/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Overstrygning af gammelt tegltag
Fra : ti_tommelfingre
Vist : 2706 gange
20 point
Dato : 14-11-11 20:58

Hej!

Siddende i en gammel murermestervilla med originalt gammelt tegltag tilbage fra start 1930'erne, har jeg ladet mig fortælle fra byggesagkyndig (og tilstandsrapport) at der skal overstrygning til.

Tagets hældning er cirka 40-45 gr og skråvægge starter fra 1.sal og går til 2. sal. Grundplanet er 86 kvm. Hvad skal noget sådant koste, hvis man lægger det ude i byen hos en murer??
- og er der generelt anbefalinger om, hvor tit sådan en 'øvelse' skal gentages?

Er der ting, jeg skal være opmærksom på, når jeg lægger bestillingen hos en murer - nu har jeg læst lidt skriveri om forskellige mørtler mv.??

På forhånd tak for tips til en kvinde med 10 tommelfingre

 
 
Kommentar
Fra : transor


Dato : 14-11-11 23:35

Tror du har misforstået det.
traditionelt har men understrøget teglstene på taget.

Holdbarheden er vel som med så meget andet afhængig af grundigt forarbejde og udførselen.
Desværre tager det jo tid at rense godt af og være omhyggelig. Tid er penge, så godt arbejde er ikke til lavpris.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 14-11-11 23:36

Med overstrygning mener du da forskælling (som foregår udefra og får taget til at se forfærdeligt ud) eller understrygning (som foregår indefra og er det som taget er eller burde være født med)?
Da du har beboelse bag taget/i taget, er det ikke til at komme til fra et stort tilgængeligt loftrum, så det skal ske ved at tagstenene løftes af én for én, renses af og lægges i ny mørtel, halvt kalkmørtel og halvt hydraulisk mørtel med fæhår i.
Det lyder næsten som om det kunne betale sig at få lagt et vind- og vandtæt indertag til tætning og så få genlagt tegltaget bare med søm eller ståltråd til at holde fast med i blæsevejr.
Indertaget tager sig af tætheden og teglene beskytter mod sollys - en fin arbejdsdeling.
Det lyder som en sag til 40 til 80 tusind plus materialer og moms, men det har jeg ikke en skid forstand på.

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 15-11-11 09:25

en overstrygning er stort set det samme som en understrygning. en understrygning er når man tætner mellem tagstenene ved at lægge mørtel i alle samlinger så det bliver tæt. det gjorde man i gamle dage før man begyndte at bruge undertag. men hvis du har udnyttet din tagetage, er det ikke muligt at komme til at understryge og derfor udfører man det på udvendig side, og så hedder det overstrygning.
men det er sgu en større omgang, og når taget er så gammelt, skal du regne med, at der går en del sten i stykker under operationen.
jeg ville nok vælge et nyt tag i stedet for.
så har du mulighed for at få hele tagetagen efterisoleret samtidig med, at du får undertag på og nye tagsten der holder i mange år.
jeg ved godt, at der er noget særligt ved sådan et gammelt tag og at mange gerne vil beholde det, men det holder altså ikke evigt, og med den alder det har, er det kun et spørgsmål om få år inden det alligevel skal skiftes.
desuden holder en overstrygning ikke så længe. der vil altid falde noget af, da det er udsat for regn og frost som let kan få det til at krakkelere så der falder noget af.
og så skal du igang igen med at reparere.
og lige nu er renten jo så lav så man næsten ikke har råd til at lade være med at låne, og samtidig bliver din håndværker og hans folk også glade for at få lidt arbejde.

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 15-11-11 16:07

Tilslutter mig trimare46
Et nyt tag er bedste løsning. Jeg havde selv et 1907 hus med tegl da jeg boede i DK.
Lægterne var ved at være dårlige ja til og med et par af spærrene måtte repareres.Dette så jeg først da tagstenene var pillet af. Så for mig at se er bortkastede penge at overstyge og så evt om 10 år måtte lægge et nyt tag.

Mvh
Sverola

Kommentar
Fra : klemme2006


Dato : 15-11-11 19:47

Hvis du vælger at skifte taget ud så læs lidt i "Byhuset" eller "Huse med sjæl" først.

Vælg sten i samme farve som det oprindelige og hold især dig væk fra sorte lakerede tegl. Lad være med at lave udhæng, hverken over gavlenbe eller ned foran gesimserne. Nyt tag magen til det gamle, Det koster lidt ekstra, men det ser godt ud.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407943
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste