Hvornår blander man sig?
Efter selv at have fået hund, så går man jo sit kvarter tyndt med det højtelskede væsen. Og ser nogle gange triste hundeskæbner - sådan kan det i hvert fald se ud. Fx tre schæfere, der tilsyneladende tilbringer det meste af deres liv i en huskælder. De gør højt, når man går forbi. Eller hunde i nabolaget, der tilsyneladende aldrig kommer ud og bliver luftet. Og aldrig bliver socialiseret med andre hunde. Eller hunde der ikke må snakke med andre hunde på gåturen. Og så videre..
Jeg kan selvfølgelig ikke vide, om disse hunde måske har det o.k. Men det skærer mig i hjertet bare at tænke på, at de måske ikke har det godt.
Skal man spørge ind til det hos hundeejeren? Så har man jo 'blandet sig'. Men det er levende væsener, vi taler om. Nogle mennesker burde aldrig have haft hund
Hvad siger I derude?