Det er dronningen der tager beslutning og udnævner hvem der skal udnævnes ...
et eks. dronningens fortjenest medalje .. indstilles man til af sin arbejdsgiver.. men udnævnelsen står dronningen .. kongen for..dronningen er den øverste myndighed i Danmark. se grundloven.
http://www.lysator.liu.se/runeberg/dansklov/
Danmarks riges grundlov af 1953
Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den
udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige
ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling
imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og
regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed når den
er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver
minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.
Kongen kan benåde og give amnesti. Ministre kan han kun med
folketingets samtykke benåde for de den af rigsretten idømte
straffe.
Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.
Stk. 1. Regler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes ved lov.
Ingen kan ansættes som tjenestemand uden at have indfødsret.
Tjenestemænd, som udnævnes af kongen, afgiver en højtidelig
forsikring om at ville holde grundloven.
folketinget
Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttes forret er
afskaffet.
84. Intet len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis
kan for fremtiden oprettes.
85. For forsvarsmagten er de i paragrafferne 71, 78 og 79 givne
bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der følger af
de militære loves forskrifter.
i ældre tid under enevældet var der kun en myndighed kongen der bestemte hvem der blev adlet.
Det juridiske grundlag for enevældet, Kongeloven blev nedskrevet af Griffenfeld og forelå i 1665. Den absolutte magt var herefter overdraget kongen og kun begrænset af kravet om, at kongen skulle holde sig til Den augsburgske Konfession, d.v.s. den evangelisk-lutheriske kirke, og til kravet om, at riget ikke måtte deles og den enevældige kongemagt forringes. Til gengæld tillagdes kongen uindskrænkede rettigheder. f. eks har havde den ubundne udøvende og lovgivende magt, han kunne slutte krig og fred, var kirkens bestyrer og var i det hele taget kun ansvarlig over for Gud.
Senta