/ Forside/ Teknologi / Telekommunikation / Mobil-Telefoni / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mobil-Telefoni
#NavnPoint
Klaudi 20430
refi 17101
Nordsted1 13879
o.v.n. 13756
Kortoverv.. 9673
thyfoon 6564
Ghettofam.. 6087
rotw 5524
katekismus 5124
10  g_h 4281
Fejl på Ericsson T65 - Går i "sort"
Fra : tobiastoft
Vist : 362 gange
100 point
Dato : 17-05-02 09:49

Jeg har lige købt en Ericsson T65 med software version R4A007...
I starten kunne jeg godt gå ind i menupunktet "Mine Billeder" under "Billeder"... men nu, når jeg går ind i den, går telefonen bare i baglås og efter et kort stykke tid skifter den til sort skærm.

Er der nogen der har oplevet samme problem, og er der nogen der ved hvad jeg evt. kan gøre ved det?

Med venlig hilsen - og på forhånd tak
Tobias Toft

 
 
Kommentar
Fra : Dr_Dydendak


Dato : 17-05-02 10:33

Du kunne jo gå hen til den forhandler som du har købt telefonen af og fortælle ham om problemet, så kunne han jo nok opdatere telefonen eller give dig en ny.
Hilsen Dydendak

Accepteret svar
Fra : briani

Modtaget 100 point
Dato : 17-05-02 12:26

Efter den nye købelov,har du 2 års garanti på din telefon,og ret til at få den byttet med en ny
Her er hvad købeloven siger
Købeloven endelig vedtaget
Pressemeddelelse
16. april 2002
Købeloven er ikke tidssvarende, selv om reklamationsfristen nu er udvidet til 2 år

I dag den 16. april blev købeloven vedtaget i Folketinget. Loven gælder med tilbagevirkende kraft for alle varer købt efter 1. januar 2002. Forbrugerrådet er tilfreds med, at loven endelig blev vedtaget. Men desværre er loven ikke tidssvarende og yder ikke forbrugerne den samme beskyttelse, som findes i vore nabolande.

En reklamationsfrist på to år er for kort, når det gælder dyre og længerevarende forbrugsgoder som f.eks. vaskemaskiner, køleskabe og komfurer. Regeringen og folketingsflertallet burde have skelet til den norske købelov, som har 5 års reklamationsfrist for visse typer forbrugsgoder, eller den finske købelov, som slet ingen reklamationsfrist har.

Justitsminister Lene Espersen har som følge af Højesterets dom i eternitsagen stillet i udsigt, at der nedsættes en arbejdsgruppe til blandt andet at drøfte indførelsen af længere reklamationsfrister for byggematerialer. Forbrugerrådet hilser dette velkomment men opfordrer til, at en længere reklamationsfrist for dyre og længerevarende forbrugsgoder indgår i udvalgets arbejde.

De væsentligste forandringer i den nye købelov er:

Reklamationsfristen ændres fra et år til to år. Det betyder, at forbrugerne i op til 2 år efter et køb kan klage til forhandleren, hvis varen går i stykker. I den nye købelov er det præciseret, at forbrugeren har op til to måneder til at reagere, efter at en fejl er opdaget.

Ombytningsretten. I modsætning til i dag, hvor forhandleren vælger om varen skal repareres eller byttes til en ny, bliver det med den ny købelov forbrugeren, som kan vælge om varen skal repareres eller byttes, medmindre ombytning er umulig eller vil medføre uforholdsmæssige store omkostninger for forhandleren.

Hvornår undtagelsen finder anvendelse afhænger af, hvad det er for en vare, hvor stor manglen er og hvor hurtigt en reparation kan gennemføres. I dag ser vi mange reparationer indenfor elektronisk udstyr, som mobiltelefoner eller computere, hvor det er oplagt, at forbrugeren ikke uden stor gene kan undvære varen i længere tid, og hvor varer derfor bør ombyttes.

Formodningsreglen betyder, at mangler, der opstår indenfor de første seks måneder efter et køb, formodes at have været til stede ved købet. Rent praktisk betyder reglen, at forbrugerne sikres en lempeligere bevisbyrde indenfor de første seks måneder og derfor altid bør få ombyttet varen.

Så derfor vil jeg råde dig til at gå ned til din forhandler og få den byttet
MVH Brian


Kommentar
Fra : Dr_Dydendak


Dato : 17-05-02 12:43

briani >> Var det ikke det jeg har sagt ?
Forsøger du nu at score billige point ved at gentage?

Kommentar
Fra : briani


Dato : 17-05-02 12:54

Hej Dr_Dydendak
Jeg henviser bare til den ny købelov
det er jo ikke sikker på at Tobias er klar over at han kan få en ny
jeg er som ligeglad med point-dem har jeg nok af-så dem må du da gerne få
men ellers har du ret i af det var det samme som du råede ham til-jeg tilføjede bare lidt mere-det kan jeg ikke se noget forkert i
MVH Brian

Godkendelse af svar
Fra : tobiastoft


Dato : 17-05-02 13:03

Jeg synes Brians svar var det bedste, jeg var ikke klar over de nærmere regler i den nye købelov - blandt andet at fejl der opstår op til 6 mdr. efter købet betragtes som at de har været ved købet, og at jeg har krav på at få en ny.

Point'ene tilfalder Brian... Dr. Dydendaks svar kendte jeg jo sådan set i forvejen.

/T

Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 17-05-02 15:12

"tobiastoft" <tobiastoft.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:rx2F8.6297$4f4.335231@news000.worldonline.dk...
> Jeg har lige købt en Ericsson T65 med software version R4A007...
> I starten kunne jeg godt gå ind i menupunktet "Mine Billeder" under
> "Billeder"... men nu, når jeg går ind i den, går telefonen bare i baglås
> og efter et kort stykke tid skifter den til sort skærm.
>
> Er der nogen der har oplevet samme problem, og er der nogen der ved hvad
> jeg evt. kan gøre ved det?

Som det også blev nævnt i tråden, som starter med
<news:3ce2bc2e$0$97320$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>
er der flere, som har oplevet at T65 går kold. Min gamle T65 gik kold en
gang i mellem, særligt når telefonens hukommelse var ved at være fyldt med
beskeder og andet godt. Min nye T65 har ligesom din software version
R4A007, og den er "kun" gået i sort få gange i løbet af den måned jeg
nu har haft den. Jeg ved desværre ikke, hvad der kan gøres ved det, andet
end at sørge for ikke at have for meget liggende i telefonens hukommelse.


Kommentar
Fra : tobiastoft


Dato : 17-05-02 18:03

Jeg har haft min i ca. 24 timer... og der er gået kold mindst 15 gange. Jeg har ikke engang ret meget liggende i hukommelsen.

Jeg vil tage at få den byttet.

/T

Kommentar
Fra : tobiastoft


Dato : 18-05-02 09:40

For at komme med sidste nyt i sagen...
Telefonen har nu besluttet sig for at "reparere" sig selv, den virker i hvert fald upåklageligt nu. Mystisk.

Kommentar
Fra : briani


Dato : 18-05-02 09:48

Hej igen Tobias
Som jeg kan se,har du en telefon som du ikke kan regne med,den har helt klart en fejl,som du ikke skal finde dig i
derfor skal du straks gå ned hvor du har købt den,og så forklarer dem fejlen,og forlang så at få en NY
det har du som jeg har nævnt før ret til ifølge loven
Du har betalt for en telefon,så skal den ikke bare virke hveranden gang men hvergang
den har helt sikker en fejl i sig
så skynd dig ned og få den byttet idag
MVH og god weekend Brian

Kommentar
Fra : tobiastoft


Dato : 18-05-02 09:56

Det vil jeg tage at gøre. Tak skal du ha'!
/Tobias

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177449
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408125
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste