---

Hejsa jeg ville lige spørge om der nogle som kender en god side hvor man, kan lære lidt om hvordan man bygger sit egen terrarie, det skulle helst være med mål og det hele. Jeg ville også hører om man kan få nogle katalog, om hvordan man gør.
Det er til min edderkop, og jeg tror at den vil blive glad for et nyt hjem...
Håber i vil hjælpe...snakkes

---

det skal helst være danske sider

---

Du skriver ikke hvad det er for en fætter, du har..så jeg har kopieret lidt af hvert...



Lasiodora parahybana blev første gang beskrevet af Mello-Leitao i 1917, og hører til en af de største edderkopper overhovedet. Sammen med Sericopelma- og Xenesthis-arterne udgør de gruppen Lasiodoreae i underfamilien Theraphosinae.

Arten er udbredt i Brasiliens regnskove, hvor den fører en bundlevende tilværelse.

Som førnævnt er Lasiodora parahybana meget stor og vil således, for hunnernes vedkommende, opnå et kropsmål på ca. 100 mm. og undertiden endnu større. Benspændet vil ca. ligge på en 210-240 mm. Hannerne opnår et kropsmål på 70-80 mm. og vil opnå enorme benspænd (over 250 mm.). Grundfarven vil for voksne eksemplarer være dybsort med lange, lyse og let krøllede hår på bagkrop og ben. Farverne falmer dog noget hen imod et hamskifte. Af udseende kan de faktisk minde lidt om Brachypelma albopilosum. Hannerne har sporer på første benpars tibia (3. benled). Hunnerne er meget kraftigt byggede, og deres kraftige ben kommer til deres fulde brug, når hulen skal graves, hvilket i naturen ofte vil være i forlængelse af en træstub eller under et væltet træ.

Ikke overraskende udviser Lasiodora parahybana også et iltert temperament. Dette, kombineret med dens betragtelige størrelse gør, at dette er en edderkop man skal være ekstra opmærksom på når man rumsterer i terrariet ved udskiftning af vandskålen, fjernelse af foderrester o.s.v. Jeg vil vove den påstand, at et bid fra et velvoksent eksemplar vil være en oplevelse af de mindre behagelige (voksne hunner vil besidde giftkroge på ca. 15 mm. i længden, hvis ikke større).

Terrariet til Lasiodora parahybana skal selvfølgelig være noget større end hvis det havde været en edderkop af mindre proportioner. Et terrarie med en grundflade på 40x40 cm. vil jeg mene er passende. Højden i terrariet er ikke altafgørende, men hvis man vil have et flot stykke regnskov, og samtidig skal have de 10-12 cm. bundlag, der normalt tilskrives bundlevende fugleedderkopper, vil jeg foreslå ca. 40 cm. i højden som passende. Bundlaget i terrariet kan bestå af spaghnum blandet med barkflis eller overstrøet med "bladsnuller", dette er særdeles dekorativt, men det er fuldkommen op til en selv. Det eneste man skal være opmærksom på er at der let går mider i visne blade, hvorfor man bør være ekstra omhyggelig med rengøringen og evt. give bladene 220º C. i ovnen i ca. 20 min. og derefter smuldre dem. Beplantning i terrariet er muligt, men da vi har med en gravende og temmelig robust edderkop at gøre er det vigtigt, at man lader planterne blive i deres potter. Af planter kan man anvende guldranke, fugleredebregne og epifytiske planter. Fugtigheden i terrariet bør ligge på 75-85% og temperaturen på 24-27º C. om dagen og ca. 20º C. om natten.
Når edderkoppen skal til at skifte ham vil den finde et passende sted i terrariet, spinde et meget fint tæppe, og lægge sig på ryggen der på. Et forvarsel for et nært forestående hamskifte er, at for alle bombardér-spindlere (de edderkopper der smider nældehår) vil deres bare plet på bagkroppen blive helt sort. Som foder til Lasiodora parahybana kan anvendes snart sagt hvad som helst af en passende størrelse f.eks. dødningehovedkakerlakker, hvæsende kakerlakker, rotteunger o.s.v. Lige efter et hamskifte og i det subadulte stadie er Lasiodora parahybana sande grovædere. Jeg havde på et tidspunkt et eksemplar på ca. 180 mm. benspænd, der, mens den sad og spiste en rotteunge, mærkede noget rumstere bag sig. Den smed med det samme rotteungen og fór hen og splittede et stykke af bagvæggen ad, for at få fat i en fårekylling, der netop var pilet hen for at gemme sig. Efter at have fanget fårekyllingen lagde edderkoppen den hen til rotteungen og spiste færdig.

Opdræt af Lasiodora parahybana skulle efter sigende være problemløst. Jeg har aldrig selv prøvet, fordi jeg aldrig har haft voksne eksemplarer af arten. Jeg har dog set både parringer og klækninger. Fra en god kokon kan der komme op til 1200 unger!! Det siger sig selv at ungerne umuligt kan være særligt store, hvis edderkoppen skal have en chance for at slæbe rundt på kokonen, som majoriteten af fugleedderkopperne gør det. Ungerne er ca. på størrelse med 2 bananfluer, og skulle nå det adulte (voksne) stadie på ca. 3 år. Man kan også se på udstillinger og markeder, samt køb/salg/bytte annoncerne, at denne art er en af de hyppigst opdrættede lige for tiden.

Jeg håber at jeg, med denne artikel, har inspireret dem, der ikke har Lasiodora parahybana til at prøve den. Den kan varmt anbefales.
http://www.einet.dk/online/lasiodora_parahybana.htm




Af Christian Bloch, E.I. no. 1

Navnet Heteroscodra maculata er for utrolig manges vedkommende ikke særlig kendt. Man har måske hørt det omtalt et par gange, men egentlig ikke bidt mærke i det. Det var ihvertfald tilfældet for mit vedkommende, da jeg en sen regnfuld novemberaften blev ringet op af en bekendt i det indre København. Han fortalte han havde forskelligt til salg, bl.a. en hun af Heteroscodra maculata. Da jeg i forvejen havde alle de andre arter han tilbød til salg, købte jeg denne hun, for at se hvad det var for noget. Jeg må dog også tilstå at jeg blev noget overrasket da den ankom. Denne edderkop blev hos mig i tre år, før jeg desværre måtte skille mig af med den p.g.a. pladsmangel, men nu om selve arten.

Beskrivelse:
H. maculata er en mellemstor fugleedderkop, d.v.s. et kropsmål på ca. 60 mm. for en kønsmoden hun med et benspænd på ca. 140 mm. Hannen opnår et kropsmål på ca. 40 mm. og et benspænd på ca. 120 mm.

Udover størrelsen, er et andet kønsdimorfistisk kendetegn hannens apophyser (kroge) på det forreste benpars tibia samt sædreservoir på palperne. Desuden vil hannen udmærke sig ved at have lange hår på benene. Farven er ens for begge køn, nemlig cremehvid med markante sorte tegninger på ben og bagkrop. Desuden vil cephalothorax (forkrop) se ud som om der var blevet lagt et stykke fintmasket gaze henover det sorte cephalothorax i tidernes morgen. Hunnen vil være meget korthåret, som de fleste andre afrikanske ederkopper, bortset fra hannen der, som før nævnt, er temmelig lådden. Chelicererne (kæberne) er lange og slanke, og vil ved første øjekast synes at være et aldeles glimrende forsvarsvåben.

Som nogle af jer måske ved er mange fugleedderkopper i besiddelse af nogle hår som populært (meget rammende) kaldes "brændhår". Dette gør sig dog ikke gældende for H. maculata, eller nogen anden afrikansk art for den sags skyld, hvorfor det er således vides ikke med sikkerhed, men som en kuriositet kan nævnes at evnen til at kaste brændhår kun forefindes hos underfamilierne Avicularinae, Ischnocolinae og Theraphosinae. Sagt med andre ord, evnen til at kaste brændhår forefindes kun hos fugleedderkopper fra Europa, Nord- og Sydamerika. Jeg mener efterhånden det er tiltrængt at få slået fast, at brændhårene sparkes af med bagbenene fra bagkroppens sider og overside.

Forekomst:
H. maculata forekommer i Ghana og Nigerias skove og vil bygge sit spind (der forøvrigt er ganske nydeligt) mellem barkstykker og grenvinkler. Undertegnede har fået fortalt at H. maculata også skulle forefindes i Cameroun. Dette skyldes efter mit skøn en forveksling med H. crassipes, da der ikke foreligger nogen som helst videnskabelig dokumentation for, at H. maculata skulle forefindes der.

Terrariet:
Efter min bedste overbevisning kan fugleedderkopperne opdeles i tre hovedgrupper, nemlig trælevende, bundlevende og tilsidst de rørboende. H. maculata hører, som den kvikke læser sikkert har opdaget, til de trælevende arter. Dette bør man naturligvis tænke på, når man indretter sit terrarie. Da arten ikke er særlig stor, vil pladskravet da også være der efter, et terrarie på ca. 35x35x30 cm. (lxdxh) vil være passende. Bagvæggen bør man beklæde med korkbark, dels for at edderkoppen har noget at kravle på, og dels fordi det ser ganske dekorativt ud. Man bør også sætte et par planter ind i terrariet, både for at opretholde en god luftfugtighed (60-70 %) og for at etablere et godt klima. Af planter jeg selv har anvendt er forskellige orkideer, Jerichos rose og fugleredebregne . Man bør bestræbe sig at holde så kraftige planter som muligt, da bladene højst sandsynligt vil blive brugt som støttepiller ved edderkoppens retrætebyggeri. I selve spindet foregår mange af de livsnødvendige processer, bl.a. hamskiftet, det er derfor af stor betydning at man tillader edderkoppen at bygge sit spind.

Bundlag i terrariet bør ikke mangle. Man kan til dette formål bruge spaghnum (ugødet). Tykkelsen af dette er til gengæld mindre vigtigt, en 6-7 cm. vil jeg mene er tilstrækkeligt, da planterne jo skal have noget at slå rod i.

Frisk vand bør ikke mangle. Dette kommer man lettest udover ved at stille en vandskål ind i terrariet og skifte vandet 3-4 gange om ugen. Endelig bør terrariet overbruses 2-3 gange om ugen med en blomsterforstøver.

Foder:
Selvom H. maculata ikke er så stor og kraftig som flere andre afrikanske arter, tager den dog et relativt stort bytte. Dette kan f.eks. være voksne vandregræshopper, voksne fårekyllinger, halvvoksne hvæsende kakerlakker, museunger o.s.v. Som andre fugleedderkopper vil H. maculata spinde et spind på jorden, og herpå lægge byttet og bagefter spinde over det. Nogle mener at denne adfærd er en slags pendant til andefuglenes gumpkirtel, der producerer D-vitamin, nogle mener også at spindet indeholder stoffer, der assisterer ved den ekstraorale fordøjelse. Jeg og mange andre mener dog, at det simpelthen hænger sammen med at edderkoppen ellers vil kværne byttet i stykker, hvis der ikke var noget til at holde sammen på det. Jeg er overbevist om at alle der har set en fugleedderkop spise, vil være enig med mig i dette.

Parring:
I tidens løb har jeg kun prøvet to parringer. Dette hænger tildels sammen med voksne hanners korte levetid på ca. 6 måneder, og dels at arten trods alt ikke hører til de hyppigst holdte i terrarier.

For at gøre en lang historie kort mislykkedes den første parring totalt, hannen blev ædt, før han nåede at signalere.

Den anden parring forløb forsåvidt som den skulle. Jeg lukkede hannen ind til hunnen, og han begyndte at tromme, hunnen trommede tilbage, og hannen nærmede sig forsigtigt og kærtegnede hendes ben. Hun rejste sig på bagbenene og blottede giftkrogene, og derfra hvor jeg sad, så det ud som om at hannen indførte højre stylus i hunnens højre epigyne, dette gentog sig så med venstre. Alt forløb nu som det skulle, hunnen voksede og havde en glubende appetit. Så kom det frygtede hamskifte, og alt var spildt, men det er jo hvad der sker. Parringer foregår som regel uden den mindste form for aggression fra nogen af parterne. Dette er egentlig meget morsomt, når man kender til edderkoppens temperament til daglig.

Specielt:
H. maculata er en meget speciel edderkop at have i terrarie. Når edderkoppen først har fundet sig til rette, og har fået etableret sit store beboelsesspind, vil man ofte ikke se noget til den i flere uger! Edderkoppens cremehvide og sorte camouflage gør den praktisk talt umulig at få øje på når den sidder i sit spind.

En anden ting man bør påtænke sig før anskaffelse af denne meget kønne art er dens voldsomme temperament. Denne edderkop er så absolut en man skal nære den allerdybeste respekt for. H. maculata vil ved den mindste berøring enten fare op i forsvarsstilling med blottede giftkroge og slå hidsigt med forbenene, den vil herefter bide fra sig, eller også vil den styrte afsted så hurtigt, at man vil have vanskelligt ved at fange den, hvis den skulle finde på at løbe ud af terrariet.

Som det måske kan forstås vil jeg ikke umiddelbart anbefale denne hidsige afrikaner til begyndere, da den simpelthen er for hidsig og for hurtig. De lidt mere erfarne i faget kender den formentlig, og vil nok nikke genkendende til det jeg lige har fortalt. Jeg vil derimod mene, at de lidt mere øvede vil have stor glæde af denne smukke edderkop og den kan derfor varmt anbefales, dersom der ønskes et modtræk til de smukke, men ligeså hidsige Poecilotheria-arter fra Indien og Sri Lanka.


http://www.einet.dk/online/h_maculata.htm




ANDRE LINKS
G. Rosea
... Temperament: meget rolig og fredelig edderkop. Terrarie: 30x30x30. Omgivelser: Temp. ...
www.munja.dk/G.%20Rosea.htm


Vi har startet en akvarie
... Vi har startet en akvarie/terrarie forening for alle der har interesse i den slags, om du har ... bille i et glas, en edderkop på størrelse med en grammofonplade eller ...
home.worldonline.dk/221248fh/reklamesyddansk.htm


2
Denne Måneds edderkop: Brachypelma smithi. Latinsk navn: Brachypelma smithi. UK navn: Mexican red knee . Temperement: Som regel meget rolig, men kan blive aggressiv under parringen. alder før kønsmoden: Det tager denne art ca. ... hvis man er allergisk herfor, så derfor er det ikke en. B>. Terrarie størrelse: Terrarie indretning: Temperature: ...
hjem.get2net.dk/invertebrates/2.htm


A. Geniculata
... Terrarie: Et terrarie på 30x30x30 er af passende størrelse til et eksemplar. ... Bemærkninger: Geniculata'en er en meget seværdig og spændende edderkop at holde. ...
www.munja.dk/A.%20Geniculata.htm

---

et til.....

Terrarieindretning til fugleedderkopper.
Et par af de mange overvejelser man må gøre sig før anskaffelsen af en fugleedderkop, eller andre terrariedyr for den sags skyld, er hvordan terrariet skal indrettes og hvor stort det skal være. Jeg vil i denne lille artikel prøve at belyse emnerne nogenlunde tilfredsstillende.

Det allerførste man skal have slået fast er hvor edderkoppen lever henne, og hvilken af de tre hovedgrupper af fugleedderkopper den tilhører, om den er trælevende, bundlevende eller rørboende, samt hvor stor den er/bliver og om den er fugtigt eller tørt levende.

Når dette er klarlagt kan man så begynde at overveje et passende terrarie med en passende indretning. Det ville føre for vidt at skulle gennemgå de enkelte arter og deres specifikke terrariekrav. Istedet vil jeg blot give et par retningslinier.

Lad os starte med de knap så hyppigt sete rørboere. Disse edderkopper som f.eks. Chilobrachys, Haplopelma, Lampropelma og visse Selenocosmia`er vil kræve et ret tykt bundlag. De normale 10-15 cm. der foreskrives bundlevende fugleedderkopper vil ikke være tilstrækkeligt her. Man må derimod påregne ca. 25-30 cm. Beplantningen i terrariet er helt op til én selv. Edderkoppen vil formentlig være ligeglad da den bare skal kunne konstruere sit rør. Nu kan man spørge sig selv hvor spændende det kan være at holde en edderkop der sidder i sit rør det meste af tiden, og stort set kun kommer frem om natten. Det problem kan relativt let løses ved at kløve et stykke rundt korkbark og lime den eksponerede del af det ud mod ruden, derefter kan man fylde bundlag i og håbe på at edderkoppen vil anvende det præfabrikerede rør. En vandskål bør selvfølgelig ikke mangle, og lyset samt planterne spiller ingen større rolle, men kan naturligvis installeres af rent dekorative årsager. Terrariet til denne type fugleedderkopper behøver ikke at være af de helt store dimensioner, man skal blot huske på det 25-30 cm. bundlag. Dette udelukker dog terrarier med skyderuder i traditionel forstand, disse kunne selvfølgelig placeres i toppen af terrariet.

Går vi videre til de bundlevende, vil jeg her mene at 10-15 cm. bundlag er tilstrækkeligt. Selvfølgelig hvis det drejer sig om kraftigt gravende arter, som f.eks. Acanthoscurria, noget mere. Planter vil hos bundlevende fugleedderkopper være en god idé da disse bidrager til et bedre klima og den relative luftfugtighed. Endvidere vil jeg mene at et terrarie indrettet med planter altid vil virke mere indbydende end et terrarie uden. Dog bør man være opmærksom på at terrariet beboes af gravende dyr, der, morsomt nok, finder det bedst at anlægge bolig midt i eller lige ved en plante, hvorfor det nok er bedst at lade den blive i sin potte. Hos de bundlevende arter er det vigtigt at de får lov til at kunne grave deres hule. Det kan enten være i forbindelse med en tyk gren eller et stykke U-bark. Mange af edderkoppens livsvigtige processer sker i hulen, hamskiftet bl.a. for at nævne en enkelt. Lad det dermed ikke være sagt at at edderkoppen vil dø hvis ikke den har mulighed for at opføre sig naturligt. Den vil blot kravle rundt i et desperat forsøg på at finde et passende sted til en hule. Vandskålen bør heller ikke mangle her, men vil måske i den første tid blive overdynget med jord under edderkoppens graveri. Af rent praktiske årsager burde man måske vente med at placere vandskålen til edderkoppen er færdig med sit gravearbejde.

Grene i terrariet kan godt anvendes, dog bør man give dem ca. 20 min. i ovnen ved 200 º C., for at slå mider og andet utøj ihjel.

Terrariet til de bundlevende er meget svært at sætte mål på, da der er enorme størrelsesforskelle. F.eks. vil et terrarie på 25x25x20 cm. være mere end rigeligt til en Eupalestrus weijenbergi og i et sådant ville man, ikke engang med vold, få en velvoksen Theraphosa blondi-hun til at være. Her er vi oppe på ca. 50x50x50 cm.

I terrariet må man sørge for at eventuelle grene står absolut fast, da de ellers under edderkoppens graveri vil kunne væltes og i værste fald slå edderkoppen ihjel. Store sten og kaktusser er heller ikke særligt hensigtsmæssige. "Edder" vil på en af sine natlige vandreture i toppen af sit terrarie kunne miste fodfæstet og dumpe ned på stenen, og da edderkoppens bagkrop er meget sart vil den kunne gå i stykker, og edderkoppen vil givetvis dø. Det kræver kun et minimum af fantasi at forestille sig hvad der ville ske hvis vi tog ovennævnte situation, blot med en kaktus istedet for en sten. Man kan derfor bruge sukkulenter istedet, hvis det da vel at mærke drejer sig om tørtlevende arter. Til de fugtigtlevende vil man kunne bruge Guldranke, Hjortetaksbregne, Fugleredebregne samt forskellige andre epifytter (planter der lever på andre, uden at snylte).

Den sidste gruppe af edderkopper, vi skal beskæftige os med denne gang, er de trælevende der - som navnet antyder - sjovt nok lever i træerne. Denne type fugleedderkopper holdes i forholdsvis høje (i forhold til grundflade) terrarier, og der er ikke behov for et særlig dybt bundlag. Dog vil jeg mene at der skal være nok til at man kan dække evt. urtepotter. Epifytter er gode planter til denne terrarietype, og grene er et must da edderkopperne jo skal have noget at kravle rundt på, da dette er deres naturlige adfærd. En ting der er sjov at huske på, ved hold af den populære Psalmopoeus cambridgei, er at den i naturen bygger sin retræte ved at spinde bananpalmeblade sammen. Det ville da være en flot oplevelse at se den gøre det samme i et terrarie. Slægten Avicularia vil som regel bygge en slags rede, gerne oppe i et af de øverste hjørner, mens arter af Poecilotheria-slægten oftest holder til bag barkstykker uden det store spinderi. I det tilfælde vil det derfor være tilrådeligt at have nogle stykker U-bark stående lodret ved bagvæggen. De afrikanske trælevende vil ofte spinde ganske voldsomt og vil holde til de samme steder som Poecilotheria`er. Vandskålen til de trælevende kan enten placeres helt inde ved bagvæggen af terrariet eller helt udelades. De trælevende fugleedderkopper er fra naturens hånd vant til at skulle drikke fra blade samt træstammer. Desuden skal nævnes at slægten Avicularia, der er udbredt i Sydamerikas regnskove, ofte vil drikke af bromeliciaer (en epifyt). Denne smukke plante har såkaldte vandreserver, som blandt andet mange frøer bruger som yngleplads. Bromeliciaerne er for øjeblikket på mode hos blomsterhandlerne og bliver bl.a. lanceret under navnet Flammesværd. Det ville umiddelbart være ret så praktisk at have sådan en levende vandskål hos sine Avicularia`er. Jeg har desuden læst at det kan lade sig gøre at holde flere Avicularia`er sammen, selvfølgelig under forudsætning af at terrariet er stort nok og at der er rigeligt med føde. Om dette er sandt ved jeg ikke, da jeg aldrig selv har prøvet, men hvis nogen af jer har prøvet, vil jeg og sikkert mange andre påskønne det, hvis du/I ville skrive en lille artikel om det.

Det var alt hvad jeg i første omgang, ganske kort, kunne fortælle om terrarieindretning til fugleedderkopper. Hvis du/I har supplerende oplysninger ville det være dejligt at få dem sendt til redaktionen. Desuden, hvis du har brug for at få uddybet noget eller har spørgsmål, så brug vores brevkasse eller ring til mig.

http://www.einet.dk/online/terrarie.htm

---

http://www.hatd.dk/index2.htm klik på "spindlere".. der er billeder m.m. og kort tekst.
(hygligt kæledyr..hmmm!)

---

Det er en Theraphosa blondi-hun, er der ikke en hjemmeside hvor man kan se billeder af et terrarie man selv kan bygge, det er mere sådan noget jeg er ude efter

---

hvis du læser artiklen skulle du nok kunne få nogle gode ideer til selv at bygge et terrarie.




THERAPHOSA BLONDI -
Stor som et hus?
- Af Christian Bloch (oprindelig bragt i Exotiske Insekter nr. 10).
Theraphosa blondi blev første gang beskrevet af Latreille i 1804.

Navnet Theraphosa blondi siger vel efterhånden de fleste mennesker, som beskæftiger sig med hvirvelløse dyr, et eller andet. Det burde det i hvert fald gøre. Denne kæmpe er efterhånden en af de mest udbredte fugleedderkopper i terrarier rundt omkring i verden. Og heldigvis; For bare få år siden var den et tilløbsstykke af kaliber og fandtes stort set kun i liebhaversamlinger, men p.g.a. en massiv import og vellykket opdræt, er arten nu så udbredt at prisen også er blevet rimelig. Edderkoppen kan nu anskaffes af begynderen, der måske ikke er interesseret i at spendere hele sin månedsløn på sin hobby.

Men nu til selve edderkoppen.

Beskrivelse:
Theraphosa blondi er verdens, hvis ikke største, så i hvert fald tungeste edderkop. Eksemplarer på over 100 g. er set!

Store hunner vil normalt opnå et kropsmål på 90-100 mm. og et benspænd på 210-250 mm., men af og til ses dyr der er endnu større. F.eks. er et dansk eksemplar målt til over 300 mm.!

Hannerne er også meget store og vil ligeledes fremvise imponerende benspænd, helt oppe i nærheden af 220-290 mm. Theraphosa blondi er dog ikke den eneste edderkop der kan fremvise et så imponerende benspænd, f.eks. Lasiodora parahybana, Lasiodora klugii, Xenesthis monstrosa og Megaphobema robusta vides alle at kunne komme op på over 250 mm. Desuden skal nævnes Pseudotheraphosa apophysis, hvor et eksemplar i starten af 90'erne blev målt til 320 mm. benspænd.

Theraphosa blondi er i modsætning til f.eks. Megaphobema robusta mere beskeden hvad angår farve. Voksne individer vil være dybsorte lige efter hamskifte, denne farve aftager dog med tiden og antager en mere brunlig farve, og henimod et forestående hamskifte kan voksne hunner godt se noget slidte ud i betrækket. Hannerne har en udpræget tendens til at være mere rustbrune end hunnerne.

Ud over at være særdeles stor, er Theraphosa blondi også meget kraftigt bygget, hvilket til en vis grad også gælder hannerne.

Et artskendetegn er at Theraphosa blondi-hanner mangler apophyser på forreste benpars tibia. Pseudotheraphosa apophysis og Theraphosa blondi blev i mange år antaget for at være samme art, men man fandt ud af at den voksne Pseudotheraphosa-han har apophyser i modsætning til Theraphosa-hannen. Og så kan man jo fundere lidt over hvorfor den mon hedder Pseudotheraphosa apophysis. Nogle gange er der altså lidt mening i de latinske navne. Hannerne har selvfølgelig sædreservoir på palperne, hvorfor disse vil ligne miniature-boksehandsker.

Både for hanner og hunner gælder at de har lange krøllede hår på benene.

Et karakteristika ved Theraphosa blondi er at cephalothorax er næsten fuldstændig cirkulært.

Temperamentet hos blondi'en er i mange tilfælde en kilden affære. Dog kan man ikke generalisere, og selvfølgelig er der undtagelser. Jeg vil dog vove den påstand at langt de fleste Theraphosa blondi-ejere vil kunne nikke genkendende til at, hvis man berører edderkoppen vil den omgående vende front og stridulere kraftigt. Denne reaktion er dog blot for at informere eventuelle predatorer om edderkoppens intentioner. Virker den højlydte hvæsen og slåen med det forreste benpar ikke efter hensigten, vil edderkoppen umiddelbart efter bide voldsomt fra sig, og med de vældige giftkroge (12-14 mm.) vil et velplaceret bid nok ikke være en oplevelse der er værd at stræbe efter. Desuden vil indtrængeren blive budt velkommen (eller farvel) med en sky af nældehår. Disse nælde- eller brænd-hår, som de også kaldes, er særdeles effektive. Jeg har fået fortalt af en Internet-bruger, at Theraphosa blondi's brændhår skulle kunne slå en voksen mus ihjel 30 sekunder efter inhalering. Om det virkelig går så hurtigt skal jeg ikke kunne sige, men der er ingen tvivl om at når der først er kommet en stor portion brændhår ned i lungerne på et mindre pattedyr, vil det dø. Dette skyldes, så vidt jeg ved, at der dannes vand i lungerne for at kunne skylle hårene op v.h.a. et host, men brændhårene er forsynet med modhager, hvilket nødvendigvis vil føre til at dyret simpelthen drukner.

Udbredelse:
Theraphosa blondi hører regnskovene i Venezuela, Guyana, Surinam, Fransk Guyana og Brasilien til. Af og til kan man i terrarie- og edderkoppe-bøger støde på at blondi'en skulle forefindes på Antillerne, men dette skulle efter sigende være en forveksling med en Acanthoscurria-art.

Theraphosa blondi er et typisk eksempel på en bundlever, og den vil ofte bygge sin hule i forbindelse med en rod eller en træstub.

Terrariet:
Terrariet til Theraphosa blondi skal naturligvis være noget større end hvis det skulle anvendes til en art af mere "normale" proportioner. Standardmålene til bundlevende fugleedderkopper er 30x30x20 cm. (lxdxh), men til blondi'en bør det minimum være 45x45x30 cm. (lxdxh).

Den relative luftfugtighed skal ligge på 80-90% da den jo, som før nævnt, hører regnskoven til. Regnskoven forbindes jo normalt med høje temperaturer, så det vil nok ikke genere edderkoppen hvis terrariet bliver varmet op til en 25-28 º C. om dagen og ca. 22 º om natten

Edderkoppen skal have adgang til frisk vand, hvorfor der skal være en vandskål på ca. 10 cm. i diameter og et par cm. dyb.

Som bundlag i terrariet kan man anvende almindelig ugødet spaghnum, evt. iblandet visne blade eller barkflis af rent dekorative årsager. Bundlaget bør være 10-15 cm. tykt.

Terrariet til Theraphosa blondi kan godt beplantes, men det vil efter min bedste overbevisning være klogest at gøre dette efter edderkoppen har gravet sin hule. Som hule kan man anvende et stort stykke U-bark, dette skal dog mindst være ca. 25 cm. bredt, da vi jo har med en edderkop at gøre, som bliver lidt større end det normale. Desuden foregår mange af de livsvigtige processer, f.eks. hamskiftet, i hulen, og det er derfor vigtigt at edderkoppen har plads nok.

For at vende tilbage til beplantningen. Mine blondi'er har altid fundet det bedst, og absolut magtpåliggende, at grave mine nyerhvervede (og gerne de dyreste) planter op og lave deres hule i de sørgelige rester. Jeg behøver vel ikke at nævne at det ikke ser videre regnskovsagtigt ud med visne planter, det skulle da lige være efter en skovbrand, men hvor mange ønsker at lave en sådan i deres dagligstue. Af planter man kan anvende er f.eks. de forskellige maranthaer, dværgpalmer og hjertephilidendron. Ydermere kan man beplante terrariets grene, hvis man har sådan nogle, med forskellige epifytter. For dekorationens skyld kan man beklæde terrariets bagvæg og sider med korkbark.

Til opvarmning af terrariet kan man enten anvende et lysarmatur, en spotpære placeret udenfor terrariet eller et varmekabel. Sidstnævnte kan man placere i bagvæggen eller som en bekendt af mig har gjort, udhule grenene, bore bittesmå huller og simpelthen ligge varmekablet ind i grenene. Men det nemmeste vil jo nok være lysarmaturet eller varmekablet i bagvæggen. Man må aldrig grave varmekablet ned i bundlaget da edderkoppen på et tidspunkt vil grave ned til det, og da temperaturen er for høj vil edderkoppen simpelthen dehydrere

Foder:
Da Theraphosa blondi jo er en temmelig stor edderkop (har jeg vist nævnt før) skal den naturligvis have foder af passende størrelse, d.v.s. voksne vandregræshopper, hvæsende kakerlakker, dødningehovedkakerlakker og sidst, men ikke mindst, mus - voksne mus. Man bør dog være opmærksom på at mus udgør et meget solidt måltid, selv for en edderkop af denne størrelse.

Alle edderkopper præfordøjer deres føde, altså forfordøjer føden udenfor kroppen. På grund af denne ekstraorale fordøjelse der, som alle fugleedderkoppeejere ved, tager tid vil der i mellemtiden, hvis man fodrer med en mus, nok komme til at lugte mindre appetitligt.

Fugleedderkopper spinder et tyndt spind på bundlaget, lægger byttet på det og spinder derefter over byttet. Der er i tidens løb fremsat mere eller mindre sandsynlige forklaringer på denne adfærd, bl.a. at der skulle findes stoffer i nettet der skulle fremme den ekstraorale fordøjelse. Selv vil jeg dog mene at det hænger sådan sammen at edderkoppen spinder byttet ind, for at det ikke skal falde fra hinanden når edderkoppen tygger i det. Enhver der har studeret en edderkop der spiser, vil nok være enig med mig i dette.

Jeg går ikke ud fra at det kommer bag på nogen, men Theraphosa blondi udviser en ganske stor appetit, særligt lige efter et hamskifte, hvor især hunnerne skal fyldes op igen. Disse vil i denne periode spise ganske voldsomt, derefter vil de faste et stykke tid og så igen begynde at spise, dog mere moderat end tidligere.

Mange vil sikkert tro at Theraphosa blondi er så godt som altædende. Dette er dog ikke tilfældet, jeg har aldrig set den tage vandrende pinde.

Opdræt:
Desværre kan jeg ikke skrive noget videre om opdræt da jeg aldrig selv har opdrættet arten. Men jeg har da "lyttet i porten" når andre der har opdrættet blondi har diskuteret. Efter sigende skulle parringen finde sted uden nogen form for aggresivitet fra nogen af parterne. Hannen vil i naturen, ligesom alle andre edderkopper, opsøge en kønsmoden huns bo. Når han har fundet vej til hunnen, vil han signalere til hende ved at tromme gentagne gange med det forreste benpar. Er hunnen klar til at blive parret, vil hun signalere tilbage, også ved at tromme. Hun vil så rejse sig på de bageste benpar, og han vil kile sine forben op mellem hendes chelicerer og befrugte hende med sine palper, der som tidligere nævnt opbevarer sæd.

Efter befrugtningen er fuldbyrdet vil edderkopperne gå hver til sit. I terrariet, og selvfølgelig også i naturen, vil hannen nu bygge et nyt sædspind og "tanke op" igen. Hvis han nu besøger samme hun igen, vil hun ikke vide af ham og jager ham væk (virker det bekendt?)

Hunnen vil nu udvise en glubende appetit, og det er da vigtigt at fodre hende godt, da hun ellers vil kunne finde på at æde kokonen. Efter nogle uger vil hun foretage nogle ret omfattende forbedringer af sit terrarie. Hulen vil blive udgravet betydeligt for at give bedre plads til selve æglægningen. Når hulen er tilpas stor, vil hun spinde et tykt spind for indgangshullet. Derefter spinder hun et tykt spind på bunden af hulen, hvorpå hun lægger sine æg for siden at samle spindet om dem som en pose.

Klækningstiden er afhængig af temperaturen, men der går maksimalt 10 uger. Kuldets størrelse varierer så vidt jeg ved mellem 80-130 unger.

Ungerne er meget store (ca. 20 mm.) og med en bagkrop på størrelse med en halv ært. De udviser en glubende appetit og vokser meget hurtigt. Faktisk kan de nå at blive kønsmodne på kun 2 år.

Dette var så et par ord om verdens tungeste fugleedderkop, og hvis nogen har noget at tilføje, især omkring parring og opdræt, så send et par ord til bladet, så artiklen "bliver komplet".

Jeg håber at have inspireret de edderkoppefolk der ikke har den i deres samling til at anskaffe sig den, da den jo altid vækker opsigt og beundring. Desuden kan ejeren jo, hvis han får besøg og gæsterne beser hans samling og siger at de engang har set en kæmpestor fugleedderkop i Guiness rekordbog, fortælle at det faktisk er samme art som de står og ser på.

---

http://www.einet.dk/htmlindex.htm
her kan du blive medlem af exotiske insekter... og så kan du stille spørgsmål til den kloge mand, der har skrevet alle de artikler du lige har siddet og læst!

Held og lykke med din hobby...husk at lægge låget til blondies terrarie godt på!!!!!

---

http://www.hatd.dk/index2.htm
prøv dette link igen og klik på terrarie. Du skal gemme filen på computeren for at åbne den.

---

Her er også noget: http://www.reptil.1go.dk/terrarie.htm

---

Og her er der en hel del at vælge imellem:
http://www.google.com/search?hl=da&lr=&ie=ISO-8859-1&q=terrarie&as_q=bygge

---

hvordan går det med terrariebyggeriet?

---

den absolut bedste krybdyr+terrerie side i DK er uden tvivl www.nhf.dk
her finder du forums hvor du kan få svar på ALT.. der er interessegrupper for foskellige ting
du skal blot oprette medlemssab...
tjek det ud

---

fanno.dk også en dansk side med terrariebygning .

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.