/ Forside/ Interesser / Hus og have / Til- og ombygning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Til- og ombygning
#NavnPoint
3773 3732
trimare46 3201
Nordsted1 2403
jmsgruppen 1620
transor 1575
bennymand.. 1571
bredker 1540
stilkene 1535
refi 1210
10  McBobo 1070
Understøtning af gyngende gulv
Fra : Lincoln1242
Vist : 388 gange
100 point
Dato : 12-07-18 10:56

Er der nogen, der ligger inde med et columbus-æg?

Sagen er den, at jeg har bygget til på mit hus, og nu er ved at lægge nyt gulv. Overgangen fra den gamle til den nye del af huset sker via en fordelingsgang i hjørnet af stuen, dvs. stuen er i den gamle del af huset, mens fordelingsgangen ligger i den nye del. Fordelingsgangen giver adgang til et værelse på venstre hånd, umiddelbart efter gangens ”start”. For enden af gangen ligger endnu et værelse.

Jeg blev opmærksom på, at det var en niveauforskel på knap 1 cm i underlaget mellem den gamle og den nye del ved åbningen til gangen. Jeg har derfor, meget minutiøst, udlagt selvnivellerende spartel ved åbningen af gangen og cirka 2-2,5 meter ind i stuen for at udligne forskellen. Der er brugt et 3 meter langt loddebræt til at trække af med (da ordet ”selvnivellerende” er en sandhed med modifikationer).

Jeg fortsatte herefter med at lægge gulvet, således at der nu er gulv i de to værelser, i gangen samt ind i stuen i ca. 80 cm’s bredde og 4,80 ms længde (gangen er 1 m bred og 3 m lang). Gulvet er et click-gulv med fer og not, der skal limes, slidlaget er ask og et bræt er 22 mm tykt. Under gulvet har jeg lagt et lydabsorberende underlag på 5 mm – dette skulle også kunne udjævne mindre ujævnheder.

Det viser sig nu at underlaget før gangen slet ikke er tilstrækkeligt udjævnet. Det betyder at de to rækker gulvbrædder, der ligger nærmest væggen, har manglende understøtning og derfor gynger, når man går på dem. Jeg forsøgte i første omgang at lempe mere spartel ned mellem væggen og kanten af gulvet (!). Men det har kun afhjulpet problemet langs væggen. Det giver sig stadig. Det synes umiddelbart at være mest udtalt ved samlingerne mellem de to rækker brædder; man kan se samlingen ”åbne og lukke” når stedet belastes, og man kan tilmed høre luften blive presset ind og ud af lommen under gulvet. Jeg vil tro at gulvet giver sig 2-3 mm ned, afhængig af hvor/hvor hårdt man trykker det ned. Det er en stykke på ca. 2 m.

Havde jeg haft rigeligt med gulvbrædder, så havde jeg nok bare hevet gulvet op igen, men de er i mellemtiden udgået, og det samlede areal, der skal lægges er ca. 90 m2. Jeg kan ikke blot fjerne de brædder, der er lagt i stuen, da det hænger sammen med gulvet i værelserne – og jeg ville skulle fjerne gulvet i det ene værelse også.

Jeg har overvejet følgende:
Fra den ende af stuen, der er længst væk fra gangen, vil jeg løfte det lagte gulv incl. underlag op, f.eks. ved at skubbe en glat lægte el.lign ind under gulvet, og så fortsætte hen mod gangåbningen. Evt. gøre det trinvis, så ikke der brækkes for meget i gulvet. Da gulvet som før nævnt hænger sammen med gulvet i det ene værelse (som er møbleret og hvor der er sat paneler/dørgerigter på), så vil det være begrænset hvor langt op det kan løftes ved gangåbningen, og jeg er i tvivl om, hvorvidt det vil give mig plads nok til at kunne komme ind og spartle/udjævne fordybningen. Jeg overvejer at forsøge at lægge f.eks. en strimmel masonit (5 cm x 200 cm x 2-3 mm) ind hvor fordybningen synes at være. Ulempen ved denne løsning er, at fordybningen givetvis ikke er den samme over det hele, og jeg ved ikke om underlaget kan udjævne eventuelle kanter, der måtte rage op. Til gengæld kan jeg med denne løsning forsøge mig frem og fortryde – det kan jeg ikke, hvis jeg prøver at udjævne fordybningen med spartel. Som nævnt vil der heller ikke være meget plads at arbejde på. Førnævnte strimmel vil formentlig skulle skubbes ind under gulvet i blinde.

Men lad mig høre om der er nogen, der har en forkromet løsning, jeg ikke selv har tænkt over! :)

 
 
Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 12-07-18 11:19

Jeg ville prøve PU skum, men svært når man ikke kan se problemet.
Mener du kan løfte gulvet med nogle op-pustelige puder som man også bruger til at holde døre og vinduer på plads med:
https://www.google.dk/search?biw=1164&bih=527&ei=4RxHW8SLMsz4wALYhLmABQ&q=d%C3%B8re+oppustelige+puder&oq=d%C3%B8re+oppustelige+puder&gs_l=psy-ab.3...6059.7939.0.8747.5.5.0.0.0.0.92.440.5.5.0....0...1.1.64.psy-ab..0.2.177...0i13k1.0.cabJiza5tJA

Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 12-07-18 11:49

Tak for svar mig-selv

Jeg tror PU-skum bliver for svært at styre - det udvider sig jo lidt uforudsigeligt. Når det også kun drejer sig om 2-4 mm, så bliver det nok for voldsomt :)

Gulvet er ikke så tungt, så jeg tror ikke det vil være nødvendigt med puderne. Samtidig skal gulvet også understøttes i hele sin bredde, når det løftes - ellers tror jeg samlingerne/limen vil slippe.

Men rart at vide min tanke om at løfte gulvet ikke er helt hen i skoven ;)

Accepteret svar
Fra : trimare46

Modtaget 100 point
Dato : 13-07-18 12:25

Pu skum duer overhovedet ikke. Du er nødt til at tage gulvet op igen og rette af med flydespartel.
Hvis ikke du får det gjort ordentligt vil bræddernes not og fer blive slidt med tiden og så hedder det nye brædder.

Tømreren

Godkendelse af svar
Fra : Lincoln1242


Dato : 18-07-18 10:43

Tak for svaret trimare46.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste