er konstrueret af et eller flere af det der kaldes bogstaver (det hedder at læse), ikke pr. automatik er kvalificeret til at vejlede og rådgive i spørgsmål af en karakter, der ellers kræver en årelang uddannelse (Læs læge)

Disse medicinhåndbøger du ævler om, misbruger du typisk og klassisk i ordets bredeste forstand, (typisk læserbrevkassesyndrom) og at du måske har en eller anden beskeden uddannelse inden for sundhedsområdet, berettiger dig på ingen måde til at udlægge din kvaksalverviden som autoriseret viden. Din fremgangsmåde og adfærd er klam, smagløs og dybt kritisabel.

Dit eneste brugbare råd til spørger ville være: "Gå op til din læge, og lad ham/hende se på det, og så hold dig fra at smalltalke uden for "Smalltalk" med J_Lo for at promovere dig og din snuskede viden om medicin

Er dette indlæg hårdt? Ja
Er dette indlæg uretfærdigt? Nej
Er dette indlæg sårende? Måske

Men Nelle23 eller hvad du nu hedder, det vil du udsætte dig for hver gang du fører dig frem på den tåbelige måde. Det har ikke noget at gøre med, at sidde bag en skærm og gemme sig - Jeg ville gøre præcist det samme IRL, men det er nu engang vilkårene og legalt på dette board, og kan du ikke tåle dette..... så skrub ned og få jordforbindelse, eller skrid.


Kommentar
Fra : J_Lo


Dato : 21-07-04 21:54

Nelle23 læs og lær!

Lad mig med det samme sige, at jeg tror grunden til at du så ihærdigt arbejder på at få ret i din påstand om brugen af Locoid creme ved forhudsforsnævring, sikkert hænger sammen med, at det var J_Lo der betvivlede dette.

Jeg må konstatere, at du åbenbart er meget let at såre Nelle23 – især set i lyset af, at du selv meget hurtigt (siddende bag din skærm selvfølgelig) diagnosticerer andre brugere til at være skizofrene. En diagnose, som du øjensynligt ikke engang kender betydningen af - på trods af dine medicinhåndbøger og din påståede viden som du har tilegnet dig gennem din uddannelse, hvad det nu end er for et AMU kursus i første hjælp du har deltaget i.

Til din orientering er skizofreni:
(en gruppe psykoser m. varierende symptomer som kontaktvanskeligheder, afstumpet følelsesliv, splittethed, vrangforestillinger og hallucinationer, motorisk uro el. stivnen, muskelspændinger)

Nu spørger jeg så dig Nelle23/Smut.
Er denne påstand hård? JA
Er denne påstand uretfærdig? JA
Er denne påstand sårende? JA

Man skulle jo formode, at een person der er uddannet inden for sundhedsektoren
(hvis det overhovedet er det du er) ikke kyler den slags i hovedet på folk, med mindre der foreligger en velbegrundet og faglig kompetence til at foretage en så alvorlig diagnose. (den værste af alle psykiske sygdomme)

Kære Nelle/Smut - Jeg ved godt, at Locoid indeholder binyrebarkhormon, og i visse tilfælde kan anvendes mod akutte hudproblemer (osse på penis), men jeg ved osse, at det langt fra er alle læger der vil ty til brugen af salven, da man ved, at fugtige steder på kroppen, hvor huden er fugtig og tynd (for eksempel i armhulerne, i lysken og omkring kønsdelene) er særlig udsat for en meget stor assimilering af hormonet binyrebark – og alene af den grund vil nogle læger ikke umiddelbart ordinere midlet.

Forhudsforsnævring (phimosis) kan være til stede hele livet uden gener. Hos nogle kan en forhudsforsnævring dog medføre betændelse under forhuden eller give besvær med at lade vandet. Endelig kan forhudsforsnævring være forbundet med smerter ved rejsning af penis (erektion).

Læs nu Flipper's spørgsmål igen.

Citat
Hey jeg er en dreng på 15 som har et problem:

Jeg kan ikke trække min forhud helt tilbage da der er en "hudfold" som der sidder fast ved pikhovedet og forhuden

Skal jeg til lægen med det eller er det helt normalt ? ? ?


Vurdér nu efterfølgende om han har givet udtryk for at have problemer med betændelse, at lade vandet eller har smerter ved erektion? - NEJ, vel!
Har Flipper spurgt om brug af Locoid vil kunne hjælpe ham? - NEJ, vel!

Forestil dig så, at Flipper, som kun er 15 år, efter at have læst dit indlæg, går i mor og fars medicinskab og finder en tube Locoid Creme, som han bare pøser ud på sin "forhudsforsnævring" i den tro, at det netop er det der skal til for at få hans "lille hudfold" væk, som faktisk kan tænkes blot at være den "streng" der holder forhuden fast, som Dova er inde på.

Og Nelle, ser du på mit indlæg 11-07-04 15:45 - skriver jeg IKKE, at Locoid IKKE kan bruges mod forhudsforsnævring, men at jeg ikke forstår hvorfor det skal blandes ind i Flipper89 spørgsmål, da han ikke har givet udtryk for at have problemer af en sådan karakter, at det giver lægfolk ret til at rådgive med deres "halvdårlige" apotekerviden.

Kandu er fyldt med brugere, der selvforherligt ræbende og pruttende kaster sig over ALLE spørgsmål. Kors hvor er det ulideligt.

Nelle hør nu her. Du skal og bør vide, at personer med en smule viden eller en meget dårlig viden om specielt sygdomme og diagnoser meget nemt kommer til at gøre mere skade end gavn, når de slynger deres måske meget velmenende råd ud på nettet. Det er et meget stort ansvar at påtage sig, at foreslå eller anbefale et behandlings forløb for en person, som måske oven i købet meget mangelfuldt beskriver sine symptomer. En diagnose bør altid fastslås af en faglig kompetent person, og denne diagnose vil altid være stillet på grundlag af en helhedsopfattelse af personens symptomer.


Kommentar
Fra : Nelle23


Dato : 22-07-04 18:17

Invinsible, Jennifer L, Jennifers’ ex, Jungle Love – hvem du nu er.

Jeg er godt nok træt af, at du af en eller anden besynderlig årsag bliver SÅ provokeret af min tilstedeværelse herinde på kandu. Jeg har hele tiden været venlig – måske noget ironisk i mine indlæg, da det nok morede mig en del at du overhovedet ikke ejer nogen form for humor. Ja, jeg skrev fra min kærestes profil – men det skulle man da være mindre intelligent for ikke at forstå! Og ja, vi skrev om størrelse og hygiejne på ”tisseren” – men ved du hvad? Hvis de emner ikke interesserer dig – og du ikke mener det er relevant for dig at vide, foreslår jeg at du holder dig fra emner som ”seksualitet”.

En anden ting, du har fået galt i halsen, er at du åbenbart tror at jeg ønsker at få ret. Du tager ikke mere fejl. Jeg svarede bare på dit spørgsmål, da du skrev at du ikke fattede hvad Locoid havde at gøre med dette problem – men nu viser det sig så, at du hele tiden har vidst det?
Hvorfor reagerer du ikke vredt overfor det indlæg som ”jjhj” skriver? Han er jo tydeligvis ikke uddannet læge – og så kommer han ganske uopfordret med sin ”amatør-viden”, som kun har hans egen erfaring i ryggen! Nææh, lad os få lidt ærlighed frem. Du bliver tydeligvis irriteret over at det er mig der giver svaret – for her handler det ikke om at få ”ret” eller være ”bedst” – det ved du godt, men alligevel tror du at du kan fordreje hele situationen – sådan at det lyder som så.

Helt ærligt, Jungle Love (en betegnelse som jeg vist roligt kan bruge om jer alle sammen!)
Når vi nu har fået på det rene, at jeg overhovedet ikke er kommet med nogen diagnose eller behandlingsforløb – som du har fået forkvaklet sammen oven i hovedet – synes jeg det kunne være klogt at du også overvejer noget helt andet.
Der er hundredvis af brugere på kandu, som alle stiller en masse spørgsmål og kommer med en masse svar. Dette gælder også omkring somatiske sygdomme/lidelser. Uanset hvor meget du er imod det, kan du ikke forhindre at der bliver delt ud af folks ”medicinviden”. Hvis én bruger af kandu, spørger hvad han skal stille op med sin hovedpine – vil nogle højst sandsynligt råde ham til at tage to panodiler med et stort glas vand. Er dette forkert? Eller hvor går grænsen henne – er det når vi snakker receptpligtig medicin? Ydermere må man da have lidt tillid til andre mennesker – og ikke tro at ”bare” fordi nogle kommer med egne erfaringer omkring Locoidcreme, går de ikke ud og ”låner” dette fra fars medicinskab – ligesom at ham med hovedpinen, ikke ”bare” tømmer glasset med panodiler. Det allervigtigst for Flipper, er at han nu har en viden om Locoidcreme, som gør at han kan diskutere med sin læge om dette er det rigtige for ham.

Og nej, jeg har ikke taget nogen beskeden uddannelse eller førstehjælpskursus – det ville nemlig aldrig give mig kompetence til at være på en intensiv afd., skadestuen og andre komplekse afdelinger – hvor jeg har mange af mine erfaringer fra. Jeg kender symptomerne for skizofreni – og at du mener at det er den værste af alle psykiske sygdomme, er jeg dybt uenig med dig i. Hvad med angst, alvorlige depressioner, mani, spiseforstyrrelser, kriser eller de frygtelige psykoser? Eller hvad med aggression? Kender du udtryksformerne?

Citat; ” Den leksikalske betydning af aggression er at angribe, gå imod nogen. Ordet dækker en række fænomener, som f.eks. at gå til angreb på andre mennesker i den hensigt at skade dem eller deres ejendom, at håne, såre, latterliggøre, fornærme dem……..” Hmmm…. Det lyder da også ret slemt at ha’ det på den måde?

Jeg er træt af at du bliver vred på mig – og uden grund, vælter alle dine uforstående følelser udover mig. Jeg gider ikke være din boksebold – find dig et andet offer. Du kan blive ved med dine evige spydigheder, som ingen af os kan bruge til noget – jeg kan kun ha’ ondt af dig. Så ta’ du bare det sidste ord – svin mig til, endnu engang… Jeg smiler, ryster på hovedet og tænker mit.


Kommentar
Fra : Invinsible


Dato : 22-07-04 22:07

Hej J_Lo & Nellesmut... ku man få et link til det sted, hvor I åbenbart er kommet på kollisionskurs??

Og så lige til din orientering Nellesmut, så er Invinsible og J_Lo ikke een og samme person.

Kommentar
Fra : Nelle23


Dato : 22-07-04 23:28

Hvad nu, Invinsible? Har du fået jordforbindelse for en gang skyld? Ja, jeg sidder jo her og bliver helt befippet over at du ikke starter med;

"Du må jo være fatsvag...."
"Kan du ikke få ind i dit tykpandede læserkassebrevhovede..."
"Tror du ikke du skulle smøre et kilo Locoidcreme på dit hjernevæv?"
"...for at promovere dig og din snuskede viden om medicin..."
"Din fremgangsmåde og adfærd er klam, smagsløs og dybt kritisable"
"Og at du har en eller anden beskeden uddannelse inden sundhedssektoren..."

Kom nu. Det plejer du da at kunne gøre bedre.

Det vil altså sige at du intet kender til Jennifers og Nelle23's lille uoverenstemmelse? Du er totalt uvidende om "hvem er Smut? Hvem er Nelle? Hvem er Smuts kæreste? Hvem er Smut - en hund?"

Ja? Nå da... Det er måske bare en lille smule mærkeligt at du i dit andet indlæg skriver; "Men Nelle23, eller hvad du nu hedder......" På dette tidspunkt havde Jennifer - som du jo ved, ikke skrevet noget om at hun stadig har et mindre problem med at finde ud af hvem jeg er. Hvorfor havde du det så? For dig er jeg vel bare Nelle23, ikk?

Hold da op, hvor må der være mange fordele ved det Jennifer, Invinsible, Ben - WHATEVER! Du er nu ikke til at stå for - sikke en sød adfærd du har. Du er nærmest ved at gå i coma, da jeg skrev nogle enkelte indlæg fra min kærestes profil - og nu viser det sig så at "den som fisen lugte kan - det er fisens ejermand!" (SKØN kliché)

Hvad er så det bedste ved at være to profiler - eller flere..?

At du uden problemer kan luftet dine meninger, og få det ud af systemet? Du er jo altid "dækket ind", og kan forsvare den anden - hvis det skulle blive nødvendigt (ligesom i dette tilfælde, hvor I på besynderligste vis, stort set ikke kommenterer hinandens indlæg - selvom I er rørende enige??? Ville det virke for afslørende hvis I kommenterede hinanden eller???)

Det er okay - hvem du så er. Hvis det er din eneste glæde her i livet, at sidde foran en computer og gøre livet surt for andre - må du 100% helt og aldeles selv om. Dit liv - dine fornøjelser. Bare du holder mig udenfor - da jeg slet ikke gider nærme mig dit territorium, for alt du har at byde på er vrede. Jeg håber ikke du er sådan IRL, for så er må ensomheden være din bedste ven.

Kommentar
Fra : J_Lo


Dato : 23-07-04 00:42

Neeej, nu holder du skisme Nelle/Smut – At du nu vil splejse mig sammen med profilen Invinsible står for din egen regning. Jeg forsvarer ingen, og havde indtil du gør opmærksom på det heller ikke fornemmelse af, at Invinsible forsvarer mig. Hvor sker det henne? Er du sikker på, at du ikke bare forveksler os, fordi vi ikke lige klapper af din enorme viden? Jeg havde faktisk ikke tænkt mig, at jeg gad svare dig på dit forrige indlæg, da jeg fornemmede du var tyndt ude, men nu sker det altså alligevel.

Først dig Invinsible: http://www.kandu.dk/dk/spg/45111
Jeg tillod mig her, at fortælle Nelle hvor let det er at oprette sin egen profil i stedet for at blive ved med at bruge kærestens. Nelle/Smut blev tydligvis pænt fornærmet over dette, og fortsatte derefter en kaglen, som endte med at jeg til sidst fortalte hende at hendes indlæg i tråden virkede som værende det rene cyberstrip. Alt det Nelle skriver i sit sidste indlæg her i tråden passer suverænt på hendes egen adfærd. Se bare hvordan hun i tråden jeg henviser til kommer med en bemærkning ang. kærestens tissetøj, hvorefter hun så svarer sig selv med to indsatte smiley's - det tyder på at Nelle af uvisse grunde får noget ud af at "tale" med sig selv.

Jeg svarede IKKE dig Nelle, fordi jeg er vred på dig (selvom du giver udtryk for dette), men fordi du tilsyneladende IKKE ville slippe tanken om, at jeg skulle tro du er/var en dobbeltprofil - deraf kom beskyldningen om at det pludselig var mig der skulle være den skizofrene med tendens til splittethed. Hmm....

LÆS OG LÆR....IGEN Nelle/Smut (som jo har kompetence til at være på en intensiv afd., skadestuen og andre komplekse afdelinger) *host, host*

Udtryksformerne, som du så flot spørger om jeg kender: angst, kriser, de frygtelige psykoser samt aggression, er ALLE tilstande som ses ved skizofreni - så NEJ, du har ikke det mindste begreb om, hvad du fabler om når du skiller disse begreber fra sindslidelsen skizofreni - trods du gerne vil fremstå som sådan. Lad mig én gang for alle slå fast, så selv du med din "bækkenvaskeruddannelse" kan forstå det.

Citat
Skizofreni. Her findes det psykotiske i vrangforestillinger eller hallucinationer
Skizotypisk sindslidelse. Her findes det psykotiske i vrangforestillinger
Manio-depressive tilstand. Her findes det psykotiske ofte i kombination med andre unormale træk.


Hvis din hjerne kan kapere det, så kan du selv læse mere om det på nedenstående link, selv om det jo burde fremgå af dine medicinhåndbøger. Det gør det sikkert også, men jeg er mere og mere overbevist om, at det er dig der ikke fatter en skid.

http://www.e-psyk.dk/tema/TemaFrameJs2.htm

Sidst men ikke mindst, så må jeg smile lidt af din bemærkning om, at du skulle være træt af mig. Det kan godt være du er træt af MIG, men det er vel fordi jeg påviser din manglende kompetence. Og når jeg samtidig kan se, at du skriver kladden til dine indlæg i word, må jeg tolke det som et forsøg på at få dine tekster til at fremstå så fagligt troværdige som muligt, hvilket den indbyggede stavekontrol og synonymordbog jo giver dig en mulighed for. Det er formentlig derfra du har disse diagnoser, som du slynger om dig med.

Psstt Nelle23 for resten. At du føler dig forfulgt af mig m.fl, er vel ikke reelt – Vel? Uha, for hvis ikke, så er det jo en vrangforestilling = psykose = skizofreni. lol

Os så fjernes hakket forneden. Hvis du vil videre med dit liv Nelle, så skulle du tage at gøre det samme
      




Kommentar
Fra : Nelle23


Dato : 23-07-04 09:48

http://www.kandu.dk/dk/spg/45212

Her giver jeg udtryk for at det er irriterende at jeg lige havde skrevet et langt indlæg, som blev slettet - dette skete også igår, derfor har jeg valgt først at skrive mine indlæg i word og gemme dem.

"Bækkenvaskeruddannelse?" *GG* (Nu er du da vist at komme i omdrejninger igen!)

Ha' et ensomt liv - frøken et-eller-andet.



Kommentar
Fra : Nelle23


Dato : 23-07-04 10:33

Og til alle andre brugere af kandu -

Bare fordi man er skizofren, behøver man ikke samtidigt at være aggressiv, være i krise, have spiseforstyrrelser eller have en mani. Så fik vi vist den på plads.

Måske det ville være en idé, først og fremmest at FÅ sig en uddannelse, inden man vrøvler løs om sygdomme - man overhovedet ikke har forstand på. Nææh, der skal mere til ind "bare" at hente lidt viden på nettet - hvor man ikke aner om kilden er troværdig. Der kræves nok også mere end bare en faglig baggrund, til at udtale sig om så alvorlige sygdomme - hvis man ikke har arbejdet med psykisk syge, ved man ikke hvad det vil sig at være skizofren, i krise, have en spiseforstyrrelse osv.

Husk det. Kompetence, opnås ikke foran en skræm, hvor man finder (u)relevante links, der kun fortæller en lille bid af sandheden.

Kommentar
Fra : Cookies


Dato : 23-07-04 12:27

Hej

Jeg kan ikke lade være med at blande mig selvom spørgsmålet ikke længere handler om hvad der rent faktisk er blevet spurgt om.
Nelle23. Min bror er skizofren og jeg kan garantere dig at det er en grim og invaliderende sygdom, og at linket du kalder for urelevant bestemt ikke er urelevant, og hvordan kan du dog skrive som du gør. Selvfølgelig vil du altid indenfor alle sygdomme kunne pille symptomer ud der ikke nødvendigvis optræder i alle tilfælde, alt afhængig af i hvilken grad man er ramt.

Er du da slet ikke klar over at Skizofreni i høj grad handler om angst, alvorlige depressioner, kriser, aggression og et hav af psykoser. Psykoserne som du tidligere holdt ude fra sygdommen er netop det ALTOVERSKYGGENDE i sygdommen og som får mange skizofrene til at tage deres eget liv. Hallucinationerne og vrangforstillingerne er lig med psykoser, så fik vi vist den på plads.

Måske det var en ide ikke at klandre andre for deres uvidenhed så længe man ikke selv har styr på fakta. Du skriver længere ope at du ikke er enig med Jlo i at skizofreni er den værste af sindslidelserne og skriver..............

CITAT af Nelle23: og at du mener at det er den værste af alle psykiske sygdomme, er jeg dybt uenig med dig i. Hvad med angst, alvorlige depressioner, mani, spiseforstyrrelser, kriser eller de frygtelige psykoser? Eller hvad med aggression? Kender du udtryksformerne?

Skizofreni er kendetegnende ved bl.a angst. aggressioner, kriser, depessioner til tider mani og i særdeleshed af psykoserne, så kære Nelle23 den eneste af dine udtryksformer der skiller sig lidt ud fra sygdommen er spiseforstyrrelserne. Jeg er ligeglad med at du siger du arbejder indenfor sundhedsektoren, det gør det egentlig bare værre i mine øjne, og skulle jeg selv få denne sygdom en dag vil jeg helt klart foretrække at møde en i sundhedssektoren som Jlo end jeg ville møde dig. Du har stadig meget at lære.

Skizofreni ER en psykotisk lidelse. Ordet psykose beskriver en sindstilstand, hvor man på større eller mindre områder mister kontakten til virkeligheden.
op mod 15% af unge skizofrene begår selvmord, så nu ved du det til en anden god gang.

Da du åbentbart er i tvivl angående psykoser så kig her.

Psykotiske symptomer

Tankegang: Man kan have svært ved at koncentrere sig, følge med i en samtale eller huske almindelige ting. Den psykotiske person siger måske sætninger som er uforståelige eller usammenhængende.

Vrangforestillinger: Vrangforestillinger er forestillinger som er ude af takt med virkeligheden, som ikke deles af andre og ikke kan ændres. De mest almindelige vrangforestillinger er forfølgelsesforestillin-ger, storhedsforestillinger, hypokondre eller religiøse forestillinger.

Hallucinationer: Under en psykose hører, føler, lugter eller smager man noget, som ikke eksisterer eller kan forklares rationelt. F.eks. kan man høre stemmer eller se ting, der ikke findes. Ting kan f.eks. smage eller lugte som om de er forgiftede.

Ændrede følelser: Følelserne kan ændre sig uden nogen forståelig grund, når man er psykotisk. Man kan føle sig mærkelig og afskåret fra omverdenen. Alting kan foregå i slowmotion. Store humørsvingninger er almindelige. Den psykotiske persons følelser kan også være mere afdæmpede end normalt, så han/hun f.eks. viser færre følelser overfor familie, venner og kolleger.

Ændret opførsel: Under psykosen opfører man sig anderledes end normalt. Man kan være ekstremt aktiv eller ekstremt sløv. Personen kan grine eller blive vred uden synlig grund. Mange isolerer sig og mister interessen i at være sammen med familie og venner.

Ja ja en lang smøre og jeg bliver sikkert bare høvlet ned til ikke at være kompetent nok til at udtale mig, men om ikke andet så håber jeg at Nelle lærte lidt om skizofreni.







Kommentar
Fra : Cookies


Dato : 23-07-04 12:40

Så lige i din profil at du skriver du er sygeplejerske*FASAG*
Tag lige den uddannelse om igen.

Kommentar
Fra : Neutron


Dato : 23-07-04 13:40

Ak ja.... den Danske befolkning er ilde stedt, når man som her opdager at vi uddanner sygeplejersker der ikke engang ved at skizofreni er en psykotisk sygdom.

Kan jeg ikke få navnet på det hospital hvor du er uddannet?? Min datter skal nemlig i gang med uddannelsen og jeg vil da gerne undgå at hun ender ligesom dig.

Håben fandme du arbejder på Retsmedicinsk - det må da være begrænset hvad du kan lave af varige skader der

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 23-07-04 15:16

Haule Maule en masse kævleri, blot fordi man er hjemmefra i 8 dage.
Kære Flipper89, du må da være i vildrede efter alt den ballade og som slet ikke omhandler dit problem.

Jeg tror ikke du skal forsøge dig med Locoid cremen, uden at have talt med din læge først. Heller ikke selv om den skulle være tilgængelig i mor eller fars medicin skab.

Sidder altså her med en underlig tanke, som jeg gerne vil dele med jer andre. Måske er det bare mig, men jeg bryder mig ikke om at man sin profil skriver man er læge, sygeplejerske, psykolog, psykiater eller andet.
Jeg tror/ved at det kan forlede visse brugere til at stole blindt på råd givet af disse 'fagpersoner' - så jeg er ret enig i J-lo´s kommentar 21-07-04 21:54, hvor han/hun til sidst i indlægget redegør for, hvad man bør og ikke bør i ømtålelige spørgsmål - måske især i spørgsmål angående vores helbred.

Desuden behøver det som står i de forskellige profiler jo ikke en gang at være sandt.
Man har da før hørt om patologiske løgnere, så jeg vil nok tage et råd fra en påstået 'fagperson' med et gran salt.

Blot en tanke! - fra en træt feriepige. Held og lykke til dig Flipper89


Kommentar
Fra : flipper89


Dato : 26-07-04 15:52

Okay Okay Okay !!??

TAK for alle de Spændende indlæg i vil snart kunne lave endnu en lægehåndbog til samlingen

J_Lo Man kan godt det for en streng i stedet for en hudfold, og hvis det er en "streng" er det så stadigt unormalt... undskyld jeg er bare blevet lidt forvirret!

Kommentar
Fra : Knete


Dato : 27-07-04 06:50

er der virkelig en rigtig ægte sygeplejerske redaktør til stede? hmmm....
jeg er ox næsten sygeplejerske, men vil afstå mig fra at stille en diagnose både hvad angår flippers problem og sindslidelsen skizofreni.

Måske skal nelle åbne sit helt eget forum? eller overveje at få sig et liv i stedet *gg*

Kommentar
Fra : G.L.Jensen


Dato : 01-08-04 23:42

Hold da helt op..

Tilmeld dig KanDu.dk
Vi sviner dig til, hvis ingen anden vil...

Tag dog og snak/skriv i et ordentligt sprog..

Kommentar
Fra : Mordex


Dato : 02-08-04 22:14

Hej igen flipper89.
Her er et link du måske kan bruge http://www.lystavlen.dk/brevkasse.asp?mode=vis_svar&menu=6&id=54

Kommentar
Fra : dova


Dato : 04-08-04 00:14

Hej flipper89

Som jeg skrev til dig tidligere, er det sikkert den "streng" der holder forhuden fast.
Det er slet ikke unormalt.
Hos nogle springer den af sig selv, mens den hos andre er mere "genstridig"
Og det er ikke et stort problem at få det ordnet.
En smule lokalbedøvelse og et lille snit, og så er du ude af døren hos lægen igen.

hilsen dova

Kommentar
Fra : Rune454


Dato : 04-08-04 00:53

Jeg havde også lidt det samme problem.. men jeg hev bare stille og roligt i den og til sidst gav den sig.. det gjorde lidt ondt men hvad pokker.

Men gør dig selv en tjeneste og gå til læge med det, jeg siger ikke at folk herinde ikke ved hvad de snakker om, men besøger du lægen får du nu bedst vejledning og hjælp.

Kommentar
Fra : elvis_ms


Dato : 12-08-04 13:33

Det skal bare onaneres væk

Kommentar
Fra : Studerende4444


Dato : 20-08-04 19:43

>>>>G.L. Jensen
ja du har helt ret....
man skulle tro det var små børn vi har med at gøre, men det er det måske også...


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177417
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407864
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste