Kære Kandu'er!
Jeg er i problemer! Mine ikoner på mit skrivebord har gradvist ændret sig. Først kunne jeg blot ikke klikke på dem (eller på noget andet sted på skrivebordet, hverken venstre- eller højreklik). Derefter blev ikonerne hvide, som om de var ødelagte. Nu er de helt væk. Skriften under dem står stadig (fx Internet Explorer under det, der plejede at være et lille, blåt e).
Selvfølgelig er der andre muligheder for at åbne programmerne, men der må da være noget galt!
Jeg har søgt lidt rundt omkring, og hos mange hjælper det (åbenbart) at højreklikke på skrivebordet og vælge "Vis ikoner". Som sagt kan jeg slet ikke klikke på skrivebordet - overhovedet, det bliver ikke registreret, så dette råd behøver I ikke komme med
Men har I andre? Hvad tænker I kan være galt?
Jeg har genstartet utallige gange og kørt flere virus-skanninger, uden resultat.
Hjælp mit stakkels skrivebord og min manglende viden over for computere, som ikke opfører sig normalt.
Mange hilsner,
Kathrine