Top 10 brugere |
Andet familie & relationer
| |
|
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 04-11-12 13:04 |
|
Økonomisk gælder nøjagtig det samme som hvis I boede sammen - nemlig hvad I selv kan blive enige om.
Derimod kan den der fraflytter opsige alle forbrugsting (el, varme, tlf. osv.) således at det er den der sidder i huset der må betale.....
Selve husets gæld/lån hænger I begge på "solidarisk" uanset hvordan fremtiden bliver - dvs. I hænger begge på gæld der måtte opstå og skal dele fortjeneste.
Er der børn bliver det straks en anden udredning da kommunen så bliver involveret.
Så med mindre du SELV (eller med en ny partner) kan overtage den anden halvdel af huset, er det med at få solgt hurtigst muligt - hellere sælge nu med tab end vente til der er et endnu større tab....
| |
| Kommentar Fra : EiHaBr |
Dato : 04-11-12 23:08 |
|
Jeg har ikke erfaring heri, men har set hvor dum en del har båret sig ad, og mistet meget, nogle tjerner jo tykt på andres ulykker.
Almindelige gode råd:
Forholdene afhænger selvfølgelig af, om der er lånt "op over skorstenen" som man siger og om der er løse lån derudover.
Men det ser ud til at i kan forliges om datteren, er det rigtig, - så gælder det også om at forliges om, at få så meget ud af det økonomisk som muligt.
Hvis den ene skal bo i huset kræver det nok lidt økonomisk planlægning, men det kan være bøvlet værd, omvendt kan det være dyr at skulle leje 2 lejeboliger, lad være med det om muligt.
Hold "begge ben på jorden" som man siger, snak rigtig meget om mulighederne og få lavet nogle holdbare aftaler, og sikre.
Problemet kan man jo skrive om rigtig længe.
Det kræver nok professionel hjælp og masser af venners hjælp og rådgivninger.
Mvh
Eigil
| |
| Kommentar Fra : Bøgh |
Dato : 15-11-12 11:58 |
|
Kære Gucci
Når I er enige om, at jeres datter bor hos jer på skift (7/7- ordning) skal ingen af jer som udgangspunkt betale børnebidrag, idet I begge forudsættes at betale for hendes forsørgelse og dele de udgifter I har til hendes pasning, tøj m.m. Hun skal have bopæl hos en af jer. Kan I ikke blive enige vil I hver især kunne indbringe spørgsmålet for Statsforvaltningen. Du vil kunne finde mange oplysninger og gode råd på www.statsforvaltning.dk.
Hvis I begge står som ejere af huset, skal I blive enige om, hvorvidt det skal sælges eller en af jer skal overtage den andens del. Skal den ene overtage den andens del bør I indhente min. en vurdering fra en lokal mægler. I skal endvidere sikre jer, at jeres bank/kreditforening vil acceptere, at kun den ene af jer hæfter for gælden.
I hæfter hver især kun for den gæld I har påtaget jer/kautioneret for. Såfremt huset må sælges med tab vil I begge hæfte for dette tab, hvis I begge står som ejere af huset. En tvangsauktion medfører som ofte et tab, hvorfor I bestemt bør forsøge at sælge huset i fri handel.
For den gæld I begge hæfter for bør I undersøge om jeres kreditorer vil acceptere en deling af gælden, således at I hver kun hæfter for halvdelen. Ofte afviser kreditorerne at dele gælden, men I bør bestemt forsøge at få gælden delt.
Håber, at du har fået svar på dine spørgsmål og ønsker dig alt godt.
Med venlig hilsen Pernille Bøgh
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|