/ Forside/ Interesser / Hus og have / El-installationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
El-installationer
#NavnPoint
transor 8633
rotw 8412
3773 5803
michaelho.. 4960
Hejdu58 4795
pallebhan.. 4530
Benjamin... 4528
viskinge 4235
pbp_et 3141
10  Bassebo 2677
Kondensator 400 V -230 V
Fra : pedroso
Vist : 1133 gange
100 point
Dato : 15-09-13 22:47

Hej! Jeg har en boremaskine hvor der sidder en kondensator på 16 uF mellem to faser - men maskinen kører ikke. Nu satser jeg på at det er kondensatoren, som er brændt af, ikke maskinen.

Jeg har fundet en ny på nettet, men når jeg ser på den er den jo mikro lille i forhold til den, som sidder på: 15 cm høj og 4 cm i diameter.

http://dk.rs-online.com/web/p/aluminium-kondensatorer/6997537/

Kan den virkelig bruges? Det ligner jo en til print-montering...

Motoren er 1/3 HK, så de 16 uF pr. HK er måske lige i underkanten. I en anden tråd står der 65 uF / HK, så det burde måske være 22 uF. Gør det nogen større forskel?

 
 
Kommentar
Fra : pedroso


Dato : 15-09-13 23:13

Skal jeg bruge en motorkondensator? Noget lignende denneher:

https://www.elextra.dk/main.aspx?page=article&artno=H29976

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 16-09-13 00:24

Det smarteste vil være at kontrolmåle først på din mistænkte.
Mange universalmåleinstrumenter kan måle kapacitet og modstand.
vh
pbp


Kommentar
Fra : rotw


Dato : 16-09-13 01:50
Kommentar
Fra : transor


Dato : 16-09-13 09:36

Den første kondensator du linkede til ligner en elektrolyt type. De kan ikke bruges på vekselspænding . De senere link er gode nok.
Tro bare på at den originale størrelse passer til motoren.

Men check dog at der ikke er andet galt inden du farer for at købe ny kondensator.

Kommentar
Fra : 1901


Dato : 16-09-13 18:06

Hvis motoren intet siger når du prøver at tænde den (svag summende lyd) ville jeg nok lede efter fejlen et andet sted.

Kommentar
Fra : Thomas_Mygind


Dato : 16-09-13 19:20

En kondensator har også den funktion at reducerer elektrisk støj - som typisk kan høres i en radio som skratten. En kodensator skal bare være stor nok - den kan i praksis ikke blive for stor.

Grunden til at boremaskinen er defekt skyldes nok nærmere kullene / kontakten til spolerne / brændte spoler.

Har du et multimeter kan du prøve at se om der er ohms modstand på tværs af spolerne. Prøv eventuelt også at se om kullene kan bevæge sig i messing holderen - så de kan få kontakt til spolekontakterne.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 16-09-13 20:54

Nej kondensatoren er der ikke for støjdæmpning, og motoren har ikke kul, hvis det er som jeg gætter.
Din boremaskine er en søjetype med en vekselstrømsmotor. Asynkronmoter siger fagfolkene.
Sådan en skal have et drejefelt fra mindst tre faseviklinger for at sætte i gang og køre stabilt.
Da du tilslutter den til 230 V med kun to ledere må man med en kondensator lave en faseforskudt tredie leder . Derved får man en trefasetilslutning. Ikke helt perfekt og med faseforskydning afhængig af belastningen , men godt nok tiol at motoren kan køre og trække boremaskinen.

Kommentar
Fra : pedroso


Dato : 16-09-13 21:58

Nemlig Transor. Der er endda en fin tegning på en lap papir inde i motorværnet med faser og kondensator og det hele. Men da den alligevel ikke kører tænkte jeg at kondensatoren er ødelagt.

Det er også lidt spøjst, for der er sat et 380 V stik på, hvilket jeg tror er min bror der har gjort fornylig. Og så tænker jeg kondensatoren er brændt af.

Ønsketænkning måske :) men nu har jeg købt en ny, så må vi se om det hjælper. Gør det ikke har jeg spildt en 50'er og så er det vel motoren, og sådan en kan man vel også få et sted.

Jeg kan jo også få trukket 380 V ud i garagen...

Kommentar
Fra : Thomas_Mygind


Dato : 17-09-13 17:45

Det lyser noget mærkeligt at man skulle bruge en sådan 400 V motor til en boremaskine - på bare 1/3 hk =250 watt. Det er jo slet ikke normalt grej - bare tænk på at man skal bruge "kraft-strøm" - det er jo ikke noget man normalt har lige ved hånden. Normalt bruger man synkronmotorer når man er oppe større motorer (>2 kW).

Et tillægsspørgsmål - kører den normalt med fast hastighed - eller kan man variere hastigheden ?

Er du sikker på der ikke sidder noget kul inde i motoren ?

Kommentar
Fra : transor


Dato : 17-09-13 19:43

Du tager helt fejl Thomas_Mygind.
Sådan en motor med kondensator er normalt til 230V , tidligere kaldet 220 V.

Hvis din bror har forbundet forkert i stikket kan han have sluttet til 400 V

Så skal du være heldig, hvis det kun er kondensatoren, som er skadet. viklingerne kan også være overhedet og ødelagt.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 17-09-13 20:51

>Thomas Mygind: Man bruger kondensatoren til at skabe en ekstra fase, og der kommer op til 390-400 Volt over den. Man bruger så godt som aldrig synkronmotorer til større effekter, men de var meget fornemme at have den gang man brugte spolebåndoptagere. Vi var helt andægtige på min læreplads, når vi fik sådan et vidunder ind til service. En enkelt undtagelse mht. større effekter: Hvis man skal have en bil eller et fly eller en båd til at køre på batterier, så bruger man en meget speciel type synkronmotor, en BLDC motor med en tilhørende electronic speed controller, men det har ikke noget med foreliggende spm. at gøre.
Mit råd til pedrose er fortsat at få målt kapacitet på den mistænkte kondensator, og i givet fald skifte den med en af samme type. Et ekstra råd er at sænke fugtigheden i værkstedet, så der ikke sker det samme med den nye.
En fugtig motorkondensator (som IKKE er en startkondensator) vil lave små kortslutninger, som brænder en del af belægningen af, og når det er sket tilstrækkelig ofte, kan motoren ikke køre!
vh
pbp

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 17-09-13 20:54

Åhjoforresten: Elektriske cykler har også en batteridrevet synkronmotor. Den første elektriske Nimbus-motorcykel, der blev indregistreret i Danmark, havde/har kommutatormotor.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 18-09-13 11:13

Jeg tror i tager alvorlig fejl af hvad en synkronmotor er.

De brugtes tidligere i små elektriske ure, fordi de kører helt synkront med nettet.
Derover bruges synkronmotorer på store kraftværker. og enkelte steder i industrien, hvor der er tale om noget i megawatt størrelsen.
Alt det andet er asynkronmotorer, som er noget ganske andet.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 18-09-13 12:20

Hvem "i" snakker du om, transor? Hvis det er mig, du mener, så hus forbi. jeg både bygger og køber synkronmotorer af BLDC-typen.
Men her går spørgsmålet på en motorkondensator til en mindre asynkronmotor, og den bør afgjort kontrolmåles af nogen med et kapacitetsmeter.
vh
pbp

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407831
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste