/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Hjemelaveet Te
Fra : netper
Vist : 2471 gange
200 point
Dato : 28-05-02 06:00

Hvordan laver man sin egen te.

Ingredienserne kan være utalige hyld, kamille, ribs osv. og der kan bruges både frugt og blomst, men hvad skal der gøres ved det inden.

 
 
Kommentar
Fra : netper


Dato : 28-05-02 12:26

Linket er faktisk okay, men der mangler lidt om hvordan man gør med frugter

Hvis det altså kan lade sig gøre

Mvh
Per

Kommentar
Fra : briani


Dato : 28-05-02 16:22

Hej per
jeg syntes lige du skal have den her opskrift.
Te Bowle med Frugt
6-8 Personer

6 tsk. Teblade
1 l. Vand
1 dl. (85 g) Sukker
250 g. Friske Jordbær
1 Appelsin
1 Banan
2½ dl. Citronsaft
2½ dl. Appelsinsaft
1 fl. Champagne
1 Citron spiral

Kom Tebladene i en tepotte og hæld det spilkogende vand over.
Lad teen trække i ca. 5 minutter og hæld den op i en anden kande.
Smag den til med sukker og lad den køle fuldstændigt af
i køleskabet. skyl og halver Jordbærrene.
Skræl Appelsinen. Appelsinen og Bananen skæres i tynde skiver.
Læg al frugten i bunden af en stor Glasbowle.
Hæld den kolde te over og tilsæt Citron- og Appelsinsaft.
Champagnen hældes først i lige før serveringen.
Skræl en Citron i en hel spiral, der hænges over Bowlens kant.
Te Bowlen skal serveres iskold
MVH og skål Brian

Accepteret svar
Fra : PARKENSS

Modtaget 200 point
Dato : 28-05-02 16:32

Sådan tørrer du bla. frugter :

Rodstokke, rødder og knolde indsamles om foråret, inden bladene er udviklet, eller om efteråret, når plantens overjordiske dele visner. De skylles rene med koldt vand og renses for snavs.
Bark afskrælles om foråret.

Blade og stængler indsamles i tørvejr på den tid, hvor de er kraftigst udviklet, almindeligvis ved begyndende blomstring.

Blomster indsamles, inden de er helt udfoldede og ligeledes i tørvejr.

Frugter og frø indsamles, når de er modne.

Tørringen bør ske på et luftigt, skyggefuld sted, men kan dog også ske ved svag varme, dog ikke over 60o. Planterne,bær eller plantedelene spredes i tynde lag. Tykke, saftige rødder, knolde, store frugter og lignende flækkes og hænges til tørre som på en tørresnor.
Opbevaringen bør ske i lufttætte beholdere, og drogerne må under ingen omstændigheder bruges, hvis de er blevet mugne eller ormstukne.

Findelingen kan som regel ske med en saks, men seje plantedele kræver dog en skarp kniv.

Pulverisering sker bedst i en morter.

Når du vil lave din the,--så blander du efter smag og behag.

Mvh
Parkenss




Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 29-05-02 09:29

"netper" <netper.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse...
> Hvordan laver man sin egen te.
>
> Ingredienserne kan være utalige hyld, kamille, ribs osv. og der kan
> bruges både frugt og blomst, men hvad skal der gøres ved det inden.

Fakta Te:

Sådan starter det hele..

År 2737 f.kr. skal den kinesiske kejser Shen Jang Nong som sædvanlig
have siddet og drukket sin varme kop vand, da et blad pludselig faldt
ned
og landede i koppen. Han blev betaget af den behagelige og raffinerede
smag, og lod derfor fremover busken hvor bladet kom, dyrke i sit rige.
--

Når man skal drikke te, kan man lige så godt gøre det med manér...

Her er en udmærket te, hvis du har åreknuder..

25 g hasselblade
1 liter vand
Hæld kogende vand over de fintsnittede blade, og lad dem trække 1 time.
Drik 2 kopper dagligt af denne te, som skal hældes op gennem en tesi.


Hvis du har influenza..

10 g tørrede hyldeblomster
½ liter vand
Lad hyldeblomsterne trække 10 min. i det varme vand evt. sammen med 5 g
lindeblomster og 5 g kamille. Så ned under dynen til en rigtig svedetur!
Drik et par kopper om dagen.

Vrøvl med urinvejene..

4 tsk tørrede rosenblade
19 hyben
1 kvist pebermynte
1 lille håndfuld citronskal
evt. lidt tørrede vilde nellikeblomster
Lad teen trække i 10 min. På grund af dens høje indhold af organiske
syrer har teen en mild astrigerende og urindrivende virkning. Dette
fremmer udskylning af sten fra urinvejene.

Hvis du har dårlig fordøjelse..

10 g tørret mynte eller
5 gr frisk mynte
1 liter kogende vand
Lad mynteblade trække i 10 min. drik nogle kopper i løbet af dagen. Det
fremmer fordøjelsen. Sørg dog for, at teen ikke bliver for stærk, da den
så slet ikke har den ønskede virkning på fordøjelsen.

Forkølelse..

10 g kamilleblomster
10 g lindeblomster
1 liter vand
Lad blandingen trække 20 min. i kogende vand. Drik nogle kopper om
dagen.

Tarmbesvær..

15 g kamilleblomster
1 liter vand
Vandet bringes i kog, lad kanmilleblomsterne trække i 20 min. Drik en
kop 3 gange om dagen og ikke lige før et måltid.

Diarré og luft i tarmene..

50 g angelikfrø
½ liter vand
Lad frøene småkoge i 10 min. Si frøene fra. Afkoget drikkes i løbet af
dagen. Prøv at spise så lidt som muligt..

Betændelse i tarmslimhinden..

45 g tørrede brombærblade
1 liter vand
Lad bladene koge i 5 min. og derefter trække i 15 min. Der drikkes 3-4
kopper i løbet af dagen. Te lavet på brombærblade er også godt med
diarré.

Svien i maven og diarré..

40 g vejbladsblade
3/4 liter vand
Lad bladene småkoge i 25 min. Væsken sies og sødes med honning efter
smag. Drik flere små kopper i løbet af dagen.

Mere diarré..

20 g jordbærblade
½ liter vand
Bring blade og vand i kog og lad blandingen koge igennem, til den er
kogt ind til det halve. Væsken sies omhyggeligt og sødes efter smag. Tag
en spsk. morgen og aften.

Blodmangel..

20 g frisk fuglegræs
1 liter vand
Tag hele planten og hak alting fint. bring vandet i kog og lad
fuglegræsset snurre sagte i 25 min. Drik 3 kopper om dagen. Opskriften
er også velegnet til en forårskur.

Dårlig leverfunktion, galdesten..

50 g mælkebøtteblade (rod og blade)
1 liter vand
Rens roden godt og hak rod og blade fint. Bring vandet i kog og kom den
hakkede rod og bladene i. Lad det koge op igen. Lad det derefter trække
i 10 min. drik nogle kopper om dagen.

Hududslet..

80 g brændenælder
1 liter vand
Lad brændnælderne koge svagt i 15 min. Drik 3 kopper om dagen.

Feber..

20 g tørret bark
20 g kogende vand
Lad den tørrede bark trække i 10 min. i det kogende vand. Hæld det
gennem en si og drik en kop, mens det endnu er lunkent. Et par timer
efter brygges og drikkes en kop til.

Gigt..

60 g tørrede birkeblade
1 liter vand
Bring vandet i kog og hæld det over de fint smuldrede birkeblade. Lad
det trække i 15 min. drikkes jævnt fordelt i løbet af dagen. Ikke alene
har denne te en blodrensene virkning, men ifølge kendere er den også god
til at drive urinsyren fra kroppen.

Og slutteligt!..

En god te mod svagelighed..

60 g tørrede bjørnekloblade
1 liter vand
Bjørneklobladene hakkes fint. lad dem trække 10 min. i det kogende vand.
Der må højst drikkes 2 kopper om dagen.


Gud være med eder! - håber alle nu bliver helbredt!..
--
Mvh.
Peter W. Bosse

Dette Indlæg bør limes paa Væggen eller paa en Tavle,
der kan hænges paa Væggen paa et synbart Sted.



Godkendelse af svar
Fra : netper


Dato : 30-05-02 00:14

Tak for svaret PARKENSS.

Selvom jeg fik svar på det meste i første hug så er dette dog det mere udførlig og dækker det jeg søgte

tak

Mvh
Per
                        

Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 30-05-02 07:13


"Peter W. Bosse" <peterw.bosse@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:Om0J8.28768$4f4.1039573@news000.worldonline.dk...
> "netper" <netper.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse...
> > Hvordan laver man sin egen te.
> >
> > Ingredienserne kan være utalige hyld, kamille, ribs osv. og der kan
> > bruges både frugt og blomst, men hvad skal der gøres ved det inden.

<Slettet hertil>
>
> Diarré og luft i tarmene..
>
> 50 g angelikfrø
> ½ liter vand
> Lad frøene småkoge i 10 min. Si frøene fra. Afkoget drikkes i løbet af
> dagen. Prøv at spise så lidt som muligt..
>

Er angelik ikke det sammen som kvan? Nordiske søfolks redning pga C-vitamin.

<Slettet hertil>

>
> Feber..
>
> 20 g tørret bark
> 20 g kogende vand
> Lad den tørrede bark trække i 10 min. i det kogende vand. Hæld det
> gennem en si og drik en kop, mens det endnu er lunkent. Et par timer
> efter brygges og drikkes en kop til.
>

Tørret bark er et vidt begreb: Skal det være tørret bark af pil?
og mængden af vand?

Netop denne recept er faktisk ægte plantemedicin. (Råvaren salicin, der kan
ændres til acetyl salicylsyre, findes i pilebark).

<Slettet hertil>

>
> Gud være med eder! - håber alle nu bliver helbredt!..
> --
> Mvh.
> Peter W. Bosse
>
> Dette Indlæg bør limes paa Væggen eller paa en Tavle,
> der kan hænges paa Væggen paa et synbart Sted.
>
>

Venlig hilsen
Jørgen




Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 31-05-02 00:09


"netper" skrev:

> Hvordan laver man sin egen te.
>
> Ingredienserne kan være utalige hyld, kamille, ribs osv. og der kan
> bruges både frugt og blomst, men hvad skal der gøres ved det inden.


Hej netper. Du kan overhælde de friske blade/blomster med kogende vand, lade
det trække og derpå indtage det.

Hvis du har lyst til at indsamle og gemme bladene/blomsterne/barken, skal
det tørres inden du gemmer det i en beholder fx. kagedåse el. lign.
Man kan også blande teen, noget à la Marcussens Universal-te hedder den
vist.

Vil du gå højere op i det, så lån eller køb lidt litteratur om emnet så du
giver de forskellige planter de bedste betingelser.

mvh up



Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 31-05-02 05:47

"Jørgen Hess" <joergen-hess@gettonet.dk> skrev i en meddelelse...
>
> "Peter W. Bosse" <peterw.bosse@worldonline.dk> skrev i en meddelelse:

> > Diarré og luft i tarmene..
> >
> > 50 g angelikfrø
> > ½ liter vand
> > Lad frøene småkoge i 10 min. Si frøene fra. Afkoget drikkes i løbet
> > af dagen. Prøv at spise så lidt som muligt..
> >
>
> Er angelik ikke det sammen som kvan?

Ikke helt, men de er i familie..

Angelik: Angelica silvestris
www.gastrocorner.dk/leksikon/visdetail.asp?lekid=6792

Kvan: Angelica archangelica
www.gastrocorner.dk/leksikon/visdetail.asp?lekid=6791


> > Feber..
> >
> > 20 g tørret bark
> > 20 g kogende vand
> > Lad den tørrede bark trække i 10 min. i det kogende vand. Hæld det
> > gennem en si og drik en kop, mens det endnu er lunkent. Et par timer
> > efter brygges og drikkes en kop til.
> >
>
> Tørret bark er et vidt begreb: Skal det være tørret bark af pil?

Jeg ville foretrække barken fra hyldegrene; tag barken fra det
inderste lag. Eller evt. røn og hyben.


--
Mvh.
Peter W. Bosse

I modsætning til den gængse opfattelse,
så er verdens ældste profession frugtplukning.
-ukendt



Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 31-05-02 15:16


"Peter W. Bosse" <peterw.bosse@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:Om0J8.28768$4f4.1039573@news000.worldonline.dk...
> "netper" <netper.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse...
> > Hvordan laver man sin egen te.
> >
> > Ingredienserne kan være utalige hyld, kamille, ribs osv. og der kan
> > bruges både frugt og blomst, men hvad skal der gøres ved det inden.
>
> Fakta Te:
>
> Sådan starter det hele..
>
> År 2737 f.kr. skal den kinesiske kejser Shen Jang Nong som sædvanlig
> have siddet og drukket sin varme kop vand, da et blad pludselig faldt
> ned
> og landede i koppen. Han blev betaget af den behagelige og raffinerede
> smag, og lod derfor fremover busken hvor bladet kom, dyrke i sit rige.
> --

Version II

For sikkert lige så længe siden var der en buddhistmunk (husker ikke
navnet), som var så frustreret over, at han faldt i søvn under meditation,
at han skar sine øjenlåg af og smed dem på jorden. Herfra spirede den første
Theplante med den velkendte stimulerende effekt.

Ovenstående er essensen af en betydelig mere poetisk beskrivelse, som jeg
fik for mange år siden, men som jeg selvfølgelig ikke kan huske udenad.

Se iøvrigt "Asterix og Briterne" om, hvordan the blev briternes
nationaldrik.

De venligste hilsner og ønsket om at i alle må have god weekend
Lars





Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 31-05-02 15:28

Lars M. Pedersen skrev:

> Se iøvrigt "Asterix og Briterne" om, hvordan the blev
> briternes nationaldrik.

Det er min yndlingsversion.


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177420
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407879
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste