|
|
 | Grundvand- hvor langt nede?
Fra :  exploit | Vist : 1610 gange
20 point
Dato : 21-01-04 12:57 |
|
Hey, hvor langt nede er grundvandet cirka, i en by... F.eks. Nykøbing Falster?
| |
 | Kommentar
Fra : CLAN  |
Dato : 21-01-04 13:00 |
| | |
| Accepteret svar
Fra : CLAN | 
Modtaget 30 point
Dato : 21-01-04 13:02 |
|
Ta' den her 
http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2003/87-7972-428-0/html/kap03.htm
Citat
3.2.3 Grundvandsspejlets niveau og strømningsretning
Det primære grundvandsspejl i området træffes ifølge Storstrøms amts basisdatakort ca. i kote +2 DNN.
Pejlerunder
Der er til dato udført 17 pejlerunder (inklusive pejlerunder ved eksamensprojekter) hvor der er observeret grundvandsstande i det primære grundvandsmagasin fra ca. +1,5 DNN til ca. +3,2 DNN, svarende til en variation i undersøgelsesperioden (godt 3 år) på 1,7 meter.
For at få et indtryk af grundvandets strømningsmønster er der i første omgang optegnet potentialekort af trykniveauet for hver pejlerunde. Potentialekortene er vedlagt som bilag C. Af disse optegnelser findes en tydelig indikation på en sydliggående grundvandsstrømning i retning af Radsted mose. Der er dog i flere omgange fundet målinger, der enkeltvis indikerer markante fald eller stigninger i trykniveauer. Eneste naturlige forklaring på sådanne enkeltstående fald eller stigninger i forskellige boringer fra gang til gang må være lokal oppumpning eller øget lokal nedsivning. Dette virker ikke rimeligt, da der hverken er fundet indikationer på oppumpning eller tilledning af vand til magasinet. Der er således noget der tyder på at afvigelser i trykniveau i enkelte boringer, i forhold til det generelle potentialebillede skyldes fejl af forskellig natur. I det følgende gennemgås kort processen for identifikation af disse fejl og hvorledes pejleresultaterne er korrigeret for disse fejl.
I /11/ er der foretaget en kritisk gennemgang af alle pejledata frem til maj 2000. Af denne gennemgang fremgår det, at det stort set er muligt at forklare samtlige afvigelser i pejledata. Efter korrektion for menneskelige fejl, ses i /11/ et meget ensartet forløb i trykniveauet i alle boringerne. Godt nok varierer trykniveauet generelt op til 1,5 meter i løbet af moniteringsperioden, men trykniveauet i boringerne følger hinanden pænt. Det er dog bemærkelsesværdigt at trykniveauet i boring F3 (den nordligste boring) generelt er markant højere end i de resterende boringer. Da afstanden mellem F3 og de nærmeste boringer ikke er større end afstanden mellem de øvrige boringer i området, findes der en trykniveaugradient, der er langt større end observeret i det øvrige område. En så markant ændring i gradienten kan forklares med, at grundvandsstrømmen skal passere et vertikalt lavpermeabelt lag, hvorved der sker et fald i trykniveauet. Mere sandsynligt synes dog tilstedeværelsen af flere grundvandsmagasiner, der afgrænses af et horisontalt lavpermeabelt lag. Eksistensen af flere magasiner underbygges også af, at der efter ombygningen af filtersætningen i boring PB1, fra ét langt filter til to mindre, observeres forskellige trykniveauer i den nedre og øvre filtresætning. Trykniveauet i det nedre filter er konsekvent fundet at ligge 10-12 cm højere end trykniveauet i det øvre filter.
Sammenholdes trykniveauet i det nedre filter, PB1 nedre, med trykniveauet i F3 findes en gradient af samme størrelse som for det øvrige område. Det virker derfor sandsynligt, at der findes et nedre grundvandsmagasin, hvori filtersætningen i F3 og PB1 nedre står, som er afskåret fra et øvre magasin med de øvrige filtersætninger. Udbredelsen af et nedre magasin kan dog ikke fastslås direkte ud fra boreprofilerne. Men overordnet er det i første omgang vurderet, at filtrene i boring F3 og PB1 ikke er i direkte hydraulisk kontakt med de øvrige boringsfiltre, hvorfor pejledata for F3 og PB1 nedre ikke er medtaget til optegning af potentialeforholdene.
Udover dette er der ved kritisk gennemgang af de oprindelige feltjournaler fra Steins Laboratorium fundet diverse indtastningsfejl mv. Endelig er der som tidligere rapporteret /7, 8/ sandsynligvis sket fejlagtige pejlinger ved de første pejlerunder som følge af anvendelse af dårligt funderede brøndkarme som pejlepunkter. I /11/ er disse fejl korrigeret, således at der er fremkommet et nyt pejledatasæt, der formodes at være mere realistiske. I bilag J er vist en tabel over afvigende pejlinger jf. /11/.
Konturplots af pejlerunderne i bilag C er optegnet på baggrund af de korrigerede pejledata. Der er dog ikke optegnet potentialekort for pejlerunderne den 4. november 1997 og den 10. september 1998, da det ikke var muligt at optegne realistiske potentialekort på baggrund af de udførte pejlinger. Hvor konturlinierne er usikre er de angivet med stiplet linie.
I figur 3.4 er vist to eksempler på, hvordan konturlinierne baseret på målinger foretaget den 16. maj 2000 kan optegnes. Her er pejledata nedskrevet ved de boringer, hvori de er målt. Efterfølgende er målingerne gennemset, og der er indlagt konturlinier, der sammenholder boringer med samme trykniveau. Da det er svært præcist at placere konturlinierne, uden at enkelte pejledata kommer uden for det ønskede niveau, baseres optegnelserne på overordnede vurderinger, hvor afvigelser af enkelte punkter accepteres. |
Søren
| |
 | Kommentar
Fra : 3773 |
Dato : 21-01-04 13:02 |
| | |
 | Kommentar
Fra : nilsg |
Dato : 21-01-04 13:09 |
|
Ring til kommunen / teknisk forvaltning .
Så får du noget for dine skattekroner.
/nilsg
| |
| Godkendelse af svar
Fra : exploit |
Dato : 21-01-04 13:10 |
| | |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|