Hejsa.
Jeg bruger den fra Ude og hjemme.
Jeg holder bladet og deres opskrifter er bare gode.
100 g hakkede hasselnøddekerner,
150 g smør,
½ dl kakao,
3 æg str. M/L,
275 g sukker,
150 g hvedemel,
1 tsk. bagepulver.
Glasur:
1 dl piskefløde,
150 g grofthakket blokchokolade.
Sådan skal du gøre:
Opvarm ovnen til 160°. Smelt smørret og rør kakao i. Lad det afkøle.
Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel og bagepulver sammen og rør det i kakaoblandingen. Rør derefter æggeblandingen i.
Tilsæt nødderne og bred dejen ud i en bradepande (20 x 30 cm) beklædt med bagepapir. Bages på 2. nederste rille i den varme ovn i ca.
35 min. Prøv efter med dejnål.
Lad kagen afkøle.
Glasur: Varm fløde op i en kasserolle. Tilsæt chokoladen og rør, til den er opløst. Bred cremen over kagen og lad den stivne, inden den skæres i firkanter