/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
hjælp min kat ér fræk!
Fra : zkb
Vist : 1113 gange
200 point
Dato : 10-06-03 18:47

hej allesammen,
nu fik jeg langt om længe købt mine nye sofaer som jeg har spinket og sparet til i laang tid. de er nogle creme farvede læder sofaer..dejligt...MEN MEN MEN nu har jeg er yderst dejlig lille misser(hunkat) på præcis et år. Jeg fik mine sofaer i lørdags og der er allerede 4 små huller i sofaen efter hendes klør. hun hvæsser IKKE klør i sofaen, er heldigvis en flittig bruger af sit kradsetræ, men hun hopper jo op i sofaerne og leger, og når hun ligger i sofaen kan kløerne også komme ud. nu ligger landet sådan at jeg ikke er millionær, dvs jeg kan ikke købe nye sofaer om 1-2 år. hvordan undgår jeg hun færdes eller leger på sofaen?desværre er min lejlighed indrettet sådan at jeg ikke har mulighed for at lukke stuen af...ydermere skal det siges jegh har sprøjtet alverdens "gåvæk kat" på sofaerne, men det bekymrer hun sig ikke om...jeg vil ikke have ødelagt mine sofaer...bliver jeg virkelig nødt til at skille mig af med katten?
venter desperat på jeres svar...
knuz zkb

 
 
Kommentar
Fra : stormfeldt


Dato : 10-06-03 18:55

Jeg har hørt og set hos andre der har kat, at det faktisk kan lade sig gøre at lære katten at den ikke må være i sofaen.
De har simpelthen smidt den ned hver gang den hopper op. Du kunne også bruge en vandforstøver, sprøjt på katten med den hver gang den hopper op, ligesom vandforstøveren er god til anden opdragelse af katten.
Problemet er bare, at du skal være hjemme hele tiden og se når katten hopper op, ellers duer det jo ikke Jeg kan ikke komme i tanke om noget andet middel. Der er jo også grænser for hvad man vil have sin sofa smurt ind i.

Hilsen Stormfeldt

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 10-06-03 18:55

Hvis valget står mellem katten og sofaerne, synes jeg da,
du skal skille dig af med sofaerne.

Katten er ikke fræk. Den opfører sig bare som en kat, og
det kan man altså ikke lave om på - i hvert fald ikke med
godt resultat.

Sorry, men sådan er det.

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 10-06-03 18:58

Hvis man vil have dyr, må man indrette sit hjem,
så dyrene kan trives i det.

Kommentar
Fra : stormfeldt


Dato : 10-06-03 19:02

Helt enig Rellom, min nye sofa ligner også noget der er løgn, men jeg vidste jeg havde kat da jeg købte den, så sådan er det. Godt svar forøvrigt.

Stormfeldt

Kommentar
Fra : zkb


Dato : 10-06-03 19:02

det er trods alt mit hjem og ikke kattens. jeg vil ikke lade katten bestemme. så hvis den ikke lærer at opfører sig ordentligt, jamen så må den ud...selvom jeg holder af den. det er dog kun en kat!men jeg spørger jo fordi jeg gerne vil have at begge parter kan trives. jeg har prøvet vand....hun elsker vand...ja en lidt spøjs kat ik...normalt kan katte ikke lide vand...

Kommentar
Fra : JudAs.J.LAiR.P


Dato : 10-06-03 19:05

naarj! du må da ikke skille dig af med den kære kat... Har selv kat, men har lært den at den ikke må være i sofaerne! ikke de nye i hvert fald. Her virkede det ganske godt at, når man så katten hoppe op i sofaen, så klap så højt du kan i hænderne og råb et bestemt "NEJ!" så sprang vores ned og løb væk så hurgtigt den kunne. Til sidst gik det op for den at den faktisk kunne slippe for den daglige løbetur ved at ligge sig et andet sted. Med vores ældre sofaer er vi dog gået på komprimi, og har lagt et lille tæppe som er foldet et par gange. Den har forstået helt af sig selv, at den gerne må ligge lige netop på tæppet, hvilket den affinder sig ganske godt ved. Hvis den ligger sig ved siden af tæppet i stedet, skal du bare blive ved med at bære den op på tæppet for hver gang den gør det. Det er lidt kedeligt, men virker faktisk. Til sidst forstår katten dig, og vil ligge sig på tæppet, hvis den ikke foretrækker det helt fra start af....

mvh
JudAs.J.LAiR.P

Kommentar
Fra : bente64


Dato : 10-06-03 19:07

~det er trods alt mit hjem og ikke kattens.
Nårh stakkels hjemløse kat.



Kommentar
Fra : zkb


Dato : 10-06-03 19:08

problemet er jo jeg elsker den lille misser!tak for rådet judas, i'll try! jeg vil for alt i verdeen ikke af med den. jeg elsker katte og min mand kan lide katte. der er en stor forskel på os to, han vil ikke have den i huset hvis sofaerne bliver ødelagt...jeg kan godt forstå ham især fordi vi ikke ejer en formue!vi har gået og glædet os til de sofaer, så vil jeg for alt i verdeen ikke have dem ødelagt!

Kommentar
Fra : henrikbjornnielsen


Dato : 10-06-03 19:09

Du slår, ganske let, katten med en fluesmækker. Efter et par dage er problemet løst.

hbn

Kommentar
Fra : henrikbjornnielsen


Dato : 10-06-03 19:09

Du slår, ganske let, katten med en fluesmækker. Efter et par dage er problemet løst.

hbn

Kommentar
Fra : stormfeldt


Dato : 10-06-03 19:09

Hvis du vil have et helt ærligt svar, vil du måske ikke bryde dig om det ? Jeg har prøvet det før herinde...
Hos mig er katten konge, så kommer hunden og så kommer vi to gamle i sidste række. Her drejer det sig ikke om hvad katten gør, men hvordan menneskerne behandler katten.
Og som du selv skriver, den hvæsser ikke klør i din sofa... Nej men katte har altså kløer, og det vidste du jo også da du købte sofaen, man kan faktisk købe mere fornuftig indtræk end læder når man har kat.
De mennesker jeg kender som har vænnet katten af med at gå i sofaen, har heller ikke samme forhold som jeg til deres kat, men er da et bevis på at det kan lade sig gøre, hvis det er det man vil.
Jeg ville nødig undvære min dejlige kat i sofaen når jeg er der. Men ingen siger min mening er den rette

Stormfeldt

Kommentar
Fra : bente64


Dato : 10-06-03 19:15

Så længe sofaerne er helt nye ser man jo hver eneste lill fejl ved dem. Men med tiden vil man ikke lægge mærke til de små mærker som katten laver. Min erfaring er at disse små huller ikke generer særlig meget efter et stykke tid. Så længe hun ikke hvæssser kløerne er det jo meget minimalt hvad der kommer af små ridser eller huller. Så prøv dig frem med nogle af de gode råd du har fået og så se tiden an. De små ridser kommer måske til at være kære minder en dag, ihvertfald tror jeg at du med tiden vil opfatte det som almindelig patina som er det der giver møblerne liv.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 10-06-03 20:05

Til zkb. Hvis din kat, før der blev køt nye sofaer, har været vant til at ligge, hvor det passede den kan den ikke forstå det nu. Lægger selv tæpper der hvor katten må være for ikke at få bølerne ødelagt. Desuden har jeg købet en hunde/kattekurv lagt pude og tæppe i. Der kan katten godt lide at være. Tæppet skal bare vaskes en gang om ugen, hvis jeg vil undgå at den er der, hvor jeg ikke vil have den. Kurven flyttes der til hvor vi sidder, så katten føler sig som en del af familien, hvad den nu også er.
mvh ans

Kommentar
Fra : ans


Dato : 10-06-03 20:12

Til zkb nu har jeg fået skiftet batterierne i mit tastatur. Håber at du kunne læse mit indlæg.
mvh ans

Kommentar
Fra : Annehvid


Dato : 11-06-03 00:06

nej... hør her!!! køb et kradsebræt kom 2 (baldrian) dråber på.... så vil det MÅSKE hjælpe? det hjalp hjemme hos mig....

Kommentar
Fra : stormfeldt


Dato : 11-06-03 00:19

Hej Annehvid

Det drejer sig ikke om en kat der hvæsser klør i sofaen, men om en ganske almindelig og kæle kat, der bevæger sine kløer når den hygger, og ellers bevæger sig !
Så jeg tror ikke hvæssebrædtet vil hjælpe her, det bruger den sikkert også.
Stormfeldt

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 11-06-03 00:55

Din sofa vil komme til at ligne noget der er løgn af bare huller. Men du var advaret, så det er fuldt ud din egen skyld. Måske skulle du virkelig skille dig af med katten - for kattens skyld, altså.

Kommentar
Fra : linosan


Dato : 11-06-03 11:45

Hej ZKB
Gå i din lokale øko-natur-helsekost butik og køb noget citronolie og kom et par dråber olie på nogle vatrondeller "dem du bruger til sminke dims" sæt vatdimserne fast under sofaen. Efter et par dage dufter sofaen af citron = gå-væk-kat-lugt.
KH Linosan

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 14-06-03 09:05

Kynisk, men velment: giv katten til et hjem, hvor _både_ herren og fruen i huset elsker den og vil byde den velkommen. Når man har dyr, må man bruge lang tid på opdragelsesarbejdet og investere i møbler, der ligesom egner sig til det. En kat er ikke en pyntegenstand. Med få regler får de fleste det til at fungere.
Her i huset fungerer det således:

Den, der er tungest, ligger underst i sofaen (i nævnte rækkefølge: manden, undertegnede, hankatten, gravhunden, hunkatten). Sofaen er en gammel svend i gylden oksehud, og den bliver kun smukkere af at blive brugt.

Har man været ude og er blevet meget våd eller beskidt skal man enten frotteres, vaskes eller tage støvler og overtøj af.

Har man rullet sig i noget ildelugtende eller er blevet snavset ved arbejde, skal man i bad.

Når mennesker ikke tigger ved dyrene, når de spiser, tigger dyrene heller ikke ved menneskerne.

Kattenes særregler: Mus og fugle skal helst ikke indenfor, og HVIS de skal, skal de være døde.

Hundens særregel: friske kødben spises ude eller på hundetæppet.

Det er menneskernes ansvar, at alting fungerer.



Iøvrigt er de fleste dyr VILDE med at ligge på et tæppe, så du kunne jo købe et lækkert uldtæppe, der passer til de hvide sofaer. Har jeg lagt et tæppe dekorativt et eller andet sted, går der som regel ikke længe, før der ligger en kat eller en hund på det. Nus hende kun, når hun ligger der.

Mvh Christina




Kommentar
Fra : Mone


Dato : 17-06-03 13:01

Hej zbk.

Er den nu gal med lille Jasmin igen. Det er dog frygteligt, som den stakkels mis kan drive dig til vanvid.

Har du prøvet at klippe hendes klør, det hjælper. Mine får klippet deres klør min.1 gang om måneden, og jeg har aldrig haft hverken huller eller tråde trukket ud, på sofaer eller stole.

Så hen til dyrehandleren og købe en lille neglesaks, den koster øh-hø ca.20-30kr, og så er det bare igang med saksen. MEN, HUSK ENDELIG, DET SKAL KUN VÆRE PÅ FORPORTERNE, FOR ELLERS FÅR DU ET FRYGTELIGT HYR.

Held og lykke med det.

Kommentar
Fra : anjamus


Dato : 20-06-03 22:04

jeg klipper både for og bagpoter på mine katte for selvom at de også er ude så et deres klør meget spidse, jeg vennede dem til det ved at sidde med dem så de sad på bagen og så kløede jeg deres mave, derefter kunne jeg klippe klørene, de brokkede sig i starten men nu rør de sig ik når jeg går i gang, det har også hjulpet på mine møbler de er ik så hullede, men husk at du ik må klippe længere op end lige før det farvede stykke, for så vil det begynde at bløde. håber du kan finde en løsning jeg ved at jeg ikke ville kunne undvære mine 2

Kommentar
Fra : ans


Dato : 20-06-03 22:23

til zkb

jeg håber på at du/I nu har fundet på en løsning som gør at I og katten får det godt fremover. I har valgt katten, katten har ikke valgt jer.

mvh ans

Kommentar
Fra : lisberg.johansen


Dato : 07-08-03 20:49

Til zkb og anjamus
Jeg blev stadig mere rystet ved at at læse om folks problemer med de stakkels katte. De mange katte jeg haft i tidens løb har aldrig sat mærkbare spor i møblerne undtagen tabte hår - og de har deres kløer. Jeg troede ærlig talt det var løwn, at der er mennesker i DK, som klipper kattenes eneste forsvarsvåben af.
Katte kan udmærket lære, det er forbudt at hvæsse køer, når man råber højt eller bruger vandforstøveren. Men kan under ingen omstændigheder hindre katten i at "ælte", når den føler sig veltilpas. Så er der simpelthen ikke plads til både kat og menneske.
mvh
lisberg

Kommentar
Fra : ans


Dato : 07-08-03 21:09

-> lisberg.johansen

Det råd er givet tidligere. Nu er det snart 2 mdr. siden spørgsmålet blev stillet, så zkb har sikkert fundet en løsning, men ønsker ikke at accepterer et af svarene.

mvh ans

Kommentar
Fra : Mone


Dato : 07-08-03 21:33

Hej lisberg.johansen

Jeg er en af dem, der klipper, kattens eneste forsvars våben.

Men det gør jeg kun fordi, det er indekatte, og som du jo så rigtigt
skriver, så kan man ikke forhindre kattene i at ælte, så det er altså
liiiiiidt for at "forsvarer" mig selv. For det gør altså hamrende ondt,når
man får boret sådan 8-10 klør ind i huden.

Det er IKKE på grund af mine møbler, for mine katte har aldrig kradset
i møblerne, de bruger kun deres kradsetræ. Og jeg giver dig fuldstændig
ret i, at katte udmærket kan lærer ikke at kradse i møblerne.

Nu tror jeg altså også at zkb, er en meget,atypisk katteejer, hvis du går
ind og ser på de spørgsmål hun har stillet om den stakkels lille Jasmin.
Jeg tror hun skulle have tænkt sig om en ekstra gang, *inden* hun
anskaffede sig den.

Mvh
Mone


Kommentar
Fra : anjamus


Dato : 08-08-03 14:44

hej lisberg
som mone siger så er mine også indekatte og da de er hos mine forældre pga at mine nye ejere af lejligheden ik vil lade mig have dem, har jeg været nød til at klippe dem, som du skriver kan man lære den meget ved hjælp af vand mm, og de har også lært at blive på et tæppe som de har i lædersofaen, men det var ik det største problem, men det var at de væste klør i mine forældres tapet over alt og det var når de ik var hjemme, så valget var enten at klippe deres klør el finde et andet hjem til dem, og da jeg begyndte at klippe dem, stoppede de også med tapeten, og du må inrømme at det ser ik pænt ud med ødelagt tapet overalt i et hus.
hilsen anjamus

Kommentar
Fra : Ljakobse


Dato : 29-01-04 13:48

Jeg vil også lige indskyde at mine 2 indendørs misser også får klippet spidsen af neglene. De er meget spidse og hænger nogen gange fast i gulvtæppet til gene for KATTEN, ikke mig (det er den der lige pludselig vælter omkuld i vild galop fordi den hænger fast). Selvom de har ægte træstammer og sisal kradsebrædter bliver de ikke slebet ordentligt. Nogen gange blev de også så spidse og tynde at de simpelthen flækkede af som en gammel negl. Derfor er jeg nødt til at klippe dem. Hvis du ikke selv har indendørs katte men kun udendørskatte, ser du måske ikke problemet på samme måde som os fordi du ikke ser deres negle (og jo, de kan sagtens kradse dig til blods i en lidt for vild leg bagefter).

Har du problemer med at katten ikke skyr vandet fra forstøveren eller bare vender den tykke bepelsede ryg til, så hæld lidt citronsaft i! Så kan jeg garantere for at de får flyttet poterne i en hvis fart!

Ang sofaen, så ligger mine kun på tæppet og min mave. Under den færdes de ikke, for der har jeg lagt citronskiver....

Mvh Linda

Kommentar
Fra : ans


Dato : 29-01-04 13:55

Nu er det snart 8 mdr. siden spørgsmåler blev stillet.
Har du fundet en løsning?
Kunne du ikke lukke spørgsmålet ved at accepterer et af svarerne.
mvh ans

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407948
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste