/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
www : ansvarsfralæggelse og brugers rett~
Fra : egggeek
Vist : 537 gange
200 point
Dato : 25-05-03 13:37

Jeg er som multimediedesigner-studerende i gang med min afsluttende hovedopgave og har brug for at få belyst et par juridiske problemstillinger.

Jeg laver en hjemmeside hvor almindelige mennesker uden kendskab til HTML kan administrere deres egen hjemmeside.

1) Jeg kan risikere at personer misbruger mit system til for eksempel at lægge ulovligt materiale på deres hjemmeside. Det er en smal sag at registrere en brugers IP-adresse, men er jeg forpligtet til at fortælle brugerne at jeg registrerer IP-adressen med henblik på politianmeldelse hvis tjenesten misbruges til at viderebringe ulovligt materiale?

2) Kan jeg som ejer af systemet frit administrere de data brugerne indtaster på deres hjemmeside? Jeg tænker specielt på om jeg uden videre kan slette brugerens data, hvis jeg anser indholdet for værende groft anstødeligt.

3) Med ansvarsfralæggelse tænker jeg på at jeg i vilkårene/TOS’en (Terms of Service) fralægger mig ansvaret for indholdet på brugernes hjemmesider, både hvad angår indholdets karakter og indholdets sikkerhed (forbehold for tab af data ved systemnedbrud). Er dette tilstrækkeligt?
(vil naturligvis studere brugersites for anstødeligt indhold ligesom der vil være mulighed for andre brugere at gøre opmærksom på en side indeholdende anstødeligt eller direkte ulovligt materiale)

4) Jeg skal jo kalde min tjeneste noget og har i den forbindelse fundet et passende navn. Men jeg vil gerne sikre mig at jeg ikke i fremtiden oplever at modtage et brev fra en advokat, der oplyser at hans klient har rettighederne til det navn jeg benytter til min tjeneste. Hvordan kan jeg undersøge om andre har rettigheder til navnet? Hvordan registrerer jeg navnet som min rettighed?

Jeg vil naturligvis gerne høre nærmere, hvis I kommer på andre problemstillinger, jeg skal huske at forholde mig til.

På forhånd tusind tak for hjælpen!


 
 
Kommentar
Fra : Melander


Dato : 25-05-03 13:40

1: ja det er du..det vil ihvertfald være det bedste..

2:hvis du gør opmærksom på at sådan vil du gøre....så ja..

3: !!!!!!!tjaaa..

Accepteret svar
Fra : benkvist

Modtaget 200 point
Dato : 25-05-03 16:00

Hej.

1) Hvis din service er beregnet til private brugere, så er det i en vis udstrækning lov om persondata der gælder. Hvis du sammen med IP'en - eller du via IP'en kan finde brugeren i en database, så skal du gøre opmærksom på at du registrere dette. Og under alle omstændigheder er det god moral altid at fortælle folk hvad man registrere om dem, så de har en chance for at "vælge fra"

2) Du kan og må ikke rette i brugernes data, med mindre de accepterer at du er "administrator" med ret til dette. Derfor ser du også de fleste steder, at man istedet meddeler sine bruger at siden tages OFF-LINE - det må du nemlig gerne. Og samtidig vil du rent juridisk kune gøres ansvarlig for alt indhold, da du "bare kunne have ændret det". Så hold fingrene væk. Lav en rutine til at lukke folks site med istedet.

3) Omkring ansvarsfralæggelse så er der forskel på om det du yder er en gratis eller en betalt service. Er det gratis kan du fralægge dig næsten enhver type af ansvar. Er det en betalt service, så er der nogle tin i.h.h.t. lov om køb (købeloven) som du ikke kan fralægge dig ansvar for.
Men sådan noget som tab af data, kan du ikke gøres ansvarlig for - under nogen omstændigheder, hvis du meddeler fol i TOS at du ikke bærer ansvar herfor - eller for følgeskader heraf. Du skal huske at bruge vendinge "xxxx har kan ikke gøres ansvarlig for tab der kan henføres til materielsvigt, programmeringsfejl eller andet, hverken hos xxxx eller vore underleverandørere, herunder - men ikke begrænset til - tab af data samt tab indtjening" Vendingen "herunder - men ikke begrænset til" gider dig en meget stor sikring - og den er normalt accepteret i retten, sålænge det man vil afvise ikke er noget brugeren er berettiget til gennem anden lovgivning.

4) Der er vel egentlig tale om at du vil have registreret dit navn = Varemærke. Det gør du ved Patent- og Varemærkestyrelsen: http://www.dkpto.dk/ - hvor du også kan se prisen herfor. Grundgebyret alene udgør kr. 2300,-
Du kan læse loven her: http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20010078229-REGL

Husk endvidere at et varemærke skal have tilpas særegenhed for at kunne godkendes. Således vil du ikke kunne få godkendt f.eks. "hjemmesiden" eller andre almindelige ord - eller normale kombinationer heraf.

Endelig skal det nok siges, at hele substansen omkring IT-RET stadig er så ny, at der er mange punkter hvor det er svært at give et konkret svar. Der er set flere eksempler på, at dommer har dømt anderledes end loven lægger op til, ved at tillægge skyldsspørgsmål med mere, værdi fra andre dele af rets-æraen. Altså som f.eks. almindelige samhandelsbetingelser, handel pr. postordre m.m.

God vind med projektet.

BenKvist
(it-administrator - webdesigner)

Godkendelse af svar
Fra : egggeek


Dato : 25-05-03 16:11

Tak for svaret benkvist!

Virkelig fornemt!                         

Kommentar
Fra : srhansen


Dato : 25-05-03 16:17

Som et supplement til den gode besvarelse kan du jo kigge lidt på hvordan Kandu, har valgt at gardere sig. Du er jo i næsten samme situation

http://www.kandu.dk/dk/beting.asp

mvh srhansen

Kommentar
Fra : egggeek


Dato : 25-05-03 17:03

tak for det srhansen.

Udover at være inspirerende er det også ganske underholdende

Kommentar
Fra : egggeek


Dato : 10-06-03 14:56

Hej benkvist.

Jeg har fået en god ven, der er advokatfuldmægtig, til at kommentere dit svar. Det kan være du vil finde hans kommentarer interessante..

1) Ikke bare god moral - man skal (vist nok) gøre opmærksom på det.
2) om det helt rigtigt ved jeg nu ikke. Men det er en god ide at meddele, at man lukker et site, hvis dit og dat overtrædes.
3) deler jeg lige i to :
"omkring ansvarsfralæggelse ... ikke kan fralægge dig ansvar for" (1. del) :
det er noget vrøvl. Det afhænger af hvilket ansvar vi taler om? Injurier eller ansvar for at et site "er nede" pga driftsproblemer.

"men sådan noget som tab af data.... berettiget til gennem anden lovgivning" (2. del) :
RESPEKT !!! Han har virkelig et godt kendskab til dansk ret. Har aldrig set en dom hvor det problem er omtalt. ALDRIG!

4) Det er nok bare at tage navnet i brug! Allerede da indtræder beskyttelsen.

..endnu engang tak for hjælpen..


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177422
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407890
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste