/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Hovedret
Fra : Mallie
Vist : 1029 gange
150 point
Dato : 11-06-03 13:53

Hej

Er der nogen der har en god ide til en lækker, ikke for tung, hovedret ?

Jeg får en veninde på besøg lørdag aften som der rigtig skal kræses om fordi vi ses så sjældent.
Til forret har jeg tænkt mig at bruge en opskrift jeg har på butterdej med kylling og friske grønne asparges og til dessert rørt vanilleis med chokoladekage, hindbærpuré, vanillesauce og frisk frugt. Men hvad skal jeg finde på til hovedret ???

Det må ikke være fisk - det kan hun ikke li'

 
 
Kommentar
Fra : dortedyg


Dato : 11-06-03 14:00

Jeg tror jeg ville servere svampesuppe eller bruchetta til forret og så skubbe den indbagte kylling til hovedret. Kyllingen kan godt mætte en del med bytterdej og sådan.

Svampesuppe:

1 kt. Mornaysauce (½ ltr.)
500 gr. champignon
6-8 dl. grønsagsbouillon
25 gr. smør/margarine
kværnet peber
ristede bacontern og hakket persille til pynt

Champignoner skæres i stykker og svitses i fedtstoffet ved kraftig varme i et par min.
½ ltr. bouillon, Mornaysaucen og peber tilsættes og koges i 5 min.
Hvis suppen skal være tyndere tilsættes mere bouillon.
Suppen anrettes med ristet bacon og evt. persille.

Bruschette (4 personer)

1 lyst landbrød – gerne italiensk
½ dl olivenolie
1 fed hvidløg
6 modne tomater
basilikumblade

Fremgangsmåde:
Brødet skæres i skriver og ristes på brødrister eller i ovnen. Finthakket hvidløg, tomater i tern, salt, peber, hakket basilikum og olie blandes godt sammen, og blandingen hældes på halvdelen af brødskiverne. Den anden halvdel gnides med hvidløg, salt og peber og overhældes med en god olivenolie. Serveres omgående inden brødet bliver blødt.

/dortedyg

www.dortedyg.dk
icq: 92028167
Msn: dortedyg

Kommentar
Fra : frieda


Dato : 11-06-03 14:09

Jeg er enig med "dortedyg" i at kyllingeretten lyder lækker, men mere en hovedret end en forret.
jeg vil foreslå min spanske svigermors meget lækre suppe dom forret.
Det er meget hurtig at lave og meget lækker.
Kan serveres både varm og kold.

Paquita’s sopa de calebacin

1 lille hakket løg
2 courgeter, skrællede og skåret i skiver
grønsagsboullion
flødeost


Det hakkede løg svitses i olie til det er blødt. Courgetteskiverne puttes i og steger et øjeblik. Grønsagsboullion hældes ved, til det dækker.
Koges til courgetterne er møre, ca. 15 min.
Suppen blendes med 2-3 små trekanter flødeost.

Smag til med salt og peber.

Frieda

Kommentar
Fra : Mallie


Dato : 11-06-03 14:19

Det er nu ikke så voldsomt med det kylling. Det er ikke indbagt men mere små stykker kylling med friske asparges cremefraicedressing og lidt butterdej, så det holder jeg mig til som forret (har ikke prøvet det før - men det så lækkert ud i Femina for et par uger siden)

Jeg forestillede mig mere noget sommeragtigt med f.eks. nye kartofler.....

Kommentar
Fra : dortedyg


Dato : 11-06-03 14:26

altså jeg synes at nye kartofler skriger på persillesovs og frisk fisk, men det er bare mig

Kommentar
Fra : dortedyg


Dato : 11-06-03 14:30

du kan lave salat med marinede kartofler, salat, tomat, gulerødder, peberfrugter og hvad i ellers kan lide. Kartoflerne kan du vende i lidt olie, citron og oregano. Skal der være kød til kan det være skinekød i tern, marineret i noget stærkt (olie, citron, soya, peber, salt, oregano, sød chili, paprika) - kødet kan laves på spyd for at gøre det lidt hyggeligt.

/dortedyg

Kommentar
Fra : majbritt05


Dato : 11-06-03 14:48

Jeg ved ikke om det bliver for tungt, men her er en ret jeg selv er tosset med til hovedret. Jeg plejer at skifte kartofelmosen ud med alm. kartofler og en god skål salat og evt flutes.

[citat]

Sorte gryde



6 PERSONER
--------------------------------------------------------------------------------
1 kg mørt oksekød, fx inderlår
50 g smør
2 tsk groft salt
friskkværnet peber
2 dl stærk kaffe, fx 2 tsk pulverkaffe opløst i 2 dl vand
4 dl piskefløde
2 dl tomatpure
½ dl snaps

Pynt: Persillekviste.
Tilbehør: Kartoffelmos af 1½ kg kartofler, 25 g smør og 3 dl mælk.


Skær kødet i tændstiklange strimler, ca. 1 cm tykke. Lad smørret gyldne i stegegryden. Del kødet i to portioner og svits hver portion for sig i smørret. Læg alt kødet tilbage i gryden og tilsæt de øvrige ingredienser. Lad retten koge under låg ved svag varme ca. 1 time. Smag til.


Energifordeling
Samlet energiforhold: 20630 kj
Fedt: 50 %
Kulhydrat: 28 %
Protein: 22 %

[/code]

Nu står der godt nok til 6 personer, men den kan jo halveres og er også god opvarmet dagen efter.




Kommentar
Fra : majbritt05


Dato : 11-06-03 14:50

Ups... her er min kilde:
http://www.karoline.dk/opskrifter/opskrift.asp?kkid=864&pos=194

www.karoline.dk kan du også søge på fx. hovedretter eller fx. menuer.
Prøv dig frem. Bare gå under opskrifter og der dukker nogle søgemuligheder op.


Accepteret svar
Fra : bantam

Modtaget 150 point
Dato : 11-06-03 15:34

Hej

Da, det nu er sommer, ja så ville jeg servere denne herlige kartoffelsalat, og dertil et par gode afpudsede bøffer af oksefilet, enten grillet på havegrill, eller på en grilpande i køkkenet, eller stegt i smør på panden.

Kartoffelsalat med Balsamicoeddike

1 kg. kogte nye kartofler (gerne asparges, hvis du kan få det)
6 spsk Balsamicoeddike
8 spsk Olie
40 gr. sukker
Revet løg
Saften af 1 citron
2 tsk. Engelsk sauce
Masser af grønt f.eks. Basilikum, Purløg og persille
Skiver af forårsløg
Agurk i tern.

Fremgangsmåde:
Kartoflerne skæres i skiver
Balsamicoeddike og olie røres sammen, og sukkeret opløses i blandingen.
Resten af ingredienserne kommes i, og kartoflerne vendes deri.


Kan forberedes i god tid, har godt af at stå og trække, da den godt kan virke lidt "sød" lige efter tilberedning


Bøf af Oksefilet

2 afpudsede bøffer "lukkes" 1.min. på hver side på en VARM "tør" pande

Krydres med salt og peber og steges i smør på pande 3 min. på hver side

Kan også grilsteges på grilpande eller havegril, da er min erf. at de skal have 4.min på hver side efter "lukning" på pande

Server noget godt brød til salat og bøf, og det bliver godt og lækkert.

God fornøjelse, hvad du end finder på.

mvh
Bantam





Kommentar
Fra : Mallie


Dato : 11-06-03 15:47

Uhmmmm det lyder super lækkert Bantam, det tror jeg at jeg prøver, men jeg venter lige med at acceptere dit svar til jeg har smagt resultatet

Kommentar
Fra : dortedyg


Dato : 11-06-03 16:31

Jeps det lyder lækkert.... dog vil jeg anbefale at understege bøfferne og lade dem hvile og ikke lukke dem først. Det holder bedre på safterne og gør dem supermøre

/dortedyg

Kommentar
Fra : bantam


Dato : 11-06-03 16:38

Der er jo nok ligeså mange ideer til hvordan man skal stege bøffer, som der er bøffer, men den måde jeg nu i flere år har gjort det på har nu også givet supermøre og saftige bøffer, så det er nok ens egen måde at gøre det på der altid vil blive foretrukket, så jeg vil nu anbefale det jeg har skrevet.

Bantam

Godkendelse af svar
Fra : Mallie


Dato : 16-06-03 11:51

Tak for svaret bantam.
Jeg valgte godt nok en anden ret som jeg selv havde i skuffen, men da jeg bestemt vil prøve din ret engang får du pointene.

vh
Mallie
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177423
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407894
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste