/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Æbletræs-sort til sommerhus?
Fra : Axelise
Vist : 665 gange
300 point
Dato : 25-07-12 16:24

Vi har sommerhus i Nordsjælland i et område, som er gammelt landbrugsområde før det blev udstykket til sommerhuse. Jorden er ikke specielt god, den er tør og lidt sandet visse steder.
Vi fik sidste år et citronæbletræ i gave, som har det glimrende, men nu har jeg læst om denne sort, at den ganske vist er hårdfør, men frugterne bliver meget små.
Jeg kunne godt tænke mig dejlige søde æbler, som både kan spises i hånden og bruges til æblekage. Jeg har forsøgt at læse lidt om forskellige sorter, og umiddelbart lyder Discovery og Holstener Cox som gode bud. Er der nogen af jer, der har erfaring med disse sorter? Eller kan I anbefale andre sorter, der ville egne sig godt til en ikke alt for næringsrig have?
Vi plantede et dejligt pæretræ sidste år, men det fik orange pletter og har fået det samme i år. Alle de små pærer er drysset af ét efter ét. Jeg har nu læst, at det er "gitterrust", som er en svampesort, der typisk overføres fra enebærbuske eller thuja. Man anbefaler at sørge for at fælde disse træer i egen have .... samt i naboens! Men det kan man sgu da ikke Så konklusionen er, at vi må fjerne det lille pæretræ og erstatte det med et æbletræ eller 2.


 
 
Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 25-07-12 16:36

Hejsa.
HVIS du kan få fremskaffet et Filippa træ vil du ikke fortryde det.
Det er det mest vidunderlige æble der findes...syntes vi.
http://www.dyrkfrugt.dk/index.php/%C3%A6blesorterne/aeblesorten-filippa-aebler-aebletrae.html

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 25-07-12 18:35



Jeg vil også fremhæve et Philippa, det er et meget fint træ- Og så bestøver det ægletræet Ingrid Marie.

Accepteret svar
Fra : pifo

Modtaget 300 point
Dato : 25-07-12 19:07

Jeg bakker bestemt op om Fillipa - det er et dejligt æble og det er godt at lave æblemos af

Og ellers er Rød Aroma et skønt æble og nok det, jeg ville vælge i dit tilfælde. Det er faktisk en krydsning af Filipa og Ingrid Marie og resultatet er det bedste fra de to sorter. Både smag, udseende og hårdførhed er i top.

Læs om æblerne her:

http://www.dyrkfrugt.dk/index.php/æblesorterne/aeblesort-rod-aroma-aebler.html





Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 25-07-12 19:22

Jeg vil foreslå "transparent blanc", da det får moden frugt om sommeren - kan spises lige fra træet og egner sig fortrinligt til æblekage og æblegrød, duer ikke til syltning og henkogning men vil være ideel til netop et sommerhus.
vh
pbp

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 25-07-12 19:49

Prøv at kig dig omkring her:
http://www.nordgen.org/nak/

Godkendelse af svar
Fra : Axelise


Dato : 25-07-12 19:53

Tak for svaret pifo. Det bliver en Rød Aroma

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 25-07-12 20:55

Hvis du skal have to æbletræer, vil jeg foreslå Guldborg æblet som det andet, det modner ca 1 måned før rød aroma, så du får en længere sæson, og kan bruges friskt, som madæble og til juice, vores unger elskede det hele, og træet er ikke så sygeligt som mange andre sorter.

http://www.dyrkfrugt.dk/index.php/%C3%A6blesorterne/guldborg.html

Jeg ved godt skribenten på linket foretrækker Discovery, vi har begge slags og foretrækker klart Guldborg.



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste