Mens jeg sad på et værtshus og fik en godnatsjus,
så jeg pigen tage guldringen af.
Tog hende på ordet, gik selv hen til bordet
gav en øl og sagde høflig goddag.
Hun begyndte at tale sagde jeg vil ik' betale
med mit liv for en tam illusion.
Det er slut med at tigge, jeg vil ud med musikken,
så fra nu af så tilhører jeg ikke nogen
Pludselig var han i spejlet at hans liv var forfejlet,
ku' man se på den måde han gik.
Jeg fulgte ham nøje til han endelig fik øje
på os med sit udslukte blik.
Hans skuldre var brede hånden knyttet i vrede
og jeg troede at han ville slå.
Men han stod kun og stirrede han rystede og dirrede
og så sagde han mens jeg hørte på.
Hvor var det sødt af dig at stikke af
Da lokummet brændte var det hjælpen du gav
Jeg blev jo fyret nu står jeg med hyret og børnene græder hver dag
Hvor var det sødt af dig at stikke af
Da han var gået så tænkte jeg på det
Hun slog ham jo faktisk ihjel
Men mere blev drukket så da værtshuset lukkede
gik jeg med hende til pigens hotel
Hun var en skønhed et orgie af ømhed
men hun gik nu ensom i seng
For hvad ku' jeg gøre jeg blev ved med at høre
hans stemme igen og igen
Hvor var det sødt af dig at stikke af
Da lokummet brændte var det hjælpen du gav
Jeg blev jo fyret nu står jeg med hyret og børnene græder hver dag
Hvor var det sødt af dig at stikke af
Jeg tror det er sådan den er
Nu må du jo rette mig hvis der er noget
kh Charlie11197