Her er et råd fra Flügger Farver, det er godt nok til døre og køkkenlåger, men kan vel bruges til et bord.
Sådan maler du oliebehandlet teaktræ
(fx skabslåger eller døre)
1. Rengør og slib
Vask overfladen grundigt med Flügger 37 fortyndet med vand i forholdet 1:5 og vask efter med rent vand. Slib grundigt med slibepapir nr. 60 eller 80 eller skrab med spartel eller siklinge, til træet er helt frit for olie og fedt, og overfladen er mat.
2. Grund
Giv træet et enkelt lag Dekso alkydoliemaling fortyndet med 10-20% terpentin. Når overfladen er tør, sliber du den let med slibepapir nr. 120 eller 180 og støver af.
3. Reparér
Huller og revner kittes med acrylkit eller acrylfugemasse og glattes efter med let fugtet pensel. Mindre ujævnheder, stød eller lignende kan udspartles med acrylspartelmasse. Lad reparationerne tørre, slib dem let med slibepapir nr. 120 eller 180, til de er jævne, og pletmal med Dekso alkydoliemaling fortyndet 10% med terpentin.
4. Mal
Mal overfladen to gange med Interiør eller Exolit V. Du kan evt. fortynde malingen med op til 10% vand, hvis du synes, den tørrer for hurtigt og er for svær at male med.
mvh ans