/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
RKI ?
Fra : gertajensen
Vist : 1595 gange
20 point
Dato : 18-10-03 17:36

Hej.
Jeg er blevet truet med at jeg ender i RKI hvis jeg ikke betaler en regning til sonofon på noget jeg ikke har modtaget eller fået fra dette teleselskab. Regningen lyder på 626.48 kr. og er på vej opad da jeg hidtil har nægtet at betale for en service som jeg ikke har modtaget!
Hvordan er reglerne egentlig med hensyn til RKI da jeg syntes at det ser ud som om at alle og enhver åbenbart bare kan komme og sige at man ender i et register for dårlige betalere? Det er jeg ikke men bliver dog lidt utryg ved situationen når et "stort" selskab som sonofon begynder med den slags uden at have tjek på det de har med og gøre.
På forhånd tak.
Thomas

 
 
Accepteret svar
Fra : Rfou

Modtaget 30 point
Dato : 18-10-03 17:59

Det er ikke nok at Du påstår regningens ugyldighed. Du bliver nødt til på en eller anden måde at få Din påstand verificeret, evt ved henvendelse til forbrugerklagenævnet eller en Advokat. Ikke særlig retfærdigt men nødvendigt.
mvh


Kommentar
Fra : Toupie


Dato : 18-10-03 18:06

Hej gertajensen

RKI modtager jo kun oplysninger fra kreditor, og er derfor i bedste tro - de udfører bare deres arbejde...

Det, du kan og skal gøre er, at kontakte SONOFON skriftligt og forklare dem, at du ikke vil betale for en ydelse du ikke har haft. Det er bedst hvis du har noget dokumentation der beviser dette
En anden mulighed er, at kontakte forbrugerstyrelsen og lader dem se på sagen ....de er faktisk ret gode til sådanne sager.

Jeg kan godt forstå du er utryg ved hele situationen, men jeg tror ikke der er så meget du kan gøre ved RKI

Men held og lykke

// Toupie


Kommentar
Fra : ram2


Dato : 18-10-03 20:20

>gertajensen

På trods af, at andre åbenbart har en anden opfattelse, så er det ikke din pligt at bevise at du IKKE har modtaget en ydelse (det kan jo under visse omstændigheder være umuligt). Derimod er det i det her tilfælde Sonofon's pligt at bevise, at du faktisk har modtaget den påståede ydelse.

Jeg citerer herunder fra www.rki.dk
[citat]
Hvem kan registrere?
Du får altid et brev fra RKI med oplysning om, hvem der har indberettet dig, og hvornår og hvordan registreringen bliver slettet.

Hvis du skylder mere end 1.000 kroner, og vores kunde har dokumentation for skyldforholdet (for eksempel dom eller skriftlig skylderkendelse), bliver oplysningen om din registrering tilgængelig for vores kunder. Det kommer til at påvirke din kreditværdighed, og du vil få svært ved at opnå kredit hos alle de virksomheder og forretninger, der bruger RKI.

Når jeg er blevet registreret
Alle RKIs kunder kan indberette til vores register – det vil sige alle de virksomheder, forretninger, banker, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder, der har indgået en samarbejdsaftale med RKI.

Når en virksomhed bliver kunde hos RKI, bliver virksomheden underlagt de regler og vilkår, vi ifølge persondataloven skal opfylde som kreditoplysningsbureau.

Det er de samme kunder, der ser de registrerede oplysninger, når skyldneren søger kredit.
[/code]

Bemærk at du ikke registreres så RKI’s kunder kan se dig, før der foreligger en dom, eller en skriftlig skylderkendelse.

Sonofon må i øvrigt ikke sende deres fordring til incasso, før der ligeledes, som ovenfor nævnt foreligger enten en dom eller en skriftlig skylderkendelse.

Skulle du alligevel blive udsat for den almindelige ”mobilselskabsterror”, og Sonofon på trods af gældende regler sender dig til incasso, skal du blot skriftligt meddele incassofirmaet, at du ikke vedkender dig den påståede gæld.

Alt dette forudsætter selvfølgelig at du er 100 % sikker på at du ikke skylder det påståede beløb. Hvis de hiver dig i fogedretten, og kan dokumentere at du har modtaget de påståede ydelser, så kommer du til at betale sagens omkostninger, som nemt kan løbe op i beløb, der langt overstiger de 648,40 kr. de forlanger.

Så inden du sætter hælene helt i, så gransk din hukommelse, og skriv evt. til Sonofon og bed om en kopi af den dokumentation de må ligge inde med.

Du skal selvfølgelig ikke acceptere en kopi af en tidligere fremsendt faktura, da den ikke tjener som dokumentation for noget som helst.

Mvh
Ram

Kommentar
Fra : Per.Frederiksen


Dato : 18-10-03 21:54

Hvis sonofon ikke vil fremsende dig dokumentation, udover den oprindelige faktura, så kan du derefter overveje at politi anmelde dem for chikane.
Men altså først når Sonofon ved, at du faktisk kender reglerne, sådan som Ram2 har beskrevet dem. Indtil da så vil næsten ethvert firma forsøge at "skræmme" dig til at betale regningen.

Igen, de har bevis byrden, og hvis du ikke har underskrevet en abonnements aftale eller lignende, så har die ikke et gyldigt "fundament" som det kaldes.

mvh. Per

Kommentar
Fra : Felix


Dato : 20-10-03 12:37

Lyt til ram2! Det er nemlig helt korrekt, at RKI ikke kan optage nogen, hvis gældforholdet er uafklaret, og du kan heller ikke sendes til incasso. Og uafklaret, det er det jo, hvis du ikke har modtaget den ydelse som Sonofon vil have betaling for, og har meddelt dette til Sonofon. Skriv til Sonofon og send brevet anbefalet (så er du sikker på at have dokumentation for, at de har modtaget dit brev). Under alle omstændigheder, så betal aldrig en regning fra et teleselskab for noget, som du ikke har fået. Og forbrugerrådet er et godt sted at søge råd og vejledning: http://www.forbrugerraadet.dk

Held & lykke,

Felix

Kommentar
Fra : Toupie


Dato : 07-11-03 01:54

Hej gertajensen

Hvordan går det med sagen???

Har du fået ordnet det, eller har du brug for mere hjælp?

// Toupie

Kommentar
Fra : ibenboel


Dato : 30-11-03 11:57

Til Ram

Det er ikke korrekt når du skriver, at en sag ikke må overgives til inkasso før der foreligger dom. det er en forudsætning, at sagen har været til inkasso før man kan udtage stævning og dermed opnå dom.

Det jeg tror du tænker på er, at man ikke må tage bestridte fordringer til inkasso. Så hvis skyldner har gjort indsigelse mod kravet kan man ikke tage beløbet til inkasso. Men man kan altid sende krav til inkasso, hvis debitor ikke har fremsat indsigelser.

Kommentar
Fra : ibenboel


Dato : 30-11-03 11:57

Til Ram

Det er ikke korrekt når du skriver, at en sag ikke må overgives til inkasso før der foreligger dom. det er en forudsætning, at sagen har været til inkasso før man kan udtage stævning og dermed opnå dom.

Det jeg tror du tænker på er, at man ikke må tage bestridte fordringer til inkasso. Så hvis skyldner har gjort indsigelse mod kravet kan man ikke tage beløbet til inkasso. Men man kan altid sende krav til inkasso, hvis debitor ikke har fremsat indsigelser.

Godkendelse af svar
Fra : gertajensen


Dato : 07-12-03 12:46

Tak for svaret Rfou.
                        

Kommentar
Fra : ibenboel


Dato : 09-12-03 18:36

Jeg forstår ikke hvordan der er givet point - som jeg læser det er det gertajensen, der har svaret på, hvordan regler for RKI registrering er ???

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177425
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407916
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste