/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4553
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Finanslovsforslag droppet.
Fra : blyb
Vist : 496 gange
200 point
Dato : 11-11-03 10:58

Da jeg i et tidligere spørgsmål angående regeringens forslag gav udtryk for min mening. Finder jeg det på sin plads lige at tage det op en gang til.
http://www.kandu.dk/dk/spg/22522

Nu har jeg så hørt/set i nyhederne, at dette forslag er droppet. Desværre hørte jeg vist ikke ordenligt efter
Derfor spørger jeg her: Er det hele forslaget der er blevet trukket tilbage? eller kun delene der omfatter de højtlønnede?


 
 
Kommentar
Fra : ans


Dato : 11-11-03 11:05

Det er dagpengeforslaget. Læs mere her http://www1.dr.dk/nyheder/

mvh ans

Kommentar
Fra : blyb


Dato : 11-11-03 11:14

Jamen det har jeg læst, men det fremgår jo ikke om det er alle punkter der bliver droppet. Forslaget omfattede jo også lavtlønnede som modtager supplerende dagpenge.
Citat
Alle skal kun kunne modtage supplerende dagpenge i maksimalt 52 uger
Man skal mindst være ledig i 14,8 timer om ugen for overhovedet at kunne få supplerende dagpenge mod i dag 7,4 timer
Man må maksimalt tjene 240.000 kr. om året for at være berettiget til supplerende dagpenge
Perioden for beregning af dagpenge øges fra 13 til 26 uger
Tjener man over 25.000 kroner om måneden, straffes man med en karensperiode, når man bliver ledig.


Som du ser, hvis du læser mit tidligere link, er det de supplerende dagpenge jeg interesserer mig for




Kommentar
Fra : ans


Dato : 11-11-03 11:40

Som jeg har forstået det er det hele dagpengeforslaget, der er trukket tilbage.
Hvis du har mulighed for det så hør radioavisen kl. 12.00 der har de sikkert mere at sige.

mvh ans

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 11-11-03 12:07

Børsen skriver :

Citat
Det er det kritiserede dagpengehul på op til fem uger, der opstår, hvis man bliver arbejdsløs og tjener mere end 27.700 kr., som har været udslagsgivende for regeringens opsigtsvækkende tilbagetog.


Som jeg læser det, er det hele forslaget der trukket tilbage. Ændringerne for de højtlønnede har været UDSLAGSGIVENDE.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : blyb


Dato : 11-11-03 12:14

Hvad jeg bare ikke forstår er, at der tales om besparelser på omkring 170 mill.
Besparelserne på hele forslaget ville jo være langt større. Hvis ikke har jeg misforstået mere end godt er


Accepteret svar
Fra : ans

Modtaget 200 point
Dato : 11-11-03 12:31

Besparelserne på 170 mill. kr betaler staten selv. Jeg opfatter det stadig at dagpengeloven fortsætter som tidligere. Du har ret i at besparelserne fra starten var meget større. Regeringen kunne ikke få flertal, men nåede "ned" på 170 mill. kr. Dette medførte jo en del omtale. Regeringen har nu trukket forslaget tilbage.

mvh ans

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 11-11-03 12:31

Hmm. på Venstre's hjemme side står der :

Citat
Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, støtter regeringens beslutning om at trække besparelsesforeslagene på dagpengene ud af finanslovsaftalen.


Det må selvfølgelig gælde HELE dagpengeområdet.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : blyb


Dato : 11-11-03 12:33

Måske, men jeg er ikke sikker endnu, så jeg venter lidt med at lukke spørgsmålet

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 11-11-03 12:34

Det er rigtigt nok, blyb - for fra starten af var det 800 mio, men der kom kun de 170 mio med i finansloven. Og det handler primært om "de højtlønnede" (hvad det så end er med mellemskatten og topskatten til at trække ned igen).

Det er s´gu´nok også noget af det dummeste, jeg nogensinde har hørt. Kunne man forestille sig et brev fra ens forsikringsselskab:

"Kære Erling

Ved en gennemgang af vores økonomi har vi konstateret, at vi ikke tjener penge nok. Det er derfor besluttet, at alle folk i store biler for fremtiden selv skal betale for første skade. Da du i vores register står som ejer af en Citroen C5, skal det hermed meddeles, at du ikke ikke får dækning af din førstkommende skade. Præmien fortsætter i øvrigt uændret.

Mvh Danske forsikring"

NEJ, VEL ?????

Kommentar
Fra : blyb


Dato : 11-11-03 12:38

Nej, og jeg er da heller ikke ude efter de højtlønnede
men altså heller ikke de lavtlønnede


Kommentar
Fra : ans


Dato : 11-11-03 12:44

blyb
Du kan jo deltage i afstemningen på denne side
http://www.dr.dk/nyheder/politik/article.jhtml?articleID=131243

mvh ans

Kommentar
Fra : blyb


Dato : 11-11-03 12:46

Tak ans. Jeg har allerede stemt

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 11-11-03 12:51

Lur mig, om det alligevel ikke bliver de lavest lønnede, ældre og folk på overførselsindkomster, der kommer til at betale gildet. Som sædvanlig

Så snart det er den bedre stillede del af samfundet der skal til lommen, bliver der kompenseret ved fritagelse for beskatning af andre luksusgoder: Bil, båd, sommerhus osv..
..eller også som i dette tilfælde : STUR STUR NUMMER, LILLE LILLE PUBLIKUM

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 11-11-03 12:56

Citat
Det betyder, at de 170 mio. kr., som dagpengetiltaget ville have givet til finansloven, skal findes gennem overførsler i statens del af Hypotekbanken.


Hvem er det nu lige, der har lagt de penge der ! ..og hvad var det nu lige de ellers skulle have været brugt til?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : ans


Dato : 11-11-03 13:38

Blyb

Tidligere statsminister Jens Otto Krag sagde:" Man har et standpunkt, til man tager et nyt".
Sådan bliver det måske også med dagpengeloven.

mvh ans

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 11-11-03 13:52

ans -> Sikkert

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 11-11-03 14:22

Molekyle > "Lur mig, om det alligevel ikke bliver de lavest lønnede, ældre og folk på overførselsindkomster, der kommer til at betale gildet. Som sædvanlig "

Jeg ved ikke rigtigt, hvad du mener med "som sædvanligt". Ja - jeg har en god løn...umiddelbart. Men jeg betaler altså også AM-bidrag, bundskat, mellemskat, topskat osv. - det progressive system i Danmark betyder nemligt, at det ikke er sådan, at "højtlønnede" betaler mere i skat - nej, vi betaler meget, meget mere. Og du må undskylde - men jeg har svært ved at se, hvilken rimelighed der er i, at nogen (overhovedet) skal betale 2/3 af sidst tjente krone i skat. Det kunne jo være interessant at høre: Hvor meget synes du, at det er rimeligt, at folk max. må betale i skat - for jeg skal garantere dig for, at vi betaler, så hatten passer (og ud over, at vi faktisk bidrager ekstremt til den fælles kasse, må du samtidigt erkende, at vi typisk er nogle af dem, der får mindst igen - ingen boligsikring, billigbilletter osv.)


"Så snart det er den bedre stillede del af samfundet der skal til lommen, bliver der kompenseret ved fritagelse for beskatning af andre luksusgoder: Bil, båd, sommerhus osv.."

Igen noget fis - der betales såvel ejendomsskat som skat af lejeværdi (selv om det hedder noget andet i dag). Denne skat er i øvrigt lagt ind som personlig indkomst, så "vi rige" betaler 63% - mens andre betaler betydeligt mindre. Dette gælder såvel huse som sommerhuse.

Biler: Vi har s'gu' da verdens højeste bilpriser. Jeg regnede på et tidspunkt på en BMW 318 Stationcar (i princippet er bilvalget stort set underordnet for resultatet). Tænk på, at langt de fleste først køber bil, når de har råd (mad, tøj, bolig kommer i første række). Det betyder, at langt de fleste af os køber biler, der reelt er betalt med "sidst tjente krone" - altså med "topskattekroner". Du kan jo selv regne efter - Først har du 100 kr - så betaler du skat og diverse bidrag - så er der 63,50 kr tilbage. Personbiler er i Danmark pålagt en afgift på ca. 180% - og oven i dette kommer momsen. Det betyder, at hvis jeg vælger at bruge 100 kr af min bruttoløn til bil, så betaler jeg 88,20 kr i skat, afgifter, told, moms, registreringsafgifter - osv - det sorte hul der i et eller andet omfang alt sammen er skat. Jeg får altså for 11,80 kr bil for hver 100 kroner. Kald lige det "fritagelse af beskatning" en gang til !!!!

Jeg vil godt understrege, at jeg faktisk går ind for et socialt sikkerhedsnet. Jeg vil hellere bidrage samfundsmæssigt til at sikre et eksistensgrundlag for de enkelte, end jeg vil have øget vold og kriminalitet, f.eks. hvis arbejdsløse selv skulle skaffe penge af anden vej.

Men det pisser mig lidt af, altid at skulle høre på, at "de rige" slipper billigere - det er en gang vrøvl - og jeg skal gerne sende en kopi af en lønseddel, der beviser dette !





Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 11-11-03 14:35

Som man siger "man kan ikke plukke hårerne fra en skaldet". Det er derfor man tager fra de fattige og giver til de rige. Der er jo ikke ret mange af de rige der har hår på hovedet, da de river sig så meget i håret for at finde ud af hvad de skal bruge pengene til.

Logik for ca. 179 burhøns.

ellebye

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 11-11-03 15:06

Hvornår er man rig ?

Når man har lyst til sit arbejde, er gift med det 60 timer om ugen og får det godt betalt, men mister måske nok kone og børn på det ?

Ellr når man vælger at gå på deltid for at tilgodese sine børn noget mere - men til gengæld for mindre i posen ?

Begge dele er valg for den enkelte - og der er både gevinster og omkostninger ved dem begge. Det, at de fleste af os har et valg, giver også et fravalg. Det må dog være helt op til den enkelte - og derfor undrer det mig, at man kan vedblive at holde fast ved sine småligheder overfor "de rige". Der er enkelte, som enten har snydt sig til rigdom eller vundet i tips - men der er s´gu´mange som både har knoklet i skolegang og arbejdsliv for at opnå det liv, som de ønsker - og det ville være på sin plads at respektere dette.

Husk: Folk, som siger, at det ikke kan lade sig gøre, bedes give plads til de, der er ved at gennemføre det.

Der er hverken en naturlov eller en logik i, at vi alle skal være lige rige

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 11-11-03 16:11

Her troede jeg vi talte om Regeringens finanslovforslag.

erling_l ->Der bliver ikke snakket om rig og fattig. Hvor får du det fra? Vi taler om højtlønnede og lavtlønnede.
Muligvis har vi divergerende meninger, men læg ikke ord i munden på mig.

..øhh det var bare en forsigtig politisk kommentar til regeringens politik jeg kom med. Ikke et oplæg til en større dikussion om rige og fattige i dagens Danmark

Hopper af her...

Hygge </MOLOKYLE>

Godkendelse af svar
Fra : blyb


Dato : 11-11-03 18:45

Tak for svaret ans.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste