/ Forside/ Interesser / Hus og have / Andet hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 9302
katekismus 8099
pbp_et 7786
transor 5520
ans 5488
3773 4157
o.v.n. 3825
rotw 3528
piaskov 3383
10  Stouenberg 3232
Fugt i gulv - sommerhus
Fra : Axelise
Vist : 1897 gange
300 point
Dato : 23-10-10 16:20

Min mand og jeg er ved at købe sommerhus. Vi er faldet for et dejligt og gennemrenoveret træhus, et typehus fra 1973 på 64 m2. Tilstandsrapporten har et par punkter, som trækker ned i prisen, men det er dog ikke noget uoverskueligt, så vi tør godt begive os ud i købet. For en sikkerheds skyld hyrede vi en byggesagkyndig til at gennemgå huset sammen med os for et par dage siden, - dette valgte vi fordi sælger selv har stået for renoveringen af huset for 4 år siden, og han er ikke håndværker. Vi ville således gerne sikre at vi ikke får de store overraskelser med huset.
Den byggesagkyndige fandt heldigvis ikke ret meget ud over tilstandsrapporten, men han gik selvfølgelig mere grundigt til værks.
Blandt andet målte han fugten med et apparat nede ved gulvet, og i den forbindelse konstaterede han, at der er en forhøjet fugtighed ved gulvet midt inde i huset. Han opfordrede os derfor til at se nærmere på, hvad dette kunne skyldes - helt konkret anbefalede han at brække gulvet op og kigge ned, men det kan man jo ikke gøre, når man ikke har købt huset endnu! Omvendt tør vi ikke købe et hus, som måske rummer en overraskelse under gulvbrædderne....
Huset fremstår rigtig fint og pænt og velholdt, gulvene er pæne og huset er velisoleret. Der er ingen fugt-lugt i huset overhovedet, så vi har meget svært ved at forestille os, at der skulle gemme sig noget slemt i krybekælderen (som man desværre kun kan få adgang til ved at åbne gulvet). Huset rummer også en varmepumpe samt en brændeovn, så det er blevet holdt varmt året rundt.
Umiddelbart tænker vi, at den forhøjede fugt nok kunne måles i de fleste sommerhuse.... Vi tænker også, at det måske kan afhjælpes ved at bore de ydre ventilationshuller i fundamentet større, dette har byggesagkyndig anbefalet os, og det vil vi gøre. På nuværende tidspunkt er der ca 4 ventilationshuller (med net for) i sokkelen på hver langside og ca 2 huller på hver gavlside. Hullerne er ikke så store, som man kræver det i dag, de ser ud til kun at være omkring 7 cm i diameter. Mon ikke man ved at få en murer til at fræse disse huller større kunne få noget mere luft og ventilation under huset, som kunne afhjælpe en evt. fugt??
Vi er bange for at købe "katten i sækken" hvis der viser sig at være noget grimt i kælderen. Til gengæld mistænker vi ikke sælger for at skjule noget - sælger bor (helårligt) i et hus ved siden af, så han kommer til at være vores nabo fremover. Han er en meget ordentlig og pertentlig type og hele huset fremstår så fint og velholdt.
Hvad ville I råde os til???

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 23-10-10 16:31

Den er svær

Da vi købte vores hus, lugtede det heller ikke af fugt... men jeg siger dig der var vand under stuegulvet

Hvis vi skulle ud og købe hus idag, ville vi spørge naboerne om de vidste noget, for det viste sig at alle undrede sig over at vi flyttede ind, inden vi havde fået klaret vandskaden

Jeres sælger er så jeres nye nabo - hvis i køber - jeg tror som dig, heller ikke på at han har lyst til at sælge jer noget møj, han kan jo få en masse ballade ud af det.. og det vil rygtes til hele vejen

Kan man i slutsedlen betinge sig et nedslag i prisen hvis der er en fugtskade?

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 23-10-10 16:40

Hej og ØV.

Da vi i sin tid købte var der også en kælder som var blændet.
Det er af afgørende betydning at der ER slået hul i bunden af den kælder ellers samler der sig vand/fugt som kan skade hele huset på sigt.
I skal for jeres egen skyld få det undersøgt eller er i slemt stillet om 2 - 3år.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 23-10-10 16:46

Få sælgeren til at skrive under på at hvis der er fugt i krybe kælderen må handelen gå tilbage.

Hvis han går med til det er han nok uvidende om at der er noget galt?

Hvis han nægter, køb ikke dette sommerhus.



Kommentar
Fra : transor


Dato : 23-10-10 16:51

Hvis den fugtmåler der blev brugt , bare var en simpel en me et par pigge som stikkes en mm ind i træet, kan man godt få en misvisende måling, på grund af lidt ubetydelig overflade fugt. Den slags kan være fra gulvvask fornylig , hvor dr et sted gik lidt tid inden der blev tørt på overfladen.

Få lavet en fornyet måling nu.

Hvis der er krybekælder under hele huset og den er ventilleret, skal der være noget helt galt med lækkende skjult rør eller lignende for at der kan komme vedvarende fugt i huset.

Det er noget fjiollet at lave en krybe kælder uden inspektionslem.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 23-10-10 17:14


Der mangler lidt oplysninger.
Ligger strøerne på (murede) fra isolerede piller.Eller ligger de mere eller mindre på jorden.(Højde på krybekælder) ???
Hvilke jordbundsforhold. Ler,sandjord ??? (Vesterhavet).
Plan jordstykke. Eller gravet ind i skrænt???
Vi har selv haft sommerhus,på NordSalling.(Gravet ind i skrænt/bakke) Undergrunden bestod hovedsageligt af moler.Meget vandbærende.Det bevirkede,at vi måtte lægge et dræn,rundt om huset.

Mosebaek.

Accepteret svar
Fra : Thomas.Haugaard

Modtaget 310 point
Dato : 23-10-10 17:16

Jeg ville sikre mig at det var noget der blev betalt af ejerskifteforsikringen såfremt det blev et problem og så ellers gå videre med købet efter først at have snakket med sælger og hørt om han har nogen ide om hvad fugten skyldes.

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 23-10-10 19:38

Huset ligger højt i Vejby Strand i Nordsjælland. Grunden skråner, så naboens (sælgers) hus ligger ved siden af og ligger faktisk lavere end "vores" hus. Der har aldrig været vandskader eller nogen problemer med vand.
Jeg vil tro, at huset ligger ca. 60 cm over tærren - ved ikke hvor dyb en sådan krybekælder er, men den må vel så ligge under tærren.
Det instrument, som byggesagkyndig brugte til at måle fugten med, lignede bare en mobiltelefon - altså blev der ikke stukket noget ind i selve træet.
Jeg tænker også, at vi måske kan få noget flettet ind i købsaftalen - altså at sælger står for betalingen af en evt. skade, som måtte vise sig under gulvet. Hvis han går med til dette, er han helt sikkert uvidende om fugt under gulvet. Og måske ER der slet ikke fugt under gulvet? Måske er der ikke mere fugt end der generelt er i sommerhuse i oktober med regnfulde dage?
Vi skal naturligvis have tegnet en ejerskifteforsikring, vi vil have en over 10 år, og så vidt jeg kan forstå, er man dækket for alt det, som IKKE måtte fremgå af tilstandsrapporten. Så måske ER vi dækket ind?

Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 23-10-10 19:47

Jeg mener i er dækket ind men jeg ville spørge en boligadvokat. Hvis der er tale om arbejde til 100 000 så er pengene hurtigt tjent ind igen.

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 23-10-10 20:56

hvis der er mulighed for det, kan i lave ventilationsriste så der kan komme ventilation under gulvene. det vil ikke skade at have det.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 23-10-10 20:58


Det kunne jo tyde på at det er "normal" fugt,der forekommer i langt de fleste sommerhuse,der står mere eller mindre ubrugte,i vinterhalvåret.
Kan huske vi brugte disse "riskorns poser" ??? Egenntlig utrolig hvor meget vand,de kunne suge ud af omgivelserne.


Mosebaek.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 23-10-10 21:05



Ehm...


Citat
Vi skal naturligvis have tegnet en ejerskifteforsikring, vi vil have en over 10 år, og så vidt jeg kan forstå, er man dækket for alt det, som IKKE måtte fremgå af tilstandsrapporten. Så måske ER vi dækket ind?


Jeg er ret så sikker på forsikringen ikke dækker noget man ikke kan se ... men det kan en advokat svarer dig på

Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 23-10-10 22:31

En ejerskifte forsikring dækker netop skjulte fejl og mangler. Dem der kan konstateres umiddelbart skulle gerne fremgår af tilstandrapporten.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 23-10-10 23:40



Citat
En ejerskifte forsikring dækker netop skjulte fejl og mangler. Dem der kan konstateres umiddelbart skulle gerne fremgår af tilstandrapporten.


Så lærte jeg noget igen idag.... jamen så er der vel ingen ko på isen??

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 24-10-10 10:13

Nej, måske ikke - det er dét vil så gerne vil være sikre på
Trimare - der er ventilationsriste under huset - 4 på hver langside og 2 stk i hver gavlside. De er blot noget mindre end hvad reglerne foreskriver i dag.

Godkendelse af svar
Fra : Axelise


Dato : 24-10-10 15:33

Tak for svaret Thomas.Haugaard.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste