/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Påkørt en anden bilist bagfra - ???
Fra : KilroyK
Vist : 698 gange
30 point
Dato : 29-11-11 19:35

I fredag kom jeg uheldigvis til at påkøre en bagfra. Jeg er 18 år gammel, har haft kørekort i 4 måneder og kørte i min mors bil.
Klokken var 22.45 og jeg skulle dreje til venstre i et kryds i byen. Der er én foran mig (hende jeg senere påkører). Der bliver så grønt for begge sider, dvs. ikke kun grøn pil, og der er én modkørende 70-100 m. væk.
Vi kører ud på midten, og bilisten foran kører så videre. Imens hun kører videre har jeg fokus på den modkørende, som kommer 70-100 meter væk, hvor jeg vurderer, at jeg godt kan nå over.
Det jeg så ikke ser, er at bilisten foran mig pludselig stopper foran fodgængerfeltet, da der kommer en fodgænger fra samme side, som vi kom fra. Jeg når kun liiige at hugge bremsen i, da jeg rammer hende.
Men bilisten foran holder altså i modkørende bane foran fodgængerfeltet, fordi at hun ikke havde set fodgængeren før hun kørte videre fra midten.

Hvordan er jeg dækket med hensyn til forsikring?
Hvis skyld er det?

Jeg er enig i at det også delvist er min fejl, da jeg jo også skulle have set fodgængeren, før jeg kørte videre fra midten selv.

Jeg har fået en vurdering fra min mors forsikring (Tryg) på en selvrisiko på 9000 kr. Jeg var virkelig chokeret. Og det er jeg stadig. 9000 kr. er jo et kæmpe beløb, for en studerende som jeg :(

Jeg håber at nogle kan hjælpe mig :)

Undskyld, jeg har ikke mere end 30 point, spørgsmålet er jo klart mere værd..

 
 
Kommentar
Fra : Dahab


Dato : 29-11-11 19:46

Ærgerlig situation, du får skylden, desværre..

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 29-11-11 20:09

Det er alene din skyld, du har i lovens forstand, været uagtsom.



Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 29-11-11 20:33

der er ikke så meget tvivl. du får hele skylden. o hvis ikke du havde haft en bil foran, var du måske kommet til at påkøre fodgængeren. og det havde betydet en ubetinget frakendelse af førerretten.
så måske har du reelt været svineheldig.

Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 29-11-11 20:54

Men du har måske muligheden for at afdrage selvrisikoen i mindre portioner. Tag en forhandling med forsikringen.

Accepteret svar
Fra : Beestone

Modtaget 30 point
Dato : 29-11-11 20:57

Der er desværre ingen tvivl.

Uden at ville fornærme dig, så er jeg nødt til at sige, at det er en typisk begynderfejl.
Den forankørende har haft en særdeles god og gyldig grund til at standse, og blokerer derfor ikke i lovens forstand din vej.

Jeg har selv prøvet denne situation et par gange i mine yngre dage, hvor jeg dog har været heldig at bremse i tide.
For et par år siden kom min kone ud for samme situation, her var det dog den forankørende der bremsede hårdt op for gult trafiklys.
Og det må man gerne, sålænge man ikke er nået ud i krydset.
Min kone kørte helt enkelt for tæt ...

Jeg er nødt til at sige, at du skal bide tænderne sammen og komme videre i en fart.
Alle vi andre har også lavet små og større bommerter som nybegyndere i trafikken.
Det betyder ikke nødvendigvis at man bliver en dårlig bilist.
Tværtimod er det vores fejl vi lærer mest af ...

Kommentar
Fra : KilroyK


Dato : 29-11-11 21:25

Mange tak for svarene.
Jeg havde brug for at få det bekræftet at det var min skyld fra nogle 3. parter ;)

Grunden til at jeg bliver ved med at tro at det ikke kun er min fejl, er at bilisten foran skulle have set fodgænger før hun kørte videre fra midten. Så er jeg nemlig 100 på at jeg ikke havde kørt, for idet hun bare kører videre skifter jeg fokus til modkørende...

It is what it is.

Det er bare så super ærgeligt at tænke tilbage på, at jeg bare kunne have gjorde EN lille ting, og så ville det her ikke være sket.... :(

Kommentar
Fra : Cimbombom


Dato : 29-11-11 22:16

Skal jeg give dig et godt råd.


Når du færdes i trafikken som bilist. Så gå altid ud fra at alle andre trafikanter, er nogle kraftidioter der kører som en brækket arm.
F.eks at de kan finde på at bremse hårdt op i et sving.
Og tag dine forholdsregler efter det, og hold bremseafstand som om alle bilister kører som hende damen du påkørte.


Så falder risikoen for at du involverer dig i et trafikuheld, hvor du er den skyldige, fordi du vil have den rette bremseafstand.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 29-11-11 22:34


Citat
It is what it is.


Nemlig!! Selvom det er "dumme" penge at udrede,skal du glæde dig over,det ikke gik som med den unge bilist på Frederiksberg den anden dag: En bil holder tilbage ved fodgængerovergang.Ham her overhaler højre om,og rammer en mor og 10 årig datter.Som nu er død. Moderen livsfarlig kvæstet.

Vi er vist nogle stykker,der har givet arbejde til pladesmeden,i tidens løb.


M.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 29-11-11 23:03

Det er egentlig den farligste situation du bringer dig selv i.
Du bør ikke foretage venstre sving før du er sikker på at det kan fuldføres - især hvis der er modgående færdsel .................som jo ikke altid kører langsomt.

Det er ikke nogen god idé at følge efter forankørende i et venstre sving hvor du altid vil få skylden, hvis der sker noget.
En fodgænger som har grønt lys - kan altid finde på at gå over uden varsel. Det har fodgængeren jo også lov til.

Så desværre for dig.

Kommentar
Fra : pedroso


Dato : 29-11-11 23:26

Uanset hvad den forankørende bilist laver skal du holde afstand, så du altid kan nå at stoppe.

Du får helt sikkert hele skylden, desværre.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 30-11-11 02:43

Det er en af de ting man ikke lærer så meget om på køreskolen, men skal have kørt ind i rygmarven ved efterfølgende kørsel, nemlig at aflæse hvad der sker længere fremme hvis den forankørende pludselig ikke "følger proceduren".

Og iøvrigt når det er mørkt er det sværere at bedømme modkørendes hastighed, dertil kommer at det er blevet en udbredt uvane at bilister træder på sømmet når der skiftes fra grønt til gult hvilket giver mange farlige situationer i kryds.

Godkendelse af svar
Fra : KilroyK


Dato : 30-11-11 18:48

Alle svar var gode, men det her var mest dækkende :)

Tak for svarene!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177419
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407871
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste