/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
6 mdr ny bil ryster
Fra : Spotbot
Vist : 2214 gange
300 point
Dato : 17-06-11 21:00

Hej alle sammen.

Jeg har en Chev spark 1,0 2011

Der sidder 155/80 13 fabriksmonteret dæk på den (Conti Eco contact 3)

Til at starte med var bilen ikke sporet, blev dog ordnet efter ca. 1500 km, den kunne køre rundt i en rundkørsel selvom man slap rattet ;)

Og den har altid haft det med at vugge lidt ved hastigheder på 40-50km/t

Men efter nogle måneder begynder bilen at ryste faktisk så snart man er over de 70km/t så ryster det mere og mere, har haft den oppe og på 170 og der rystede det stadigvæk, bare hurtigere og hurtigere.
Og jeg har aldrig kørt over en kantsten.

Rattet begynder også at ryste ved 125-130km/t

Jeg har fået bilen afbalanceret 3 gange i alt nu, uden held. Det har hjulpet lidt på rattet, men ikke synderligt meget. Den ryster stadig. Jeg kan se på fælgen at afbalancerings klodsen på venstre baghjul er blevet flyttet ca. 10-15 grader med uret, ved hver afbalancering. Hvorfor ?

Og hvad kan være årsag til at den ryster?

Det autoriserede værksted prøvede at bilde mig ind at små biler bare ryster fordi akselafstanden er kort, men prøve modellerne gør det ikke erfarede jeg mig.

Hvad kan jeg gøre ?

 
 
Kommentar
Fra : severino


Dato : 17-06-11 21:07

Det er en ommer. Prøv at se på dine forreste dæk, om der er et øget slid på ydersiderne eller indersiderne, hvilket kunne tyde på, at sporingen af forhjulene ikke er i orden.
Det er en af de ting der hurtigt viser sig ved rystelser, især kan det mærkes på rattet.

Kommentar
Fra : Beestone


Dato : 17-06-11 21:31

Jeg synes du skal aflevere en skriftlig klage, hvor du beholder en kopi med forhandlerens underskrift.
Gør det stille og roligt og professionelt, ikke noget med at skælde nogen ud for dårligt håndværk etc.
Du er nødt til at være cool og professionel og lidt hård i filten, for at få din ret.

Du skal bruge din kopi med underskrift til senere at dokumentere, at bilen har været fejlbehæftet fra ny, således at fejlen fremadrettet kan kræves rettet, uanset hvor mage gange den er forsøgt udbedret.

Det er alene forhandlerens problem at sørge for at din nye bil leveres i perfekt stand uden fejl, uden yderligere omkostninger for dig.
Uanset hvad forhandleren finder på af undskyldninger, som "tætsiddende øjne" eller "hjul med knald i låget".

Uanset hvor stor/lille dyr/billig NY bil du har købt, så har du 100% krav på at den virker perfekt, når du får den.
Det har du rets garanti på.

Kommentar
Fra : Spotbot


Dato : 17-06-11 21:31

Okay så sporingen kan gøre at bilen ryster, jeg troede kun at det var om den trak til den ene eller anden side.

Men jeg prøver lige at komme i nærheden af et skydelære og måle dæk mønstret.
Jeg synes ikke at kunne se forskel på indersiden og ydersiden med øjemål nemlig.

Kommentar
Fra : Spotbot


Dato : 17-06-11 21:42

Okay den er jeg med på, så jeg skal have forhandleren til at skrive under på de fejl og mangler der har været i klargøringen.

Så jeg ikke selv skal betale regningen i sidste ende.

Lyder meget fornuftigt..

Nu hvor vi er i gang, skal det siges jeg også har haft problemer med koblingen, efter 1000 km begyndte den at give et højlydt knæk fra sig ved til- og frakobling. Dog kun periodisk, et par gange om ugen. Og de gange jeg var nede med den, kunne de ikke lave fejlen, fordi den ikke sagde det da de havde den.

Nu er den så begyndt at knage oveni og giver et knæk/smæld hele tiden.

Jeg har så haft den dernede nu hvor de kunne mærke det. De prøvede og smøre det sagde det. Men uden held, så sagde de til mig at de ikke kunne finde fejlen.

Jeg mener jo også at det er min ret at en ny bil ikke skal knage eller knække i koblingen, bare fordi de ikke kan finde fejlen. Ved bare ikke lige hvad man gøre for at få dem til at gøre noget ved det.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 17-06-11 21:48


Citat
små biler bare ryster fordi akselafstanden er kort,

Magen til vrøvl,skal man lede længe efter.En ny bilmodel,er udviklet og afprøvet for store summer.
Selvfølgelig laves der ikke biler,med for kort akselafstand. (Indbygget rysteri).

Jeg tror heller ikke,det er kendetegnende for en Spark,med rystelser.DK`s mest solgte bil.

Gør som Beestone skriver. Hjælper det ikke,så kontakt importøren. Og ellers FDM,de fører mange retssager,på medlemmernes vegne.

De der sygdomme,på en seks mdr.gammel bil,behøver du ikke finde dig i.


Mosebaek.

Kommentar
Fra : EA_HS


Dato : 17-06-11 23:15

Citat
Til at starte med var bilen ikke sporet, blev dog ordnet efter ca. 1500 km, den kunne køre rundt i en rundkørsel selvom man slap rattet ;)

...
utroligt du har kørt 1500 km. med det,. !

det lyder som bilen er blevet skadet,.. under transport til DK,
eller efterfølgende 'demokørsel'
hvorfor har du ikke klaget over fejlene noget før, ?

jeg har flere gange set (på TV) hvordan biler sejles til europa, (i uvejr)
det ligner nærmest et held hvis bilen ikke bliver skadet undervejs,

en ny bil 'drejer hverken den ene eller anden vej,.. eller er ude af sporing,
(en skadet bil er svær at spore)

at de ikke kan afballancerer den,. kunne tyde på noget andet,
som fx en skæv / defekt / skadet drivaksel, fælg, mm.

en konstant rysten som tiltager jævnt, skyldes sjældent afballancering,
dårlig afballancering, viser sig mere i perioder / forskellige hastigheder,

er det en 'demo' bil du har købt,. ?
årsagen kan du læse her :
http://www.forsikringogpension.dk/presse/nyheder/2011/Sider/Demobiler-udloeser-ikke-fuld-erstatning-ved-skade.aspx

sørg for at kikke bilen Grundigt igennem, for evt. skader / omlakering (delvis)
om der er udskiftet karosseridele,.. få evt.hjælp fra en bilkyndig / proff.
hvis det er tilfældet burde du have et afslag i prisen for værdiforringelsen,

iøvrigt fatter jeg ikke at du bliver ved med at modtage bilen,..
det er det samme som at sige den er ok,.
stil den hen til forhandleren og sig de skal klargøre den. Ordentlig.





Kommentar
Fra : tronddk


Dato : 18-06-11 00:03

ja som de andre siger du bestiller en tid igen og siger at de skal tjekket alt på deres regning for det er dem der har solgt den og du har garanti på bilen fordi den ikke er ældre og de fejl du beskriver har været der siden bilen kom til dk

og få på skrift hvad for fejl der er på bilen vær gang du sender den på værksted (hvad de forsøger at lave) for mener der et max antal gange de må forsøge at lave samme fejl så kan du som køber trække købet tilbage og få dine penge tilbage men vel ikke love dig någet du skal ha fat i FDM de ved hvordan loven helt præsis er skruet sammen og de vel hjælpe dig selvom du er ny medlem :)

Kommentar
Fra : hawaii7


Dato : 18-06-11 05:47

Hvis hjulenen har været ud af "sporing" er dine dæk nok blevet slidt skæve. Dette kan give rysten i rattet.
Har du prøvet forskellige steder at få dine hjul afbalanceret?
For 2 år siden inden jeg kørte til Østrig havde jeg haft min bil på et meget anerkendt dækfirma, får at få mine hjul afbalanceret (alufælge). De jeg kørte sydpå og kom op i fart havde jeg rysten i rattet hele vejen. I Østrig fandt jeg et større værksted som solgte dæk og fik hjulene afbalanceret. Værkføren sagde vi skulle køre en tur på aotobanen og alt rysten var væk.
Der er forskel på det udstyr de bruge og det er meget vigtig at manden ved maskinen kender den.

Prøv evt et andet sted at få dem afbalanceret.



hawaii7

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 18-06-11 10:53


Citat
Har du prøvet forskellige steder at få dine hjul afbalanceret?

Citat
Prøv evt et andet sted at få dem afbalanceret.


Jamen,det kan da ikke passe at Spotbot,skal fare land og rige rundt,med store udgifter tilfølge,for at få en fabriksny bil,til at køre ordentlig.

Nu ved jeg ikke,men jeg tror måske Spotbot,er et ungt menneske.Jeg husker endnu,fra mine unge dage,hvordan man fik en sludder for en sladder.

Selvfølgelig,skal man prøve med "det gode" (Beestone`s forslag) men mange bilforhandlere,er hverken til at stikke eller hugge i.Før de får de hårde kendsgerninger serveret.

Denne her sag er så oplagt,at der ikke er grund til yderligere udskydelse.
Jeg ville lynhurtig investere i et FDM medlemsskab. Deres advokater,vil med tak modtage en sådan sag. Det er en helt urimelig behandling,Spotbot har fået.Og han har alle rettigheder,på sin side.


Mosebaek.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 18-06-11 11:17

Helt enig med Mosebæk, den historie her lyder helt uacceptabel.

Forhandleren har sgu pligt til at sørge for, at den bil kommer til at køre ok, uden at vugge ved lave hastigheder og uden at ryste ved højere hastigheder.

Om det så betyder, at han skal sætte nye fælge og dæk på den eller bilen skal udmåles nøjere for at finde ud af hvor fejlen ligger.

Kommentar
Fra : tyller01


Dato : 18-06-11 12:57

ak ja mange har fået ørene tudet fulde ved forhandleren, i sådan nogle situationer
du høre på nogle defekte dæk.Mange har prøvet det, indlægget det vil sige de tråde som forstærker dækkene er defekte, de er højest sandsynligvis sprunget.mange har prøvet det fks. stål radial dæk hvor stålvejre bliver ramt af skarpe sten om vinteren og der kommer salt til som bevirker at de ruster over og dækket er ikke rundt mere, så kan det jo godt være at forhandleren tilbyder, at raspe dem lige det svare du selvfølgelig nej til, for det bevirker nemlig ikke at dækket er i orden.det bliver ikke nemt at svare på hvem der må punge ud, dig eller forhandleren men prøv dog, om ikke han vil sluge den da dine dæk jo ikke er ret gamle. mange gange kan man ved at hæve bilen og lade hjulet rotere, se hvor bulet det er, du kan tage er hjul af gangen. God fornøjelse

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 18-06-11 13:07

Det kan da heller ikke være rigtigt, at koblingen knager og gør ved fordi de klumrehoveder ikke kan finde årsagen ???? HVAD laver de egentlig ? Jeg synes en henvendelse til importøren er det eneste rigtige. Tag evt. dokumentation med fra tidligere værkstedsbesøg og slå så på, at der må være andre autoriserede værksteder, der kan løse problemerne med den bil.
Det kræver andet end specialudstyr, at blive autoriseret. Hvis ikke mekanikerne kan leve op til de krav importøren stiller, er autorisationen i fare.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 18-06-11 14:50


Citat
Det kan da heller ikke være rigtigt, at koblingen knager og gør ved fordi de klumrehoveder ikke kan finde årsagen ????

Det kan i det hele taget,ikke være rigtigt,at en så ny bil skal skilles ad,og nødtørftig repareres både her og der.
Og det kan slet ikke være rigtigt,at ejeren skal slås for at få tingene udbedret.Med alt hvad det koster af tid og penge........ han er kun et ½ år henne i garanti-perioden.
Man køber jo netop en NY bil,for at undgå fejlbehæftelser,og får samtidig en (god) garanti.Ellers kunne han jo ligeså godt,ha`købt en 15 år gammel Kadett,til 3500 kr.

Jeg må indrømme min tålmodighed,var sluppet op for lang tid siden.
Jeg må også indrømme,at een ting er at sidde her,og gi`"gode råd",noget andet er at stå over for en hårdkogt bilmand.Derfor vil jeg nok engang,anbefale FDM,hvis ikke forhandler/importør kan "blødgøres",på andet vis.
Det ser jo ikke så pænt ud med deres renome,udstillet i "Motor". Omtalen af en retssag i samme blad,er jo heller ikke just pyntelig.


Held og lykke,med det hele. Mosebaek.

Kommentar
Fra : tyller01


Dato : 18-06-11 16:43

Ja jeg må også sige, at stil bilen og sig, at de kan komme den, når den er i orden, når der er så meget
skvadderhoveder som levere sådan noget.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste