Jeg sitter her med min gode gamle "Nutidsmad og Husførelse" fra 1936.
Dengang var budding altså noget andet, end der er i dag..
Her er opskrifter på Mælkebuddinger: Risbudding, Majsflagebudding, Maizenabudding og Makaronibudding.
Det, der mest ligner det vi i dag forstår ved budding, må være Maizenabuddingen..
Ingredienser til Maizinabudding:
ca. 100g maizenagryn,
ca. 6 dl mælk
60 g sukker.
2 æg.
Salt-Krydderier-Rasp-Margarine.
Maizenabudding fremstilles efter Teknik X D
Teknik X D:
Gryn og Mælk koges til en Grød (Se Teknik IV)
Æggeblommer og Sukker røres godt, blandes med Grøden, der smages til med Salt, Sukker og Krydderier, og de stiftpiskede Hvider tilsættes. Dejgen fyldes i et ildfast Fad, smurt med Margarine, drysset med Rasp og bages i Ovn ca. 1/2 Time.
En Grødrest kan anvendes.
Kogning af Grød (Teknik IV):
Bedst er det at koge Mælkemad i en god, tyk Aluminiumsgryde, eller også bruges en emallieret Gryde, blot må Emallien være hel, og Gryden bør, før Mælken hældes i, skylles med Vand eller bedre smøres med lidt Margarine eller Palmin i Bunden; man mindsker derved Faren for at Mælken skal brænde på.
Mælken bringes i Kog. Grynene tilsættes under jævnlig Omrøring, indtil den begynder at koge. Så dæmpes Ilden, og "Kogningen" (se Teknik I) fortsættes under Laag under jævnlig Omrøring, til Grynene er møre. Mørning i Høkasse anbefaler man ikke mere, skønt detyte er besparende, fordi langvarig Opvarmning ved lavere Temperatur virker mere ødelæggende på Vitaminerne end kortvarig Opvarmning ved højere Temperatur.
Mælkeskind, der består af koaguleret Æggehvidestof (Kasein), dannes fortrinsvis, når Mælken koges
uden Laag.
Kog derfor altid under Laag! Grøden
svides lettere, når den koges af skummet Mælk end når den koges af Sødmælk, lettere naar den koges i emallieret Gryde end i Aluminiumsgryde; det hjælper, naar Bunden som omtalt, er smurt med Fedtstof. Svidningen skyldes Overhedning ved for stærk Varmetilførsel eller for sjælden Omrøring. Kog derfor ved lille Blus og eventuelt med Asbestplade under Gryden. Opdager man først at Grøden er brændt paa, når den skal anrettes, maa man absolut undgaa at røre til Bunden, når Saltet røres i; men skal Kogningen fortsættes, bør man for at forhindre yderligere Paabrænding straks hælde den over i en anden Gryde. Den svedne Smag kan dog ikke fjernes.
Saltning af Mælkemad. Mælkemad maa først saltes lige før Anretningen, da man ellers risikerer, at den skiller ad (Saltet udskiller Kasein) Inden Saltet tilsættes, maa man, hvis der skulle være dannet Skind, piske dette i Grøden; hvis Saltet falder på Skindet, vil det nemlig være vanskeligt at blande saaledes i grøden, at saltklumper undgaas.
Teknik I
Vandet bringes i Kog. Grynene drysses i under Piskning, og Grøden opvarmes, indtil den bobler livligt: Man siger da, at den koger, men Temperaturen når kun op til 96-98 C, medens Vandets Kogepunkt som bekendt er 100C. Saa sætytes Gryden over ganske svag Varme. Laag lægges paa Gryden, Skeen sættes i en Skaal med Vand, og Grøden "koges" under jævnlig Omrøring, til Grynene er møre. Kogetid: Se hver enkelt Ret. Grøden smages til med Salt og anrettes i et laagfad. Stødt Melis, pasteuriseret eller stassaniseret Sødmælk (se Side 23-26 og 37) og Smør eller Margarine gives til.
Da man får flest Kalorier pr. Øre i Byggryn, noget mindre i Havregryn og Boghvedegryn og færrest i Ris, må man til billig Kost oftere anvende Nr. 1 end Nr. 2 og 3.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Altså........ --Jeg kan egentlig godt forstå, hvorfor pulverbuddingen er opfundet...
Ooog... den smager da osse meget godt.....
