/ Forside/ Karriere / Offentlige / Told og Skat / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Told og Skat
#NavnPoint
refi 1960
dova 1950
Paulus1 1733
Nordsted1 1151
Bille1948 1145
Leo.peder.. 1125
transor 1100
ans 970
Busken 900
10  MissXX 893
Udfordringer med A-skat og arbejdsgiver
Fra : Lincoln1242
Vist : 143 gange
50 point
Dato : 02-04-19 17:00

Min kone fik en restskat for 2018, hvilket jo ikke er verdens undergang. Problemet er, at jeg havde regnet mig frem til at hun skulle have penge tilbage. Da jeg undersøgte årsagen, fandt jeg ud af at det skyldtes at der hver måned blev indeholdt for lidt i A-skat af hendes feriepenge. Og det fortsætter i 2019.

Jeg skrev derfor til hendes arbejdsgiver for at gøre opmærksom på dette. Efter gentagne gange at have rykket for at svar, fik jeg blot det svar, som arbejdsgiveren havde fået fra det firma, der stiller et lønsystem til rådighed.

Af dette svar fremgår, at ”det er helt normalt at bruge en del af månedsfradraget, når skatten af feriepengene beregnes”. De oplyser endvidere at arbejdsgiveren skal indberette ”lønfradragsdage”, når min kone holder fri, sådan at ikke hele månedsfradraget bruges ifm. beregning af månedslønnen.

Men arbejdsgiveren indberetter IKKE disse lønfradragsdage, og mine forsøg på at få arbejdsgiveren til at bekræfte at de fremover vil foretage disse indberetninger, har ikke båret frugt (læs: de svarer mig ikke).

Lønbureauet frasiger sig ethvert ansvar, og siger at de blot stiller et lønsystem til rådighed, og at de kun behandler de indberetninger de får fra arbejdsgiveren. I min verden er det udelukkende med til at komplicere processen at man vil bruge en del af månedsfradraget til at beregne nettoferiepenge. Som jeg ser det, så er det ulovligt i en given måned at bruge månedsfradraget mere end én gang.

Hvad kan man stille op?

 
 
Kommentar
Fra : netop


Dato : 02-04-19 17:19


Citat
Hvad kan man stille op?


Tag kontakt til skattevæsenet!
Det må da være den eneste rigtig vej at gå!

Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 02-04-19 17:30

Du skal ikke gøre noget. Du havde lavet en beregning under nogle forudsætninger, din arbejdsgiver en anden, så der blev indbetalt mindre til skat, derfor restskat.

Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 02-04-19 17:40

@netop:
Det er også umiddelbart den eneste mulighed, jeg kan se. Men jeg ved også at det betyder at min kone bliver fyret på stedet. Uberettiget, ja, men sådan er der jo desværre mange arbejdsgivere, der reagerer, hvis man er "besværlig".

@Bille1948:
Eller rettere sagt; arbejdsgiveren har ikke fulgt reglerne, og sørget for at der blev indeholdt den korrekte skat, jf. det elektroniske skattekort.

Det er i strid med reglerne, hvis ikke arbejdsgiveren bruger disse oplysninger korrekt, og de kan komme til at hæfte for restskatten (hvis ikke den bliver betalt).

Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 02-04-19 18:30

Din kone har betalt mindre i skat end hun skulle, og fået mere udbetalt end hun skulle, derfor restskat. Længere er den ikke.

Skat har ingen "aktier" i den affære, så det er spild af tid at kontakte dem.

Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 03-04-19 13:00

@Bille1948:
"Skat har ingen "aktier" i den affære, så det er spild af tid at kontakte dem."

SKAT har i allerhøjeste grad interesse i den affære! Hvem tror du ellers skal håndhæve kildeskattelovens § 69?:

"Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov"

Min kones forskudsopgørelse (skattekort) indeholdt de rigtige og nødvendige oplysninger - arbejdsgiveren har bare ikke brugt dem, som han har pligt til.

Ja, min kone får restskatten uanset hvis skyld det er. Men når arbejdsgiveren har forsømt sine pligter, så hæfter han solidarisk for betalingen af restskatten.

Annuller spørgsmålet
Fra : Lincoln1242


Dato : 03-04-19 13:01

Jeg har desværre ikke modtaget et gyldigt svar, og annullerer derfor dette spørgsmål

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177413
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407803
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste