/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Foder
Fra : AnnNielsen
Vist : 1688 gange
10 point
Dato : 12-02-04 23:36

Jeg har fundet ud af via opdrætteren til min hvalp at racen bedst kan tåle Royal Canin. Han virker ikke så begejstret for smagen, og kaster sig ikke ligefrem over det, som han gjorde med Hill's (men der begyndte han at fælde og klø sig meget). Nu ved jeg godt at han nok skal spise når han er sulten, men det er trods alt en hvalp, der gerne skulle have noget at gro for osv. osv. Man er vel altid lidt bekymret for de små ;) Men kan man evt. få noget til at dryppe på maden, så det smager af noget han måske hellere vil have?

Er der nogle her der kender til at tørre sine egne frugter? Min lille Gizmo er fuldstændig vild med frugt, især banan. Og det kunne jeg jo blande i hans foder, men det er jo knap så lækkert med "rå" banen, der ligger måske en dags tid før at det bliver spist!


 
 
Kommentar
Fra : basenji.dk


Dato : 12-02-04 23:43

Hej med dig,

Du kunne også overveje en for hunden mere naturlig diæt som fx. B.A.R.F. (Bones and Raw Food). Der er en grund til at mange hunde udvikler allergier overfor diverse tørfoder produkter.

Jeg vil ikke gå i detaljer her, men du kan læse både om BARF og om hvorfor tørfoder kan være problematisk her: http://www.basenji.dk/fodring.htm og så findes der en mailingliste hvor man kan spørge alle om alt og læse alle andres erfaringer med at fodre med BARF:

http://groups.yahoo.com/group/barfdanmark/

Jeg får ikke mails herfra så har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig privat. Man mailadresse findes på www.basenji.dk

Smil fra
Stine



Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 12-02-04 23:51

Altså jeg har også haft hunde og de har altid fået en blanding af forskelligt tørfoder og rester fra aftensmad en bakke leverposteg og et ben fra slagteren engang imellem osv og de har ski da aldrig fejlet noget af betydning Jeg tror tit at en del af de sygdomme der er i omløb på husdyr tit opstår pga ensformig mad og tænker det er godt det ikke er mig der feks altid får det samme dag ud og dag ind og så er det faktisk også en hunds natur og faste engang imellem Mvh Sune

Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 13-02-04 00:05

Hej AnnNielsen

hvad er det for en race der er tale om.
Jeg stiller mig lidt tvivlende overfor at en hunderace bedst tåler en type foder, men....
det kan jo være at du har endten en retriever eller en chæfer som skal fodres med den nye roal canin specialfoder til netop de racer.
der erdog flere andre alternativer. også selv om det er en af de to racer.
Jeg er selv gået over til at fodre med et foder der hedder Magnuson. Det kan min kræsne tæve meget godt lide.
Men der er så mange forskellige typer af tørfoder på markedet, så det er nærmest en ren jungle.
Måske skulle du igen spørge opdrætteren om det optimale protein, vitamin og mineralindhold i foder. Så har du lidt at gå efter hvis du har lyst til at prøve andre mærker.
Protein, vitamin, mineralindholdet er temmeligt vigtigt for de rigtige opvækstbetingelser - jeg er selv kommet galt afsted med min hvalp, der voksede for hurtigt. Hvor ville jeg dog ønske at det var ham der ikke spiste så meget.
Og jo, du kan få noget til atdryppe over foder så det bliver lidt mere lækket. I de fleste velasorterede dyrehandler har de blandt andet lakseolie. - men spiser du selv af og til tun på dåse, så dryp lidt af olien fra dåsen over foderet, så glider det nok hurtigt ned. I øvrigt er ideen med BARF fodring slet ikke så tosset, hvis du vel og mærke har tiden og locationen til det.
vh
dorthe, nica og chicko (goldier)

Kommentar
Fra : bvh


Dato : 13-02-04 00:27

Jeg tror der er et hundeoprør i gang imod alt det tørfoder. De får paradentose og spisevægring. Jeg er glad for at jeg ikke er en hund. Tænk på at stå og snaske i opblødte eller knastørre piller, samtidig med at kunne lugte alle de gode ting resten af familien spiser....
Jeg har haft 6 hunde og kender problematikkerne. Spørger du dyrlægen, siger han hundefoderblanding og tilbyder i samme åndrdrag at sælge mig noget! I parentes bemærket har ingen af mine hunde nogensinde haft problemer med appetitten eller tænderne, for slet ikke at nævne knoglesætningen....
Næste argument for foderblandinger er at hundene har forandret sig. De kan slet ikke tåle almindeligt foder mere...
Men et eller andet sted forsvæver mig alligevel et billede af en lykkelig hund i gang med et rigtigt hundemåltid...

Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 13-02-04 07:27

Hej bvh

det er rigtigt at vi hos dyrlægen i nogen grad bliver inddoktrinerede til at købe tørfoder........fra dyrlægen.
Men... kan vi ikke godt blive enige om at når vi som hundeejere bevæger os væk fra tørkost anden færdiglavet mad til vores dyr, så er vi ofte i problemer alligevel. Det kan være rigtigt svært at sørge for at vore hunde får den rette mængde protein, fedt, vitamin, fiber og mineral sammensætning.
Dermed ska ldet også være sagt at det ofte kan være godt at lave en kombination af tørkost og andet.
Omring paredentose, så klares den da nemt hvis ellers hunde får nogle gode rå okserørknogler at tygge i. Det både forebygger og medvirker til at fjerne paredentose. Jeg har et tydeligt bevis på det hos min 6½ år gamle tæve. Hun har altid fået okserørknogler at tygge i og har tænder der er fine hvide og rene. Omkring hunde og alergi fra bla. tørfoder.
Det er en af grundende til at jeg har valgt at fodre med Magnuson foder, det er garanteret økologisk. Endda efter de meget skrappe svenske krav. Så jeg er ret sikker på at min hund ikke får alergi fra foder. I øvrigt er naturlig hundemad ikke altid lige lækkert. Ligesom al tørkost til hunde ikke altid er lige lækkert
vh
dorthe, nica og chicko

PS: er der nogen der kan vejlede med hvor meget protein, vitamin, fiber, fedt, mineral en arbejdende hund skal have for at ha' det godt og udvikle sig ?

Kommentar
Fra : AnnNielsen


Dato : 13-02-04 08:13

Hejsa.

Det er en chinese crested, powder puff hund. Det er en allergivenlig race, chinese crested kun med få totter hår, men jeg har en langhåret powder puff. Det har også en speciel pels, bla. kan allergikere tåle dem. De fælder ikke så meget, lidt ligesom os andre. Opdrætteren fortalte mig at hvis det var en såkaldt hårløs jeg havde, så ville den have haft knopper over det hele. Og man vil jo så gerne gøre det bedste for sin hvalp, så den vokser ordentlig op.


Med venlig hilsen

Ann

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 13-02-04 08:58

Hej Ann,
Du skal først og fremmest tænke på, at det er en hvalp. Dvs. du skal være 110% sikker på den får hvad den skal have i sin vækstperiode. Altså hedder det tørkost mens den vokser. Du kan ikke selv sammensætte et foder der er tilstrækkelig dækkende. Tilsæt også en sp. olie i tørfoderet og en C-vitaminpille 1 gang dagligt. Nu siger du vist ikke hvor gl. din hvalp er, men i starten lader jeg altid foderet blive blødt op i lidt vand før det serveres.
Ang. foder ville jeg servere et voksenfoder for at sænke proteinindholdet. Det er det, der giver skæl og kløe. Hvilken type, tja det er et lidt helligt område for nogle. Selv har jeg gennem årene erfaret, at det er meget individuelt hvad hunden fungerer bedst på.
Selv fodrer jeg med vidt forskelligt foder til de forskellige hunde, for de fungerer ikke alle optimalt på det samme.
Pga hundens alder bør du holde dig til et kvalitetsfoder, men forsøg dig lidt frem med hvad den kan lide og hvad der får den til at se pænest ud. Det er lidt svært her at sige giver den pæneste pels.
Hør ikke efter dyrlæger, hvad foder angår. De har sjældent forstand på det, og en forretning som skal køre. Umiddelbart ville jeg sige lyt til din opdrætter, men det kan være, netop din hund ikke fungerer bedst på det foreslåede.
Jeg ville nok starte med vand i fodret, og evt købe noget lakseolie og hælde lidt ovenpå. Det er der mange der er glade for. Det kan du få ved dyrehandleren.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 13-02-04 14:34

Uha, ja, det var en bette hund... Han bliver vel mæt bare han snuser til en hakkebøf. Jeg kan ikke engang foreslå dig at købe det foder, som jeg selv bruger, Olivers, -Sådan en 15 kilos sæk ville jo holde til resten af livet... Og den mindste pose hedder vist 5 kg.. -Men du kan da gå ind og kikke på deres hjemmeside. www.olivers.dk
Hos Olivers får man foderet bragt til døren, men det har jo nok heller ikke så stor betydning for jer... Men det er et godt kvalitetsfoder, med gode, rene råvarer og få tilsætningsstoffer.

Nå, men for at gøre tørfoderet mere lækkert kan du enten blande leverpostej eller lidt dåsemakrel i. Eller måske er det nok at blande lidt fiskeolie i, hvis han kan lide den smag. At han ikke gider at spise Royal Canin kan jo skyldes, at han fik det derhjemme hos "kennelmutter" og han godt kunne lide den nye smag hos dig..

En anden ting, du nok skal tænke på med så lille en hund, er at han næppe har så megen glæde af de der store saftige okserørknogler, som Dorthe og vi andre serverer for vores lidt større hunde... Så det kan være en god ide at vænne ham til at få børstet tænder jævnligt. -Jeg har børstet tænder på min goldenpige næsten daglig siden hun var 8 uger. Og det er jeg glad for i dag, for det har vist sig, at hun ikke er særlig god til at gnave kødben... Det hænger måske sammen med, at hun har et par tandfejl. Men det er ret svært at lære en voksen hund at finde sig i at få børstet tænder.



Kommentar
Fra : LA5


Dato : 13-02-04 16:23

For mig at se er tørfoder til hunde, det samme som junkfood til mennesker: Det er nemt og hurtigt, men det er absolut ikke specielt sundt. Jo mere fødevarer bliver forarbejdet inden de fortæres, jo ringere er indholdet.
Jeg ved godt at der i hundefoder bliver tilsat diverse vitaminer og mineraler. Det er jo netop for at kompensere for det manglende indhold af vitale stoffer, der er i foderet efter forarbejdningen.
Man skal selvfølgelig være bevidst om hvad hunden skal have, for at holde sig sund og rask. Her har jeg brugt dyrlæge www.dyrlaege-finn-smed.dk 's hjemmeside. Han går ind for naturlig kost!
Citat
En sund hund er en glad hund.

For at sikre sig en glad og sund hund er naturlig kost en vigtig start.

Naturkost består af:
1/3 kød - gerne kallun, begge dele råt.


1/3 brød - tørt brød, evt. kogt ris, havregryn eller lign.


1/3 rå grøntsager - kartofler, gulerødder og lign.

Disse tre dele skal være i rumfang - ikke i vægt. Skal rumfang forøges lidt, gives der flere grøntsager.

Vitaminer: 1 spiseskefuld SARATRAN eller 1 vitamintablet til mennesker, op til 30 kg hund / dagligt.

Mineraler: Organisk mineraltilskud (evt. Osforte eller tilsvarende). pr. 15 kg hund / dagligt.

Ekstra: Spormineraler (HorsePower eller Wolle's Wov).


Desuden siger han om tandbørstning:
Citat
Børst aldrig tænder på din hund eller kat. (Tandpasta skal i stedet være frugt og grønt, medens tandbørsten er et råt, ægte kødben).


Hans råd har jeg fulgt til min egen schæfertæve på 8 mdr. - Og hun har ingen problemer med spiseværing, ører, tænder, eksem, knogler, fedme osv...





Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 13-02-04 18:39

Velbekomme, lille powder puff hund. Nu står den på rå gulerødder, kallun og tørt brød. Naturligt foder... Hvor er det lige, jeg har hørt den før? Åh, jo: Barf foder... Men der må man vist ikke bruge brød og ris...

Nu er du jo en MEGET lille ulv, så det kan være svært at finde byttedyr, der har en naturlig størrelse for dig... Måske skulle mor tænke på at opdrætte daggamle kyllinger?

Nå spøg til side, -lige netop Finn smed er jo kendt for sine lidt anderledes og udokumenterede ideer. -Der er sikkert mange hunde, der lever godt og sundt efter hans forskrifter (og efter barf-forskrifter) men der er vist også mange, der lever sundt og godt af tørfoder.. Eller af madrester...

Så der er nok ikke så meget hjælp at hente nogen steder, -hvis du da ikke stoler på kennelmutter eller din dyrlæge...
Alle har jo deres egen lille kage at mele, deres egen lille overbevisning og tro. Du må prøve dig frem, og bruge din sunde fornuft.

Kommentar
Fra : k.j.k


Dato : 13-02-04 19:07

Hej Ann Nielsen

Hvis din opdrætter har fundet frem til at racen bedst tåler Royal Canin, så synes jeg ikke du foreløbig skal eksperimentere så meget. Fortsæt med det som opdrætteren har anbefalet. Opdrætteren kender racen bedst.
For at gøre smagen lidt bedre kan du prøve at hælde lidt varmt vand over foderet, det frigiver duftstofferne.

Oftest er det ejerne selv der gør hundene kræsne, fordi vi mennesker ser på mad som hygge, og ikke spiser for at leve.
Hvordan har du fundet ud af at den kunne lide banan? Ja, du gav den det, fordi det måske var hyggeligt - - -

Der skal ikke mange ekstra småting til for at en hund mister appetitten, og bliver fejlernæret. For en lille hund vil ca. 25 g. ost om dagen, dække 1/3 del af dens energibehov.

Mennesker lever for at spise - hunder spiser for at leve

Hilsen Karin

Kommentar
Fra : LA5


Dato : 13-02-04 19:16

Små hunderacer har også tænder og elsker råt kød. Man kan jo give dem hakket kød, hvis man ikke tror de kan tygge. Grøntsagerne skal under alle omstændighedder hakkes/blendes. Kødbenene skal være tilpasset hundens størrelse. Selvfølgelig skal en lille hvalp ikke have et stort oksekødben.
Hvordan mon de små pus får tygget sig igennem tørfoderet?


Kommentar
Fra : bvh


Dato : 13-02-04 19:22

En lille "powder puff hund". "Meget lille ulv", "egen lille kage", "egen lille overbevisning"!
Kære "lille" Birgitta, Sidste gang jeg så din argumentation bad en hundeejer om hjælp omkring "bide i ting når familien var i byen"
Dine svar gik ud på at "få snakket ud med hunden".
Hvis det ikke hjalp skulle han sterilisere den!
Direkte forespurgt om hvad du ville gøre for at lære din hund ikke at gå på bordet (eller bide i ting), svarede du at problemet ikke ekisterede "for det kunne din hund aldrig finde på at gøre mod sin veninde".
Der er heller ingen reel oplysning i det du skriver i din sidste kommentar (se ovenover) ikke andet end at nedgøring (Finn Smed m.m).
Gå dog efter bolden i stedet for manden. Kandu er et forum for diskussion og information.....(og selv den lille bitteste mening har en ret)


Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 13-02-04 19:30

enig

Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 13-02-04 19:33

AnnBirgit, jeg kom lige i tanke om.... min tæve havde lidt spisevægring en overgang.
Hun ville simpelthen kun spise når hun blev håndfodret, eller når hun følte at hun havde arbejdet for at få sin mad.
Måske kunne du fodre mens i leget. Lad hunden finde maden, lege sig til maden, træn gerne hunden til sit, dæk, rul rundt, give me five osv. samtidig med at du giver den dens mand som godbider/belønning.
bare en ide

vh
dorthe, nica og chicko

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 14-02-04 07:40

jeps det er det foder han får den beste rabat hos.???
nutro/dyrelægens
eukanuba/hills
royal canin

Kommentar
Fra : bvh


Dato : 14-02-04 08:06

itgrafen: Den sidste bemærkning: "Giver den dens mand som godbid/belønning", er det ikke lidt drastisk?? Spøg tilside, enig med dig i at knytte gode oplevelser til foderet og foder til oplevelsen....

Kommentar
Fra : AnnNielsen


Dato : 14-02-04 11:52

Hej alle sammen.

Tak for alle de gode råd. Min lille 2 kilos 17 uger gamle hanhvalp elsker frugt, så det får han også lidt af ligesom mig selv. Et æble om dagen holder lægen væk (hvis man altså kan ramme!). Narj pjat! Vi er gik over til Royal canin'en og han fælder ikke så meget mere. Klør sig det gør han, men det er der nok ikke noget at sige til med alt den pels! Igår havde han slet slet ikke rørt sin mad, så vi smed lidt leverpostej i, og guffe guf det hele blev spist op. Dejligt at se! Han får også sin mad i bla. aktiveringskuglen, det er jo så spændende når der kommer noget ud af den. Jeg tør ikke rigtigt gå over til råt kød osv. Det ville da kun være for at han skulle smage det, og så han prøvede noget andet end tørkost, men skålen med tørkost ville stå klar ved siden af. Kan man godt give ham hakket oksekød råt? Er der ikke bakterier i, når det ikke bliver varmet på den ene eller anden måde?

Hilsen

Gizmo og Ann

Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 14-02-04 12:00

Smiler til bvh
nej, jeg mener ikke at det er drastisk at give hunden foder som belønning for atbejde. Men jeg kan godt se at det er nemt for mig at have den holdning, da jeg har goden retriever der er jagttræning. Så foderbelønning jo nemt kan komme efter at have trænet aportering, søgnignger og andre spændende og energikrævende øvelser. Min hvalp skal holdes meget i ro efter operation, så han får foderbelønninger ved atfinde dem rundt omkring i stuen (gemt i krus, firkantet plastbæger med en bold i, gemt i tæppet, i gamle kødben ect.) Men mon ikke også at der er rig mulighed for at lave noget arbejde med en lillebitte ulv. De første foderbelønninger kan jo komme ved sit, dæk, vent, rulde rundt øverlser osv. Og så er det sjovt at bruge tid på sin hund - men det kræver tid.

vh
dorthe

Kommentar
Fra : bvh


Dato : 14-02-04 12:10

Til itgrafen, Jeg er bestemt helt enig med dig, synes blot din stavefejl var morsom ("dens mand som godbid/belønning"). Jeg arbejder selv på sammen måde. Skal vi eksempelvist træne spor (min tæve er knap 8 mdr. gammel) benytter jeg eks. madskålen som belønning for enden af sporet....

Kommentar
Fra : AnnNielsen


Dato : 14-02-04 12:13

Jow forresten så gemmer jeg også hans mad i huset i haven osv. Selv når vi går tur, så smider jeg lidt mad og så er det bare med at undersøge stedet med 100 km i timen. Herligt at se på! Dog gider han ikke altid med hans mad.

Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 14-02-04 14:03

griner højlydt, den stavefejl havde jeg ikke selv set.
nu går jeg med billedet af en lillebitte hund der er ved at indfange en mand for at spise ham
århhhhhhh, nej i tegnefilmsformat - jeg får ondt i maven
tak for den

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-02-04 14:42

bvh, hvis du endelig skal citere, hvad jeg har sagt i andre spørgsmål, så vær rar at citere korrekt. Men jeg forstår da tilfulde dine aggressioner imod mig, hvis det er DET, du har fået ud af mit tidligere indlæg. Det, du har fået ud af mit indlæg er da det rene vrøvl. Heldigvis læste den pågældende hundeejer jo lidt omhyggeligere, og endte med at acceptere lige netop mit svar...

Men mange hilsner til Gizmo og Ann.
Det var da godt, at I fandt ud af at putte lidt leverpostej på kennelmutters anbefalede tørfoder. Hvis ellers de andre powder-puffer i kennelen så pæne ud, så ved hun jo nok, hvad hun taler om. Har du ikke kontakt med kennelen mere? Da min Silke var hvalp, så ringede jeg da tit til kennelmutter, hvis der var noget, jeg havde problemer med eller trængte til råd om. Kennelen vil jo også meget gerne høre, hvordan det går med de søde små efter at de er rejst hjemmefra.

Angående råt kød, så har de fleste hunde (ulve) ikke så sarte maver som mennesker. De tåler i meget højere grad at spise gammelt kød. Mange hunde begraver jo ligefrem deres kødben, og graver det så op igen når kødtrevlerne er halvt opløste af råd og spylarver. Og selv om de så gnasker videre med kryb og det hele, så får de såmænd ikke mavepine af den grund.

Men igen: Hunde er forskellige. Du er nødt til at tage udgangspunkt i din egen hund, og kikke på, hvad HAN kan lide, og hvad HAN kan tåle. Hvis det var min lille ulv, så ville han nok få en lillebitte smule af hvad jeg selv spiser, -hakkebøf eller fisk, grøntsager, ris, brød eller hvadsomhelst. Men ikke mere end, at tørfoderet stadig var den væsentligste næringskilde.



Kommentar
Fra : bvh


Dato : 14-02-04 15:30

At et svar bliver accepteret siger ikke noget om kvaliteten. Jeg håber så inderligt for hunden, at den ikke pludselig vågner op en dag steriliseret og sat i bås som en lille bange hund på grund af en gang tilfældig "pusse nusse" vrøvl på kandu.
Normalt ville jeg aldrig betegne andre menneskers mening på den måde, men du sætter ligesom selv tonen. Det ville jo være langt mere givtigt at diskutere tingene objektiv uden sylespids, sarkastisk nedgøren fordi andre har en anden mening....


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-02-04 17:50

Tak i lige måde!


Kommentar
Fra : vildskud


Dato : 18-02-04 22:51

hmm... bvh, jeg synes du har det med at fordreje tingene en anelse. Jeg har også læst Birgittas omtalte svar, og kan slet, slet ikke forstå din vrede...
Birgitta svarer ydmygt og deler blot ud af sine erfaringer. Det må være den enkelte kandu-brugers ansvar, om man vil bruge folks råd eller ej.

Med mindre rådet er, at man banker på ruden, når hunden skal lære at være alene hjemme...

Og til Ann: jeg synes Birgitta har ret; prøv dig frem og find ud af hvad der passer til din hund. Personligt er jeg tilhænger af, at hunden får dækket sine behov for vitaminer, proteiner, fedtstoffer, calcium/fosfor-forhold etc. Hvordan man vil gøre det, er vel op til den enkelte...
Held og lykke
Vh. vildskud

Kommentar
Fra : bvh


Dato : 18-02-04 23:58

Jeg ved ikke hvor du får det der med vrede - og for den sags skyld ydmyghed fra, samt banke på vinduer, men bortset fra det, vildskud, ville jeg da tro, at hunden hellere så, at der blev banket på vinduerne, end at den blev steriliseret fordi den hyggede sig lidt med fars sko...

..og det er da så rigtigt, at man skal prøve sig frem, men jeg tror at spørgeren efterlyste nogle bud på hvordan.
Jeg synes også det er godt, at du er tilhænger af, at hunden får de stoffer den skal have...
mvh bvh


Kommentar
Fra : jannie73


Dato : 28-02-04 01:13

Du kan prøve at kontakte Brogaardenpå www.brogaarden-foder.d,k de har masser af forstand på foder til dyr og er ikke farvede af et mærke, men ellers har Dodson& Horrel et godt foder til din hund.
Jeg håber at det kan hjælpe.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177415
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste