/ Forside/ Karriere / Penge / Investering / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Investering
#NavnPoint
DAF_direk.. 3512
refi 2931
Nordsted1 2585
vagnr 1890
jakjoe 1499
o.v.n. 1010
transor 980
granner01 904
e.c 860
10  miritdk 860
Bankkonto i aps
Fra : carlarne
Vist : 769 gange
100 point
Dato : 07-02-11 16:24

Min kone ejer et aps. Hun har tidligere drevet en klinik i dette 100% selvejede aps. Pr. 1.1.2011 solgte hun klinikken - ydernummer og inventar - til x kr. - lad os sige, at det var kr. 2.100.00 kr. De står i dag på en spærret konto, som frigives om kort tid. I forbindelse med Amagerbankens krak, har jeg naturligvis tænkt den tanke, at hendes bank gik fallit. Så ville aps'et formodentlig miste sin kapital minus 100.000 euro.

Mit spørgamål lyder: skal de 2.100.000 forblive stående på den samme konto eller må hun lade 700.000 kr. blive stående i sin nuværende bank, flytte 700.000 til en anden bank og kr. 700.000 til en tredie bank?

En mulighed er også at investere 700.000 kr i obligationer eller i en investeringsforening, men det ved jeg ikke, om hun må??

Jeg ved, at hun må hæve knap 100.000 kr i udbytte om året (hun er gift med mig - i hvert fald indtil videre), som jeg mener bliver beskattet med 42% i 2011??

Jeg ved ikke, om disse oplysninger er tilstrækkelige til, at nogen kan give mig et fornuftigt råd. Jeg er naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger, hvis I beder herom.

 
 
Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 07-02-11 16:31

Det lyder som en rigtig god ide at dele pengene ml. tre banker, men om hun kan dele en spærret konto i tre tror jeg I skal tale med banken om.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 07-02-11 16:32

Frigivet

Kommentar
Fra : DAF_direktoer


Dato : 07-02-11 16:53

Børsnoterede værdipapirer er ikke omfattet af 100.000 euro statsgarantien, så en placering i aktier og obligationer er en god ide.

Mvh

Claus

DAF-direktør 1995-2007

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 07-02-11 17:08

Såvel aktier som obligationer indebærer en vis risiko, så om det er en god ide afhænger af mange ting, ikke mindst tidshorisont og risikovilje.

Opdeling i tre banker er gratis og risikofrit, check de bedste renter på fx mybanker.dk



Kommentar
Fra : DAF_direktoer


Dato : 07-02-11 19:24

Helt enig med Vagnr, men når man får et provenu på et par mio. kr., så er tidshorisonten for de fleste mennesker 5-10 år, og da de almindelige aftalerenter p.t. er så små, at de knapt dækker inflationen og skatten, så kunne en portefølje af aftaleindlån, aktier og obligationer, evt. kortere BBB erhvervsobligationer, som p.t. et afkast på ca. 5%, være relevant.

Mvh

Claus

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 07-02-11 20:03

Hvis det er tidshorisonten, kunne man, afhængig af alder og andre indkomster, også overveje at sætte nogle af pengene i en pensionsopsparing.

De er 100 % sikrede, og giver et skattefradrag, så man også får flere penge i det daglige.

Kommentar
Fra : DAF_direktoer


Dato : 07-02-11 20:16

Helt enig, men når man sælger sin "lægepraksis", så er det typisk i forbindelse med, at man går på pension eller efterløn, og så falder lønindkomsten til et niveau under topskattegrænsen, og så er det en klam ide at indbetale på en pensionordning.

Mvh

Claus

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 07-02-11 20:52

Som det vist kan ses, afhænger det hun/I kan/skal gøre, af mange forhold.

Med det beløb der er tale om, var det måske en ide at snakke med en UAFHÆNGIG finansrådgiver, det koster lidt penge for rådgivningen, men er sikkert i længden billigere og mere troværdigt/præcist end hhv. banksælgeren eller os på Kandu, der jo ikke er inde i alle detaljer om jeres økonomi, og, i hvert fald for mit vedkommende, er amatør.

Men hvis "(hun er gift med mig - i hvert fald indtil videre)" ikke bare er en joke, skal I vide at pensioner ikke deles ved skilsmisse (medmindre I har aftalt noget andet på skrift), i modsætning til penge i banken eller i frie værdipapirer. Det kan jo også påvirke valget af investering

Kommentar
Fra : DAF_direktoer


Dato : 07-02-11 22:29

Helt rigtigt, men der er desværre næsten ingen uafhængige finansrådgiver, fordi kun få private kunder er rede til at tage nogle få tusinde kroner op af lommen for noget, som de fleste tror, de kan få gratis i banken - jeg ved det af egen erfaring - som uafhængig rådgiver.

Mvh

Claus

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407943
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste