/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Kandu.dk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Kandu.dk
#NavnPoint
ans 29307
Nordsted1 17379
Klaudi 12740
dova 10843
molokyle 10182
3773 9640
o.v.n. 9176
bentjuul 8962
refi 7900
10  arne.jako.. 6470
Tak kandu
Fra : briani
Vist : 498 gange
100 point
Dato : 12-04-04 14:18

Hejsa Kandu

Tak for den gode nyhed

http://www.kandu.dk/dk/tip/7539

Det var da heller ikke for tidlig

Skål og god påskeæg

Brian


 
 
Kommentar
Fra : granslam


Dato : 12-04-04 14:24

briani så fik du endelig din vilje og det er jeg da
mvh Granslam

Kommentar
Fra : swarn


Dato : 12-04-04 14:29

Til Kandu

Vi er nok mange der takker og bukker,og er ,men man kan da se deres profil???? og historik

Hilsen swarn

Kommentar
Fra : musenfryd


Dato : 12-04-04 14:30

Det er der da nok en del der er glade for.....
jeg tænkte selv på at skrive et indlæg om hvorfor folk der ikke brød sig om de to nævnte dog ikke bare ignorerede dem, men tænkte så at jeg jo rent faktisk ville gøre præcis det modsatte med et sådant indlæg
Spørgsmålet er så bare om de to ikke, på trods af deres opførsel, har været et vist aktiv for kandu?

Kommentar
Fra : briani


Dato : 12-04-04 14:36

Hejsa Granslam

Mange brugere herinde har forladt stedet netop på grund af disse to personer.

De to var kun herinde for at lave ballade,og chikanerer andre,gav man dem ikke ret i det de skrev,ja så var fanden løs.

Du blev ked af det,og andre blev glade

Mvh
Brian


Kommentar
Fra : Fnollerpige


Dato : 12-04-04 14:40

*LOLLER*

Ja da de begyndte at genere Rasmus - gik de nok for vidt, bare synd Kandu ikke mente de skulle have været ude for længe siden *GG
..... Nå, så får vi se om du magter den med at gå gennem en anden proxyserver

- ellers så spørg Mogens iøvrigt så kan jeg da godt give dig et par tricks *LOL*

Karina

Kommentar
Fra : Fnollerpige


Dato : 12-04-04 14:42

Har I forresten tænkt på - at her nu bliver stille, men det er måske osse bedst.... jeg er ret sikker på at Ram og Frida leverede timers underholdning ... det er heller ikke nemt at være stjerne, vel - først Zonker, og nu Ram og Frida....

Karina

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 12-04-04 14:44

Øv, jeg troede lige, der var nyt, angående den længe
bebudede omlægning af kandu.dk

Men det er da lidt spøjst, at så længe Ram2 og Frida
var grove over for andre brugere - så var det ok.
Men i det øjeblik de er grove over for én af Kandus
medarbejdere - så ryger de fluks ud.

Ram2 - farvel og tak!
Men jeg kommer nu til at savne Frida.


Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 12-04-04 14:52

Citat
jeg er ret sikker på at Ram og Frida leverede timers underholdning ...


Javel - De kunne mange ting. Blot ikke begrænsningens kunst

Kommentar
Fra : enus


Dato : 12-04-04 14:58

Greeeaaat that they are GONE!!! Way to go Kandu... My applaus...

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 12-04-04 14:58

bare rolig de skal nok komme igen



per

Kommentar
Fra : Fnollerpige


Dato : 12-04-04 14:59

Rudolf det skulle ikke pensles ud - det var nu sarkastisk ment - og nope de kendte ikke til begrænsninger - det gør mennesker med udtalt megalomani jo ikke

Karina

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 12-04-04 15:06

Fnollerpige

hvad mener du enten storhedsvanvid eller mindreværkskomplekser, kender du ham der fridaflip ??

per


Kommentar
Fra : Fnollerpige


Dato : 12-04-04 15:08

Nej jeg kender ikke "ham" der Frida .... eller Ram.... *weird* fatter ikke lige du skriver ham der Frida.... kunne du evt. yderligere forklare det ?

Gør du ?? Hvis du gør - så hils dog endelig.

Karina

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 12-04-04 15:11

Fnollerpige

nej nej jeg har bare en mistanke om at frida kunne være af hankøn, henset til sit sprogbrug ikke andet.
per

Kommentar
Fra : Fnollerpige


Dato : 12-04-04 15:12

Nå, smutter igen - skulle bare lige se om rygtet talte sandt - hørte i min øresnegl der var sket store ting heroppe, og det måtte jeg sg* lige se ved selvsyn..... fortsat god dag allesammen og nyd nu resten af helligdagen...

Karina

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 12-04-04 15:14

Tillykke med det Brian! Så lykkedes det for dig!



Kommentar
Fra : Fnollerpige


Dato : 12-04-04 15:14

Wooops - nej Per det er hun ikke - meget kan man sige om Frida, men kvinde det er hun .... og ikke noget fis der.
Synes nu heller ikke ligefrem hun virker mandig - grov jo, men mand det er hun altså ikke. Det tror jeg nu ville have været afsløret for længe siden ....

Karina

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 12-04-04 15:17

Det var dog en mærkelig beskyldning 3773! Ikke for at forsvare Brian, men har du ikke læst Kandu's tip?

Kommentar
Fra : briani


Dato : 12-04-04 15:22

Hejsa 3773

Nu er det jo ikke mig som har fået dem smidt ud vel.

Så hvad med lige at NÆRLÆSE tippet fra Kandu et par gange mere.






Kommentar
Fra : 3773


Dato : 12-04-04 15:23

Tedd. Utroligt længe har Brian været en varm fortaler for de to nævnte kanduérs snarlige bortvisning. Mon ikke han klapper lidt i hænderne og siger Yearhh. Brian har heller aldrig lagt skjul på hans antipati mod Ram og Frida.

..og jo jeg har læst Kandu's tip, men mon ikke der var lagt godt i kakkelovnen til de to inden da. Beklageligvis kan vi ikke se det famøse indlæg.

Iøvrigt starter Brian selv tråden med at juble over Ram's og Frida's bortvisning, så hvad er der galt i at man ikke nødvendigvis er drønende enig med Brian?

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 12-04-04 15:23

Jae det er sku da en sørgelig dag Hvem skal så komme med underholdningen ????
Tørvetrillerne?????
Sune

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 12-04-04 15:27

Det har du da ret i 3773! Der er ingen der siger vi skal være enige! Men derfor behøver man jo ikke at komme med beskyldninger, som jo basalt set var Ram og Fridas domæne!
Ja Sune jeg synes osse det er en lidt sørgelig dag!

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 12-04-04 15:30

jaaa man kan jo ikke boycotte kandu.

per

Kommentar
Fra : bantam


Dato : 12-04-04 15:32

>3773

Tror måske det er dette indlæg der har fået Kandu til at sige stop?? http://www.kandu.dk/dk/spg/37988

> Fnollerpige
Hvad betyder megalomani ??, gider du oversætte, tak

Fortsat god fridag

Bantam

Kommentar
Fra : briani


Dato : 12-04-04 15:34

Tillæg

Hejsa igen 3773.

Man behøves som du ganske rigtig skriver,ikke være enig i min jubel over at disse to personer,nu endelig er fjernet herinde fra.

Og du har også ret i dette

Jeg har aldrig lagt skjul på min antipati mod disse to personer.

Mange vil juble,og ganske få vil græde over denne bortvisning.

Brian


Kommentar
Fra : briani


Dato : 12-04-04 15:38

Hejsa Bantam

Den kan jeg lige hurtig svare på

Megalomani: Storhedsvanvid, hvor man har vrangforestillinger om at man er mere betydningsfuld og har større evner, end man i virkeligheden har. Er meget almindeligt hvis man har en alvorlig mani. Megalomani kan også være et symptom på skizofreni.

Mvh
Brian

Kommentar
Fra : Fnollerpige


Dato : 12-04-04 15:38

Ja da Bantam ( og hej med dig ) - det betyder storhedsvanvid.

Venlige hilsner Karina og god "resterende fridag" til dig osse.....

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 12-04-04 16:53

det omfatter vel også en form for mindreværdskomplekser.

mvh
Per

Kommentar
Fra : briani


Dato : 12-04-04 17:33

Hejsa Sunowich

VEDR: dit tip http://kandu.dk/dk/tip/7542

Jeg mener kandu har kommet med en forklaring her

I deres tip http://www.kandu.dk/dk/tip/7539

Citat
Vi er desværre blevet nødsaget til at smide følgende brugere ud fra Kandu.dk :

Ram2 og Fridaflip samt alle deres profiler da disse to personer ikke kunne holde tonen, og var meget ubehagelige i deres fremtoning både her i indlæggende på Kandu.dk, samt overfor en af vores medarbejdere.


Det må da være svar nok.

Mvh
Brian


Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 12-04-04 17:59

Brian, jeg synes nu ikke, at Kandu leverer en tilfredsstillende forklaring.
For hidtil har det jo heddet sig, at det var op til brugerne selv at holde
justits her på siden - det var ikke noget, Kandu ville blande sig i.

Nu har man så åbenbart skiftet standpunkt, men så havde det efter min mening
været rimeligt lige at lægge et tip om, at f r e m o v e r ville "uhøvisk tale"
ikke tolereret - i stedet for straks at skride til bortvisning.


Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 12-04-04 18:00

Rettelse: ikke tolereret = ikke blive tolereret.

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 12-04-04 18:29

Klap klap rellom du svarer jo for mig det syntes jeg også og så syntes jeg da at alle med Alle Derres profiler burde lide samme skæbne eks. emersen som jo ikke hemmeligholder det
Mvh Sune
Ps. Og Der er ikke tvivl om at de vil blive savnet om ikke andet for at andre havde nogle at hade feks dig briani

Mvh Sune

Kommentar
Fra : briani


Dato : 12-04-04 18:46

Sune

Nu har deres udsmidning jo ikke noget med dobbeltprofiler at gøre

Så hvad er det lige du mener Sune?

Mvh
Brian

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 12-04-04 18:48

Sune, problemet er ikke profilerne, men tonen.
Iøvrigt svarer jeg ikke for dig, men kun for mig selv.
Det gør jeg altid.

Og hvad angår savnet, så vil jeg kun savne Frida.
Ram2 kan jeg sagtens undvære.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 12-04-04 18:54

Ind i mellem var de to ram2 og fridaflip nu meget festlige.
Men det var ikke alle som havde det rart i deres selskab.
Uenighed vil der altid være, men det er da bedst når man kun går efter bolden.
Emesen/Eyvind.

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 12-04-04 19:04

Jeg har ikke noget imod kontrovers, men tonen og sproget var uacceptabelt (og barnligt) fra begge de to nævnte.
frieda
(med e)

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 12-04-04 20:34

Uanset hvad så er det lidt bekymrende hvad folkene fra Kandu lægger op til her!
Kan I ikke komme med lidt uddybende, da det åbenbart har været en email udveksling mellem Ram, Frida og Kandu der har forårsaget exclusionen?
Ram og Frida er ikke min kop te, men hvad kan man tillade sig her på Kandu? Er det nok at sige at f.eks Rasmus du er kvalmende (bare for at komme med en typisk ordblomst fra de 2 excluderede), eller er det juridiske argumenter vi snakker om som f.eks trusler, eller bagtalelse? Ram og Frida har da helt klart formået at sætte mange personers pis i kog, men udover det har de da været rimelige interesante og har skabt mange debatter! Og det er vel en god ting ved et Forum? De er vel ikke bare blevet smidt ud pga deres sprogbrug? Nogle regler må de jo have overtrådt selvom jeg har svært ved at finde det under Kandu's betingelse?
Er det den her de har overtrådt?
Citat
Det bringer os til, hvad der er tilladt på kandu.dk. Selvom at vi fra tid til anden går vi ind på grupperne, og kigger på alle sendte indlæg i vores emner, påtager vi os intet ansvar eller erstatningspligtighed for indholdet på disse sider. Vi påtager os heller intet ansvar eller erstatningspligtighed for nogen, ærekrænkelse, fejltagelse, fornærmelse, bagtalelse, forsømmelse, løgne, obskønitet, pornografi eller blasfemi der muligvis må medfølge når du besøger disse steder hos kandu.dk. Og lad være med at være dum ved at sende eller transmittere/overføre noget forfærdeligt, truende, ærekrænende, modbydeligt, skandaløst, ophidsende, pornografisk, væmmeligt, ondt, blasfemisk materiale, der på nogen måde kan komme i konflikt med lovgivningen, da dette kunne resultere i en civil retssag. Eller sende noget andet materiale der på nogen måde overtræder loven, for selvom at vi respekterer dit privatliv, har vi desværre intet valg end at fuldt ud samarbejde med hvilken som helst lovmyndighed eller domstol der vil vide hvem der har lagt modbydeligt stof hos kandu.dk.


Hvilke regler skal vi overholde i fremtiden så vi ikke risikerer samme skæbne?



Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 12-04-04 20:54

Nu er det jo ikke første gang, at nogen er blevet smidt ud, og for de fleste af os er der ingen tvivl om grunden til at det skete lige nu. De har i den grad slået tonen an, så at jeg og mange med mig, ikke havde lyst til at deltage i tråde hvor de 2 var med.
Man vidste ikke hvad for en skraldespand man fik i hovedet.
Deres sprogbrug havde intet med almindelig anstændighed at gøre. Det er ellers en god rettesnor hvad man kan tillade sig her, og alle andre steder.

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 12-04-04 21:16

>tedd og andre.
Jeg syntes du skulle nærlæse hvad der står, og så prøve at huske hvad de begge i tiden har skrevet.

Du vil måske ikke indrømme at mange af deres indslag har været direkte fornærmende overfor personer?

Du vil måske ikke indrømme at mange af deres indslag har været æreskrænkende?

Du vil måske ikke indrømme at mange af deres indlæg har været ophisende?

Du vil måske ikke indrømme at mange af deres indslag har været modbydelige?

Du har måske ikke selv oplevet at de har været æreskrænkende, men det har jeg og mange andre.

Du har måske ikke selv oplevet at de har været injurende, men det har jeg og flere andre.

Det kan ikke undgåes, at lejrende bliver delte i sådan en "sag" nogle vil være glade, andre undrende, nogle ligeglade og nogle forarget. Sådan er vi mennesker, og da de ikke kunne skilne mellem fiktion og virkelighed, ikke kunne skilne mellem alvor og ikke alvor, samt måske specielt overfor hvem, har de på mange områder overtrådt en del af de opsatte regler.

Nogle har måske ikke følt dette på egen krop, andre har moret sig (på andres bekostning, det gik ud over), mange har virkelig følt det på egen krop, og hvor er grænsen, er een injurende udtalelse nok?, er to æreskrænkende udtalelser nok?, hvad har de begge skrevet til kandu og på hvilken måde?.

Der har været ting vi ikke ved, med mange vi har vidst, og summen af det har gjort udslaget.

Hvis kandu fremover skal være et seriøst forum, og når nogle ikke vil eller ønsker at gøre kandu til det vi i sidste ende ønsker, ja, så må der på et tidspunkt statueres et eksempel, og intet var mere nærliggende end de to.

Men som tidligere spurgt, hvor går grænsen, er blot een injurende/æreskrænkende udtalelse, som kan føre til eventuel sigtelse nok?, i så fald har de fået den bekomst der tilhørte dem.

ellebye/hanse

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 12-04-04 21:24

Jo ellebye! Og jeg ved osse du har været RAMt af deres undskyld jeg siger det lorteudgydelser! Det jeg mener med mit indlæg er, at Kandu har aldrig reageret over deres latrinære sprog før, så det er sådanset Kandu's regler jeg forholder mig til! Jeg kan ikke rigtigt se de har overtrådt dem, og som sådan synes jeg heller ikke man skal lave love bare fordi en person kører over 130 på motorvejen! Jeg er bare interesseret i hvad der gjorde udslaget hos Kandu, da det ikke fremgår klart af deres betingelser! Der er jo noget der hedder ytringsfrihed, men hvis Kandu har smidt dem ud bare fordi de er irriterende, så er det jo et problem der kan ramme os alle!

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 12-04-04 21:36

Ellebye du er da blevet behandlet godt massere gange af fridaflip men også det modsatte såe man skal jo ikke skære alle over en kam Mht til Ram har du fået mange verbale tæv Men tror du egentlig ikke at du kommer til at savne dem for jeg syntes da også du selv tit har lagt op til det Ligesom at der vist er en telefonlinje man kan ringe til for at blive skældt ud hvis man trænger
Mvh Sune

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 12-04-04 22:32

>tedd
Du har ret i, at kandu for længst burde have reageret, at det varer så længe så det måske kun er dråbe der har fået bægeret til at flyde over er muligt, men jeg kunne forestille mig Fridas sidste indlæg, samt mail vi ikke kender til, HAR fået det berømte bæger til at flyde over, og med al ære og respekt for Rasmus, kan det være personlige ord overfor ham der har gjort udslaget. Det er i hvert fald mit gæt.

Men tedd, hvis blot eet injurende/æreskrænkende udtalelse fra dem, med stor sandsynlighed kunne føre til domfældelse, hvordan ville du så se på sagen?

mvh
ellebye

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 12-04-04 23:06

Så er det åbentbart paragraf 6 i Kandu's lovsamling der gælder ellebye! Der fralægger de sig ansvar

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 12-04-04 23:09

Men misforstå mig ikke! Ram og Frida er gået over alle grænser! Det undrer mig bare at Kandu har smidt dem ud for de har jo ret beset ikke overtrådt nogle af Kandu's regler! Ikke såvidt jeg kan se?

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 12-04-04 23:27

Det er som sådan det jeg skriver, hele summen af deres adfærd, og så den berømte dråbe, vi ved jo heller ikke hvad de har skrevet til kandu, og noget tyder stærkt på, at det har været dråben.
Frida meldte klart ud, at hun ikke ville offentliggøre indholdet af hvad hun havde skrevet til kandu, så i den retning kunne man frygte det værste.



Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 13-04-04 06:49

Citat
Men misforstå mig ikke! Ram og Frida er gået over alle grænser! Det undrer mig bare at Kandu har smidt dem ud for de har jo ret beset ikke overtrådt nogle af Kandu's regler! Ikke såvidt jeg kan se?


Som vi lige har oplevet med ram2 og fridaflip, skal der altså meget til for at blive hældt ud.

Der er altså ikke grund til at være nervøs, hvis ikke man har intentioner om ville svine folk til som de to gjorde det!

Skriv i et sprog og med et tonefald, som når du snakker med almindelige fremmede mennesker du møder på gaden, i toget eller til et selskab. Eller som du selv vil tiltales af fremmede mennesker.

At man kan optræde anonymt her på kandu, er jo ikke et frikort til at være uforskammet

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 13-04-04 06:52

Sorry I ovenstående indlæg, skulle dette citat ha' set sådan ud.
Citat
Men misforstå mig ikke! Ram og Frida er gået over alle grænser! Det undrer mig bare at Kandu har smidt dem ud for de har jo ret beset ikke overtrådt nogle af Kandu's regler! Ikke såvidt jeg kan se?



Kommentar
Fra : Varla


Dato : 13-04-04 09:19

Jeg har da selv været impliceret i "diskussioner" med Fridaflip og ram2. Jeg har set tilsvarende tilfælde i andre fora, og erfaringen er, at sådanne personer opfatter begrebet "lang snor" som godkendelse af hvad de nu end siger og skriver.

Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt de var meget ufleksible i deres meninger, men et spørgsmål som også gælder for ansvarshavende redaktører, nemlig at når sproget og tonen bliver af en sådan art at det overskrider grænserne for almindelig omgang, så er det redaktionens ansvar.

For Kandu er det derfor reelt et spørgsmål om at undgå sagsanlæg mod Kandu.

Så selv om det er en kedelig sag, så er det pågældende 2 personers eget ansvar at det er kommet dertil.
MVH
Varla

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 13-04-04 09:56

Jeg kan ikke være mere enig med dig Varla.
Nogle spørger på hvilket grundlag de er bortvist, da det ikke direkte fremgår af regelsættet.

Som så mange andre steder hvor der hvor der er opstillet "love" er det ikke kun et spørgsmål hvad der direkte står, men lige så meget hensigten i det der står skrevet ned. Hertil kommer også hensynet til sponsorerne som trods alt bærer kandu, jeg har fuld forståelse for, at 2 personer ikke skal lægge tonen her i foraet, det gælder også sponsorernes interesser.

Fuldt forståeligt fralægger kandu sig ansvar for de områder tedd har citeret, det er helt klart et spørgsmål mellem de indvolverede parter, men hvis kandu skal munde ud i at alle lægger sag mod alle, ja så falder kandu simpelthen fra hinanden.

Kandu har strækt sig vidt, jeg er heller ikke i tvivl om, at både ram og frida dukker op i andre forklædninger, men nu kender de konsekvensen hvis de begynder igen.
Jeg vil på ingen måde virke hoverende, men de har begge lagt som de har redt, med efterfølgende konsekvenser.

mvh
ellebye

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 13-04-04 10:24

Regler eller ej. Nu er det sådan her i danmark at alle udbydere af serviceorienterede tjenesteydelser er i deres gode ret til at sige : Ut a min Giosk !!! ...og dette behøver ikke begrundes af hverken regler, retningslinjer eller paragraffer.
Det er så den rent tekniske side af sagen. Hvorvidt der skal gives en begrundelse for beslutningen om bortvisning af kunder afhænger kun af, i hvor høj grad 'tjenesten' er interesseret i at delagtiggøre trediepart i bevæggrundene.

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : Varla


Dato : 13-04-04 10:27

Kære Ellebye
Jeg har ofte måttet gå tilbage til de bemærkninger og indlæg der har været i forbindelse med en skattelovs tilblivelse for at være på mere sikker grund i forståelsen af netop den lov. Altså netop at finde hensigten med bestemmelsen.
En kendt dansk, nu forhenværende, advokat, blev idømt flere års fængsel netop fordi han med "smarte konstruktioner" ganske vist overholdt lovens bogstav, men helt klart havde forladt lovens hensigt.

mvh
Varla

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-04-04 10:45

Hvordan i al verden kan man beklage tabet, af et par personer, der ikke har foretaget sig andet end at genere andre, og isør de lidt mindre uvidende og erfarne har fået smidt ukvemsord over sig, og de to har netop gjort sig skyld i det de har haft så travlt med, at beskylde andre for nemlig, at ville bestemme hvordan tingene skal foregå. De to, som vi nok vil høre fra under andre navne har oven i købet tilladt sig, at være utilfredse med, at nogen har svaret igen selv om det har været i en pænere tone, og mindst en tilhænger af dette findes stadig, men nu kan vi så håbe på at denne besinder sig, selv om han/hun nok ikke kan se sine egne fejl.

De der tager dem i forsvar må være særdeles primitive eller meget uvidende.

VH
Bjarne

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 13-04-04 11:02

BjarneD -> Er der noget jeg gerne vil tage i forsvar er det ytringsfriheden. Her er jeg helt på linje med tedd

Kun kandu.dk sidder inde med viden om præcis hvorfor disse to profiler er blevet bortvist. Som brugere kan vi anmode kandu.dk om at komme op med en detaljeret redegørelse, men kandu.dk er strengt taget ikke vores 'Kiosk'.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-04-04 11:21

Til Molokyle:
Jeg fatter ikke, at du kan undres over den bortvisning.
Jeg går selv meget stærkt ind for den grundlovssikrede ret til at ytre sig, men ytringsfrihed er under ansvar, og personer der ikke accepterer dette bør af demokratiske årsager begrænses i deres muligheder.
Der er jo ikke tale om, at man forbyder en mening eller udtryk for dette, men alene metoden og de udtryk der bruges.
De to terribles har jo ivrigt forsøgt, at knægte andres ytringsfrihed ved at overøse disse med ukvemsord og dette er ikke omfattet af nogen frihedsret.
På Kandu er en stor del af brugerne fuldstændigt anomnyme over for hinanden og derfor forpligtiger det så meget desto mere, og den eneste milde sanktion må være udelukkelse.
Jeg har været vidne til, at man har generet en brugers familie fordi brugeren i "naivitet" kom til, at afsløre en sådan.
Nu må du lige tænke om, Molo, den ytringsfrihed der er blevet "krænket" her er anarkistisk og respekterer ikke demokratiske principper og hvis du heller ikke respekterer demokrati kan jeg ikke respektere dig fordi det er det vort samfund er bygget på.
Bjarne

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 13-04-04 11:34

Interessant betragtning:
Molokyle gør sig til talsmand for ytringsfrihed, og derfor er han ikke tilhænger af demokratiet.
Det kan man da kalde demagogi, der vil noget.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-04-04 11:39

Rellom: Ytringsfrihed er uanset om du kan lide eller ej en frihed under ansvar og hvis nogen bruger deres ytringsfrihed til at knægte andres er det udemokratisk. Det må selv du kunne forstå.

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 13-04-04 11:55

>molokyle,
Er der noget jeg har haft respekt for, så er det dig, der mange gange når ordene hidsigt fløj gennem luften, prøvede at dæmpe gemytterne ved at eksempelvis komme med en vits, eller hvad du nu kunne finde på i situationen, og det skal du i hvert fald have min tak for.

Jo ytringsfrihed har vi, den er grundlovssikret, men det er samtidig under ansvar man har den. At blive udskældt med diverse ukvemsord og udsagn om hvad man er eller ikke er, det er en ytringsfrihed man må stå til ansvar overfor, når man for noget sådant smidt i hovedet.
Det er, såfremt det ikke kan bevises både æreskrænkende, injurende og jeg kunne blive ved.
Jeg ved godt at kandu fralægger sig sådanne udtalelser, men kan man "i længden" leve med, at 2 personer den ene gang efter den anden kommer med udtryk som disse?
Tror du kandu er interesseret i at nogle eller flere ønsker at lægge sag an mod dem begge for sådanne udtatelser?
Personligt tror jeg ikke at kandu er tjent med dette, og langt fra de personer som er involveret heri. Kandu har tavshedspligt overfor navne heri foraet, men hvis nogen ønsker at anlægge sag at mod andre, ER de nød til at "offentliggøre" navnene på sådanne personer, det er spillereglerne.

Her er jeg uenig med dig, at du som sådan, om end ikke tager dem i forsvar, men på en måde retfærdiggør at de har fortsat med dette i rimelig lang tid. Jeg forestiller mig en del der efterhånden mener at de begge for længst har passeret hvad man må kalde anstændig opførsel, og når man alligevel ikke bidrager til det primære foremål her på sitet, nemlig at hjælpe andre, så har de ingen berettigelse her i foraet.

Men som du selv skriver kan vi anmode om en forklaring, men vi har ikke krav på en, og nu er de to profiler fjernet og hverdagen skal nu engang gå videre.

ellebye

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 13-04-04 12:19

BjarneD -> Jeg har vist ikke ytret mig om, hvorvidt jeg undres ?
..og ja : Jeg er anakist med visse radikale undertoner; sådan rent politisk

ellebye -> Det er lille 'trick' jeg har lært af emesen

ALLE -> Vi har som individer meget forskellig baggrund, erfaring, kultur og dermed tolerancetærskel. Jeg forsvarer ikke nogen personer ved at have meget vide grænser for, hvad der er acceptabelt sprogbrug i ytringsfrihedens navn.
Kommunikation bygger nu engang på sproglige meningsudveksliger.

For at gøre én ting HELT soleklart for ALLE : Min grænse går ved trusler om fysiske overgreb !!!

Resten kan vi snakke om Hver fugl pibber med sit næb

</MOLOKYLE>



Accepteret svar
Fra : Rfou

Modtaget 100 point
Dato : 13-04-04 12:40

Hvor er det rart, at man kan følge en ret heftig debat, med skarpe ordvekslinger, uden at man skal sidde og krumme tæer.
Lad os håbe at det bliver normen i stedet for undtagelsen.

Det var såmænd ikke den skraldespand jeg somme tider fik i hovedet der har holdt mig væk. Men trådene blev samtidig så meningsløse og ideforladte, så de var ikke værd at deltage i, hvis man ikke lige selv hidsede sig op, og tog til genmæle.

Det gjorde jeg en overgang, temmelig ivrig endda; men det førte jo ingen steder hen, tværtimod, så var det som at hælde benzin på et bål, og så var der flere der lod sig rive med.
Det var den egentlige ulykke.


Kommentar
Fra : tedd


Dato : 13-04-04 13:08

Håber bare at Kandus regler eller mangel herpå fortsætter, så der ikke kommer en egentlig moselov herinde! I Ram og Fridas tilfælde hjalp den interne selvjustits desværre ikke, selvom de gang på gang blev opfordret til at moderere sig! Uanset hvad så er der nogle uskrevne regler på et frit forum, nemlig frihed under ansvar (som forøvrigt er et anarkistisk begreb Bjarne ), men Frida og Ram opfattede desværre Kandu, som deres private chatroom. Folk prøvede efter bedste evne at "opdrage" dem (undskyld udtrykket!), men det blev desværre set mere som en krigserklæring! Tilsidst skød de jo nærmest efter alt der bevægede sig!

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-04-04 13:21

Tedd: At begreberne i Danmarks riges grundlov skulle hvile på et anarkistisk grundlag er dog for utroligt. Ellers er vi vist enige om mangt og meget trods denne uoverensstemmelse.

Molokyle: Det med undren var en diplomatisk omskrivning fra min side, og jeg kan bare konstatere, at du åbenbart står for det jeg afskyr aller mest, at lade stå til. Dem der lader står til og burde vide bedre er værre end dem der begår overgrebene fordi man må gå ud fra, at de ikke ved bedre.

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 13-04-04 13:27

Nu er Kandu jo ikke lige det samme som Rwanda Bjarne

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 13-04-04 13:50

BjarneD> Det er ikke muligt at knægte andres ytringsfrihed her på Kandu,
hvor alle har lige muligheder for at ytre sig.

Så kunne jeg tilføje: "Det må selv du kunne forstå". Men det vil jeg undlade.
Efter min opfattelse er det nemlig udemokratisk at hænge anderledes
tænkende ud som "dumme".

Din tilbøjelighed til at hænge andre ud som åndeligt underbemidlede, hvis de
ikke deler din mening - hvem er det forresten lige det minder om?

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-04-04 14:13

Hvem er det du minder om når du fordrejer tingene Rellom??

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-04-04 14:34

Det er utroligt i hvor høj grad at de, der går ind for ubegrænset frihed, har travlt med at kritisere mine og andres udtalelser om frihed under ansvar.Vi må vel så også have ret til at ytre os, men det må vi så ikke og jeg har da oplevet, at hvis man svarer igen så bliver man kaldt diverse uæstetiske ting. Så jeg giver ikke meget for den form for frihed og bortset fra det så er det Kandu administrationen der bestemmer da butikken er deres og man har altså ret til at udelukke "kunder" når der bare ikke er tale om diskrimination på grund af religion eller race (eller andre specifikke grupper).
Nu vil jeg ud og nyde det gode vejr. Må i allesammen have en dejlig dag.
Bjarne


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 13-04-04 15:29

tedd -> Igen på kornet Lige mine ord : Kandu.dk er ikke Rwanda

BjarneD -> Der skal to til en samtale, meningsfuld eller ej, men kun én til at ytre sig

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 13-04-04 15:34

Ligesom BjarneD vil jeg nu også gå ud og nyde det gode vejr og en pilsner med Frk. Uro

Og ligesom BjarneD vil jeg ønske jer alle en fortsat go' dag

Vi ses senere

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 13-04-04 17:34

Citat
Hvem er det du minder om når du fordrejer tingene Rellom??


BjarneD > HVIS jeg fordrejer tingene, er der vist ingen tvivl om,
hvem jeg ligner.

Jeg er dog på ingen måde enig i, at vi to ligner hinanden.

Men det er du selvfølgelig i din gode ret til at have
en anden mening om.


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-04-04 17:55

Find en ny rille Rellom

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 13-04-04 18:48

Tak, Bjarne.
Det er jo ligesom at diskutere med Ram2.
Så savnet bliver nok ikke så stort.


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-04-04 19:19

Rellom, det er så gennemskueligt, at du bare vil ævle og så bliver du bare ved og ved. Lige som ham du nævner omend sproget er mere stuerent.
Nu får du ikke mere for den tiøre.

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 13-04-04 20:05

Det er mig fortsat og til stadighed ubegribeligt når nogle mennesker tror det er angreb på ytringsfriheden fordi man ønsker en rimelig tone og et anstændigt sprogbrug.

At udelukke den slags grovheder har ikke det fjerneste med angreb på noget demokrati at gøre. Nøjagtigt de samme meninger kunne have været udtrykt på mere anstændig vis.

Jeg tror ikke at nogen bruger af Kandu er så lavintelligent, at pågældende kan være undskyldt. Men omtalte to personer brugte alt for ofte gloser hentet blandt de lavere årgange i børnehaven.

Forestil dig at en person anvender samme sprogbrug overfor politiet eller andre offentlige ansatte. Det vil koste en bøde og hvis man så bruger de samme ord overfor dommeren, så blive det "brummen".

Dette blot til eftertanke.
mvh
Varla

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 13-04-04 20:44

>tedd, skal det forstås således, at når grundloven tillader fri ytringsfrihed, så er det anarkistisk fordi der ingen begrænsninger ligger i ordet?, "under ansvar" er et juridisk begreb set i forhold hvad man bruger ytringsfriheden til. I så fald kan jeg godt følge din tankegang.

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 13-04-04 21:17

anarkisme er en isme! I dag har den desværre fået en uheldig betydning, noget man forbinder med uansvarlighed, kaos, opløsning med mere! Anarkisme som ideologi har intet med disse nutidige begrebsforvirringer at gøre! Tværtimod står anarkisme bl.a. for social retfærdighed, og "yde efter evne, nyde efter behov" og direkte demokrati. Dette sidste kræver jo en høj grad af selvdisciplin og kan netop defines som "frihed under ansvar". Når jeg snakker om anarkisme er det udfra den gamle betydning. Der har faktisk eksisteret anarkisme i den gamle form nemlig i dele af Spanien i i slutningen af 1930 erne. Denne styreform blev ødelagt under den spanske borgerkrig dels af kommunister i samarbejde med Sovjet og dels af facister i samarbejde med Hitler Tyskland, uden at omverdenen greb ind.

Men i dag forbindes anarkisme som sagt mere med kaos, nok mest fordi det er sejrherrene, der skriver historien!

Jeg bruger anarkisme ud fra den gamle definition, så det kan måske virke lidt forvirrende!

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-04-04 21:27

Citat
Anarkisme er i traditionel forstand en politisk ide, der handler om at nedbryde statens og hierarkiske institutioners magt i samfundet. Ordet "anarki" er af græsk oprindelse og betyder "ikke-autoritet" ("an": ikke/imod, "archos": styre). Man er altså imod ydre styring og vil erstatte det med individernes (individuel anarkisme) og fællesskabernes styring (socialanarkisme) af sig selv. Ideelt set skal staten afskaffes. Staten er traditionelt blevet brugt til at skabe sammenhæng i samfundet via en institutionaliseret form for magtudøvelse. I den liberalistiske teori ses staten som del af en social kontrakt, individerne indgår: De opgiver noget af deres frihed mod til gengæld at blive beskyttet imod hinanden af staten. For anarkisterne er den sociale kontrakt ikke nødvendig:


Kommentar
Fra : Varla


Dato : 13-04-04 21:39

Jeg ved godt at De Radikale ikke er radikale, men det er en offentlig hemmelighed, så det sker der nok ikke noget ved, men ellers er det nok smartest at bruge ordene med nutidig betydning hvis man ikke vil risikere at blive misforstået.
mvh
Varla


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 13-04-04 22:28

Ok. så er jeg radikal med anarkistiske holdninger. Hvis I bedre kan lide det den vej rundt

Ikke desto mindre vil jeg bruge sproget, som jeg finder det fornødent i den givne situation. Ud fra en pædagogisk og deltagerlogisk synsvinkel kan man så vælge at indrette dialogen derefter. Et eller andet sted synes jeg, verden burde være rummelig nok, til selv nok så aparte personager. ( BjarneD -> Igen, for en sikkerheds skyld; jeg taler ikke om barnemordere og organiseret folkedrab i Rwanda )

Hvis skoene klemmer? Så køb dem et nummer større

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-04-04 22:37

Molo>> Det er da utroligt, at I kan finde på at sammeligne med folkedrab i Rwanda bare fordi jeg omtaler ytringsfrihed som en frihed under ansvar. (Det er jo ikke mig der står for den sammenligning).
Hvordan i al verden kan man kalde sig radikal med anarkistiske holdninger for så vidt jeg kender dem der kalder sig radikale så er det mennesker med stor forkærlighed for demokrati og anarki vil ikke demokrati, og hvad har demokrati så med statsmagt og autoritet at gøre, jo det er jo det det demokratisk valgte parlament har indført, og jer såkaldt frihedselskende laver ikke andet end at rakke ned på mig fordi jeg har en holdning til ytringsfrihed, som endda er i overensstemmelse med den danske grundlov.
Hvorfor smider du ikke skoene så du kan træde i glasskårene fra en af de flasker der er smidt af en antiautoritær i foragt for grundlov og folkestyre.
Må vi så lige være her.


Kommentar
Fra : Mordex


Dato : 13-04-04 22:44


Spændende tråd


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 13-04-04 22:51

Undskyld BjarneD -> Mine kommentarer skal ikke opfattes som nedrakning af din person. Du har som jeg ser det blot svært ved at skelne mellem tolerance og formynderi. Statsmagt og individualisme. Tjae.. vi bli'r jo nok ikke enige på dette punkt, men selvfølgelig må du være her

Jo, jeg smider tit skoene ..og jeg jogger af og til i både hundehømhøm'er, glasskår og i spinaten. Dette afholder mig dog ikke fra at nyde en rask spadseretur i bare tæer. (For nu at blive i billedsproget)

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-04-04 23:03

Molokyle du kan ikke finde noget formynderisk i min holdning alene på baggrund af at jeg går ind for det officielt vedtagne, frihed under ansvar.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 13-04-04 23:08

Hm.. læs på lektien : http://www.leksikon.org/art.php?n=2573

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 13-04-04 23:16

Molokyle > flot og præcis formulering.


Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 13-04-04 23:17

BjarneD > Nu er der ingen her, der tager afstand fra "frihed under ansvar".

Hvis du gad læse, hvad folk skriver, ville det sikkert hjælpe diskussionen videre.
Men til gengæld ville det jo nok underminere din indre dialog.

Efter min mening er det rent tidsspilde at diskutere med dig,
så jeg fjerner fluebenet her.

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 13-04-04 23:18

Rettelse: diskutere = "diskutere".
Anførselstegnene er temmelig vigtige.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-04-04 23:20

Molo læs det nu rigtigt. Det kan ikke bruges på almindelige individer der ikke har autoritet eller magt.
I mit gamle job kunne du MÅSKE anvende det, men ikke her hvor jeg alene giver udtryk for en holdning og derved anvender min grundlovssikrede ret til at ytre mig.
Jeg har ingen indflydelse på afgørelser truffet af dette forums administration, og kan af denne grund ikke optræde formynderisk endsige have formynderiske holdninger idet jeg ikke kan udføre handlinger med konsekvens.
Jeg lufter alene det du og en hel del andre føler er blevet krænket og har end ikke stemmeret i denne sammenhæng, men har alene retten til at ytre mig selv om I ikke vil lade min og andres divergerende holdning stå frit.
Mine udgydelser har alene gået på, at I forsøger at knægte den ret, som er så hellig for os alle.

Kommentar
Fra : briani


Dato : 13-04-04 23:20

Mon ikke det er ved at være lukketid

Der kommer hvis for meget politik ind i spørgsmålet.

Mvh
Brian

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-04-04 23:21

Tak for ingenting Rellom.

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 13-04-04 23:23

Det er mig, der takker, Bjarne.

Godkendelse af svar
Fra : briani


Dato : 13-04-04 23:34

Tak for svaret Rudolf

Mvh
Brian
                        

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 13-04-04 23:35

Jeg takker bare fordi i taler rimeligt pænt.
Men det var jo egentlig Brian som takkede.
Emesen.

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 13-04-04 23:35

Jeg vil afslutte med den oplysning at netop beherskelsen af sproget gør alverden til forskel hvordan man vil behandles.

Et gammelt ord udtrykker det på den måde: "Som man råber i skoven, så får man svar"
Hvis man vil accepteres så "Hyler man som de ulve man er iblandt".
Endnu ældre er det udtrykt således. "Gør mod andre som du ønsker de skal gøre mod dig".
Og det skal nok passe at jeg husker lidt forkert på ordene, men meningen er almindelig kendt overalt i verden, men jeg kan forstå at der er en og anden i dette Forum som undrer sig over at andre har svært ved at acceptere et groft sprogbrug hvori ofte anvendes latrinære udtryk, eder og forbandelser, og nedværdigende omtale af andre (endda tredie personer med navns nævnelse), hvilket i grovere former klart er et spørgsmål for landets domstole.

Hvis man har brug for længere tid for at kunne udtrykke sig på en nogenlunde rimelig måde, så gør som jeg, køb et par ordbøger, skriv teksten i et tekstbehandlingsanlæg og når den er færdigredigeret, så endelig kopier den over i Kandu.

Hvis jeg huskede dette hver gang, så ville jeg sikkert også undgå en del stave- og trykfejl, og den "hakkende tekst" der opstår under indskrivningen ville være en saga blot.

Skulle nogle føle trang til at anvende grove udtryk uden at blive relegereet fra dette Forum, så køb en slangordbog, en synonymordbog og en fremmedordbog samt et leksikon eller to. Det hjælper alt sammen, og om ikke andet giver det en tilfredsstillelse at kende betydningen af det man har skrevet og ligeledes at kunne forstå det andre skriver.

Kommentar
Fra : briani


Dato : 13-04-04 23:42

Jamen jeg glemte da at takke alle som har deltaget i denne efterhånden lange tråd.

Og tak fordi i talte rigtig pænt til hinanden

Mvh
Brian

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 13-04-04 23:59

Blot en lille ting alle pt. skal være opmærksom på, der åbnes tråde uden man kan se hvem der gør det, og man kan ikke vide hvem, så hold den pæne tone fremover og tal som man selv ønsker at blive tiltalt.

mvh
ellebye

Kommentar
Fra : briani


Dato : 14-04-04 00:09

Hejsa ellebye

Det du advarer imod-det forstår jeg sku ikke.

Kan du ikke lige skære det ud i pap ?

Der sker da tit at jeg bare vil føge med i en tråd uden selv at deltage,så sætter jeg et flueben forneden og klikker på send uden at skrive noget,for så får jeg nemlig em mail hver gang der er en ny kommentar i de spørgsmål som jeg følger med i fra sidelinjen.

Så jeg fatter ikke en meter af det du advarer imod

En undrende hilsen herfra
Brian


Kommentar
Fra : tedd


Dato : 14-04-04 00:18

Fandens forsent som altid
Hvem vil knægte ytringsfriheden Bjarne! Jeg er bange for jeg ikke rigtig forstår hvad du mener? Mener du det er en knægtelse af ytringsfriheden hvis man ikke giver dig ret? Hmmm?
Lige omkring anarkisme så kan jeg anbefale Anarkiets korte sommer fra Samlerens forlag/bogklub, så tror jeg du vil få et lidt mere nuanceret forhold til hvad anarkisme står for!

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 14-04-04 00:25

Da jeg pludselig opdagede at en stribe spørgsmål blev åbnet af en ukendt person, kan man have sin mistanke på hvem der gør det. Herfor blot en opfordring til at tænke før man taler, og ikke skrive noget man ikke kan stå inde for.
Andet ligger der ikke i det.

mvh
ellebye

Kommentar
Fra : Toupie


Dato : 14-04-04 00:33

Ellebye:

Ingen grund til bekymring.......det er ikke en krigsherre der "vogter" os og hvis frida eller ram skulle lure med på sidelinien, så lad dem dog. Hvis de begynder at skrive noget, bliver de sikkert hurtigt opdaget og bortvist igen
Nyd livet og lad solen skinne på os alle, uden at bekymre sig

// Toupie

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 14-04-04 00:36

Velkommen tilbage Toupie! Du har været savnet!

Kommentar
Fra : Toupie


Dato : 14-04-04 00:39

Tak Tedd, det er rart at være tilbage .......og du har da også været savnet

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 14-04-04 01:05

Citat
Fra : briani Dato : 13-04-04 23:34
Tak for svaret Rudolf Mvh
Brian


Selv tak - mig 'en fornøjelse
Mvh rfou





Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 14-04-04 09:06

Tilladmig lige her også at sige : Hai Toupie

BjarneD -> Jeg vil endnu engang give dig uret. Jeg mener bestemt at jeg (..og du selv) har en vis form for autoritet og magt her på sitet. Det er jo i høj grad os selv der udgør 'magten' i dette åbne forum. Lad os nu ikke tæske langhalm på begrebet magt. Med 'deltagerlogisk', der nok er et ret esoterisk begreb fra pædagogikken, mener jeg i store træk det Varla var inde på : 'Som man råber...' osv. Spørgmålet er blot; 'hvordan man tager handsken op.'
Det er hér tolerancen kommer ind! I pædagogikken taler man om 'modstand'. Her kommer så en anden gammel 'sandhed' : Tryk avler modtryk. Det er netop dette du/og 'andre' lader sig 'fange' af i diskussioner, hvor modparten har en divergerende opfattelse af 'god tone'. Man kan spille med eller drible udenom. Går man ind på laveste fællesnævners principper har vi balladen.

Jeg ser derfor også frem til fremtidige debatter med dig BjarneD; i filosofi, politik, religion, osv..

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : hansemor


Dato : 14-04-04 10:17

Magt = flertalsdiktatur.

hanse/ellebye

Kommentar
Fra : binky


Dato : 14-04-04 21:52

Jeg ser frem til at starte forfra uden verbale overfald.
Mange hilsner fra
binky

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177417
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407863
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste