/ Forside/ Interesser / Helbred / Andet helbred / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Fjernelse af livmoder evt. hysterektomi
Fra : frieda
Vist : 9570 gange
100 point
Dato : 09-03-04 11:30

Jeg vil meget gerne høre fra nogen/nogle, der har fået fjernet livmoderen evt. også æggestokkene.
Jeg skal ind den 24. denne måned (ret akut).
Jeg er 50 år.

frieda

 
 
Kommentar
Fra : ockendon


Dato : 09-03-04 11:53

Hej Frieda, fik fjernet begge dele for ca 8 år siden. Det var lidt hårdt, fordi det var akut, og jeg var ikke forberedt på at hormonbalancen ville blive ændret. Men med god hjelp fra min læge, fik vi den i balance, og siden har jeg harft det meget godt.

Lykke til

Kommentar
Fra : lillespir


Dato : 09-03-04 13:16


Hej frieda.

Jeg fik fjernet det hele af to omgange,i en alder af 36 år, da de ikke kunne finde årsagen til de mange smerter jeg havde. Dagen efter operationen fik jeg nogle volsomme svedeture, jeg fik tilbudt nogle hormoner , dem tog jeg i mod og der har intet været siden.

Det viste sig at være chokoladecyster, hvilket ikke har det fjerneste med chokolade at gøre.
Jeg må nok sige, selvom det var lidt hårdt at komme igennem, var det værste at jeg ikke måtte løfte noget , eller gøre rent, kun sidde der til pynt i 8 uger.

Jeg håber det bedste for dig , held og lykke.
Kram til dig.
Hilsen Rita



Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 09-03-04 15:35

Hej Frieda

Det følgende er til orientering og vores (HELT PERSONLIGE) erfaring(er) med efter/bivirkningerne af operationen.
Min kone fik for 15 år siden fjernet hele "underlivet" (pga. kræft) i en alder af 27 år (meget sjældent...ca. én person om året i hendes alder)Det blev opdaget i "god tid" og hun skulle ikke have yderligere behandling hverken helbredende eller forebyggende. Hun fik også hormon tabletter efter operationen da hun var så ung.
Vinteren 2001 fik hun konstateret kræft igen, denne gang i brystet. Hun fik efter (den brystbevarende) operation denne gang både kemo og strålebehandling som forebyggende behandling, samt hormon nedsættende medicin.
Både lægen som opererede og vores egen læge var overbevist om at det var en (kraftigt) medvirkende årsag til brystkræften at hun havde fået hormontabletter efter fjernelsen af underlivet i 88.
Hun er nu erklæret rask og har ikke nogle bivirkninger pga. manglende (kunstig eller naturlig) hormonbalance.

Mit personlige råd er IKKE at tage hormontabletter af nogen art efter din operation.

Jeg ønsker dig al mulig HELD og LYKKE med operationen, samt mange dejlige år fremover!!!

De bedste og kærligste hilsner
Palle

Kommentar
Fra : jysch


Dato : 10-03-04 09:45

Hej Frieda!

Jeg fik min livmoder fjernet for ca. 10 år siden ( beholdt æggestokke) og jeg har aldrig haft det bedre. Jeg fik den fjernet p.g.a. blødningsforstyrelser og mange smerter.

Alel operationer kan jo være en hård omgang, men når man efter en tid er kommet over selve indgrebet, så går det bare godt. Har ikke haft nogle homonale problemer - svedeture, humørsvingninger (ikke flere end ellers ) el. l.

Jeg ønsder dig også held og lykke med operationen og at du må en god tid bagefter. Pøj Pøj

Mange knus Jysch

Kommentar
Fra : jalagi


Dato : 26-03-04 10:28

Hej frieda.
Ønsker dig held og lykke, er selv meget interesseret i spørgsmålet da jeg selv venter på indkaldelse til fjernelse af min livmoder(p.g.nedsunket livmoder.) Håber du fortæller hvordan det var/er og hvordan det går.Hilsen Anette

Kommentar
Fra : fleur2


Dato : 06-04-04 23:43

Hej
Kunne godt tænke mig at vide om der er nogen forandring at mærke ved sexuelt samvær efter fjernelse af livmoderen. Bliver orgasmen anderledes.
Jeg står selv over for valget om jeg skal have fjernet min livmoder eller prøve endnu engang at få brændt slimhiden væk. Jeg er bare så meget i tvivl.
Håber der er nogen der vil skrive om deres erfaringer.

Lisa

Kommentar
Fra : jysch


Dato : 06-04-04 23:56

Hej lisa!
Jeg har ikke mærket nogle forandringer!

Jeg tror jeg ville vælge af få fjernet livmoderen i forhold til at få brændt slimhinden væk - man hører så meget om smerter ved tørre slimhinder og jeg vil tro at det kunne være en mulig komplikation ved brændingen.

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med dit valg og håber at du får det godt bagefter.

Mvh. Jysch

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 07-04-04 06:34

Hej alle sammen
Jeg er vel hjemme igen. Jeg skriver et længere indlæg senere i dag. Men alt gik godt.
Knus
Frieda

Kommentar
Fra : ockendon


Dato : 07-04-04 08:41

Hej Frieda, velkommen hjem



Kommentar
Fra : jysch


Dato : 07-04-04 08:48

Hej Frieda!

Det var dejligt for dig - nu må du tage det med ro og komme ovenpå igen.

Knus Jysch

Kommentar
Fra : jalagi


Dato : 07-04-04 10:14

Hej Frieda.Rart at høre du er hjemme igen og det gik godt.Glæder mig til at høre nærmere,jeg venter stadig på at få en dato for indgrebet.Mange hilsner Anette

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 07-04-04 14:00

Hjertelig velkommen hjem igen!!!
Det er forår og alting grønnes, sommeren er lige om hjørnet, ja livet er jo dejligt....tænk fremad og vær positiv!!!

God Påske og HELD OG LYKKE fremover!!!

KNUS
Palle Jensen

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 10-04-04 09:51

Kære Ockendon, Lillespir, Pallenoc, Jysch, Anette og Fleur
Så har jeg endelig energi til at give en rapport.
Først tak igen for jeres varme støtte.

Operationen gik efter omstændighederne godt. Men det var ikke underligt, at jeg havde ondt. Det lader til, at en ”normal” livmoder vejer ca 50 g (ka’ I forestille jer, at de står der og vejer den?) min vejede 250 g!!!
Jeg skal altid overdrive .
Så ud med livmoderen, den store myom og livmoderhalsen. Men jeg beholdt heldigvis æggestokkene.
Morsomt var det ikke de første dage. Men smertestillende midler og jysk stædighed fik mig da på benene (om end meget vaklende og lignende en 95-årig).
Tredjedagen (som efter en fødsel) måtte jeg have en enkelt sprøjte hormoner, da jeg tudede som et vandfald, men siden har jeg ingen hormoner taget.
Og nu er jeg som sagt hjemme igen.
Det gør ondt, ja, hvilket ikke er underligt, da jeg har et snit fra den ene hofte til den anden og indvendigt fra navlen og ned. Smertestillende dråber hjælper på det. Jeg klarer trapperne (som der er mange af i mit hus), men er ret frustreret over intet at kunne. I går tog det mig en halv time at tømme opvaskemaskinen, et glas af gangen.
I dag har en veninde lovet at prøve at købe bukser med elastik i livet for mig. Jeg ligner en, der er i 7 måned, og hævelsen kan ifølge lægen vare ved i op til 6 måneder.
Ellers lader 6 uger til at være det magiske tal. Ingen karbade, svømmebad eller sex!
Sex! Ikke ligefrem i mine tanker lige nu; hold dig væk fra min mave.
Vi morer os over det, min meget dejlige kæreste og jeg. I januar blev han akut opereret for en stor knude i skjoldbruskkirtlen (godartet, Gudskelov) og nu mig.
Vi gifter os her i maj og joker med, at vi i vores fremskredne aldre (50 og 42) vil kunne få en ”rigtig” bryllupsnat. Der har ikke været meget sex på programmet de sidste mange måneder.
Nu må jeg have tålmodighed (ikke ligefrem en af mine dyder), men ja det er forår, det er veloverstået, og livet tegner lyst igen.
Anette vil du gerne ”snakke” detaljer evt. på et senere tidspunkt, melder du dig, ikke!
Jeg tror, jeg holder spørgsmålet åbent et stykke tid endnu. Det er jo ikke et spørgsmål om point, men om at finde støtte og oplysninger.
Tak igen
Gitte


Kommentar
Fra : jalagi


Dato : 10-04-04 10:18

Hej Frieda/Gitte.Tak for din ´rapport´, dejligt at høre hvordan det går dig.Jeg tror jeg slipper´billiger´end dig ,da lægen vil fjerne min livmoder nede fra,så jeg slipper da for at skulle skæres op.Jeg har selvfølgelig nogle spørgsmål der trænger sig på og syntes det er fint at du stiller dig til rådighed det skal du ha´tak for.Lige nu er mit spørgsmål rygmarvsbedøvelse eller narkose,jeg heller mest til narkose.Hvad fik du? Og hvis du fik narkose,blev du så syg af det (opkast/svimmelhed osv.)Jeg har aldrig været i narkose og er lidt nervøs for det men rygmarvsbedøvelse tør jeg heller ikke,da min mor har prøvet det og fik nogen lammelse ved halebenet.(det er selvfølgelig mange år siden og min mor er forlængst død men alligevel) ,nok for denne gang(skal i sommerhus) ønsker dig forsat GOD BEDRING :) Hilsen Anette

Kommentar
Fra : fleur2


Dato : 11-04-04 12:09

Hej allesammen.

Det er virkelig rart at der er nogen der vil dele deres erfaringer med at få fjernet livmoderen.Der er tusind tanker der flyver gennem hovedet på en når man får at vide at man skal skæres op og have fjernet en del af en selv.
Ja jeg har virkelig mange tanker i hovedet og er meget glad for at læse her hvad I andre oplever i den forbindelse.
Jeg venter på indkaldelse og regner med at det kun er min livmoder der skal fjernes.
Til Anette , jeg kan godt forstå din tvivl omkring narkose eller rygmarvsbedøvelse. Det er lidt en underlig tanke at skulle i narkose, man er bare helt væk og kan ikke gøre noget. Jeg har prøvet begge dele ved mine to fødsler som begge endte med kejsersnit. Jeg foretrækker klart narkose, men det er nok en temperementssag. Rygmarvsbedøvelsen virkede ikke på mig og det var ikke sjovt. Men vi er jo alle så forskellige og jeg kender nogen som har prøvet rygmarvsbedøvelse til stor tilfredsstillelse, da tanken om narkose for dem var helt forfærdelig. Jeg har nogle gange kastet op efter narkose, men jeg fik sidste år at vide da jeg fik brændt slimhinden i livmoderen væk, at det var et spørgsmål om hvor meget og hvor længe man skulle være i narkose, og hvor " ren " ilt og narkose der bruges. Jeg forstod at ved små indgreb brugte man noget dyrere og mere rent produkt. Jeg var slet ikke syg og dårlig sidste gang.
Held og lykke til dig.
Hilsen Lisa

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 11-04-04 12:40

Lisa og Anette
Har I lyst/behov til at skrive/spørge mere privat, kan I skrive til mig på min "ikke-private" e-mail: macguffin11@hotmail.com, så kan jeg give jer min "private" e-mail der.
Skriv livmoder etc. i overskriften, da der kommer så meget junk på hotmail, som jeg af virus-grunde aldrig åbner.
Jeg var i fuldnarkose. Jeg var skrækslagen ved tanken om en rygmarvsbedøvelse. Havde bestemt ikke lyst til at "overvære" operationen. Ville bare sove og vågne op, når alt var overstået.
Jeg havde meget få bi-virkninger, selvom jeg var "under" i over to timer. Sov det meste af tiden resten af dagen, men det var bare godt. Havde lidt kvalme i nogle dage ind imellem, men det var virkelig intet problem.
For 4 år siden måtte jeg desværre også igennem en meget stor øreoperation. Fuld narkose i 4 timer. Havde det forfærdeligt bagefter, men ikke på grund af narkosen.
Blev for flere år siden opereret hjemme i Danmark, hvor jeg var forfærdelig syg bagefter, men det var æter, som man jo heldigvis helt er gået fra.

Kommentar
Fra : jalagi


Dato : 25-04-04 16:05

Hej Fleur2/Lisa Ja så har jeg fået en dato for fjernelse af min livmoder nemlig sidst i maj i Esbjerg.Hvad med dig har du fået en dato?Hilsen Anette

Kommentar
Fra : fleur2


Dato : 25-04-04 17:49

Hej jalagi

Ja jeg har også fået en dato i starten af juni. Jeg ved ikke om jeg glæder mig, men det bliver rart at få det overstået.

Hilsen Lisa

Kommentar
Fra : jalagi


Dato : 25-04-04 19:15

Hej fleur2.
Ja det er sådan med blandede følelser datoen nærmer sig, men som du siger bliver det rart at få det overstået.Jeg har fået at vide til forundersøgelsen at jeg skal regne med at være sygemeldt i mindst 6 uger.Når jeg læser på div.sider om sundhed står det 4 uger.Hvad har du fået at vide?Det har jo nok at gøre med hvad ens arbejde bestå i.(jeg passer børn).Har du hørt fra Freida?jeg har skrevet til hende på den adr.hun opgav,men der kan jo være flere årsager til at hun ikke har svaret.(forhåbentlig har hun det godt).Hilsen Anette

Kommentar
Fra : fleur2


Dato : 25-04-04 19:26


Hej Anette.

Jeg har ikke hørt fra Freida, men jeg har heller ikke skrevet til hende. Det fylder nok også meget indtil man har fået det overstået og så må man bare videre. Håber også at hun er ok.

M.h.t sygemelding efter indgrebet har jeg ikke fået noget at vide, men div. steder står der vist 4-6 uger. Jeg er helt sikker på at du skal passe på ikke at starte for tidligt hvis du passer børn, du må i alletilfælde ikke løfte i de første seks uger. Jeg tror der står i den vejledning jeg har fået at man max må løfte 5 kilo.

Men hvis man har stillesiddende arbejde kan man vel gå igang når man føler sig frisk.

Jeg må indrømme at jeg ikke har spurgt.
Jeg tror bare jeg er temmelig paralyseret af situationen, så nogle enkelte spørgsmål har trængt sig mere på end andre.

Hilsen Lisa

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 25-04-04 19:33

Hej Anette

Undskyld, men jeg går ikke ind på min hotmailadresse hver dag. Jeg svarer dig gennem min "daglige" mailadresse.
Det er nu netop 1 måned, siden jeg blev opereret.
Og jeg har fået det meget bedre de sidste 4-5 dage. Dvs. ingen smertestillende medicin, som jeg ellers må indrømme var mit faste holdepunkt de første uger.

Ja, I skal forvente at være sygemeldte i 4-6 uger.
Som nævnt har jeg det meget bedre nu, men jeg bliver hurtigt træt og kan/må stadig ikke løfte ret tunge ting (dvs. ingen børn!)
6 uger lader til at være tidsrummet, som jeg nævner foroven:
ikke løfte noget tungt (husk I vil have et langt ar udvendigt og en ar indvendigt, der skal hele)
ingen karbad
intet svømmebad
ingen sex
p.g.a. risiko for betændelse.
I skal også til efterkontrol 6 uger efter.

Jeg svarer gerne på specifikke spørgsmål.

Kærligst
Gitte


Kommentar
Fra : frieda


Dato : 04-05-04 06:30

Sidste gode nyt.
Var til kontrol i går. Alt var fint. Men må dog vente endnu 2 uger, før sex kan afprøves! Jeg skal giftes 15. maj!
Jeg har det virkelig også meget bedre. Var ude at cykle en kortere tur i går (før gynækolog-besøget).
Jeg har også bemærket, at jeg generelt føler mig bedre tilpas. F.eks havde jeg hele det sidste år store problemer med mine tynd- og tyktarme; smerter og som oftest diareé. Det er helt væk nu, sikkert fordi min enormt store myom og livmoder pressede på tarmene og andre organer.
Må stadig passe lidt på, men glæder mig til at køre hjem til Danmark på mandag og som nævnt blive gift i Ebeltoft den 15.
Den 14. er rådhuset lukket; alle skal se prinse-bryllup. Sender min kommende mand på sightseeing og sætter mig foran skærmen.

varme hilsner
Gitte

Kommentar
Fra : fleur2


Dato : 28-05-04 21:01

Hej Gitte

Håber du stadig har det godt og at dit bryllup var super. Og til dig Annette, du er nok inde nu håber alt er gået godt og at du snart er frisk igen. Vil gerne høre fra dig når det er overstået.

Min tur kommer jo i næste uge, jeg glæder mig bare så meget til at få det overstået.
Vi skrives ved.
Lisa

Kommentar
Fra : jalagi


Dato : 30-05-04 14:32

Hej Gitte Jeg er lige kommet hjem.Blev opereret i fredags,har det virkeligt fint.Problemet med mig er at jeg ikke kan tåle morfin og morfinlignende stoffer så jeg kastede op i 10 timer og det var træls ellers ingen gener.Der var lidt tvivl om jeg måtte komme hjem idag p.g. feber men jeg tror det en begyndende óndt´i halsen.Du må tro mig når jeg siger at det ikke er noget, jeg føler ingen smerter overhoved,derfor var det også træls at jeg sådan kastede op,men nu er det fortid og solen skinner det er da skønt.Hilsen Anette p.s. pøj pøj til dig hører gerne fra dig når det er overstået og har du spørgsmål så bare skriv.Forsat god pinse.

Kommentar
Fra : jysch


Dato : 30-05-04 15:28

Hej Jalagi!

Jeg har det som dig og kan heller ikke tåle morfin, men jeg pointerer, overfor alle de læger jeg kommer i forbindelse med når jeg er på hospitalet, at de skal blande noget mod kvalme i sprøjterne.

Jeg fik også feber efter operationen, så det er nok meget normalt at kroppen reagerer på den måde.

Jeg håber at det stadig går godt for dig og jer andre som har fået foretaget indgrebet.

God pinse til jer alle, hilsen Jysch

Kommentar
Fra : jalagi


Dato : 30-05-04 16:30

Hej Jysch.Tak for oplysningen det vil jeg huske hvis det skulle blive aktuelt,Jeg skulle måske også lige fortælle at min livmoder blev fjernet vaginalt så jeg er jo sluppet for at blive skåret op,måske derfor ,det gik så smertefrit.Hilsen Anette

Kommentar
Fra : fleur2


Dato : 30-05-04 17:04


Hej igen
Godt at høre at du er vel hjemme og at det trods alt gik godt. Jeg plejer også at få ustyrlig kvalme også af narkosen.
Ville godt nok ønske at det var overstået!!!!!!!!!!!!
Hvor længe var du indlagt????

Ja men vi må jo kunne danne en klub for livmoderløse kvinder!!!!!! Ha ha.........
Jeg skriver når det er overstået.
Fortsat god pinse og god " bedring ".

Lisa

Kommentar
Fra : jysch


Dato : 30-05-04 17:05

Hej Jalagi!

Det undrede mig også noget at du skrev at du ikke havde smerter. Det er da rart hvis og når det kan klares på den måde det er jo nemmere og så undgår man jo også aret - jeg var desværre ikke så heldig dengang jeg fik det ordnet - har et kæmpear fra navlen og ned - det er blevet skåret op 4 gange, så det er slet ikke kønt.

Mvh. Jysch

Kommentar
Fra : jalagi


Dato : 30-05-04 20:02

hej Fleur2.Jeg blev indlagt torsdag morgen,dagen gik med undersøgelse,blodprøve,hjertediagram og snak med narkoselægen,så fik jeg lov til at tage hjem nogle timer hvis jeg havde lyst og så komme tilbage kl.22.Fredag morgen kl 8 talte jeg med lægen der skulle operere og kl 8,40 sagde narkosesygeplejersken at nu fik jeg noget så jeg sov.Det næste jeg husker er at kl viste 10,45 og en sygeplejerske spurgte om jeg havde smerter og jeg kunne mærke ganske lidt,så gav hun mig en sprøjte og lidt efter nok en og igen en og så var jeg faktisk helt vågen og blev kørt op på afdelingen.Sov så et par timer så besøg af familien og så begyndte 10 timers bræk tur.Lørdag startede med at få kateteret taget ud (det gjorde ikke ondt)derefter en kæmpe tampon taget ud,så kvalme igen ,det fik jeg en stikpille for og det hjalp,så lidt mad og op at gå og jeg gik og gik for de sagde at det satte gang i maven og det passede.Det var det.Har fået smertestillende hele tiden som forebyggende(det siger de er bedst)og jeg retter mig helt efter fagkundskaben men jeg har ikke ondt men ved at få ondt i halsen det tror jeg kommer af alt det brækkerri (jeg svedte helt vildt og derefter frøs jeg)det var hele min beretning håber dette hjælper dig lidt.Hilsen Anette

Kommentar
Fra : jalagi


Dato : 30-05-04 20:06

Hej Jysch.det er da helt klart at jeg er sluppet nemmere end dig når jeg ikke er skåret op.Engang imellem har man jo lov til at være heldig:) Hilsen Anette

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste