/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4553
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Akutpakke.
Fra : prio
Vist : 1260 gange
200 point
Dato : 24-10-12 16:29


Akutpakke.

Nu skal arbejdsløse på dagpenge sikres endnu en dagpengeperiode efter et år i akutjob - siger Helle Thorning glædestrålende.

Ja, det er da socialdemokrtisk politik, så det vil noget.
Stem på Helle, så bliver du som medlem af den fede socialdemokratiske middelklasse forsørget for evigt.

Så er alle problemerne løst, og så skal det nok gå godt i lillle Danmark.
Ren Anker Jørgensen.

Hvad med alle de langtidsledige, der forlængst er ude af dagpengesystemet, og ligger og roder rundt på bunden af samfundet?
- er de ikke akutte nok?
- skal de nu presses endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, fordi en forkælet dagpengemodtager igen skal favoriseres?

Skal virksomheder lokkes til at forskelsbehandle ansøgere og vælge de ansøgere, som har en check på kr. 25.000 med?

Kan Danmark overleve som velfærdsstat, hvis en regering kun tænker på at forsørge og ikke på at hjælpe med til at skabe virkelige jobs?
- dvs give virksomheder ordentlige vilkår, så Danmark bliver konkurrencedygtigt igen
- dvs få skatter og afgifter ned i stedet for op.



 
 
Kommentar
Fra : alan57


Dato : 24-10-12 17:05

Hvem har dog pisset på din sukkermad prio, det er rigtige job de får i den private sektor hvad er der i vejen med det?
Helt ærligt uanset hvad hun havde lavet ville det være noget lort i dine øjne, så langt er vi sku nået nu, nej hvor går det godt i Danmark ikke sandt prio.
Hvad havde du regnet med?
en revolution?
Nu får de arbejde det var jo det de kommer til at mangle ikke sandt prio, men hvis det var det de manglede og de fik det hvad er så dit problem helt ærligt, ja selvfølge er der andre der skal have arbejde og der kommer sikkert også mange flere der ønsker et job, men ROM blev ikke bygget på en dag, jeg mener at de bygger endnu, så ting tager åbenbart tid og sidste gang jeg kikkede var det ikke Jesus vi valgte til statsminister, men det kan du jo prøve næste gang så vil det nok gå meget bedre tror du ikke prio.
alan57

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 24-10-12 18:37

Citat
det er rigtige job de får i den private sektor hvad er der i vejen med det?

En del af jobbene er vist i den offentlige sektor? Men anyway som jeg ser det, så åbner det jo ikke op for flere jobs. De langtidsledige har bare fortrinsret til dem, og så er der bare andre, der er arbejdsløse.
Der bliver ikke oprettet nye stillinger, som jeg har forstået det? Fair nok, at virksomhederne skal hjælpe til med at få folk i arbejde, men det er formodentlig ikke en belønning på 25.000 kr, der gør den forskel.


Kommentar
Fra : refi


Dato : 24-10-12 18:44

Citat
Nu får de arbejde


Hvor dælen står det

Det ENESTE der ligger i den "akutpakke" er at hvis der IKKE en nogen kvalificeret ansøgninger, så kan du få en langtidsledig med tilskud

Der er sgu da INGEN af de større virksomheder der ansætter "folk" blot for ansættelsens skyld (læs 25.000) - de vil have KVALIFICERET arbejdskraft....

Dem der falder for dagpenge vil KUN blive valgt hvis der IKKE er andre, ellers vil de da til hver en tid tage den der er bedst kvalificeret.....

De 25.000.- batter jo intet hvis de skal bruge flere måneder på at få en langtidsledig til SELV at kunne administrere jobbet. Har du først været udenfor arbejdsmarkedet i 2 år, er der sket så meget i mellemtiden at det kræver en "større" oplæring - både jobrelateret og mentalt.

Derfor er det skruen uden ende at være langtidsledig - du mister totalt følingen med det job du måske tidligere bestred eller du er henvist til at gå en del ned i "herakiet" for at komme igang - derefter kan du arbejde dig op igen.

Men det vil hovedparten jo ikke.....

De fleste tror stadig verden er som den var for 2 år siden da de forlod den

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 24-10-12 19:07


Både prio og refi,har jo fuldkommen ret. Kejserens nye klæ`r. Omprioritering af arbejdspladser.Der er jo ikke skabt et eneste ny job.
Der er derimod skabt basis for nye "gnidninger",blandt de bestående medarbejdere.
Jeg ved godt,hvordan det kører,når der kommer nye ansatte,med løntilskud.

Regeringen kunne med lige så stor effekt,ansætte nogle flere frisører.Så vi kunne blive klippet hveranden dag. Men det kan vi jo nok ikke betale med i udlandet.

Det er simpelthen,som at steppe i en spand.

M.

Kommentar
Fra : jøjø


Dato : 24-10-12 19:08

Som pifo skriver, giver akutpakken ikke flere jobs.
Men der indføres en form for forskelsbehandling.

Jeg tror, at det største problem i dag, er, at unge nyuddannede ikke får en fod ind på arbejdsmarkedet.
Det kan give eftervirkninger flere årtier frem.

Her hjælper akutpakken ikke - snarere tværtimod!

Men Helle Thorning Schmidt lyder så sandelig, som om hun har fundet de vises sten

Kommentar
Fra : jøjø


Dato : 24-10-12 19:25

Det, der undrer mig mest med akutpakken, er, at man vil indføre 5000 akutjobs i det offentlige.

De 7.500 jobs i det private tror jeg ikke på, at virksomhederne hopper på.
Det koster dyrt at oplære folk (som refi også nævner), og man vil have de bedste.

For et par uger siden ville Københavns borgmester Frank Jensen gerne indføre favorisering af de arbejdsløse, der stod til at miste dagpengeretten.
Selvom over halvdelen af de arbejdsløse i Københavns Kommune ikke er medlem af en A-kasse!

Det fik han hug for, blandt andet af den radikale borgmester Anna Mee.

Men nu kan det så alligevel lade sig gøre med støtte fra de radikale, det må have holdt hårdt.
Først forlænger man dagpengeretten med et halvt år, og nu denne akutpakke.

Hvorfor nedsatte man så overhovedet dagpengeperioden til 2 år?
En besynderlig slingrekurs.

Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 24-10-12 19:44

Nødløsninger og akutpakker mig her og der, for at regeringen kan vise handlekraft, og få et par af de tabte stemmer tilbage.
Udgifter uden nogen særlig effekt.

Jeg tror, at den eneste vej frem er lavere lønninger, lavere skatter/afgifter og selvfølgelig lavere offentlige udgifter.
Vi skal gerne kunne konkurrere med vores nærmeste naboer, og vi kan snart ikke tåle længere, at billig arbejdskraft får lov at strømme til Danmark.
Vi skal også holde op med at tro, at vi skal forsørge hele verden.

Men måske er jeg naiv?

Kommentar
Fra : refi


Dato : 24-10-12 19:46

Skal man være "rigtig pessimist" er resultatet af den pakke blot at der skabes 12.000 NYE langtidsledige da de kommer bagest i køen

Så regeringen forværrer egentlig blot situationen

Så "røde venner" - gør det "rentabelt" for virksomhederne at producere og konkurrere - så løser problemet sig lynhurtigt......

Sænk eller fjern ALLE (mærkelige) virksomhedsafgifter der KUN sløver driften i DK.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 24-10-12 20:18

Sålænge, der er noget der hedder, Det Radikale Venstre - dette mærkelige sammenrendte fænomen af storbytosser, som tror de kan frelse den 3. verden + alt påstået menneskeskabte temperatur forhøjelser, på bekostning af egne borgeres ve og vel. Sålænge vil det danske samfund gå ad helvede til.

Der er desværre kun én farbar vej ud af krisen - og det er: Lad være at stemme på Helle, Magrethe og Villy samt på de Konserva-stive - hermed menes der på Lars Jubelnar Barfod.

Jeg kunne også sige det på en andet måde; Rød regering evner ikke at lede landet.

Hvor blev kickstarten - og de 12 min af...?....

Tommy.




Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 24-10-12 22:16

Akutpakken blev lanceret for flere måneder siden, så jeg går ud fra det er akutJOBpakken, vi taler om

Som jeg ser det, er der tale om en ny form for jobrotation, bortset fra det er ledighedsrotation vi får, altså at de langtidsledige får bedre mulighed for at få et job, og dermed får opdateret deres kvalifikationer/arbejdsparathed. Bagsiden er, at andre ikke får et job, men bliver ledige, forhåbentlig korttids.

Hvis man ikke får gang i hjulene i Dk (hvad vi nok kun kan hvis EU(ropa), USA, asien, verden også får gang i deres økonomi), så der rent faktisk skabes nye jobs, svarer det nok mest til at pisse i bukserne for at holde varmen.

Men jeg håber vi får gang i de globale hjul, af hensyn til os allesammen!



Kommentar
Fra : pifo


Dato : 24-10-12 22:26

Der er rigtig god fornuft i at få virksomhederne motiveret til at tage del i ansvaret, men metoden er jeg uenig i.

Denne løsning er ikke holdbar, men noget skal HTS jo komme frem med, når hun ikke kan forlænge dagpengeperioden, og tilsyneladende er der ingen bedre bud - sørgeligt nok, for vi har vist allesammen ondt af dem, der har været ude af arbejdsmarkedet så lang tid, og som nu falder ud af dagpengesystemet. Men hvis man tror, at der rent faktisk skabes en masse nye jobs, så tager man fejl.

Kommentar
Fra : alan57


Dato : 24-10-12 22:45

Hold da kæft hvor er jeg ved at være træt af alle de der kun brokker sig, hvad med om der var bare en der kom frem med en bedre ide i stedet for bare at råbe op om hvorfor den eller de partier kan ikke løse de problemer vi står overfor, hvad er det i har gang i vi skal sku da hjælpe de partier der sidder ved magten og prøver at ordne alle disse problemer, husk lige på at det var sku ikke denne regering der klarede at formøble så mange penge på så kort tid, husk på at THor Petersen fortalte at Danmark snart kunne købe hele verden, derfra gik det ellers rigtigt hurtigt ned af bakken så kom krisen den startede i USA derefter kom 9/11 og fra da af kunne det kun gå en vej nemlig nedad meget hurtigt.
Men kan det undre nogen? når man tænker på hvordan alle med huse lavede lån i dem og bankerne stod bag med alle deres udlån til forbrug for vi mangler jo nok et nyt samtalekøkken for det har naboen jo fået og vi skal ikke stå tilbage for dem vel?
Vi fatter ikke en skid alle går rundt og tror at verden er et overflødighedshorn som vi bare kan bruge af det løber jo aldrig tomt vel, i kan takke de politikere der sætter her nu det er sku dem der har klaret sagerne så godt at vi ikke er i samme søle som Spanien og Grækenland samt Portelgal og Italien.
Jeres hånen og smilies falmer noget når i begynder at tænke jer lidt om og hvis i stadigvæk vil forbruge så begynd at købe danske vare, på den måde kunne i også hjælpe til at en dansker kunne få et arbejde, men nej det er jo meget letter at give dem inde på borgen skylden og så har i jo ingen skyld i den krise der kommer over landet som en flodbølge, hvad med at begynde at stå sammen og hjælpe hinnanen som gode samfundsborger i Danmark, men det gik vil af mode efter krigen ikke sandt? hvad med at blive voksen og tag et ansvar.
alan57

Kommentar
Fra : prio


Dato : 24-10-12 22:51


Man rører lidt rundt i gryden - og skubber problemerne foran sig.

Citat
altså at de langtidsledige får bedre mulighed for at få et job, og dermed får opdateret deres kvalifikationer/arbejdsparathed

Nej, kun ledige på dagpenge
- hvorfor er regeringen mest interesseret i at sikre medlemmer af A-kasser?
- er det fagforeningerne, der stadig skal styre landet?

Hvis der er nogle, der er plaget af langtidsledighed og økonomisk ruin, er det da de mennesker, der ikke længere er medlemmer af A-kassen, og enten er havnet på kontanthjælp eller helt uden forsørgelse!

Kommentar
Fra : prio


Dato : 24-10-12 23:01


alan57 - sådan er det jo i et demokrati - man har lov til at diskutere/brokke sig/"håne"
- og sætte smileys.

Det sætter de fleste vel pris på!

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 24-10-12 23:19

Citat
Hold da kæft hvor er jeg ved at være træt af alle de der kun brokker sig


Er det da en mere positiv bemærkning? prio lægger op til en god meningsudveksling, og det kan vi vel godt have i en god tone?

Diskussion er sundt og udveksling af meninger og holdninger sætter tankerne i gang, så der kan skabes gode løsninger.

For at være helt ærlig, så tror jeg da, at HTS kunne have tænkt sig at forlænge dagpengeperioden, men den magt havde hun ikke.
Som vælgere er vi til hver en tid selv skyldige i den regering, vi har siddende.

Vi ønsker vel alle at der kommer gang i hjulene og at der skabes nye jobs? Det er bare ikke det, der sker nu. Det er kun en prioritering af dem, der har været ledige i længst tid, og for disse mennesker er det måske en fordel, men det ændrer da ikke umiddelbart på antallet af ledige.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 25-10-12 00:20

Citat
hvad med at begynde at stå sammen og hjælpe hinnanen som gode samfundsborger i Danmark, men det gik vil af mode efter krigen ikke sandt? hvad med at blive voksen og tag et ansvar.
Det kan der være noget om. Menæh kan du ikke fortælle HTS det. Måske er vi oven i købet så heldige, at hun efterlever det.....? Og så kommer folketingsvalget.

Tommy

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 25-10-12 08:11

Citat
- hvorfor er regeringen mest interesseret i at sikre medlemmer af A-kasser?
- er det fagforeningerne, der stadig skal styre landet?


Fordi det er dem der har forsikret sig, og hvis forsikringsdækning blev halveret af VKO (fra 4 til to år på dagpenge), uden at prisen faldt!

De andre er det præcis ligeså synd for, som det er for folk der får stålet bilen og ikke har kaskoforsikring!

Man kan sagtens stå i A-kasse uden at være medlem af en fagforening.

http://www.billige-fagforeninger.dk/

I det hele taget er det som de fleste helt glemmer, at krisen blev skabt under og af VKO, ved en helt uansvarlig økonomisk politik, indførelse af afdragsfri boliglån, "skattestop", der var hullet som en hængekøje (større masker end en si), men som var effektivt overfor boligejere. Krisen i Dk startede i 2007 med kraftigt faldende boligpriser, mens den amerikanske/globale først begyndte i 2008.

Et land som Sverige, der havde kørt en fornuftig økonomisk politik, kom hurtigt ud af krisen, mens Fogh/Løkke intet gjorde, Fogh belærte økonomerne om at de skulle omskrive deres bøger, Løkke afblæste ligefrem krisen engang i 2011, mens det hele stadig gik ned ad bakke.

Fra Løkkes pressemøde 25maj 2010, da dagpengeperioden blev halveret

Citat
en genopretningsaftale indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som rummer en række initiativer, der betyder, at vi nu helt konkret – ikke nogen løse overskrifter, men helt konkret får samlet regningen op fra krisen i en situation, hvor vi kan se, at vi nu går mod lysere tider. Der er lagt en ny økonomisk redegørelse frem, der viser, at vi kommer igennem krisen med betydelig lavere menneskelige omkostninger end det, vi havde frygtet. Og derfor er det klogt og velvalgt nu at samle regningen op.


Så det er den svære opgave at rette op på ti års misregime, SRSF nu hat taget på sig, og får tæsk for at prøve at løse.

At S og SF alt for tit minder om Bambi på isen øger ikke ligefrem stilkarakteren, men med VKO var det omvendt, det så pænt ud når det blev fremlagt, mens de dårlige resultater først blev afsløret efterhånden



Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 25-10-12 10:25

Citat
I det hele taget er det som de fleste helt glemmer, at krisen blev skabt under og af VKO, ved en helt uansvarlig økonomisk politik, indførelse af afdragsfri boliglån,
Godt nok er Fogh en "ældre" herre - meeeen, det var nu ikke ham der opfandt de afdragsfrie lån. Allerede i midten af 1800-tallet var der kredit- og hypotekforeninger, der eksperimenterede med afdragsfrie lån. I 1896 tilbød f.eks. Husejernes Kreditkasse og Kreditforeningen af Grundejere denne lånetype.

Om der var flere arbejdsløse under Polle Narrehats regime..? Ska' ik' ku sige døøee

Tommy
Nå, arbejdet kalder.



Kommentar
Fra : refi


Dato : 25-10-12 10:31

Citat
Nå, arbejdet kalder.


Hov hov - er du ikke solidarisk.....

Det skal du overlade til en langtidsledig


Citat
Nå, arbejdet kalder.


Lad være med at svare


Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 25-10-12 11:20

Den var god, Refi

Jeg kommer lige i tanker om en gammel arbejdersang jeg hørte for en del år siden. Jeg tror det var Benny Holst der indsang den engang i 70serne...??

Jeg gentager frit efter hukommelsen...

"Jeg står op om morgenen
går hen på mit job,
jeg laver noget
og jeg får min løn,
men det jeg laver er mere værd end det jeg får.
Penge skaber ingen værdier. Penge er bare pis og papir"

Så kan jeg ik' huske mere af teksten.
Jeg turde ihvertfald ikke synge den for min far, så havde jeg fået klask i min bare røv.


Tommy


Kommentar
Fra : refi


Dato : 25-10-12 11:32

Citat
men det jeg laver er mere værd end det jeg får.


Det gælder KUN for en sundt drevet virksomhed.....

En "rød" virksomhed producerer produkter der er mindre værd end de koster (se blot på det offentlige, DSB osv.)

Derimod genererer "blå" virksomheder fremgang (eller flytter) hvis de kan undgå en "rød" der "blander sig" i driften (pålægger diverse "misundelsesafgifter")

Politik kan IKKE diskuteres - kun debateres - det er en overbevisning hvor ALLE har ret (når de SELV skal sige det)

Kommentar
Fra : prio


Dato : 25-10-12 13:36



Citat
Fordi det er dem der har forsikret sig, og hvis forsikringsdækning blev halveret af VKO (fra 4 til to år på dagpenge), uden at prisen faldt!

De andre er det præcis ligeså synd for, som det er for folk der får stålet bilen og ikke har kaskoforsikring!

vagnr - det er det, der ofte undrer mig:
Hvorfor mener A-kasse-medlemmer, at de har ret til dagpenge 4 år, 7 år eller helst for evigt, fordi de nu engang har forsikret sig.
Du kan ikke sammenligne A-kasse-medlemskab med en kaskoforsikring!

Hvis du får stjålet din bil og har kaskoforsikring, bidrager staten ikke med op til 80% af det beløb, som du får udbetalt i erstatning
- hvilket er tilfældet med dagpengene til en arbejdsløs
- staten, dvs alle skatteyderne bidrager med langt det største beløb.

Der er sandelig en forskel.
For min skyld må folk gerne få dagpenge hele livet, men så skal staten ikke betale det meste.

Derfor synes jeg ikke, at det er rimeligt med denne akutpakke 2, der siger, at arbejdsløse dagpengemodtagere igen skal favoriseres.

Regeringen skal tænke på alle langtidsledige og ikke lade sig styre af fagforeningerne.

Citat
krisen blev skabt under og af VKO

"Krisen blev skabt af VKO"

- ajjj, helt ærligt, vagnr, tror du også, at månen er lavet af grøn ost?
- meget kan man beskylde de danske politikere for, men alt med måde!

Kommentar
Fra : jøjø


Dato : 25-10-12 15:41


Citat
Krisen i Dk startede i 2007 med kraftigt faldende boligpriser, mens den amerikanske/globale først begyndte i 2008.

Jamen, hvor har du dog det fra, vagnr?

Siger du i ramme alvor, at finanskrisen startede i 2007 i Danmark, simpelthen pga VKO-regeringen? - og først derefter den globale krise?

Krisen startede vel primært i USA, da boligpriserne i 2007 begyndte at falde og ramte først Danmark i januar 2008.
Boligpriserne begyndte først at falde i sidste halvår af 2008.

Nogle mener faktisk, at krisen i USA startede flere år før.

Citat
krisen blev skabt under og af VKO, ved en helt uansvarlig økonomisk politik, indførelse af afdragsfri boliglån, "skattestop"

Mener du virkelig, vagnr, at Danmark havde undgået finanskrisen, hvis VKO-regeringen ikke havde været ved magten?????

Selvfølgelig var VKO-regeringen ikke fuldendt, men de gjorde mere godt end skidt for Danmark.

Hvis den nuværende regering havde været ved magten under opsvinget, så var pengene klattet væk til fordobling af kontanthjælpen og firedobling (mindst) af indvandringen.

Det prøver SSFR så til gengæld her i krisetider at råde bod på

Kommentar
Fra : prio


Dato : 25-10-12 17:03


Den nye akutpakke er en jobkarrusel, hvor ledige roteres ind og ud af offentlig forsørgelse.

"Regeringen bevæger sig ned af en farlig vej, der fører til økonomisk uansvarlighed og henleder tankerne på Anker Jørgensens økonomiske katastrofe."

http://politiken.dk/debat/profiler/engel-schmidt/ECE1792307/den-offentlige-jobkarrusel-og-ny-anker-joergensen-oekonomi/

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 25-10-12 17:23

Nu skal I lige ha' in mente, at vagnr., er ærkesocialdemokrat -og derfor har alle andre - og især VKO skylden for alle dårligdomme i Danmark......Men finanskrisen starter i U.S.A. for forløberen for krisen er angrebet 11.09. Afmatningen går så småt gået igang lige efter....Måske på grund af panik ?? Det skal jeg ikke kloge mig på.

Som tiden går sænker centralbanker verden over renten for at holde forbruget på et normalt niveau. Den rente forbliver kunstig lav de efterfølgende år og booster dermed forbruget. Langsomt, men sikkert stiger priserne, og især priserne på fast ejendom. Folk i den vestlige verden oplever pludselig, at de kan tjene tusindvis af kroner på boliger. Det er her, investorerne og udlånsvirksomheder melder deres ankomst.

- I USA begynder kreditinstitutioner at låne penge ud til dårligere betalere, som normalt ikke ville være kreditværdige. Der er tusindvis af individuelle lån. Folk får lån til fast ejendom og fører en ekstravagant livsstil, selv om de reelt ikke er i stand til at betale lånet og renterne tilbage, forklarer professor i finansiel historie ved CBS, Per H. Hansen.

De dårlige lån – også kaldet mortgage backed security – bliver ikke aftalt direkte med kreditinstitutionerne. Mange af dem bliver nemlig lavet af uafhængige lånemæglere, som låner ud på vegne af banker og finansielle institutioner.

De lån, som bankerne selv aftaler, bliver garanteret af de to delvist statsstøttede realkreditinstitutioner Fannie Mae og Freddie Mac, der nu er krakket. Mæglerne er aflønnet på provision, så de har derfor et naturligt incitament til at låne så meget ud som muligt, selvom låntagerne er uden job og opsparing. Bankerne tjekker ikke låntagerne, fordi de har en sikker tro på, at huspriserne bliver ved at stige, og fordi de ikke altid får de rigtige oplysninger fra mæglerne.

Korthuset vakler ....Og resten kender vi.

Uanset om statsminister havde heddet Polle eller Anders, kunne de ikke ha' gjort en hujende fis ved situationen. Men, gudske tak og lov hed statsministeren Anders - og Anders var i stand til at "gyde olie på de oprørte finansvande, som slog indover de danske strande , og derved slap Danmark fortrinsvis nådig for de værste dønninger.

Tommy


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 25-10-12 17:49

Nu er det ikke MIG der siger at de danske boligpriser begyndte at falde i 2007, og dermed indledte den danske krise, jeg citerede bare Danmarks Nationalbank

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/d8a9f2b39990e07880256a3e004157b5/297892ecd653ffecc1257855002a4b10/$FILE/kap02.htm

"Det danske boligmarked gennemløb en dramatisk udvikling i sidste årti. I løbet af ganske få år i midten af 2000-tallet steg de reale boligpriser med en hastighed, der ikke er set siden de hektiske år fra 1983 til 1986. Derefter vendte udviklingen brat, og boligejerne oplevede store reale kapitaltab i 2008 og første halvdel af 2009.

Boligprisernes himmelflugt bidrog i høj grad til den overophedning af dansk økonomi, der indtraf i 2006 og 2007, og nedturen på boligmarkedet begyndte, før den internationale og danske finansielle krise for alvor slog igennem på realøkonomien. Tilbageslaget på boligmarkedet kom på et meget uheldigt tidspunkt og forstærkede de kontraktive virkninger af finanskrisen."......

Men de er sikkert også ærkesocialdemokrater allesammen i Nationalbanken

Tommy. det er nyt for mig at Dk tidligere har haft afdragsfri realkreditlån, det er da godt at vide, men VKO må i så fald nøjes med æren/skylden for at genindføre dem, for den bare fandtes ikke på hylderne da jeg købte min første bolig i 1970, og blev først indført i 2003 iflg

http://da.wikipedia.org/wiki/Afdragsfrit_l%C3%A5n

så du burde da redigere deres artikel, der er jo fri adgang til det

At Dk med Anders i spidsen er en myte, vi er blevet hårdere ramt end de fleste nordeuropæiske lande, netop pga af AFR og Løkkes fejlslagne rutten med pengene. De skulle have fulgt det gode gamle bibelske råd, at lægge til side i gode tider, for at klare de kommende 7 magre år!

Det mest utrolige er, at deres fupnummer stadig bliver lovprist af folk, der nu burde kunne se konsekvenserne, men sætter kikkerten for de blinde øjne, og stopper voks i ørerne, mens de mindes løfterne fra de falske sirener, skattestop, fuldt finansierede skattelettelser (den sidste VKO lavede var fuldt finansieret over 13 år iflg skatteministeriets beregninger, men de lavede skattereformer hvert 3. år, inkl "thailandske vinduer")

Hvis den uløkke var sket, at lille lars var blevet valgt, havde situationen ikke været et hak bedre, og VKO ville sikkert også have været nødt til at gøre noget for de langtidsledige, om ikke andet havde DF presset dem til det, de skal jo lades som om de varetager arbejdernes interesser!

Kommentar
Fra : jøjø


Dato : 25-10-12 18:15


vagnr, på nationalbanken.dk kan man læse følgende:
Citat
Den voldsomme stigning i boligpriserne, der fandt sted fra 2004 til 2007, og det efterfølgende store prisdyk i 2008-09

- netop, at boligpriserne falder i 2008.

VKO-regeringen forsøgte at stoppe skatternes og afgifternes himmelflugt og at gøre noget ved overforsørgelsen i Danmark - samt at nedsætte tilstrømning og familiesammenføringer af indvandrere, der ikke ville kunne bidrage positivt til samfundet.

Jeg synes, at de havde fat i noget af det rigtige.
Jeg følte mig i hvert fald mere tryg ved den tidligere end ved den nuværende regering.
Men sådan er vi så forskellige.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 25-10-12 18:35

Boligpriserne begyndte at falde i 2007!
Her fra Realkreditrådets statistik for boligpriser 2007

http://www.realkreditraadet.dk/Statistikker/Ejendomsprisstatistik.aspx

Jeg har trukket den for hele landet, og priserne vender for ejerlejligheder i 2. kvartal, for huse i 3. kvartal og for sommerhuse i 4. kvartal.

Jeg var ret opmærksom på bundvendingen, havde købt hus til overtagelse 1/1-07, havde ikke travlt med at sælge ejerlejligheden jeg havde, vurdering 2,5, solgt 22% under i 3. kvartal 07. Problemet, hvad der viser at den økonomiske krise var i gang, var især, at banker/realkredit ikke ville låne penge ud (i hvert fald ikke så glat som i årene inden), flere havde været interesserede til højere priser, men kunne ikke få lån.
Et par år senere kiggede jeg på salgspriser i ejendommens godt 300 lejligheder, ingen af dem var solgt til højere pris end vores!

"
Ejendomspriser - kommuner, landsdele og regioner
Vis som: Kvadratmeterpriser Handler


Kvadratmeterpris    K1 2007   K2 2007   K3 2007   K4 2007
Parcel- og rækkehuse   14.016   14.211   14.197   14.123
Ejerlejligheder    23.030   22.714   22.345   21.372
Fritidshuse   Hele landet   19.095   19.266   19.341   19.187


Kommentar
Fra : refi


Dato : 25-10-12 18:52

Nu er det jo ret ligegyldigt hvornår "krisen" startede.....

Det reelle er at INGEN regering kunne gøre andet end at få det bedste ud af det (rød eller blå)

Problemerne nu ligger i at man STADIG blot skyder skylden på andre fremfor at gøre noget selv.

Det der er sket er jo sket - vi skal videre, men den nuværende regering regerer IKKE - de brokker sig bare og giver andre skylden for det STADIG STIGENDE underskud de bygger op....

Det værste er at de INTET får for pengene - nå jo - taburetter og biler

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 25-10-12 19:12



alan57

Citat
Men kan det undre nogen? når man tænker på hvordan alle med huse lavede lån i dem og bankerne stod bag med alle deres udlån til forbrug for vi mangler jo nok et nyt samtalekøkken for det har naboen jo fået og vi skal ikke stå tilbage for dem vel?


Hvorfor har du så ondt af det?? Det er jo lån som skal tilbagebetales, - det er ikke en gave
Hvis køkkenet så er dansk og håndværkeren til at opstille det også er det, så er det da ren win win

vagnr

Citat
indførelse af afdragsfri boliglån


Ja men renterne skal betales, og efter max ti, så skal der også afdrages, så igen, det er ikke en gave

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 25-10-12 19:15

Citat
Tommy. det er nyt for mig at Dk tidligere har haft afdragsfri realkreditlån, det er da godt at vide, men VKO må i så fald nøjes med æren/skylden for at genindføre dem, for den bare fandtes ikke på hylderne da jeg købte min første bolig i 1970, og blev først indført i 2003 iflg
Så vil linket her interessere dig: http://www.de.dk/Bladet/Februar+2008/Alt+har+v%C3%A6ret+pr%C3%B8vet+f%C3%B8r+n%C3%A6sten.htm



Kommentar
Fra : refi


Dato : 25-10-12 19:21

Og så skal vel lige tilføjes at realkredit i DK er "verdensberømt" - den roses overalt som værende en af de bedste i verden

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 25-10-12 19:26

Nordsted1, jeg har sandelig ikke sagt de afdragsfri lån er en gave, men de var, sammen med skattestoppet på boliger med til at hæve boligpriserne til urealistiske højder, og dermed fremkalde krisen i Dk før alle andre!

I øvrigt har jeg netop lagt et afdragsfrit flekslån om, fordi jeg til næste år skulle til at afdrage på det, så jeg nøjes med at betale renter de næste ti års tid, bortset fra at den bliver solgt inden da

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 25-10-12 19:36

Citat
øvrigt har jeg netop lagt et afdragsfrit flekslån om, fordi jeg til næste år skulle til at afdrage på det, så jeg nøjes med at betale renter de næste ti års tid, bortset fra at den bliver solgt inden da
Ja, I socialdemokrater har meget at takke Anders for.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 25-10-12 19:46

Tommy, tak for linket


refi, jeg er helt enig i at realkreditten er et fremragende system, andre lande kunne lære af, jeg har brugt det over 40 år, inkl afdragsfrit, fleks, lån i euro osv.

Problemet i nullerne var, at man med boligskattestop og afdragsfrie lån fik skabt en boble, som brast med store omkostninger for nogle uvidende/dårligt rådgivne/dumdristige/godtroende mennesker.

For de (fleste?) af os, der har købt en bolig for at bo i den, ikke styrtede ud og belånte friværdien og soldede pengene op, gav det ikke problemer, tværtimod, men jeg kender en del der kom alvorligt i klemme!

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 25-10-12 20:40

Citat
Ja, I socialdemokrater har meget at takke Anders for.


Nu takker jeg ikke Anders, for jeg mener han kørte Dk i hegnet, fik os med i Irak på en løgn mv...., men det ville være dumt ikke at indrette sig efter forholdene, og gøre brug af de givne muligheder, så længe det er en fordel for mig, og lovligt!



Kommentar
Fra : alan57


Dato : 25-10-12 20:42

Jeg turde ihvertfald ikke synge den for min far, så havde jeg fået klask i min bare røv.


Tommy
Så kan du sku lære det kan du.
Og refi, hvad for et underskud?
jeg har godt nok lidt svært ved at følge med i alle de underskud der bliver hevet frem hele tiden, den ene har hvis ikke noget at lade den anden høre, det var ikke de kvikkeste hoveder der sad og sov i folketinget da disse ting skete, men det hele startede i USA hvor man skulle bruge nogle underskrifter på nogle huslån og hvad gør man? man lover guld og grønne skove til folk der ikke har penge til at købe et hus, det gør ikke noget siger man og forklare at pga renten er det andre der kommer til at betale deres huslån så det skal de ikke tænke mere på de skal bare skrive under på den stiblede linje som sagt så gjort problemet var bare at der var alt for mange der havde fået den samme geniale ide og hvad sker der, jo nu gælder det med at komme af med alle de værdiløse papirer inden folk finder ud af at de er værdiløse, de bliver så solgt til banker i hele verdenen og dermed også lille Danmark, og hvorfor gør bankerne så det? det gør de også kun fordi at de er blevet så griske efter alt den optur der har været at de helt glemmer Newtons lov og tror at de har ophævet tyngdeloven og nu kan flyve, intet er efterhånden umuligt mere, når noget går op vil det komme ned igen og hvad der er jo ikke deres egne penge vel? det er lige som en leg de leger inde i folketinget her bruger de også løs af statens penge og hvad betyder det intet for det er ikke deres egne penge vel? og kommer vi til at mangle nogle så trækker de jo bare lidt mere ved skatten og det sker der jo ikke noget ved vel?.
Og de er efterhånden blevet rigtige gode til det.
Nogen gange går det jo lidt galt, men bare roligt der er tjek på det, se bare de tog DSB bestilte i Italien, vi fik ikke nogen tog de anede ikke hvor de befandt sig, men det var bare et lille sæt bag de skulle jo nok komme ikke sandt? og vi skriver år 2012 og der er stadigvæk ikke dukket nogen tog op og tro mig det vil der heller ikke og alle pengene er også væk, hvad er det første man gør når penge bliver hugget man følger pengene sjovt nok er der ikke nogen der har tænkt på det, men hvad har man så lavet for at få alle disse skattepenge tilbage? for noget har de da vil lavet ikke?.
det er meget svært at få et svar ud af nogen der ellers skulle have noget med sagen at gøre.
Men hvad så med pressen vil nogen kvikt spørge de må da være igang med en kulegravning af hele sagen, for Danmark har da heldigvis en upolitisk presse ikke sandt?.
Men nej vi har ej der var engang at vi havde men den tid er over, pressefolk kender deres besøgstid og den går ud på at holde sig gode venner med de danske politiker ellers bliver man ikke nogen god spinddoktor og hvad de ellers kaldes, det har de sku fået skruet rigtigt godt sammen syntes i ikke?
Og resten har de efter salamimetoden skåret tynde skiver af og ladet dem sive stille og rolig ned til EU så det bliver mere og mere EU der står med beslutningerne og på den måde får de danske politikere ingen ansvar da det jo er i EU ansvaret ligger, hvorfor tror i at de store politikere tager til EU og bliver opstillet?
Her hjemme går den danske befolkning og tror at de lever i et demokrati, bliv endelig ved med det så tror i at i er lykkelige os andre der har set skriften på væggen er ikke lykkelige tro endelig ikke det, vi har fået et problem for hvem skal lave orden igen? jeg tror sku snart at jeg kommer på sindsygseshospitalet, det er det eneste sted indenfor videnskaben hvor de ikke gør nogen raske, er det ikke mærkeligt? andre læger gør da folk raske ikke?
alan57


Kommentar
Fra : refi


Dato : 25-10-12 20:51

Citat
vi har fået et problem for hvem skal lave orden igen?


Det VED befolkningen....

Så det er bare at udskrive valg



Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 25-10-12 21:09

alan57.

Jeg mister helt pusten og overblikket, når jeg forsøger at læse dine lange indlæg.
Ærgeligt.
Vær sød at benytte lidt flere kommaer, punktummer, mellemrum, afsnit.

Kommentar
Fra : prio


Dato : 25-10-12 23:17


"Med akutpakke 2 forsøger regeringen med sin påtagede og overgearede jubel, at få en Lada til at skinne som en Lamborghini."

"Socialdemokraterne og de røde fagforeningers "egne" får kr. 25.000 i ryggen.
Alle er lige, men nogle er mere lige end andre...."

http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2012/10/25/overgearet-akut-jubel/

Kommentar
Fra : alan57


Dato : 26-10-12 16:47

Ja refi, lad os få et valg det plejer jo at løse det ikke sandt?
Med alle de valg vi har haft siden krigen så burde vi jo efter din tese ikke have nogen problemer vel?
Og hvordan syntes du så det går idag?.
ebg_888, jeg er ked af at jeg ikke kunne gøre mig mere forstålig, men jeg har et problem med ordblindhed, det jeg mente var at istedet for at finde ud af hvor alle vores penge blev af så giver de danske politiker sku endnu flere penge til mange af de banker der med deres griskhed har været med til at rende med pengene i første omgang, hvad med at starte en efterforskning om hvor alle de penge blev af? osv osv
alan57


Kommentar
Fra : refi


Dato : 26-10-12 17:02

Citat
Og hvordan syntes du så det går idag?.


Væsentlig bedre end i 45

Citat
lad os få et valg det plejer jo at løse det ikke sandt?


Det er nemlig rigtigt - bare de ikke bliver valgt på "løgn og bedrag"

Citat
flere penge til mange af de banker der med deres griskhed har været med til at rende med pengene i første omgang


Hvis bankerne var "rendt" med pengene må de jo have masser af dem - det holder ikke helt med de går ned

De penge der mangler, mangler pga. værdinedskrivning (altså TOMME værdier/penge) - der er lånt ud til projekter der var dødsdømt på forhånd, men det så godt ud i regnskabet
Rent pyramidespil hvor forretningen KUN kører hvis omsætningen er stadig stigende. Det første fald i omsætningen skaber et hul og derefter går det stærkt.....

Vi kan sagtens blive enige om at visse banker selv er skyld i situationen - men de er så også lukket - nu piver man så over at bankerne er for dyre fordi de prøver at konsolidere sig......

Det er ikke nemt at gøre folk tilfredse

Citat
så giver de danske politiker sku endnu flere penge til mange af de banker


Nævn lige en bank der har FÅET penge af staten

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 26-10-12 17:14

Amagerbankens aktionærer har snarere fået TAGET penge af staten

Men i de fleste tilfælde virker det som om toppen af banken er blevet belønnet for deres uansvarlige økonomiforvaltning, mens staten (og aktionærerne) har betalt gildet.

Sjovt som det minder om VKO, løgne, bedrag, antagelig magtfordrejning, flere overtrædelser af grundloven, og der er stadig folk der drømmer sig tilbage til den "gode" tid under Fogh og Løkke, hvor vores økonomi gik bersærk, og vores konkurrenceevne, og uddannelsesniveau (i forhold til andre lande) faldt konstant

Måske er danskerne verdens lykkeligste folk, fordi der er så mange masochister?

Kommentar
Fra : refi


Dato : 26-10-12 17:20

Citat
og der er stadig folk der drømmer sig tilbage til den "gode" tid under Fogh og Løkke, hvor vores økonomi gik bersærk


Vi er helt enige om at VKO skabte den verdensomspændende verdenskrise.....

Er "vi" ikke bare stærke - selv USA ligger for vores "nåde og fødder".....


Hold nu op - den slags floskler er der ikke nogen der hopper på længere

Havde "rød" regeret i nullerne var på stade med Grækenland i dag

Kommentar
Fra : alan57


Dato : 26-10-12 19:45

Jeg ved godt at bankerne ikke sidder med pengene i hænderne refi, men væk er de og jeg forstår ikke hvorfor politiet ikke kikker disse banker, der har ikke engang været en uvildig undersøgelse, havde jeg taget bare en slikpind ville politiet endevende hele min leglighed, men i disse sager et der ikke rørt noget som helst og det forstår jeg ikke noget af.
Og hvem der er skyldigt er også ligegyldigt, men i sådanne en krise skal vi stå sammen og løse problemet og få landet på den rette vej igen det er deres pligt at få rette skuden op og derfor kan man ikke skændes om småting i folketinget.
alan57

Kommentar
Fra : refi


Dato : 26-10-12 19:52

Se nu begynder der jo at være lidt "fornuft" i dine udtalelser.....

Måske "man" kan nå til enighed...

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 26-10-12 21:53

Citat
Måske "man" kan nå til enighed..
Kommer tid kommer råd.
Med det mener jeg, at vagnr. langsomt men sikkert, flytter fra rød til blå blok. Det er kun et spørgsmål om, hvor meget vil man pisses på - for nu at bruge Johanne's retorik...



Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 26-10-12 23:55

refi, jeg har vist aldrig skrevet at "vi", altså VKO, skabte den globale krise, men Danmark kom først, som du også kan se i Nationalbankens udtalelse, jeg linkede til tidligere, og at den økonomiske politik, VKO førte, betød at Danmark stod dårligt forberedt til krisen. Derfor er Dk ikke , i modsætning til mange andre nordeuropæiske lande, kommet igennem krisen endnu.

For nogle måneder siden var der i øvrigt bred enighed blandt en masse fagøkonomer om, at Nyrup er den statsminister i nyere tid der førte den bedste økonomiske politik, mens Fogh fik æren af at have været dårligst!

Tommy, jeg er langtfra på vej over i borgerlig lejr, men jeg prøver at se nogenlunde balanceret på tingene, ingen grund til at kalde dårlige sager (som der har været alt for mange af) for triumfer, det har vi spindoktorerne og politikerne, uanset farve, til

Kommentar
Fra : refi


Dato : 27-10-12 08:06

Citat
som du også kan se i Nationalbankens udtalelse, jeg linkede til tidligere, og at den økonomiske politik, VKO førte, betød at Danmark stod dårligt forberedt til krisen. Derfor er Dk ikke , i modsætning til mange andre nordeuropæiske lande, kommet igennem krisen endnu.


For det første er "Nationalbanken" jo ikke nogen "Mesias" - de gætter som alle andre.....

For det andet kan man jo så undre sig over at DK er en af "verdens bedste havne" rent økonomisk...

Skulle din teori holde at VKO har kørt DK i sænk er det jo besynderligt at de alle står i kø for at placere deres penge i "dansk jord" ....

Hele finanskrisen skyldes et enormt overforbrug af penge der KUN eksisterede i "nogle hoveder" - den har INTET med landenes interne politik at gøre. At situationen så blev forstærket af at visse lande i forvejen havde et overforbrug, gjorde kun krisen værre.....

Du kan spørge 50 såkaldte økonomiske experter og du vil få 50 forskellige svar.....

De ved reelt ikke en skid mere end den alm. borger - de læser blot tallene lidt anderledes....

De kan jo IKKE alle have ret


Kommentar
Fra : prio


Dato : 30-10-12 15:35


Akutpakken er blinkende blålys og fis i en hornlygte.

Sjældent er ingenting blevet italesat så euforisk af politikerne.

Sjældent er ingenting blevet fejret så ukritisk i pressen.

Euforien over alt dette ingenting er en hån mod de ledige:

http://politiken.dk/debat/profiler/engelbreth/ECE1796441/akutpakken-er-et-roedt-blaalys/


Det må være regeringens mange spindoktorer, der har været på overarbejde.

Deres opgave er jo at beskrive regeringens handlinger i stærkt forskønnet form
- og de er så sandelig blevet godt betalt.

Den nuværende regering bruger 11 millioner skatteyderkroner mere på spin end på den foregående - i krisetid!
- selvom man angreb den tidligere regering netop på det område!

http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article1854557.ece
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1854465.ece

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 30-10-12 16:48

Måske skulle du lige se, hvad Løkke betalte sine spindoktorer

http://www.bt.dk/politik/saa-forgyldte-er-regeringens-spindoktorer

og om de 52, der skulle til at betjene VK under Fogh

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/03/08/230744

Hvis EB nu havde prøvet at checke lidt på fortiden, havde de selvf ikke haft noget at skrive om

Kommentar
Fra : prio


Dato : 30-10-12 18:03


Det er jo netop det, der er det besynderlige, vagnr.

Den forhenværende regering brugte mange penge på spindoktorer
- og blev da også kritiseret af venstrefløjen.

Nu da venstrefløjen selv sidder i regering, bruger de 11 millioner kroner mere til spinneriet.

Hvis det ikke er hykleri, ved jeg ikke, hvad er.

Det kan du vist ikke komme udenom

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 30-10-12 18:49


Citat
Det kan du vist ikke komme ude

Næh..men han er dreven, og dygtigt til at sno sig....som at fange en ål,med en skovl.

M.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 30-10-12 19:13

Prio, tror du virkelig, at 32 spindoktorer koster mere end 52, der havde højere løn?

Men, alle politikere i opposition kritiserer gladeligt den nuværende regering for at gøre præcis det de selv gjorde, da de havde regeringsmagten!

Der er vist ingen der har noget at lade hinanden høre, fedtafgiften bare som et af de mange eksempler, det er (desværre) en del af gamet

I opposition har man de ideelle holdninger, i regering de holdninger, der er realistiske at få gennemført, det er der intet nyt i!

Accepteret svar
Fra : alan57

Modtaget 200 point
Dato : 30-10-12 19:29

Nej det er noget svinderi at smide rundt med skatte penge på den måde og jeg mener at der skulle være et system der kikker på disse ting fordi at det sker alt for ofte fejl, ting som har været i udbud og der er så budt et beløb og dermed har en af flere vundet og det firma begynder så på arbejdet, men inden de er færdige lægger man over en eller flere gange stigninger af beløbet oven i det beløb man bød med en åndsvag bemærkning om at flere ting er blevet dyre end man havde regnet med og på den måde snyder de ikke kun de danske skatteyder, men også de andre firmaer der også bød på arbejdet.
Jeg kan ikke engang huske bare en gang at en politikere har stillet et kritisk spørgsmål og derfor er jeg helt sikker på at man snyder skatteyderne, man kan sku godt se at det ikke er deres egne penge de bruger der er ligesom en ligegyldighed når det er andre folks penge, jeg forstår simpelhen ikke hvad der er sket de sidste 30 år med den kritiske presse, både tv og aviser er helt holdt op med at undersøge og stille nogen kritiske spørgsmål, jeg kan sku godt forstå at folk holder op med at købe aviser, hvorfor skulle man dog det?
for at sidde og læse alt det bavl de bringer istedet for at gøre deres arbejde ordentligt.
Selv Ekstra Bladet er blevet totalt tandløse og når pressen ikke gør deres arbejde går demokratiet neden om og hjem, de skal jo holde politikerne i ørene og når de ikke gør det hvem gør så?
alan57

Godkendelse af svar
Fra : prio


Dato : 31-10-12 12:10

Tak for svaret alan57.

Kommentar
Fra : alan57


Dato : 31-10-12 18:33

Jeg bliver bare så ked af det på Danmarks og danskerne vegne nå vi skal stå og se på mens en flok folkevalgte tåber ødelægger vores lille land ved også at drukne Danmark i det store EU hav, vores forældre rotere sku i deres grave sammen med de mennesker der var med til at starte det hele, nu kan mange danskere ikke komme ind og sove hvis de er hjemløse, de få pladsser der er bliver brugt af illegale indvandre så må flere danske statsborger gå rundt i byen om natten for at holde varmen.
Jeg kender nemlig en gammel skolekammerat der er blevet hjemløs og han fortæller disse ting til mig du skulle prøve at høre nogle ting han bliver udsat for det er noget svinderi er det,prio.
alan57

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177419
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407871
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste