/ Forside/ Teknologi / Netværk / TCP/IP / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
TCP/IP
#NavnPoint
Per.Frede.. 4668
BjarneD 4017
severino 2804
pallebhan.. 1680
EXTERMINA.. 1525
xou 1455
strarup 1430
Manse9933 1419
o.v.n. 1400
10  Fijala 1204
Linksys router med 2 PCer
Fra : bhermann
Vist : 492 gange
100 point
Dato : 10-01-04 21:14

Jeg har en TDC ADSL forbindelse med trådløs Linksys router. Jeg har 2 PCer koblet til routeren: en windows 2000 maskine som kører trådløst til routeren og en XP maskine som er forbundet direkte til routeren med kabel. Begge maskiner går problemløst på internettet hver for sig, og også på samme tid.
Nu vil jeg gerne kunne dele nogle filer på de to maskiner og har brug for noget hjælp. De 2 maskiner har IP adresserne 192.168.1.0 og 192.168.1.107 og routeren har 192.168.1.1.
Skal der sættes noget op i routeren for at gøre de to maskiner synlige for hinanden? Hvordan konfigurer man de to maskiner, så de bliver synlige for hinanden? Kan man begrænse adgangen til nogle bestemt foldere? På samme tid vil jeg gerne sikre, at man ikke fra internet siden kan se noget, hvordan klares det?
Jeg er nybegynder, så det hele skal skæres rimeligt ud i pap.

På forhånd tak,
Brian

 
 
Kommentar
Fra : srhansen


Dato : 10-01-04 21:23

Hej Brian

Jeg kan ikke give dig den komplette løsning, men jeg kan hjælpe dig et godt stykke hen ad vejen.

Ingen på Wansiden (internettet) kan se de to maskiner. Det sørger routerens NAT og firewall for (medmindre du selv har fortalt nogen ip-adressen på maskinerne).
Der skal ikke sættes mere op i routeren. Den interne switch klarer sagerne. Dit problem ligger udelukkende i opsætningen af de to maskiner og her står jeg af
Jeg har selv en XP maskine og en win 95 maskine kørende på en linksysrouter og jeg kan sagtens dele filerne på win 95 maskinen med XP maskinen, men ikke omvendt. Mit behov er ikke så stort det generer mig, men jeg er sikker på at der er en herinde der kan hjælpe dig det sidste stykke vej.

mvh srhansen

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 10-01-04 21:45

Prøv at kigge lidt her:
http://www.s-p.dk/Netvaeksopsaetning/netvaerksopsaetning.htm
Du skal have lavet et "hjemmenetværk" hvor man laver identifikation og deling. Læs om det på linket.


Hilsen
Bjarne

Kommentar
Fra : dk


Dato : 10-01-04 21:50

Hejsa
den pc som har ip 192.168.1.0 skal du ændre til en anden over 192.168.1.1
(f.eks 192.168.1.106)
de mapper som den anden pc skal have adgang til skal du dele, elles kan de ikke ses
på netværket.
når du deler en mappe så skal du bare følge de nguide som kommer frem

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 10-01-04 23:03

Måske er det den faste og trådløse der konflikter? Men du kan jo osse prøve at oprette en netværksdiskkette under XP under netværksforbindelser under Start >> og gå ind under Konfigurer et hjemme eller et mindre kontorhjemmeværk! ¨Så starter der en netværksguide!

Kommentar
Fra : technet


Dato : 11-01-04 00:14

der SKAL du bruge protocolen NWlink IPX/spx
istedetfor tcp/ip ( også kaldet tcpipen)

så er der ingen der kan se dig online da NWlink IPX/spx kun virker på intern netwærk

Kommentar
Fra : danlampe123


Dato : 11-01-04 08:35

Hej Bhermann

Så vidt jeg kan se er IP/ adresserne i orden, men der mangler protokolerne.
Følgende protokoler skal indstaleres.
1: IPX/SPX
2: Netbeui
Gå i kontrolpanel, derefter Netværk, derefter protokol.
Hilsen Dan.

Kommentar
Fra : srhansen


Dato : 11-01-04 10:06

technet

Hvorfor skal han bruge ipx/spx ? Nat'en gør ham usynlig for omverdenen ?

mvh srhansen

Kommentar
Fra : technet


Dato : 11-01-04 13:34

srhansen>> nej det er ikke 100% sikker fordi det er der også exploits for
bare man får fat på hoved serveren



Kommentar
Fra : srhansen


Dato : 11-01-04 13:49

technet>> enig, men det gælder vel som altid om at holde sin IP for sig selv og routeren vil kunne hackes uanset hvilken protokol der kører på lan siden.

Kommentar
Fra : danlampe123


Dato : 11-01-04 13:58

Hej technet jeg bruger det, og ikke nat ved mig ???????????????
Det er for øvrigt Windows 98 me anden udgave og der "skal" du bruge protokollen IPX/SPX for at aktivere Netbeui.
Hilsen Dan.


Kommentar
Fra : danlampe123


Dato : 11-01-04 14:11

Hej bhermann

Du skal også bruge udskriftdeling til Microsoft-netværk.
Gå ind i kontrolpanel.
Klik på netværk
tilføj fil-og udskriftdeling til Microsoft netværk.
Derefter skal du gå til.
Denne computer
Højreklik på Egenskaber
Tryk på fanebladet Deling
Sæt punktum i del som f.eks. Dokumenter.
Hilsen Dan.

Kommentar
Fra : danlampe123


Dato : 11-01-04 14:16

Hej bhermann

Prøv også Bjarne Duelund's Hjemmeside om netværk.
http://www.danbbs.dk/~duelund/pcinfo/ics/index.htm

Kommentar
Fra : FrostEyes


Dato : 12-01-04 00:16

Der er absolut ingen grund til at installere andre protokoller end TCP/IP, når du kører W2K og XP, og bruger en 192.168.X.X løsning.

Hvad TCP/IP protokollen angår, så har man jo indført det man kalder private IP-adresser for længe siden. Egentlig var grunden til indførslen at man ønskede at gøre administrationen af IP-adresser enklere, og for at nedsætte routing tabellernes størrelse.

De private adresser kan ikke ses af andre PC’er på Internettet, men kun af andre PC’er på samme lokalnet – for at være helt præcis, kun af PC’er på samme undernet.

Når man så skal på nettet, sker det gennem en PC eller som i dette tilfælde en Linksys router, som har en offentlig IP-adresse. Denne fungerer som gateway (port til internettet).

Det den gør, er at den fungere som en NAT - Network Address Translator – Den oversætter så de Private IP-adresser, til den offentlige IP, som du har fået af TDC.

Lige en bemærkning. Der findes tre typer af Private IP-adresser, afhængig af om der er tale om et A, B eller C klasse netværk.

Klasse A:   10.0.0.0 – 10.255.255.255
Klasse B:   172.16.0.0 – 172.31.255.255
Klasse C:   192.168.0.0 – 192.168.255.255

Hvis du ikke har ”rodet” for meget med Linksys routeren, så bør der ikke være noget problem med ikke at kunne ses fra Internettet. Jeg går ud fra du har ændret din adgangskode til din Router. Det vil sige ikke Linksys standart admin. Der skal du sikre dig at der ikke er nogen UPnP der kan misbruges. Fra standart er det Disabled.

Det var lige noget info til hvorfor kun kører TCP/IP

Der er en af dine computer, som har en mærkelig IP adresse. Din Linksys Router fungere som en lokal DHCP server, og fra standart deler den IP-adresser ud i 192.168.1.100 – 192.168.1.149.
Den computer du har med 192.168.1.0, lyder som om du har en statisk IP-adresse. Hvilket det ikke skal være, når du har en DHCP Router. Sæt den til at få en IP-adresse automatisk.

Du kan så vælge flere muligheder for at dele filer imellem computerne. I W2K - Hvis du finder den mappe som du ønsker at kunne se fra den anden computer. Højreklikker og vælger egenskaber. Der skal være et faneblad som hedder Deling. Klik på det, og så giver det sig selv.
Ellers søg under hjælp, og deling af filer og mapper.


Ellers kan man også kontakte en Windowscomputers filsystem på følgende måde.
\\Computernavn\c$
Og så angive det rigtige navn/password



Accepteret svar
Fra : FrostEyes

Modtaget 100 point
Dato : 27-01-04 22:20

Hej bhermann
Har du fået det til at virke, så spørgsmålet kan lukkes??

Godkendelse af svar
Fra : bhermann


Dato : 28-01-04 12:13

Tak for svaret FrostEyes.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177422
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407883
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste