Uha da - sikke et spørgsmål.
De fleste svar vil være noget i retning af :
"det kan du ikke selv"
"En ordentlig svejser koster mindst 5 tusser som brugt"
"du skal kun bruge en svejser til kraft"
"du skal kun købe en gammel æggeskal fra dit"
"du skal købe en ordentlig svejser med flaske fra dat"
"lad være - det bliver aldrig ordentligt"
"de billige er ikke noget værd"
Lidt sandhed er der i det - trods alt.
For det er en stejl læringskurve at begynde at svejse selv.
Så stejl at de mange opgiver efter ganske få uger og sælger svejseren igen.
Jeg har aldrig nogensinde selv lært ét eneste lille dyt om svejsning.
Men nu har jeg 2 af de helt billige trådsvejsere i mit værksted.
Den ene købt for mange år siden som markedstilbud i HN for ca. 1300,-
Den anden købt på tilbud i Bilka sidste år for ca. 700,-
Og de er næsten helt éns.
Den fra Bilka kan oven i købet give 10A mere i svejsestrøm.
Begge er de til almindelig stikkontakt.
Jeg har brugt dem til at svejse lapper på, og nye hjørner inde bag kofangeren.
Nu har jeg mod på lidt større projekter, da jeg har fået blod på tanden.
Det SKAL være en såkaldt trådsvejser.
En elektrodesvejser kan du ikke bruge til tynde plader i en bil.
De brænder hul lige med det samme, fordi de er beregnet til en helt andet type svejseopgaver.
Den bruger man kun til grov arbejde, hvor de så også er guld værd til stål reparationer i en håndevending, f.eks. til reparation af knækkede maskindele på landbrugskøretøjer, hvor det er meget tyk stål der arbejdes med.
De 2 svejsere jeg har kan både anvendes med CO2 (kultve-ilte) flaske og med såkaldt flusstråd.
Flusstråd indeholder kemikalier der udvikler CO2 og andre gasser til at dække svejse stedet under svejsning.
Denne trådtype er ret dyr, men den er blevet bedre og bedre med årene, og den giver meget hurtigt fine svejsninger med nogen øvelse.
Her er én af de velkendte Haynes manualer, som er en fantastisk starthjælp :
http://www.haynes.co.uk/webapp/wcs/stores/servlet/ProductDisplay?catalogId=10001&storeId=10001&productId=14725&langId=-1