/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Manglende højre baglys på Skoda Octavia
Fra : larslauridsen
Vist : 5336 gange
100 point
Dato : 25-09-10 08:15

Hej,

Jeg har fået et problem med højre baglys på min Skoda Octavia Combi 1,9 TDi Elegance fra 2002.

Der er ingen lys i lygten - Dvs. intet kørelys... Lygten fungerer godt nok mht. blink o.s.v.

Jeg har været ved at se lidt på sikringer, og så vidt jeg kan se er der ingen særskilt sikring til dette område. Som jeg forstår det, deler dette område sikring med højre nærlys (forlygte) og denne fungerer upåklageligt.

Jeg har selvfølgelig prøvet at skifte pæren, og denne er det med sikkerhed ikke.

Er der nogen der kan fortælle mig hvad jeg gør ved dette problem? Er det ikke korrekt forstået at 12 V må være til rådighed i lygten når nu blink virker? Som jeg forstår det, er det stel der bliver afbrudt/tilsluttet når man tænder og slukker for diverse funktioner. I så fald skal jeg vel bare lede efter den ledning der forsyner med stel til baglyset i højre baglygte... Hvor kommer den fra? Fra venstre lygte måske? Deler de samme stel ledning?



Med venlig hilsen

Lars

 
 
Kommentar
Fra : nilsg


Dato : 25-09-10 09:00
Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 25-09-10 09:45

Normalt er det + der forsyner med strøm. og meget stel (-) løber gennem karosseri.
Så derfor er det ikke stel der afbrydes.

Kommentar
Fra : severino


Dato : 25-09-10 09:58

Ja en prøvelampe eller et multimeter, sat på mellem stel og den ledning til din problempære.
Er der strøm på, kan det godt være kontaktpunktet i bunden af fatningen, som ikke kan nå pæren.
Hvis der stadig ikke er strøm på denne ledning, og dine sikringer ellers er i orden. Så må du følge denne forbindelse tilbage, til der er strøm på.

Hvis du møder en strømtyv, så kan den være årsagen, da den kan forårsage at ledningen er knækket. Strømyve laver et åbent brud på ledningen. Her skaber den en forbindelse til noget der er tilsluttet ekstra. - Men samtidig giver den adgang for fugtighed, som kan få ledningen til at irre, og til sidst knække.

Kommentar
Fra : larslauridsen


Dato : 25-09-10 14:33

Har været ved at forske lidt...

Kan se at der i bilens fører side løber et tykt bundt ledninger til lygterne i bagenden m.v.

Det ser ud til at der er et bundt til højre lygte og et til venstre - som ligner hinanden.

Jeg tror jeg kan konkludere at stel i begge bundter er den tykke brune ledning. Derudover er der i fører siden en tynd grå ledning med en sort stribe - denne indeholder 12 V forsyningsspænding til fører sidens baglys. I passager siden, er der en tilsvarende tynd ledning - denne er også grå, men med en rød stribe. På den ledning mangler 12 V forsyningen...
Dermed er fejlen altså lokaliseret. Spørgsmålet er jo så bare: Hvor i systemet er forsyningsspændingen på den grå/røde ledning afbrudt?

Jeg har prøvet at følge ledningen bagud i systemet - som sagt kører bundtet hen langs fører siden, men jeg kan ikke følge bundtet langere end til mellem for- og bagdøren - der forsvinder bundtet ned under "gulvtæppet", hvorfra det jo må køre under dette og ud mod sikringer/batteri. Sikringerne er placeret lige inden for fører døren i instrumentbordet. Jeg kan dog ikke finde en sikring specifikt til baglyset - så baglyset må jo køre sammen med nærlys foran, som er delt op på to sikringer (højre/venstre side).

Men der er jo et alternativ til at finde bruddet på forbindelsen. Og det kunne jo være at trække en ny forsyning til lygten. Spørgsmålet er bare hvad må jeg gøre i den forbindelse?? Det ville jo være ufatteligt nemt at forbinde forsyningen fra fører sidens lygte (som jo virker upåklageligt) til den defekte lygte i passager siden. Men risikerer jeg at brænde noget af?
Alternativt kan jeg vel trække en helt ny ledning fra den sikring som skal drive baglyset i passagersiden - men som sagt - jeg ved ikke hvilken sikring det er...?

Håber virkelig der sidder en eller anden der kan hjælpe med dette...



Mvh.

Lars

Kommentar
Fra : alimak


Dato : 25-09-10 14:52

Prøv at måle om det er strøm i bunden af fatningen, er det ikke strøm der så prøv at måle på bagsiden af fatningen der ledningen går ind.Er det ikke strøm der så prøv at følge ledningen bagover til du finder strøm
alimak

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 25-09-10 18:52

Mon ikke den pågældende ledning har fat i lyskontakten / lysrelæ ? Almindeligvis sidder sikringerne på fødeledningerne til diverse funktioner dvs. før kontakter, relæer etc.
Har du træktøj på bilen ? Hvis det er korrekt tilsluttet, er der et ben til baglygterne i hver side. Kan du se / måle spænding der ?

Kommentar
Fra : larslauridsen


Dato : 26-09-10 10:46

God ide mht. at teste trækket - det vil jeg gøre... Skal ud at køre med trailer her i ugen, så vil da lige holde øje med det der.

Men jeg mangler stadig svar på, hvorvidt jeg kan trække en ny ledning til den defekte lygte? Jeg spekulerer jo lidt på at koble den defekte lygte til den der virker...


Mvh.

Lars

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 26-09-10 18:01

Jo, det kan du selvfølgelig godt. Problemet er så, at den ikke følger sikringerne, hvis de er sideopdelte. En anden løsning kunne være, at trække strømmen fra positionslyset foran i den pågældende side, så du bevarer den oprindelige virkning. Lidt mere besværligt, men fagligt mere korrekt. Det bedste vil dog altid være, at finde selve årsagen.

Kommentar
Fra : severino


Dato : 27-09-10 14:07

Fra din baglygte, kan du finde den aktuelle ledning og se hvilken farve den har. Så følger du den fremefter, hvor den kommer ud igen i det kabelbundt den løber i.

Ledningen kan have en skade, som kan bevirke, at de kan dannes en kortslutning, og i værste fald sætte ild i bilen.

Kommentar
Fra : larslauridsen


Dato : 29-09-10 19:07

Nu har jeg været ude at køre med trailer, og denne manglede også højre baglys - hvilket bekræfter teorien om at ledningen med 12 V forsyning til højre baglys er afbrudt inden trækkrogens strøm udtag....

Men jeg må jo på med vanten igen med hensyn til at finde den grå ledning med den røde stribe. Som nævnt kan jeg kun følge den hen til mellem for- og bagdøren i fører siden - her forsvinder bundtet ind under gulv tæppet. Nogen forslag til hvor jeg kan finde det sted hvor det kommer op igen??


mvh.

Lars

Kommentar
Fra : Doros


Dato : 20-12-10 08:17

Hej larslauridsen,

Det kan også være fugt - Hvis du ikke har instruktionsbogen hvor du kan finde hvilken nummer sikringen har, kan du evt. køre forbi et skoda værksted de vil helt sikkert oplyse dig UB, hvilken nummer sikringen har. Prøv at måle med et multimeter om der er strøm ude i selve lygten - Kender du sikringsnummeret sker det intet ved at trække ny ledning, du skal dog være opmærksom på at ledningen ikke må være tyndere end nuværende ledning. Måske der findes samme problemstillinger med denne model/ årg. hos andre skoda ejere.

http://www.skoda-forum.dk

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407943
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste