/ Forside/ Teknologi / Operativsystemer / MS Windows / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS Windows
#NavnPoint
Klaudi 75853
o.v.n. 67550
refi 58409
tedd 45557
Manse9933 45149
molokyle 40687
miritdk 38357
briani 27239
BjarneD 26414
10  pallebhan.. 24310
Er virus så farlig
Fra : otello45
Vist : 427 gange
100 point
Dato : 22-02-04 10:14

Hejsa

OPLYSNING OMKRING VIRUS!!................
Nu hører jeg næsten daglig omkring ny virus, her på kandu. Er reglen ikke omkring mail/virus at man ikke åbner breve/filer man ikke ved hvor kommer fra/har kendskab til.

Men hvis man så en dag får en mail/fil som indholder virus, eller skaden er sket?

1.Hvad gør man så?
2.Hvordan kommer virus ind på ens computer? (Er det ikke ved at åbne vedhæftet filer....eller hvordan kommer de ind???)
3.Hvis man sletter mailen, slettes virusen så også....eller???
4.Hvad er de skrevne regler når man som ny, surfer på nette? Er der noget man skal passe på?
5.Hvordan blokere man mail, man ikke ønsker ....?? (Spam, Virus, IP: adresser m.m.)
6.Er det nok f.eks at installeret "Norton 2004+opdatering" Er man så sikret nok i hovede og røv.....eller skal man også??
7.Kan man gører sin computer usynlig på nette, så man slipper for virus/Trojan Horse? (IP: adresse)
8.Er der f.eks også virus i Spyware, som mange også spørger til?
9. m.m.????
10........????

Det er bare nogen at de spørgsmål jeg er intresseret i. - Jeg mangler ikke oplysninger her på kandu, at der er nye virus i omløb.... Hvis man så vil oplyser omkring ny virus, så må man også godt uddybe/oplyse, hvordan man slipper af med den igen? Jeg mangler mere oplysninger, hvordan jeg som bruger af nette, sikkere mig bedst muligt.

Otello

 
 
Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-02-04 10:27

Det var en da ordentlig bunke spørgsmål du har fået samlet der

Spørgsmål 4 besvares bedst her : http://1984.dk

..og spørgmål 8 her : http//:spywarefri.dk

Mht. spørgsmål 2 er der flere muligheder, men for at få virus kræves der at programmet der indeholder viraen afvikles på din computer. Det kan være en *.exe, *.scr eller *.pif fil. Dvs. virus kan komme fra downloadede programmer, via vedhæftede filer i e-mail, autorun af CD-ROM og BOOT devices (Diskette, CD-ROM)

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-02-04 10:29

Hov der smuttede et link : http://spywarefri.dk (..men det kender du sikkert, hvis du har fulgt med her på kandu.dk )

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : refi


Dato : 22-02-04 12:57

1. Sletter den
2. Jo
3. Nej - kun hvis man sletter mailen uden at åbne vedhæftede fil.
4. Ja - Fingrene fra alle xxx-sider (porno o.lign.)
5. Ved hjælp af små programmer (nogle er indbygget i mailprogrammer)
6. Ja (norton har dog vist sig at give andre problemer)
7. Ja (om det virker 100% - Tja)
8. Nej (det er mest reklamer)
9. ?
10. ?

Med hensyn til at slippe af med virus, kan normalt kun laves henvisninger (der er ikke to der er ens)

Nu er du godt på vej til at forblive virusfri.

Kommentar
Fra : hamish


Dato : 22-02-04 13:16

Hej Otello.

Ja der er nok at tænke på.

M.h.t.
-1: Først og fremmest skal du naturligvis have et virusprogram. Norton Internet Security er efter min mening, ( og når den ellers ikke konflikter med Windows...) et godt program til formålet. Men der er mange andre gode programmer, også nogle gratis af slagsen, f.eks. AVG ( http://www.grisoft.com/us/us_dwnl_free.php ). Endvidere mange der kan downloades, installeres og så prøves i en kortere eller længere periode (typisk 30-90 dage). Der findes bl.a. mange muligheder her: http://www.kriminalitet.dk/vira.html. På siden (www.kriminalitet.dk) findes også svar på mange af dine spørgsmål, ligesom der er direkte links til f.eks. graits firewalls m.m.
Har du endnu ikke noget virus program, og mistanke om virus på maskinen, så ville jeg foretage en online skanning. Det kan bl.a. gøres via kriminalitet.dk, hvor du vælger online virus scan. Du skal dog være online mens den skanner, så det er en fordel med ADSL el. lign., men ingen betingelse. Når du så ved om der er , og i givet fald hvilken, virus på din maskine, skal du have den fjernet. Til det ville jeg f.eks. bruge Symantec (dem der laver Norton), der normalt har gratis specialiserede scannere/removal tools, til download. Altså en mini skanner, der er målrettet mod en enkelt type virus/trojaner, og som oftest også er i stand til at fjerne virus´en. Du kan finde disse programmer her: http://securityresponse.symantec.com/avcenter/tools.list.html
Du kan også springe den over og installere et virus program, der så (måske....) kan klare jobbet. ...Måske....fordi man skal være opmærksom på, at nogle vira er i stand til at sætte anti-virus progammer ud af kraft/hindre installationen, hvilket så gør den mulighed uanvendelig. Efter alt dette skulle du gerne være af med din virus. Og er det ikke allerede gjort, installerer du nu et virus program som nævnt ovenfor. Husk i den forbindelse, at det skal opdateres jævnligt (slå den automatiske funktion til, såfremt programmet har en sådan) for at virke efter hensigten. Og inden jeg glemmer det: Hvis du har haft virus, hvad gjorde den så? Læs hvordan den fungerer, hvilken skade den laver (evt. igen på Symantecs hjemmeside (virus encyclopedia)) og reager derefter (skift kode til netbank, mail programmer m.v. hvis det er nødvendigt.) Og endelig kan jeg i det hele taget anbefale siden www.kriminalitet.dk. Der er mange ting at blive klog på.

-2: er så glimrende besvaret af MOLOKYLE

-3: Ja og nej. Hvis mailen og dermed virus er slettet kan du ikke aktivere virus længere. Dermed er den væk. Men er virus først aktiveret, så hjælper det ikke at slette mailen. Endvidere skal du være opmærksom på, at ting der slettets, ikke slettes fra harddisken. Når du sletter noget fjerner du blot henvisningen til filen. D.v.s. filen ligger stadig på disken indtil den skrives over eller slettes helt med særligt program, f.eks. Eraser der bl.a. kan hentes her: http://www.heidi.ie/eraser/download.php

-4: Igen: MOLOKYLE har været der Men der er i det hele taget mange gode sider om sikkerhed på nettet. Bl.a. den tidligere nævnte www.kriminalitet.dk.

-5: Ved jeg for lidt om til at forsøge at rådgive nogen.

-6: Nu vover vi os ud i noget næsten religiøst har jeg opdaget. Jeg vover alligevel en arm: Personligt vil jeg sige ja, så længe du også bruger hovedet. Med andre ord: NIS er et godt program, men hvis man vil have virus kan selv det bedste program ikke hjælpe Men det er min erfaring, i al ydmyghed, at man næsten skal ville det for at få virus med Norton installeret. Noget andet er så om det lige skal være Norton (det er den religiøse del af det.....). Nogen forbander det langt væk, og andre elsker det. Symantec er (sidst jeg læste) verdens største på området, og det er de jo ikke blevet af at levere noget lo.. Men omvendt: Norton kræver mange resourcer af maskinen, er dyrt i anskaffelse og endelig kan mange af Nortons funktioner findes gratis i andre programmer (f.eks. AVG kombineret med en god firewall som f.eks. Zonealarm (www.zonelabs.com). I høj grad et religions spørgsmål.

-7: Du kan gøre dig usynlig på nettet ved f.eks. at bruge Anonymizer (www.anonymizer.com) eller lign. programmer. Det er programmer/tjenester man abonnerer på og mig bekendt findes der ingen gratis af slagsen (ikke der kan skjule din IP adresse i hvert fald). Anonymizer fungerer ved, at din pc opretter forbindelse til en stor server, hvorigennem du så søger på nettet. En IP sporing fra den hjemmeside du besøger, vil så kun vise frem til Anonymizers server, hvorved din IP adresser forbliver skjult. Om det så stopper trojanere/virus er en anden sag. Det afhænger jo bl.a. af, hvorvidt firmaet der udbyder tjenesten, har installeret skannere eller har overladt det til den enkelte bruger.

-8: MOLOKYLE

Der er givetvis mange der har meninger om hvilken virus skanner, firewall m.m. der er bedst, og der kan jeg kun anbefale at lytte til andres erfaringer og så prøve dig frem. Stedet her er et rigtig godt sted at stille supplerende spørgsmål. Det myldrer med folk der gerne vil hjælpe, hvilket vi er mange der har benyttet os af gennem tiden Og ellers er der masser af stof rundt omkring på nettet. Vær lidt kritisk med sider der ejes af software producenter. I hvert fald når de anbefaler/omtaler produkter af en type de selv producerer. Der er mange producenter om budet, og metoderne er ikke altid lige fine.

Og lige til sidst: Den bedste virusscanner sidder mellem ørerne. Åben aldrig noget du ikke ved hvor kommer fra eller som du ikke har bedt om, med mindre det først er skannet. Og vær opmærksom på, at visse vira/mass mailers selv påfører en afsenderadresse fra den afsendende computers adressekartotek. M.a.o: Mailen kan se legitim ud, f.eks. komme fra en god ven eller familiemedlem, med en afsenderadresse du kender, men stadig være inficeret. Er du i tvivl så spørg afsenderen inden du åbner.

God fornøjelse

Med venlig hilsen Hamish.

Kommentar
Fra : hamish


Dato : 22-02-04 13:21

... Og der skulle stå www.kriminalitet.dk Der smuttede et K enkelte steder...

Kommentar
Fra : hamish


Dato : 22-02-04 13:24

og så glemte jeg i øvrigt lige at nævne en glimrende lille spyware-fjerner: AdAware. Kan hentes i en gratis udgave her:
http://download.com.com/3000-2094-10045910.html?legacy=cnet

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 11-07-04 18:24

otello45 -> Synes du ikke du skylder de der har prøvet at hjælpe dig en kommentar ?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-10-04 20:03

Åbenbart synnes du ikke det

</FJOLS>

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177425
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407916
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste