Hej.
Ved ikke om jeg har valgt den rigtige kategori, men det håber jeg.
Min kæreste er blevet spurgt om hun har lyst til at begynde at gøre rent i vores lokale sportshal. Hun har et fuldtidsjob ved siden af(ansat i et rengøringsfirma), så det her er kun et lille bijob.
Hallen drives som en selvejende institution, så alt andet arbejde foregår på frivillig basis. PT har de et firma til at gøre rent i hallen, men det firma bliver nedlagt pr. 1/10, og så står de uden rengøring.
Mine spørgsmål går på reglerne om hvordan de kan aflønne min kæreste, så alt er efter bogen. Jeg har læst lidt om det på nettet de sidste par dage, og er selv kommet frem til dette forslag, som jeg gerne vil høre jeres mening om.
Lyder det rigtigt, eller er det helt ude i skoven.
Spørgsmål 1:
Min kæreste gør rent x antal timer i hallen hver måned. Når måneden er omme, laver hun en regning med antal timer, og det samlede beløb på(er en dags dato nok??)
Hallen får regningen til bogføring, og min kæreste har regningen som dokumentation for hvad hun har tjent.
Sådan gør vi hver måned, og når året er omme, indberetter hun hele sin indtægt som b-skat på selvangivelsen. Så vidt jeg har læst, er dette lovligt sålænge man ikke tjener mere end 50.000 på denne måde.(Og hun sørger selvfølgelig for at sætte halvdelen til side, så hun har til at betale skat)
Spørgsmål 2:
Vi ved på nuværende tidspunkt ikke hvor mange timer jobbet er på, på årsbasis, da det hele er meget nyt. Men skulle det ske at hun vil komme til at tjene mere en 50.000, vil jeg høre om man kan gøre følgende:
Vi deler indtægten mellem os, så hun får pengene det ene halvår, og jeg får pengene det andet halvår.
Er dette lovligt i forhold til skat? Vi må vel hver især tjene op til 50.000, eller er der særlige regler når vi nu bor sammen?
Håber I kan fange sammenhængen