Det er lidt svært at sige noget generelt om Rhododendron,
da slægten er udbredt med flere hundred arter over, så stor en del, af jorden; kun Afrika og Sydamerika, er helt uden Rho. Der findes Rho. laponicum på nuiakerne, de bjergtoppe, som raver op igennem, som øer, i Grønlands indlandsis og der findes også Rho. i Asiens tropiske regnskove, særligt i trætoppene.
Få kilometer fra hinanden, (i højden) kan der vokse 18m høje Rho.-træer og krybende dværgbuske imellem bare stenblokke og snedriver. Hvad har de tilfældes udover slægts navnet?!
De Rho. arter, som kan dyrkes i Danmark lever, i almindeligvis i naturen på så dårlig jord, at de ikke bliver kvalt af høje træer, fordi træerne mistrives. Eller de gror, som et lyngtæppe eller tæt krat over trægrænsen.
Mange arter vokser i naturen på kalksten, da det er svært for skovtræerne at vokse på kalk, så Rho. har stenene for dem selv.
Når Rho. kan klare under forhold hvor andre planter giver op, så skyles det at de lever nært sammen med svampe. Næsten ligesom lav (som er svampe og alger), som lever sammen; og derfor kan laverne klare sig på en sten.
En svamp er en slags encellet dyr, med mange celler (Det lyder som sludder, men det er netop derfor svampe er svampe og ikke planter eller dyr),
Rho. har mange tynde rødder, som er meget tynde og hule, så at der kan leve svampe inden i rødderne.
Det er nær liggende at spørge hvilke svampe, som lever i Rho rødder. Men det ved jeg ikke ret meget om, men jeg gætter på tåge-traktat og paryk-blækhat. tåge-traktat kan man finde, i de tørre blade under gamle bambus, og består af hvide tråde der ofte er så tykke, at man kan se dem. Paryk-blækhat lever dybere nede i jorden under fx: spiræa og liguster, og ikke sådan lige, at få fat på. Ofte finder man orkideen skov-hullæbe i hækkene på haver hvor Rho. gror godt. Jeg har set at skov-hullæbe kan leve sammen med en art af honning svamp
Den næste igen, som skriver af efter mig, mener sikkert, at han ved hvilke svampe det er Rho. lever sammen med!
I havejorden har Rho. og lyng problemer med gødning, fordi surbunds planter i naturen optager næring fra svampe, men også fra jorden, hvis der er mulighed for det, men hvis jorden er for næringsrig, så får surbundsplanterne problemer med at optage jern nok, Man kan gætte på at de små mængder jern som planten har brugfor, er sammen med den næring som planten får fra svampen.
Kvælstof holdig gødning, bliver i jorden i mange år. Der går typisk 30 år fra en mark er lavet til have, og til at jorden er egenet til nogen Rho. Generalt er det sådan at: Jo mere kalk der er i jorden, jo mindre kvælstofgødning kan Rho. tåle., så lad være med at gøde, hvis planten har det skidt. Kvælstofgødning er meget hårdt bundet i meget basisk jord, så ingen planter kan udnytte det.
For at gøre det hele mere indviklet så har jorden indhold af organisk jern, også betydning, sådan at jo organisk jern, jo mere kalk og kvælstofgødning kan Rho. tåle. I praksis er det sådan at jo mere sort muldet jorden er, mere organisk jern findes der.
Men pas på med at generaliserer, for de mange arter er tilpasset til helt bestemte forhold på deres naturlige vokseplads, hvor andre arter har stor udbredelse og derfor måske mindre krævende. Svampene i jorden har betydning for fyretræers trivsel, hvilket givetvis også gælder Rhododendron, da hele Lyng-familien, som Rho. tilhøre er tilpasset til et meget nært samliv med svampe.