/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Emhætte. Aftræk gennem tag eller væg?
Fra : mortydk
Vist : 9918 gange
100 point
Dato : 15-03-11 16:37

Hej

I forbindelse med ombygning af vores køkken skal vi have lavet om på udsugningskanalen til emhætten fra ca midt i huset til at emhætten skal hænge på ydermuren.
Vi har fået tilbudt en emhætte som vi kan lide som både kan have normalt rør op til taget og have aftræk bagtil igennem et hul i væggen.

Jeg er lidt i tvivl om hul i væggen er en dum løsning. Her er det jeg ser som for og imod.

Hul i væggen. For. Skal ikke ligge og rode i rockwool, skal ikke flytte hætte på tag. Vil det lugte når man går forbi? Vil kunne mærke luftstrøm når man går forbi.
Flytte hætte. Normalt lodret aftræk, lugten flyttes længere op. Ulempe. Skal igang med rockwoolen og taget.

Men alt i alt. Er der nogen der har erfaringer med aftræk igennem væggen?

 
 
Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 15-03-11 16:48

Da jeg havde samme problem stilling valgte jeg loftet, og det har jeg ikke fortrudt...

Det er ikke noget problem at komme gennem lidt rockwool,
og du har vel tagsten med udluftning?


Kommentar
Fra : mortydk


Dato : 15-03-11 17:05

Jeg har tagsten med hætte. Men de står alle på en række ret højt på taget, så jeg kan nok godt flytte bytte en af dem ud med de tagsten som vil være over den nye emhætte. Jeg har hørt at røret skal være så lodret som muligt for at undgå tilbageløb, så kan nok ikke kører den over til en eksisterende hætte.

Kommentar
Fra : alka


Dato : 15-03-11 17:36

Jo færre buk der er på røret - jo bedre aftræk, så du får det bedste aftræk med lodret kanal - gennem taget. Husk at isolere kanalen, så du ikke får kondensvan ned i emhætten!

Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 15-03-11 17:43

Udtræk gennem taget, som flere har anbefalet er nok det bedste, men jeg tror langt det billigste og nemmeste er at føre det gennem ydervæggen. Jeg har selv udluftning gennem væggen og har ingen gener af det, det kræver naturligvis en blæser på apparetet, så luften kommer godt ud.

Accepteret svar
Fra : transor

Modtaget 100 point
Dato : 15-03-11 17:44

Jeg ville vælge aftræk gennem taget.
Varm fugtig luft uf gennem en ydervæg vil om vinteren stige op til tagudhæng og træ og danne kondens der. Det problem har jeg fra en tøretumblerog overvejer anden løsning.

Husk at rørstykket i et uisolert tagrum skal kondensisolers, ellers kan du få kondensvand til at løbe tilbage i emhætten. Det er ulækkert. Rør skal kunne åbnes for at renses for fedt og støv , med års mellemrum. Plastslange er ikke tilladt som kanal.

Den fineste løsning er med ventillatoren i tagrummet. Det giver mindre støj i køkkenet, men er også en dyere løsning.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 15-03-11 18:38

Citat
Plastslange er ikke tilladt som kanal.

Men der findes godkendte isolerede flexible slanger.

Kommentar
Fra : ove112


Dato : 15-03-11 19:56

det er bedst gennem taget muren udhænget bliver med tiden fedtet og grim

Kommentar
Fra : transor


Dato : 15-03-11 20:44

Det handler om DS428 som er et lovkrav via bygningsreglementet.
Det handler om brandmæssige egen skaber ved kanaler. Der er ikke forbud mod flekssible kanaler, men kravene kan ikke opfyldes af plastslanger.

Hvis der er godkendte( kender dem ikke) skal de være CE mærket til formålet eller med MK godkendelse.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 15-03-11 21:04

med aftræk over tag vil det virke ved næsten alle vindretninger. Hvis du fører ud gennem væggen vil tilbageslagsklappen blokere ved halvdelen af alle vindretninger
vh
pbp

Og vinden er MEGET STÆRKERE end den lille blæser, der sidder i et emsug!

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 16-03-11 08:32

Væg-løsning= Grim, dårligt virkende, vindfølsom, lugtgener osv osv.

Op gennem taget (det fordrer BR iøvrigt også). Husk at isolerere mod indvendig kondens i kanalen. Med mindre der på anden måde er undertryk eller vindpåvirkninger på taget, sørger konvektion normalt for at kanalen holdes tør. Bedste er klart en tagrumsmonteret kanalventilator + passende lyddæmper der til. Husk brug en taghætte med et godt stort friareal. Eller generes emhætte/ventilator væsentligt af denne.

I brandmæssig henseende findes INGEN plastslange-produkter der er egnede. Ved tagrumsmonteret ventilator vil anvendelsen af flex betyde mellem 3 og 6 dB ekstra udnødvendig lyd (genereres fra flex-slangen. Dette er målt hos B&K af undertegnede). Uanset råd fra kandu'er elleremhætteleverandører - BRUG SPIRALFALSEDE STÅLRØR. SKRU DISSE SAMMEN.

Godkendelse af svar
Fra : mortydk


Dato : 25-03-11 12:46

Tak for svaret transor.

Lige det indspark der overbeviste mig. Det bliver igennem taget.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste