/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Mus i vægge og loft
Fra : hojriiskim
Vist : 4289 gange
100 point
Dato : 18-11-10 10:29

Hej.

Er her i sommers flyttet ind i et ældre hus på landet. Der er en lade ved siden af huset, samt en hønsegård. Vi opdagede hurtigt at der var mus på ejendommen og inden længe begyndte det også at pudsle i væggene og i mellem etagerne. Der blev sat 3 af de store rottefælder op i laden og hønsehuset samt lagt en masse gift(det blev spist utrolig hurtigt). Vi har fanget rigtig mange mus over de sidste måneder - mange i hønsehuset - og mange af dem er rigtig store. De har blandt andet fundet ud af at gnave hul i kornsiloer og hygge sig der - hvilket også er et af de steder vi har fanget mange.

Men problemet er nu at de bliver ved at pudsle i væggen. Vi ser stadig mus der flygter ude i laden, og vi høre dem stadig i væggen og på loftet. Vi har ikke set mus eller tegn på mus inden i selve huset(heldigvis). Gennem de sidste 3 mdr har vi haft sat en fælde 3 forskellige steder under gulvbræderne på første sal - og der var lort og kradsemærker så man ikke er i tvivl om musene er der. Men fælden har ikke været klappet en eneste gang. Alle fælder har været forsynet med nødder, rosiner, brød, spegepølse, chokolade og andet godt. Giften spiser de også lige så hurtigt som vi kan nå at hælde det ud til dem.

Jeg tror jeg har fundet et hul hvor de kommer ind ved tagpladerne. Men eftersom der er mest aktivitet når det bliver mørkt/aften, og jeg stopper hullet om dage, så fanger jeg vel bare musene inde i væggen og så gnaver de sig vel bare ind i køkkenet eller andet efter den føde de ellers hentede udendørs om natten? Eller hvad?

Nogen der har gode forslag til hvad vi skal gøre ved dem? Frygter at de pludselig er inden i huset og ikke bare i væggen + de må ødelægge noget med at det kradse/gnave lyd de laver..

Det skal siges at der er kommet et par meget små kattekillinger til, som deres moder sandsynligvis har efterladt her. De er nok omkring 10 uger nu i forhold til størrelse og vægt. Jeg håber de kan fange musene da de også bor i laden hvor den største muse-aktivitet er. Men jeg er i tvivl om de pr. instinkt vil gøre det eller de skulle have lært det af deres mor(hvilket de var for små til da de blev efterladt her).

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 18-11-10 10:52

Katte fanger mus, det er et instinkt og deres mor har med garanti præsenteret dem for bytte, for det fanger hun og bringer hjem fra killingerne er 3-4 uger gamle.

Men det er vigtigt killingerne fodres tilstrækkeligt, for hvis de ikke fodres går der ikke længe før de ikke har energi til at jage.
mange tror desværre (ved selvfølgelig ikke om du gør det) at katte kan leve tilstrækkeligt af det de selv fanger, men det kan de ikke og slet ikke killinger.

Hvad du ellers skal stille op mod musene, det ved jeg ikke rigtigt, for det er et problem når de går i vægge og mellemdæk.
Skadedyrsbekæmpelse/gasning..men helt ærligt så kan det være forfærdeligt, såfremt musene dør under gulve o.s.v.
Jeg kender til et hus, hvor det blot var rotter der blev gasset, og der måtte man efterfølgende brække alle gulvbrædder op og fjerne stinkende rottelig

Accepteret svar
Fra : brokke44

Modtaget 110 point
Dato : 18-11-10 10:59

Velkommen i klubben.
Med hensyn til dit problem vil jeg citere min kone: "Sådan er det at bo på landet".
Vi bor selv i et gammelt hus ud til marker og bliver invaderet af mus, hvert år på denne tid.
Du har gjort det rigtige - katte - fælder (mange) og gift. Giften har dog den ulempe, at musene ligger og dør i etageadskillelsen, og det lugter ikke særligt rart i en 14 dages tid. Herudover er museligene ikke særligt sunde for husdyrene, hvis de skulle finde på at "gnaske" i dem.
Med en ihærdig indsats (gift og fælder) har vi dog kunne holde musebestanden nede, således at vi i omkring december måned ikke længere har muselyde i beboelsen.
Mine naboer har større kattehold, og det har samme begrænsende virkning.

Så på med vanten og sæt mange fælder ud. Fælderne justeres til, at de smækker ved berøring med "en fjer".

Og ellers: lær at leve med det.

Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 18-11-10 11:04

PS.
"eksperterne" siger, at hvis du har mus, har du ikke rotter, så der er da lidt positivt.
Hvorvidt denne påstand passer generelt, ved jeg ikke, men det gør den i hvert fald her.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 18-11-10 11:17

Måske I skulle en gang for alle få en skadedyrsekspert ud for at kigge på forholdene istedetfor at finde lappeløsninger.

Man kan en gang ikke rydde hele området for mus og rotter, men beboelsen burde blive holdt fri.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 18-11-10 11:30

Jeg kender turen, har bekæmpet mus med stort held med de sorte plastikfælder (findes ofte i Brugsen på landet) med en godt gennemgnasket (af mig først, altså) sej flødekaramel mast ned i hullet på fælden.

Musene dør med et saligt smil og tænderne nede i karamellen, og karamellen bliver (som regel) siddende, så man bare kan smide musen ud, spænde fælden og vente på næste mus.

Men gift er noget juks indendøre, kræene gemmer sig væk inden de dør (af indre blødninger) og stinker infamt.

Katte er glimrende musejægere, og behøver ikke at have lært det af mor, jeg havde en hunkat, der aldrig havde fanget en mus eller en fugl, en gang fik hun dog fat i en sommerfugl, hendes søn blev alletiders jæger, mus, rotter, mosegrise, muldvarpe, egern, duer osv.

Men kattene skal, udover anden mad, også have regelmæssig ormekur, musene smitter dem med bændelorm, og så er musegiften i halvdøde mus selvfølgelig også farlig for kattene.

God jagt, men du skal nok regne med en evig kamp, det er nærmest umuligt at forhindre mus i at komme ind i et gammelt hus på landet, musene vil gerne ind når det bliver koldt. Og du skal selvfølgelig sikre skabe og skuffer, især med mad i, så der ikke er for mange fristelser.

Kommentar
Fra : kai-d


Dato : 18-11-10 14:23

Tag en temmelig stor balje med stor bredde og nogen højde, fyld den med vand og lav en lille tømmerflåde som flyder på midten, den skal være tøjret med en snor til midten på bunden af vandbadet, så den bliver der midt på vandet med en rimelig bred voldgrav omkring.
Sæt så 3- 4 brædder op til yderkanten af baljen (voldgraven) så musene har mulighed for at spadsere op og kigge ud over vandet til tømmerflåden hvor der er disket op med ost og alt godt.
Når musene prøver at gå om bord på tømmerflåden vipper den og musene falder i vandet og drukner.
Ovenstående skulle virke rigtigt godt, er afprøvet flere steder, men jeg har ikke selv mus.

En anden effektiv ting er selv at anskaffe en "Matador" hun (Svensk gårdhund) den plettede, eller at låne en, den er 100% effektiv både til rotter og mus, har oplevet det ved selvsyn når der høstes.

Kommentar
Fra : lham


Dato : 18-11-10 15:16

Husk at have nok med brandalarmer ( med friske batterier) Jeg var nogle år plaget af mange indendørs mus som var begyndt at gnave sig igennem installationskablerne-det var ikke så godt og kan let føre til brand.

Har du udluftningsriste i soklen til evt krybekælder så vær helt sikker på musen ikke kan mase sig igennem-evt fintmasket net monteres ( det hjalp meget for mig )

Det der med den kæntrede tømmerflåde lyder interresant. Havde en variation med en stor plasttønde der buer indad for oven. Her opbevaredes korn til hønsene . Når afstand kornoverflade til tøndekant var ca ½ mtr var der gevindst hver dag . Så var det bare katten ned i tønden og VUPTI

En svensker fortalte mig engang om en anderledes musefælde:
et stykke pind , midtpå flydelimes et barberblad så det har en skærende side opad.
I den ene ende anbringes pølse i den anden ost. Det forsvinder jo hurtigt så der gentages et par dage. Så ikke mere lokkemad. Musen bliver jo forvirret -stiller sig midt på pinden mens den hurtigt ser fra den ene til den anden side og tænker hvor er osten hvor er pølsen.
Han syntes selv det var en "rolig" vits

Kommentar
Fra : taunusanden


Dato : 18-11-10 21:09

Jeg bor selv på landet og døjer også med mus til efteråret.
Personligt bruger jeg kun gift indendøre, på loftet. Det er noget vrøvl at døde mus lugter, de tører hurtigt ind og ligger i isoleringen og gemmer sig. Ikke så hyggeligt, men sådan er det jo..
Det er noget vrøvl at man ikke kan have rotter og mus på samme tid. Det har jeg desværre selv oplevet, de er blot ikke i samme ende af huset. Jeg har også oplevet på andre gårde at der er rotter OG mus. Rotter lugter derimod når de får gift, de er længere tid om at tørre ind.. Jeg har kun oplevet en gang at en mus lugtede, den havde lagt sig til at dø op af et varme rør, så der var et par uger jeg ikke lige skulle have gæster

Fælder virker som regel. Den som vagnr beskriver tror jeg er den samme som jeg har bedst erfaring med

Jeg har selv et par stykker af "matador hunden", dansk/svensk gårdhund, mus var nu ikke årsagen til at jeg anskaffede mig dem MEN de fanger da indimellem en mus eller mulvarp

Fik en kat i år, som altid går ude. Hun bliver fodret af mig, men pas på med ikke at overfodre, så bliver de fede og dovne, og fanger jo derfor ikke så mange mus Min kat er kommet et par gange, siddet og miauet uden for min dør og stolt vist en død mus frem

Som andre har nævnt med giften, så pas på. Kat og hund har jo ikke godt af gift, eller en mus der har spist gift kan være skadelig for dem. Derfor bruger jeg kun gift inden døre på loftet, musen bliver sansynligvis inden døre og finder et sted og ligge sig til at dø.

Håber i får tyndet ud i muse bestanden, men helt fri bliver i nok aldrig
Som nævnt tidligere, sådan er det at bo på landet

Kommentar
Fra : hojriiskim


Dato : 21-11-10 11:58

Jeg satser på kattene snart er store nok til at fange nogle af musene.. :) Vi har ikke set så meget til mus i laden de sidste par dage, men høre dem stadig i væggen og på loftet - Det larmer utrolig meget ind i mellem. Selvom jeg faktisk sover ret tungt har de vækket mig nogle gange, derfor ville det være rart at have dem ude af væggen.

Fred være med at de er i laden, det slipper man aldrig for. :)

Hvad er jeres mening om at stoppe det hul, som jeg tror de kommer igennem ind i huset, til med noget ståltråd eller lignende? Vil jeg blot fange dem i væggen og ligge op til at de skal gnave sig helt ind i huset efter mad eller holder de ikke til i væggen om dagen, hvorfor jeg kan lukke dem ude?


Kommentar
Fra : taunusanden


Dato : 21-11-10 12:02

Der vil altid være nogen i væggen, og selvom du stopper huller til, skal de nok finde andre veje.
Giv dem inden døre noget gift, HVIS du kan lugte dem er din næse en smule sart, vil jeg sige
Du kan begrænse musene med fælder, gift og katte. Men aldrig helt slippe for dem. Sådan er det bare at bo på landet, specielt i et ældre hus.

Godkendelse af svar
Fra : hojriiskim


Dato : 08-12-10 11:35

Tak for svaret brokke44.

Fælder, katte og gift tager forhåbentlig livet af de sidste som har fundet vej til huset lige pt - det har i hvert fald hjulpet meget indtil nu. :)

Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 08-12-10 11:41

Godt at høre, at det går den rigtige vej.
Vi har haft rigtigt mange mus i år, men er i skrivende stund stort set musefri.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407831
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste