/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21338
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Findes pejlevognen? samt "jeg tager til ~
Fra : skingur
Vist : 740 gange
100 point
Dato : 27-07-03 00:35

Nå...så får I fred for mig... jeg tager til VM i Herning i morgen ved middagstid og er væk helt til næste søndag! Men kan I ikke pusle lidt med dette for mig yderst gådefulde spørgsmål?

Findes pejlevognen eller findes pejlevognen ikke? Jeg mener...når man faktisk forsøger at opfange signaler fra rummet, så må man sgu osse kunne fange fjernerens signaler med en pejlevogn... eller hwa????

Hm... kigger lige ind inden jeg smutter, men god uge til alle herfra

Mvh Christina

 
 
Accepteret svar
Fra : S.B.L

Modtaget 100 point
Dato : 27-07-03 04:11

Pejlevognene har eksisteret - men findes ikke længere!!

http://www.newz.dk/forum/item/22443/
http://www.jp.dk/arkiv:aid=1376130

(Håber det sidste link kan læses, ellers sig til)

SBL

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 27-07-03 09:22

Hej SBL.. jeg er ikke abonnent på JP, så jeg kan ikke læse artiklerne...
Mvh

Kommentar
Fra : S.B.L


Dato : 27-07-03 10:23

Det er bare i orden - så får du den lange version

Offentliggjort 22. august 2002 03:00 / Opdateret 22. august 2002 09:38

Godaften - det er DR's licenskontrol

Af SANNE HANSEN

Begrebet "pejlevogn" lever videre i folkemunde til trods for, at DR's Licenskontor for længst har forladt den tekniske jagt på sortseere. Men i godt 20 år var pejlevognen en realitet, selv om både befolkning og eksperter mistænkte Licenskontoret for bluff.

Har De også tvivlet? Kigget på Licens-Lars med et overbærende smil tilbage i 80´erne, og tænkt, at dén skræmmekampagne skulle de længere ud på landet med? I så fald var De ikke alene, for der var en udbredt mistro i befolkningen til pejlevognen og dens aktiviteter. Og mistroen eksisterede også hos eksperter, der betvivlede, at det teknisk set kunne lade sig gøre at pejle.

Men pejlevognen eksisterede skam, forsikrer Knud Ørsted, der er arrangementschef i Danmarks Radio. I en årrække var han ansat i Licenskontoret, og det var ham, der fra starten gennemførte licenskampagner fra idé- til slutfase..

»Jeg fik idéen til pejlevognen i 1969. Jeg var i England og fandt ud af, at BBC kørte rundt med noget, de kaldte en "detector van". Det var i sin vorden derovre, men de havde opdaget, at det gav ret mange penge. Så lavede vi noget lignende i DR. Vi kopierede ikke bare deres tekniske system. Vores teknikere udarbejdede deres egen metode, fortæller han.«


Larm fra fjernsynet
Da teknikken var på plads, rullede den første pejlevogn i form af et folkevognsrugbrød ud på sin jomfrufærd i november 1969 i Aalborg. Med ombord var en såkaldt støjinspektør - det vil sige en repræsentant fra det Danmarks Radios daværende Støjtjeneste. Tjenesten var et serviceorgan, hvor 14 inspektører fordelt i landet stod parate til at rykke ud, når seere oplevede forstyrrelser på skærmen. Støjtjenestens pejleapparatur skulle nu bruges til sortseerpejling udover det daglige arbejde med at lokalisere støjkilder, og Støjtjenestens egne inspektører forestod den tekniske side af sagen.
Som repræsentant for Licenskontoret var Knud Ørsted med i bilen. Han mindes, hvordan der tilsyneladende var et begrænset kendskab til det nye fænomen.

»Én af de første sortseere, vi fangede, åbnede døren og sagde: "Jeg kan ikke høre, hvad du siger. Jeg skal lige skrue ned for fjernsynet",« fortæller han.


Indsatsen voksede
Folkevognsrugbrødet udspillede hurtigt sin rolle. Herefter blev Støjtjenestens hvide Volvo stationcars brugt til pejling. Disse vogne var i forvejen udstyret med en lille forhøjning på taget, hvor en pejleantenne kunne monteres. Bemandingen var fast: en repræsentant fra Støjtjenesten og en repræsentant fra licenskontoret, der slæbte rundt på lister over de betalende.
»Vi pejlede på dem, der ikke betalte. Ofte var der et blåt skær i vinduet, så pejleapparatet egentlig ikke var så nødvendigt, men vi brugte det altid som en ekstra sikkerhed,« forklarer Knud Ørsted.

Indsatsen koncentrerede sig omkring de store licenskampagner i medierne, når 10 biler efterfølgende pløjede landet tyndt hver aften i 14 dage. Derudover var to biler i gang hele året rundt, uden at licenskontoret gjorde noget særligt for at oplyse befolkningen om aktiviteten.


Mænd med antenner
Fra 1970 blev der udviklet et transportabelt pejleudstyr, og det betød, at det også var muligt at pejle i etagebyggeri. Teknikeren tog simpelthen udstyret på maven, før han gik ind i opgangen. Med en bærbar antenne pegede man på de mistænktes dør, og hvis der var et fjernsyn tændt i hjemmet, viste der sig en kurve på den lille skærm, som teknikeren bar i en sele.
Ifølge Knud Ørsted var den typiske "fangst" på 20 sortseere hver aften for et hold, som nåede at checke cirka 60 ikke-betalende adresser. Men nok så vigtig var den effekt, som kampagnerne og truslen om pejlevognen havde.

»Kampagnerne gik selvfølgelig ud på at få folk til at melde sig frivilligt, så vi var fri for at tage ud og pejle - og så kom der flere penge ind. Vi lavede alle kampagnerne med et glimt i øjet, for så kommer man længere med mennesker,« siger Knud Ørsted.

Selv husker han en lokal aktion fra hovedstaden i 1985 som én af de sjovere. På det tidspunkt kørte taxaerne med lysende reklamer på taget. Knud Ørsted lejede 10 skilte til pejlevognene og fik skrevet sætningen "DET ER EN PEJLEVOGN" på skiltet. Samtidig hyrede han 50 taxaer i byen til at køre rundt med teksten "ER DET EN PEJLEVOGN?" Forvirringen fik opmærksomheden til at stige.

»Pludselig var der utrolig mange, der meldte sig i København,« ler Ørsted.


Pejling i retten
Selve aktionen legede med noget af den mystik, der omgærdede pejlevognene. Ifølge Knud Ørsted var det på ingen måde Licenskontoret, der skabte mystikken.
»Der var ingen hemmelighedskræmmeri omkring pejlevognen. Men der opstod en masse mystik, fordi alle mulige mennesker påstod, at det ikke kunne lade sig gøre,« siger han og fortæller, at pejlevognene ved flere lejligheder blev demonstreret for offentligheden.

Evert Friberg, der i dag er administrationschef ved Københavns Universitet, var leder af Licenskontoret fra 1984 til 1999. Han mener, at mystikken levede videre, blandt andet fordi de mennesker, der rent faktisk stiftede bekendtskab med pejlevognen som sortseere, gik stille med dørene

»I 80'erne var moralen i samfundet nok noget højere end i dag. At blive afsløret som sortseer, det var pinligt og man snakkede ikke om det. Samtidig var det jo få biler, der kørte hele året. Og i kampagneperioderne var der meget tam-tam med annoncer og udsendelser. Det overskyggede måske lidt, at der var flere pejlevogne i gang end resten af året.«

Mistilliden til, at pejlingen teknisk kunne lade sig gøre, rakte helt ind i det retslige system. Evert Friberg fortæller, at det forekom, at sortseere, der blev "fanget i akten" benægtede, at de havde et fjernsyn. Dermed røg sagen i retten, hvor Licenskontoret så måtte dokumentere, at det var muligt at pejle.

»Jeg har selv været med i Frederiksberg Retskreds, hvor vi rullede ud, så de kunne se, at "dér står en radio - og der står et fjernsyn. Og så måtte dommerne indrømme: "Det er rigtigt nok. Skidtet virker",« fortæller Evert Friberg.


Big brother-samfund?
Ud over diskussionerne om, hvorvidt pejling rent faktisk var muligt, opstod der også en mere ideologisk diskussion om selve metoden. Var det rimeligt at stemme dørklokke og overvåge folk så at sige "i den bedste sendetid"? Knud Ørsted lod sig ikke anfægte af beskyldningerne om lureri.
»Det var et ganske almindeligt stykke arbejde. Jo flere der betalte licens, jo billigere blev det for den enkelte. Og faktisk undgik vi at forhøje licensen ret meget i nogle år, siger han.

Evert Friberg husker også diskussionerne, der blandt andet fandt sted i Radiorådet og DR's bestyrelse. Men Licenskontoret havde altid en sikker trumf på hånden: Medieloven forpligtigede kontoret til at opkræve licens, og man kunne plædere for, at der heri implicit lå en tilladelse til at afsløre gratister, for ellers var det umuligt at leve op til forpligtelsen.

Diskussionerne i samfundet førte dog til, at licenskontoret blev pålagt konkrete arbejdsinstrukser om for eksempel ikke at ringe på efter 21 og i princippet aldrig træde over dørtærskelen til de private hjem.


Metoden uddøde
Efter mere end 20 års virke kørte pejlevognene ifølge Evert Friberg deres sidste tur i 1990. Tiden var løbet fra dem.
»TV2 var kommet til i 1988. Det betød, at folk zappede rundt på forskellige frekvenser. Samtidig var der kommet flere PC'er i hjemmene og andet udstyr, hvis stråling kunne forveksles med et TV-signal. Dermed blev metoden for usikker. Resultaterne skulle jo kunne holde i retten,« fortæller han og stiller sig samtidig tvivlende overfor, om det på daværende tidspunkt var rentabelt med de bemandede vogne og de dermed forbundne lønudgifter.

Som erstatning for pejlemetoden ansatte Licenskontoret et korps af licensinspektører, der ud fra en samkøring af CPR-registeret og Licenskontorets egne registre over betalende kunne tage rundt og stemme dørklokker hos ikke-betalende.

Men tiden med pejlevognene satte sit præg selv efter afslutningen. Det tekniske apparatur var gemt af vejen. Ikke desto mindre fik de nye inspektører en leder med titlen pejle-koordinator!



Givtig kampagne
Licenskontorets største succes var kampagnen "Brevet" i september 1985.
Kontoret havde tidligere sendt breve ud til alle husstande i landet med en opfordring til at tilmelde sig, hvis man var sortseer.

Denne gang blev der kun sendt breve til husstande, der ikke var registreret i licenskontorets kartotek. Beboerne blev opfordret til at tilmelde sig, hvis der var fjernsyn eller radio i husstanden, så pejlevognsbesøg, efterbetaling og bøde kunne undgås

Samtidig indrykkede Licenskontoret store annoncer i dagbladene med teksten "Får du brevet?"

Efterfølgende kørte pejlevognene i fire uger.

Kampagnen kostede 4,8 millioner.

Et hav af mennesker tilmeldte sig, og licensbidragene fra de nytilmeldte løb op i 52 millioner.

SBL

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 27-07-03 10:28

tak skal du have! Men hvad gør de så i dag ud over at stemme dørklokker?

Kommentar
Fra : S.B.L


Dato : 27-07-03 10:32

Som skrevet laver de en samkøring af CPR-registret og licenskontoret registre - og stemme dødklokker er det eneste de gør!

SBL

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 27-07-03 10:41

hvis man køber nyt tv. har tv/radio foretningen pligt til at videregive disse oplysninger til dr.licens.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-07-03 10:53

Jeg har snakket med en elektronik ingeniør. Tidlige ansat i DR. Han fortæller at udstyret godt nok kørte med rundt i Volvoerne, men det duede bare ikke. Hvis nogen journalister har fået det demonstreret og set det virke, er de blevet taget godt og grundigt ved næsen.

VM i Herning ? Du må ha' en rigtg rar tur skingur, hvis jeg får lidt point ska' jeg nok savne dig .
Forøvrigt : Hvem ska' Bokse ???

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 27-07-03 10:56

Hej Molo.. det skal alle de små søde islandske heste!!!

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-07-03 12:08

Må den bedste vinde. Skal du selv deltage eller er du bare på glo ferie?
Der findes INGEN søde heste! Der findes stærke heste og sunde heste. Store heste og små heste. Kloge, dumme, stædige, omgængelige, temperamentsfulde og rolige heste. Men SØDE heste ???

Ps. Jeg er skækslagen bare ved synet af levende heste inden for en radius af 10 meter.

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 27-07-03 12:56

For 100 point kan jeg savne dig meget mere end MOLOKYLE
Eyvind.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-07-03 13:25

Eyvind -> Ja, men jeg kan savne skingur allerede inden toget går. Med 100 i udsigt kan jeg savne skingur allerede NU.


</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : ans


Dato : 27-07-03 14:52

-> molokyle: "Hvorfor skal du have point for at savne en bruger? Kan du ikke gøre det gratis, hvis der er et savn?"

->Eyvind:" Du er mere ærlig, for du kan ikke bruge de point til noget."

-> skingur:" God fornøjelse i Herning"



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-07-03 18:31

ans -> Jeg får ALDRIG point, når jeg plager, fedter eller snyder, så det gør jeg og du ska' se; det går nok også uden.

Seriøst: Jeg vil savne skingurs ligefremhed, stærke retfærdighedssans og udsøgte evne til at blande sig i alt.... på den fede måde altså

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : ans


Dato : 27-07-03 18:36

molokyle du snyder da vel ikke?

ans

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-07-03 18:48

ans -> Joda... Jeg kan huske engang, det var vist i tredie klasse, jeg brugte viskelæder til at rette i min hjemmeregning/blækregning lige inden jeg skulle aflevere opgaven, fordi jeg havde set det rigtige svar hos de andre klassekammerater. Nu stemte facit imidlertid ikke længere med mine mellemregninger, så jeg fik rød steg. Nul point.

Der var vist også en anden gang... men det kan jeg ikke lige huske...?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-07-03 18:49

Nogen gange lyver jeg også

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 18:56

Skingur!!!!!!!!!!!!!!! det er da ikke dig der skal gi' point
Citat
Nå...så får I fred for mig... jeg tager til VM i Herning i morgen ved middagstid og er væk helt til næste søndag!

Emesen.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 27-07-03 18:57

molokyle-> det tror jeg på. Ja der kan man jo bare se, det var jo ikke en løgn, vel?

ans

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 27-07-03 19:01

Spøjst! Jeg troede, det var et par sangtekster, der blev efterlyst.

"Findes pejlevognen?" og "Jeg tager til Herning" - det kunne godt
lyde som noget i country-genren.

Men det er det så altså ikke.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 19:04

Rellom!
Jo det er, og endda på samme melodi.
Emesen.

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 27-07-03 19:20

Emesen >> Hvis "Jeg tager til Herning" skal synges på samme melodi
som "Findes pejlevognen?" skal det synges sådan: "Je-eg ta´r til Herning".

Og hvis "Findes pejlevognen?" skal synges på samme melodi som
"Jeg ta´r til Herning", skal det synges sådan: "Find´s pejlevognen?"

Hvordan har man rent faktisk gjort?
Så er det nemlig nemmere at finde på nettet.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-07-03 19:22

Det er fordi skingur har fået titlen galt i halsen. Den hedder : Gid du tog i pejlevogn til herning.....
Men jeg husker ikke resten... Hva' rimer på Herning

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 19:29

Det synges sådan!
Jeg ta-ger til ' Her-ning
Fin-des pej-le ' -vog-nen
Jeg kommer i bilen, så hurtigt jeg kan.(det er på den melodi)
Men det lyder ikke så godt.
Emesen.

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 27-07-03 19:29

Det gør gerning og terning.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 19:32

Ja det er den molokyle - kender du også den.


Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 27-07-03 19:33

Okay, Emesen, så er jeg med
Hele vejen til Herning,
medmindre jeg kaster min terning
og vælger en anden gerning.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-07-03 19:34

Rellom -> Ok, nu er den der :

Gid du tog i pejlevogn til Herning,
gør den gerning,
tag til Vm uden mig.

</MOLOKYLE>


Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 19:35

Ja Rellom - jeg ved godt vi ikke kan hamle op med din digtekunst.


Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 27-07-03 19:47

Jeg vil altså hellere til Skanderborg.
Men jeg vil ikke bli´ der.

Kommentar
Fra : Manse9933


Dato : 27-07-03 19:52

nåååee,jeg måtte lige ind og pejle stemningen,for at se hvad der kunne sende
så mange e-mails min vej,så råhygger i jer bare,det kunne da ikke alt sammen gå
op i pejlevogn,det pejler det ikke at gøre,det er pejlemig godt at man kan
søndags pejle sig,nu har jeg fået stillet min nysgerrighed så jeg vil pejle vidre og pejle mig ind på licens kassen og se om der noget jeg kan pejle ind på
nethinden så kan i råpejle videre.
Kan i pejle jer.

Manse9933

Kommentar
Fra : Manse9933


Dato : 27-07-03 19:55

hov hygge.

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 27-07-03 19:58

Nå så kom pointluderne på banen

Det er altså pinligt at se brugere tigge ved bordene Uha Uha

Var det ikke mere passende, at Skingur gav point til den, der havde svaret på hendes spørgsmål??

Mvh
Ram

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 20:06

Jo jo - men når katten er ude............
Emesen.

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 27-07-03 20:07

Hva´ snakker du om, Ram2?
Forestiller du dig, at det er for at få point, vi laver
Christinas spørgsmål om til en countrysang?


Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 20:08

Og kig lige på Eyvind's profil.
Emesen.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-07-03 20:17

ram2 ->Joda; S.B.L. eller Molokyle, men lad dog skingur afgøre det. Det ku' jo også være at skingur besluttede sig for at gi' point til den mest mavesure kommentar. Det er set før.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 20:21

Ram2 - vi mangler et omkvæd til sangen.
Og jeg skal nok skaffe ju-hu pigerne.
Emesen.

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 27-07-03 20:30

Molokyle>
Hvis det er mavesurkriteriet som skal være gældende, så bliver det sgu da mig, der uretfærdigt får dem.

Mvh
Ram

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 20:34

Ram2 - omkvæd - vi mangler et omkvæd.


Kommentar
Fra : ram2


Dato : 27-07-03 20:37

Emesen.
Rooolig nu. Jeg har andet at se til lige nu.

Ram

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 20:40

Ok

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 27-07-03 20:41

Øhhh. Tror liiiige jeg nøjes med at fortsætte mit kiggeri. Jeg er ikke specielt melodipoetisk anlagt.

Mvh
Ram

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 27-07-03 20:43

[citat]
omkvæd - vi mangler et omkvæd.
[/code]

Det er da et fedt omkvæd.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-07-03 20:44

emesen -> Det ér omkvædet. Det er resten der mangles.

ram2 -> Med dit vokabolarium havde jeg egentlig forventet en noget mere hårdnakket insisteren på en definition af mavesurhedsgrad

</MOLOKYLE>


Kommentar
Fra : ram2


Dato : 27-07-03 20:45

I kan fortælle Skingur, hvis I ser hende, at jeg har fundet en metode, så jeg kan forhøje pointene i hendes tråd, så de blir' trukket hos hende. Så jeg vil råde hende til at være retfærdig.

Mvh
Ram

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 20:46

Fint - og alle mine børnebørn får en is - så har vi ju-hu (læs skrigebalonner)pigerne.
Emesen.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-07-03 20:52

Kan jeg ikke på en eller anden måde fedte mig ind på den metode? Med en lettere omskrivning ville det måske endda blive muligt at forhøje pointene i egne spørgsmål med kommentatorenes egne point. Måske ligefrem hive point i egen skuffe fra svareren, hvis spørgmålet et tåbeligt nok?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 27-07-03 20:56

>Molokyle.

Mavesur er da bare mavesur.
Irrationel ikke nærmere præciseret negativt miljø midlertidig svøbt om en ellers sårbar sjæl.....Fik du den??

Mvh
Ram

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-07-03 20:57

emesen -> Børn er en velsignelse. Andre folks børn. I små (is)portioner.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 27-07-03 21:00

>molokyle.

Skal lige se om det virker.

Ram

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 21:03

Fy - så prøv et andet sted.
Emesen.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-07-03 21:09

ram2 -> Øhh... ja ja, ...eller nej.

emesen -> Becifringerne; tror jeg det hedder? Det er becifringer vi mangler, så ram2's maveorgel kan komme op af mølposen og til ære og værdighed igen. Jeg kan lige se det for mig; ram2 : Den store intertainer og akkompagnatør ledsager Kandu koret: MoloKyle,Rellom og Emesen i 'Gid du var i pejlevogn til Herning' skrevet af 'Gud's Nåde'

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 21:13

lol

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 27-07-03 21:15



Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 27-07-03 21:22

Jeg var lige en tur i Korsør, mens jeg ventede på,
at siden fik loadet færdig.
Men jeg synes, at den færdige sang skal lyde sådan her:

Gid du tog i pejlevogn til Herning!
Gør den gerning:
Tag til VM uden mig.

Øh.. øh.. øh.. øhmkvæd,
vi mangler´t øhmkvæd.

Øh.. øh.. øh.. øhmkvæd,
vi mangler´t øhmkvæd.

Ja, gid du bare kastede din terning,
sådan at Herning
blev til det rette mål for dig.

Øh.. øh.. øh.. øhmkvæd,
vi mangler´t øhmkvæd.

Øh.. øh.. øh.. øhmkvæd,
vi mangler´t øhmkvæd.

Gid du tog i pejlevogn til Herning... osv...

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 21:27

Rellom!
blev (til) det rette mål for dig
Emesen.
og g'nat

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-07-03 21:28

hov jeg glemte lige.
SUPER


Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 27-07-03 21:33

Enig, Emesen, "til" skal trækkes fra.

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 27-07-03 21:35

Men g´nat allerede nu?

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-07-03 21:47

Sådan slutter både sangen og jeg i hvert fald :

...det pejler bedre for dig
og for hestevogn og mig.

Nu vil jeg tage ud og kikke på akvarie spørgsmål eller noget og være seriøs. Hygge...

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 27-07-03 22:16

For mig slutter sangen aldrig.
Og den har aldrig været en parodi på "Gid du var i Skanderborg".
Jeg tager nemlig sangskrivning MEGET seriøst.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 28-07-03 23:44

Molokyle!
Hvor blev dit spørgsmål af:
"Specielt til alle der har interesse for Måner !" i kategorien "Smalltalk"
Emesen.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 29-07-03 00:03

emesen -> Slettet !!! Troede det ikke længere havde interesse. Husker du dit spørgsmål om, hvor jeg fik billedet af citronmånen fra ?

Her : http://www.sickhumor.dk/Epost/Jose/

Giv tid. Den mange sjov. Syn's jeg

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 29-07-03 00:07

OK - jeg var lige inde og kunne ikke følge dit spørgsmål, men løber igen.
Til andre - undskyld forstyrrelsen.
Emesen.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 29-07-03 00:32

DanCake rules..... øhh... det har jeg vist sagt før !
ram2 fablede om cyankalium's kager ved navn : Lady Cake, men på nettet kan jeg åbentbart kun finde bedstemors' opskrifter fra England; Jul & Bryllup's kager. Hvor køber man skidtet herhjemme ?

RAM2 -> Hjælp : Kage abstinenser

</MOLOKYLE>


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 29-07-03 00:35

skingur -> Håber du bærer over. Det var fnollerpigens smalltalk om skumslik, is og kager der lige skulle vendes her.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 29-07-03 11:45

Jeg har snakket med en radioamatør som fortæller at der stadig findes en slags pejlevogne. Deres opgave er at finde radioamatører som benytter eller aflytter ulovlige frekvenser. De bruger samme teknik som radioamatørerne selv, når de går på RÆVEJAGT : http://www.jotajoti.dk/jota/handbook/fox.htm

Han fortæller det kan lade sig gøre fordi en transiver udselder radiobølger aktivt i modsætning til et TV apparat, der kun modtager. Han mener det idag er muligt at pejle et TV. Jeg forstod ikke helt, men det var noget med interferrens i højspændeingdelen af TV'et. Han sagde også, det kun kunne lade sig gøre, hvis TV'et befandt sig et øde sted. F.eks. på en gård langt fra andre elektriske apparater. Det er altså, den dag idag, ikke muligt at pejle om fru Olsen 3.tv. har radio eller fjernsyn og da slet ikke, hvis andre i bygning også har deres apparater tændt.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 29-07-03 11:47

Nu vil jeg altså prøve ram2's kage. Smider lige spørgsmålet ud i plenum, mens jeg ta'r på stranden

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 29-07-03 13:18

>Molokyle.

Good luck med Lady Cake. Jeg fik den første gang på Sømandsskolen i Frederikshavn i 1962. Minderne har man da lov at ha'

Så har SBL jo ret. Pejlevognen eksisterer ikke mere.

Min kontakt i DR fortæller mig, at man har en mand der, som du siger, har et lille transportabelt pejleudstyr, som han med en samkøringsrapport i hånden lader sig dirrigere af, til en specifik adresse, som grundet manglende eksistens i DR's licens registratur er under mistanke for at være sortkigger.

Men de kører ikke rundt i gader og stræder og pejler, som de en gang gjorde.

Mvh
Ram

Kommentar
Fra : ans


Dato : 29-07-03 13:31

DR licens har også en mand, der tager ud de steder, hvor man tilmelder sig kabel-TV. Hvis man ikke betaler licens, så har man den mulighed enten at betale licens, eller få en bøde.

Det er "lister", der bliver sammenkørt. Det er sikkert også billigere, end at have "pejlevognen" kørende rundt.

mvh ans

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 29-07-03 17:04

ram2 -> Nej; det tror fanden...! Pejle-skidtet virker jo ikke

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 29-07-03 17:14

Selvfølgelig virker pejlevognen.
Diverse hydropneumtiske kabinetsvingninger giver en helt klar overbevisning af hvilke programmer og især hvor længe tv har været tændt, med mindre der har været "zappet" mere end 10 gange med med >= 8 nano sekunders interval.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 29-07-03 17:33

emesen -> For at citere 'Harry' :

[citat]

Klart klart... Fed vogn : Brun Cortina (1976) !!

[/code]

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 29-07-03 17:36
Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 29-07-03 17:40
Kommentar
Fra : emesen


Dato : 29-07-03 17:40

Molokyle!
Sorry men det er en Taunus


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 29-07-03 17:53
Kommentar
Fra : emesen


Dato : 03-08-03 13:52

skingur!
Tillykke med alle dine mail's.
Jeg ville bare høre hvordan det gik med din tur i pejlevogn til Herning.
Emesen.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 03-08-03 17:37

Hvem vandt VM i Islandsk ?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 03-08-03 20:24

Skingur!
For at du ikke skal føle dig agterudsejlet, som jeg blev, så er det nyeste her.
Denne hedder Av, spøgsmålstegn>streg>venstreparrantes
og en Engel, lille o>kolon>streg>højreparrantes
Emesen.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 03-08-03 20:51

Så mangler vi kun :_/ =jeg går på puden

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 03-08-03 20:56

Cykler </MOLOKYLE> - du har fået cykel.
Emesen.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 03-08-03 21:15

Jepper... og det var ikke en Monark som jeg troede, men en Lyseblå Mustang, 7 gear (Sach's invendigt navgear) og hva' har vi,.. nåeh ja bagagebærer, så jeg kan have printeren med

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 04-08-03 13:47



Hej... herlig tråd at vende hjem til!!! Jeg har fået masser af sol, mistet stemmen totalt, mødt de skønneste mennesker og arbejdet som en hest! på den lokale stævneavis. Kanonfed uge! Og slået molokyels fadølsdrikningsrekord tre gange hver dag (mindst!) (fadbamser til en femmer... novra!!)

Det var desværre svenskerne der rendte med flest guldmedaljer.....

Når jeg har nærlæst de kloge svar uddeler jeg alle de mange points (!) hvis jeg tør for ram2

Nå....jeg har lige 192 mails jeg skal have kigget igennem, såååå.....

Kh Christina

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 04-08-03 14:49

>Skingur.

Jeg troede ikke du kunne skræmmes , og synes selvfølgelig at du skal sprede dine point som det passer _dig_.

Jeg synes blot det er sjovt at se, hvordan de gode råd, incl. mit eget, strømmer den ædle giver i møde, når der fornemmes tvivl om, hvor de bliver placeret.

Men som du kan se i gl. tråde, har jeg altid haft det standpunkt, at point skal gives så retfærdigt som muligt, eller så uretfærdigt at det kan ses. Det er trods alt "pointejeren" der suverænt bestemmer.

Mvh
Ram

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 04-08-03 16:49

Jeg har været meget glad for alle de gode råd, især den smukke countrysang!!!
Men det blir nu nok SBL der løber med godteposen denne gang! Men tro mig!, jeg stiller fluks et spørgsmål i kat. "musik", næste gang jeg står og mangler en sang!
Christina

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 04-08-03 16:55

Ja - mig og Eyvind sang også bare falsk, og det lyder forfærdeligt.



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 04-08-03 18:16

Velkommen hjem du smukke sjæl... og rigtig nok; det var Eyvind og hans bror emesen der ødelage skønsangen og så deres medbragte hylekor af små is-piger

Svenskere ? De kan ride hjem ka' de; med pejl ( ..plejl? ) og hest og hoppe og det hele

FF-EM : Flere Fladøl End Molokyle.... ??? UMULIGT !!!

øhh... til en femmer er intet umuligt - det umulige ta'r bare lidt længere tid

</MOLOKYLE>









Kommentar
Fra : skingur


Dato : 04-08-03 20:53

jeps molokyle, men jeg havde også 8 dage... kom først hjem i formiddag !!!!!
Er stadig hæs og har sindssygt ondt i benene... området ved Herning messehallerne er enormt og jeg har vadet og vadet og vadet..men hva faen, det gir en sund og naturlig tørst!!!!

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 04-08-03 20:59

Det er vist også det eneste man beundre heste for... deres hæse stemme og naturlige tørst

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 04-08-03 21:05


Jeg lukker og slukker, men først vil jeg invitere molokylet til nordjylland, så han kan prøve en vaskeægte islandsk hest (der ikke kan lide øl, har lige tjekket idag... det var endda ceres royal!)

Tak for denne hyggelige tråd!

kh Christina

Godkendelse af svar
Fra : skingur


Dato : 04-08-03 21:07

Tak for svaret SBL og tak til alle andre for sange, juhupiger, opdatering af smileys m.m. Christina


                        

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 04-08-03 21:09

Så kan han ta' sin printer med og få printet en brugsanvisnig til ridning.


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 04-08-03 21:15

Det behøver han ikke; der kommer en vejledning her.

Find en hest.
Sæt dig op.
Sig hyp og klem forsigtig med underbenene.
Bliv hængende når den begynder at gå.
Stå af når du har fået ondt i r.ven.
Sæt hesten på plads.

Andre der vil ha en tur?



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 04-08-03 21:32

Jeg ska' edder Perk'Ama'r ik' op på nogen hest. Heste er noget motorcykler har !!!

Jeg skal til "Storfanger Træf" i Week-End'en d.9-08-003 på natfiskeri med CA. på Smidstrup Strand.

...efter det og før jeg flytter til et 'ORANGE' værelse på Vesterbro d.1-9-003, kunne et par dage i det nordjydske da lyde som en oplagt københavner escape tast. Skingur du har min e-mail

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 04-08-03 21:48

nej jeg har ej!

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 04-08-03 21:58

Så har du ikke læst http://www.kandu.dk/dk/spg/19823
ca. på midten i en stor hvid kasse.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 05-08-03 00:28

Den står altså også i min beskedne profil

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 05-08-03 09:30

okay

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407858
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste