hvergang skumringen stille sig sænker
går min tanke til dem jeg har kær
til familie og trofaste venner
uden dem hvad var livet vel værd
og når lysene tændes derhjemme
og vi samles når dagen er forbi
disse stunder vil jeg aldrig glemme
det er dem der gi'r livet værdi
mandolinen kom frem fra sit gemme
og min far tændte lys på vort bord
og så sang vi de sange derhjemme
som han selv havde lært af sin mor
ja når lysene tændes derhjemme
og vi samledes når dagen var forbi
disse stunder vil jeg aldrig glemme
det er dem der gi'r livet værdi
nu jeg ensom og sidder og drømmer
om min barndom som længst er forbi
men i hjertet jeg altid den gemmer
som en elsket og kær melodi
og når lysene tændes derhjemme
og vi samles når dagen er forbi
disse stunder vil jeg aldrig glemme
det er dem der gi'r livet værdi
ja når lysene tændes derhjemme
og vi samles når dagen er forbi
disse stunder vil jeg aldrig glemme
det er dem der gi'r livet værdi
det er dem der gi'r livet værdi