Under gårsdagens julefrokost med venner og jagtkammerater, blev der sunget rundesang. Købmanden, den lille uartige bandit, sang en rigtigt sjofert, som lyder således;
Kragen krær over Karup Aa
og Frøerne kvækker i Kæret.
Bag Sivene kryver Jens Pæsen paa,
han har alt Røven i Vejret.
Han mærker hvor Maren er buttet og trind,
saa sysler han lidt med at lirke den ind.
Hun hvisker og kysser hans stubbede Kind:
Hold op mæ aa lig' der aa pærke,
a vil ha' en Slav Pek, a ka mærke.
Jens Pæsen vender saa sindig sin Skraa
og gi'r hendes Mødom dens Bane.
Saa muler han rolig og sindig paa,
som det jo er Bøndernes Vane.
Stødt vipper hans Buksebag op og ned,
mens Bølgerne klukker mod Aaens Bred.
Og Maren hvisker: Bliv ved, bliv ved.
Do maa gjern stød' lidt vilder,
for Jøsses Kors, hvor det kilder.
Der er intet saa skønt paa Guds grønne Jord
som at lægge Laarene sammen,
mens Hjejlen messer Velsignelsens Ord,
og Storken knebrer sit Amen.
Da Viben letter med hæse Fløjt,
fornemmer Maren, den gaar med et Sprøjt.
Hun vrider med Røven og stønner højt
og hvisker - man hører det næppe:
Hvor er det Guds dejlig aa knæppe.
Jens Pæsen drager sin slatne Pik
af Marens skummende Fisse.
Saa rejser han sig med et tankefuldt Nik
og stiller sig hen for at pisse.
Han lader sit Vand i den klukkende Aa,
han spytter og ta'r sig en frisk Ende Skraa:
Naa Maren - stræv saa aa faa Bovserne paa,
vi maa skynd' os hjemad til Gaarden.
A vil be' te æ Mel'mad er skaaren.
Er der nogen af jer der kender den.???
HH.
Sprængt and i dynamitsovs